Juleaften o hvor er du sød, så skal alle folk ha’ sagogrød

Som Anden Verdenskrig skred frem blev varemanglen og rationeringen mere omfattende. Krigen havde medført et sammenbrud af verdenshandlen, hvilket betød, at import af vare var ekstremt begrænset.

Kolonialvarer, såsom sukker, kaffe, chokolade, appelsiner osv., måtte man pludselige kigge langt efter, og de varer, man kunne købe, kostede næsten dobbeltpris.

At julen var genstand for mange bekymringer og spekulationer kan derfor ikke overraske – for hvordan fejrer man jul, når der er mangel på alt?

Heldigvis var bøger, blade og aviser fulde af gode erstatnings- og sparerråd til landets borgere om, hvordan man klarede alt fra julemad til julegaver.

Julemad og varemangel

Det var i forvejen vanskeligt at få husholdningen til at køre rundt, og at få rationeringsmærkerne til at stemme overens med husstandens behov – juletiden gjorde det ikke lettere. I Aarhus-avisen Demokraten blev husmødrenes udfordringer ved juletid beskrevet således:

Vi tæller Rationeringsmærkerne endnu engang. Vi haaber at kunne faa lidt fra til Julebagningen; men det ser sløjt ud med Beholdningen. Kan vi ikke knibe et eller andet Sted? – Det var nu rart, om vi kunne bage lidt Smaakager, f. Eks. Vaniliekranse – av! Opskriften siger ½ kg Mel og ½ kg Margarine – en saga blott!” (dec. 1942)

Aarhusianske RENA tilbød en kemisk løsning på mangelsituationen i juletiden. (Hjemmet, 1942)

Svesker, rosiner, chokolade og andre eksotiske varer forsvandt næsten helt fra butikkerne. Derfor var danskerne nødt til at finde på erstatninger, så man stadig kunne tilfredsstille familien og – i hvert fald nogenlunde – lave de gode gamle juleopskrifter.

Men hvordan laver man f.eks. et godt julebrød, når det er vanskeligt at skaffe sukat og rosiner? Løsningen skulle findes i køkkenhaven og blev kaldt rabarberrosiner.

Rabarberrosiner
Rabarber skylles, flækkes paa langs 2-4 Gange og skæres i smaa Terninger.
Til 1 Kg. Rabarber beregnes:
300-500 g. Sukker.5 g. Citronsyre.1 g. Benzoesyre.
Sukker, Citronsyre og Benzoesyre blandes grundigt, og Rabarberne neddrysses lagvist med Blandingen, som henstaar til næste Dag.
Bemærk Saften skal staa over ”Rosinerne”.

I det hele taget var julebagning vanskeligt. Hvedemel, sukker, smør og margarine var alt sammen rationeret. I Aarhus havde man heldigvis Frøken Gottlieb Hansen, som under Besættelsen afholdt kurser for husmødrene i, hvordan man kunne klare sig med en beskeden husholdning. Her er hendes bud på en billig

honningkage:

Billig Honningkage
250 g. Sirup eller Kunsthonning, ½ kg. Rugsigtemel eller Hvedemel, ½ kg Havregryn og ½ kg Bygmel, 1 Liter Kærnemælk, 2 Æg, 4 Topskefulde Natron, 1 Tskf. Nelliker,   2 Tskf. Kanel (eller erstatningskanel), 1 Tskf. Allehånd,
1 Tskf. Ingefær (eller erstatningsingefær),
½ kg Puddersukker, Rabarberrosiner.
Sirup eller Honning varmes op, til det er flydende, irøres derefter Kærnemælk og sammenpiskede Æg. Mel, Natron og Krydderier sigtes sammen og røres i Dejen skiftevis med Havregrynene. Rababerrosiner vendes i lidt af Melet og røres i til sidst.Bages i Bradepande ved jævn varme i ¾-1 Time.
Kagen bliver bedre af at ligge i 8-14 Dage, saa det er ikke saa meget for tidligt at bage den nu.

Desværre må man jo tænke sig til chokoladeovertrækket.

Juleaften er fyldt med traditioner. Vi fylder maverne med dejlig julemad, og der er klare forventninger til, hvad denne mad består af – om end det varierer lidt fra husstand til husstand. Men risengrød, risalamande og selvfølgelig en masse julegodter, kan da ikke undværes. Og ligesådan tænkte man da også under besættelsen.

Desværre var både ris og fløde mangelvarer. Ris var stort set udgået af markedet i 1942, så i mange danske hjem, kunne man blive nødt til at stille sig tilfreds med f.eks. sagogrød eller havegrød i stedet for risengrøden. Og som dessert juleaften måtte det gå an med en ”Byg á l’amande” – ifølge avisens madplan i december 1942.

Juleknaset må heller ikke mangle. Heldigvis kunne man i avisen finde en opskrift på marcipanerstatning, som kunne klares med selv den mest beskedne husholdning.

Marcipanerstatning

Hertil kan man simpelthen bruge en melet, godt dampet Kartoffel, der moses fint ud og æltes op med sigtet Flormelis, til det bliver som smeltet Dejg. Mandelessensen tilsættes efter smag, og der formes forskellige Smaastykker heraf. (dec. 1942)

Man kan have sin tvivl om, hvor stor begejstring denne marcipan har vagt i de små hjem. Men heldigvis står, den kære, Kirsten Hüttemeier altid klar med en god opskrift, for som hun skriver i 1945: ”Lidt Kræs skal der frem!

Dejlig billig Konfekt
50 g Smør, 1 Spsk. Sirup (Maltsirup), 100 g Puddersukker,  100 g Havregryn, Smør, Sukker og Sirup smeltes i en Gryde. Grynene røres i, og med 2 Teskeer sættes Guffet i smaa Toppe paa en smurt Bageplade for at tørre. Naar de har staaet nogle Minutter et koldt Sted, tages de af Pladen med en Kniv og serveres.
De smager herligt og er lavet i Løbet af Nul-Komma-Fem.

Hjemmelavede julegaver

Julegaver var også forbundet med store bekymringer. I damebladet Mønster Tidende blev det beskrevet således:

 ”Julegaver er – i Aar mere end nogen Sinde – et Problem, der sikkert trykker mange Mennesker. Julen er jo dyr nok i Forvejen, og der er meget faa Penge at raade over. Med andre Ord, Fantasien og Opfindsomheden maa mobiliseres særlig kraftigt, hvis man skal klare sig. For der er jo alligevel noget trist ved slet ingen Ting at skænke bort. […] De fleste voksne er da heldigvis saadan indstillede, at de bliver lige saa rørte over en lille Gave, der har kostet mere Ulejlighed end Penge, som de vilde bliver over noget kostbart færdigkøbt. Vi er jo alle i samme Baad. Med Børnene er Vanskeligere; de smaa Hjerner begriber ikke saa let, at der ikke kan købes ind som sædvanlig; de venter, og de glæder sig, og de er saa svære at skuffe.” (dec. 1942)

Heldigvis var der mange gode råd og idéer til hjemmelavede julegaver i de danske dameblade. Her er idéer til julegaver til hele familien.

Måske nogle af dem kunne bruges i dag?

Hvad med at lave tøj og sengetøj til datterens dukke? Brug de stof- og granrester, som alligevel er for små til, at de kan bruges til andet. En ekstra fin detalje er, at brodere dukkens navn på sengetøjet – det er den slags, som gør lykke hos en mindreårig dukke-moder.

En hjemmelavet dukkeseng. (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Til sønnen kan man lave en legevogn ud af en tom cigarkasse, hvorpå der monteres fire halve garntrisser som hjul. Kassen bliver gjort festlig med en gang maling eller tapetrester, som klippes i figurer og limes på.

Hjemmelavet legevogn af cigarkasse.  (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Manden skal da heller ikke snydes for en hjemmelavet julegave. Den fingrefærdige husmoder kan heldigvis bruge sine stofrester til at lave en patchwork toiletrulle-holder eller en æske til kraveknapperne – som han jo aldrig kan finde. Til æsken skal man bare bruge en tom og rengjort crème-bøtte. Den lakeres i festlige farver og på låget males små kraveknapper. Ovenpå limes en forknap som håndtag og bøtten fyldes til randen med kraveknapper.

Æske til forknapper lavet en en crème-bøtte. (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Den gode veninde kunne man jo overraske med en træsko. Ganske vist i den allermindste størrelse – ifølge Mønster Tidende kan de nemlig købes for en rimelig pris i alle trævareforretninger. Alle veninderne fra syklubben får man til at skrive deres navne derpå med blyant, som man senere trækker op med tusch. Og så kan man jo dekorere skoen med lidt blomstermotiver. Som prikken over i’et kan man komme lidt hjemmelavet konfekt ned i skoen. ”saa kan De tro, det er en nydelig Gave.”

En træsko med godter og autografer.  (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Ej heller at forglemme sin moder og svigermoder. Til dem kan man lave den yndigste lille tændstiks-hylde. Hertil skal bruges en tom osteæske, hvor de to dele – æsken og låget – skæres til, så de ikke er så dybe. Dernæst betrækkes de to dele med en stump mønstret voksdug og limes sammen. I toppen montres en gardinring, så hylden kan hænges op.

Voilà, så er julegaverne på plads.

Tændstiks-hylde af osteæske. (Hjemmet, 8. december 1942)

Hjerternes fest

På trods af hårde tider, krig og varemangel blev det alligevel jul i de små danske hjem. Når man læser i aviserne og magasinerne fra besættelsen, er det helt gennemgående, at man var bestemt ved, at julen skulle blive god og hyggelig, for: ”hvor der er Hjertevarme, er der Julestemning”.

Et budskab som stadig er vigtigt at huske på i dag, når julestresset raser.

Og mon ikke også nogle enkelte af de gode gamle opskrifter på julemad og hjemmelavede julegaver kunne fortjene en renæssance?

December 1944 – Den sidste krigsjul?

I december-udgaven af artikelserien om Aarhus i 1944 ville det nok være naturligt at bringe en hyggelig julehistorie. Vi har gravet i arkiverne efter et lyspunkt, men vi har desværre kunne konstatere, at det var meget småt med julehyggen i Aarhus for 70 år siden.

Årsagen til det, skal findes i, at verdenskrigen var rykket tættere på, og forholdene nu kunne minde om dem, som herskede i de øvrige tyskbesatte lande.

Mangel på alt

De nye skærpede forhold kunne først og fremmest mærkes i hjemmene, hvor knapheden nu for alvor satte igennem. Stadigt flere fødevare-grupper var rationerede eller helt forsvundet fra forretningerne. I det mørke og kolde efterår kom man for alvor til at mærke manglen på ordentligt vintertøj, og det blev ikke bedre af, at man havde svært ved at opvarme hjemmet med de magre brændselskvoter.

Der var langt mellem de veldækkede juleborde i 1944. Forretningerne havde kun et begrænset udvalg og kunne slagteren levere varen, var det ikke sikket, at den almindelige familie havde råd til at købe. (Besættelsesmuseet)

Der var langt mellem de veldækkede juleborde i 1944. Forretningerne havde kun et begrænset udvalg og kunne slagteren levere varen, var det ikke sikket, at den almindelige familie havde råd til at købe. (Besættelsesmuseet)

Selvom rationeringssystemet fungerede udmærket og sørgede for, at der i princippet var nok mad til alle, betød prisstigningerne, at det blev dyrt. Men kunne derfor sagtens opleve, at en familie havde nok rationeringsmærker, men ikke penge at købe for. Staten forsøgte ganske vidst at regulere priserne, så alle familier havde råd til mad og tøj, men på trods af det, var det særdeles krævende at få husholdningsregnskabet til at gå op. I julen var det helt slemt, og mange familier havde ganske enkelt ikke råd til at købe det ekstra, som forventedes i den søde juletid – i hvert ikke fald hvis der også skulle gaver under træet til jul.

Angsten

Det værste ved året 1944 var dog, hverken kulden og eller den tiltagende mangelsituation. Det værste var den snigende angst, der løbet af året havde rodfæstet sig i de fleste. Almindelige folk færdedes kun på gaden efter mørkets frembrud, hvis det var absolut nødvendigt. Bankede det på døren om aftenen, lukkede man ikke op.

Mod slutningen af 1944 kunne igen længere vide sig sikker, og mange fuldkommen uskyldige aarhusianere blev før eller siden hvirvlet ind i opgøret mellem frihedskæmperne og tyskerne. Enten som vidne, pårørende eller offer for den vold, som nu hørte til dagens orden. Mod udgangen af 1944 spidsede det for alvor til, da modstandsbevægelsens intensiverede aktivitetsniveau fik tyskerne til at svare igen med terror og drab. Og havde man haft forhåbninger om, at december ville blive en rolig måned, kom man til at tage grueligt fejl.

Håndværkerforeningens bygning i Paradisgade blev udsat for et bombeattentat natten til 2. december 1944. Attentatet blev udført af den berygtede tyske terrorbande ”Peter-gruppen”, der stod bag de fleste tyske gengældelsesaktioner i Aarhus under besættelsen. (Besættelsesmuseet)

Håndværkerforeningens bygning i Paradisgade blev udsat for et bombeattentat natten til 2. december 1944. Attentatet blev udført af den berygtede tyske terrorbande ”Peter-gruppen”, der stod bag de fleste tyske gengældelsesaktioner i Aarhus under besættelsen. (Besættelsesmuseet)

Journalist Morten Sørensen, fra Aarhus Amtstidende, blev dræbt af skud affyret fra en forbi kørende bil, da han var på vej på arbejde d. 20. december 1944. Det var ”Peter-gruppen” som stod bag drabet, og det var formodentligt Morten Sørensens erhverv, som bragte ham i tyskernes søgelys. (Aarhus under Besættelsen)

Journalist Morten Sørensen, fra Aarhus Amtstidende, blev dræbt af skud affyret fra en forbikørende bil, da han var på vej på arbejde d. 20. december 1944. (Aarhus under Besættelsen)

Allerede d. 1. december indledte tyskerne en bølge af bombeattentater mod det aarhusianske restaurationsmiljø, hvorved man hurtigt fik lagt en dæmper på folks lyst til at deltage ved diverse julefrokoster og fester. Ved attentatet mod Håndværkerforeningens selskabslokale blev en servitrice dræbt og to tjenere såret. Den 7. og 20 december myrdede den tyske terrorbande ”Peter-gruppen” i alt fire personer, der var udvalgt mere eller mindre tilfældigt. Årets sidste offer for den forøgede tyske repressaliepolitik var journalisten Morten Sørensen, der blev dræbt at en salve fra en lyddæmpet maskinpistol, da han var på vej på arbejde på Aarhus Amtstidende. Modstandsbevægelsen sørgede dog for at få det sidste ord, da de på årets sidste dag skød og dræbte en mand, som arbejdede for Gestapo.

Lys forude

Det er intet under, at danskerne var storforbrugere af kulørte blade og romanhæfter, der tilbød en tiltrængt flugt fra den triste og uhyggelige hverdag. Alternativt kunne man hente trøst i de illegale blade, hvor man kunne følge med i de stadig mere opløftende nyheder om krigens gang. Ved årsskiftet 1944/45 var der igen godt nyt, da det blev meddelt, at tyskernes store offensiv ved Ardennerne i Belgien var gået i stå. Man konkluderede derfor, at århusianerne havde fejret den sidste krigsjul. Der var med andre ord lys forude.

Jul i en mærketid

Julens Gaveproblemer er hver Aar min onde Samvittighed. Med Fødselsdage kan det endda gaa, de kommer som Regel kun een ad Gangen. Men Julegaverne, dem ryster jeg for; mest fordi jeg har saa svært ved at ”hitte paa” og blive færdig i rette Tid. [En ung mands tanker om julegave-shopping anno 1943]

Nej, det var ikke let at købe gaver under krigen. Især ikke, når det, de blev reklameret for – slet ikke var til salg. (Mandens Blad, 1943)

Hvis den stakkels husmoder ikke have tilstrækkeligt med energi i juletiden, så havde den senere så kendte rejsearrangør Simon Spies et vidundermiddel: Slankepiller eller ferietabletter fra Syntosan var nemlig propfulde af amfetamin og kunne sætte fut i selv den mest udslidte husmoder. (Hjemmet, 1943)

I en tid med varemangel og prisstigninger var den unge herres kvaler dog ubetydelige til sammenligning med fruens udfordringer med at skaffe varmt tøj til børnene, præstere en ordentlig julemiddag samt anskaffe knas og julesmåkager til helligdagene.

Aviser, ugeblade og tidsskrifter var på den tid fulde af gode råd til, hvordan man (dvs. husfruen) klarede sig igennem julen. I nedenstående artikel ses annoncer, reklamer og små hjælpe-notitser fra Hjemmet, Familie-journalen, Mandens Blad og div. aviser.

Gaverne var udpræget praktiske, og de kolde krigsvintre betød, at de bløde pakker nød en noget højere status end i dag. (Hjemmet, 1943)

 

Julegaverne

Det siger sig selv, at krigen havde sat væsentlige begrænsninger på, hvad der var at finde i butikkerne. På trods af det, var det nu stadig muligt at købe importerede varer – især fra Tyskland, men også fra nogle af de tysk-besatte lande. F. eks. var det stadig muligt at købe barbermaskiner m.m. fra hollandske Philips.

Mandens Blad, 1943

Selvom man fra statens side gjorde en masse for at kontrollere prisudviklingen i en tid med mangel, var mange ting ganske enkelt for dyre for folk. Det ringe vareudbud og de forholdsvis høje priser betød, at mange selv fremstillede de gaver, som skulle gives væk. Manglen på tøj og fodtøj var betydelig, og en endog velbrugt vinterfrakke kunne være en fornem gave.

Hjemmet 1943

Julemaden

De fremsynede familier havde sparet forskellige op til juledagene. Der skulle bruges mange smør- og sukkermærker, ligesom man måtte regne med at bruge meget af gasrationen til madlavning. Havde man et godt forhold til sin faste kolonialhandler, kunne man være heldig at få et lille stykke ægte chokolade, som børnene kunne dele, efter gaverne var pakket op.

I juledagene åbnede mange familier for de små hamstringslagre af ægte bønner, som de gemte til særlige lejligheder. Den ægte kaffe blev blandet med kaffeerstatningen. (Familiejournalen , 1943)

Som husmoder var du også totalt afhængig af din lokale slagter, der, hvis du var heldig, kunne forsyne dig med and eller gås. Flæskesteg kunne også fås, men den var ganske sikkert uden svær og meget mager. Anden eller gåsen blev (akkurat som i Peters Jul) stegt hos bageren, så man kunne spare på gassen. Flæskestegen blev grydestegt, da det var gasbesparende i til sammenligning med ovnstegning. Tilbehør var sovs, rødkål og kartofler – det var der rigeligt af. De brunede kartofler måtte man tænke sig til, da man gemte smør og sukker til julebaget.

“Julegås” anno 1944.

Kunne din slagter ikke skaffe de traditionelle ønsker, kunne man i stedet kaste sig ud i forskellige  eksperimenter med f.eks. kaninsteg eller en af de mange forlorne retter, som slagtermesteren opfandt til lejligheden. En af dem var forloren julegås, der bestod af forhåndenværende hakkekød tilsat en smule svinespæk.

Mange byboere brugte i julen en del energi på at opdyrke kontakter til landbefolkningen, hvilket ofte kunne tilføje en del godt til den noget reducerede julemiddag. Det var dog langt fra alle, der havde lyst, mulighed eller cykeldæk til at tage på landet – så havde du penge nok, var ”den sorte børs” en anden mulighed.

Stod det helt grelt til, kunne det være nødvendigt at servere sildefrikadeller på julebordet, eller måske ligefrem en helt vegetarisk julemiddag. Særlig berygtet var knoldselleri-koteletterne, der var lagt sammen med æg og spinat.

Bagværk

Havde man døjet med sellerien hele julen, kunne man trøste sig med, at julesmåkagerne i de fleste tilfælde var tillavet efter de klassiske opskrifter. Kanel kunne stadig skaffes, og den kemiske industri forsynede os med forskellige essenser, så det var muligt at opnå den nogenlunde rigtige smag.  Måske havde man skåret en smule ned på sukkeret og smørret, men i det store hele var småkagerne som de plejede – der var bare ikke helt så mange af dem.

Aarhusianske RENA tilbyder en kemisk løsning på mangelsituationen. (Hjemmet, 1942)

Det skortede heller ikke på gode råd i bladene om, hvordan man ”midt i en mærketid” kunne lave lækkert bagværk. Et af påhittene var at anvende ”eksotiske” ingredienser som f.eks. havregryn og byggryn i kagerne som delvis erstatning for hvedemel. Tog man en husmor fra 1940erne og placerede hende i en af vores bagerforretninger, ville hun korse sig over alt det ”modbydelige fattigmandsbrød” med alle dets grove kerner og besynderlige gryn, som vi spiser i dag. Hvidt brød var sagen, og det var med megen skepsis, at husmødrene accepterede at blande, hvad de grundlæggende anså som ”dyrefoder” i deres hjemmebag.

Deres kvaler blev ikke mindre af, at de altid skulle holde et vågent øje med gasforbruget. Til bagning kunne anvendes en såkaldt gasbageform, hvori forskelligt bagværk kunne bages (Statens Husholdningsråd påstod at den kunne bruges til tilberedning af alt). Gasbageformen skulle placeres på blusset og det var vigtigt ikke at fylde for meget dej i, da det let kunne koge over. Et andet problem var, at kagerne eller brødet ofte kun var færdiglavet i bunden, da formen ikke rigtig formåede at levere en ordentlig overvarme. På plussiden var, at den rent faktisk var meget mere økonomisk end ovnen.

Gasbageformen blev introduceret til danskerne allerede i 1930’erne. Det var langtfra alle byboer, der ejede et komfur med gasovn, og med gasbageformen kunne alle nu bage (eller i hvert fald koge) deres eget brød. (Besættelsesmuseet)

 

Den samme jul?

Bladrer man lidt i ugebladene og aviserne fra den tid, er det påfaldende, at julen i 1940erne stort set ligner den vi har i dag. Vi håber på gode gaver, hvid jul, og behovet eller måske forventningen om at hygge sig med familie og venner i juledagene er den samme. Krigen er stort set kun til stede i de spredte referencer til den ”svære situation” eller i forhåbningen om et nyt år med fred i verden.

 

Mændene skulle finde frem til deres indre sportsmand og bekæmpe uheldig ”julekorpulence” gennem gymnastik eller f.eks. gentlemanboksning. Til sammenligning var tidens slanketips til kvinder, at de skulle indtage piller med amfetamin og afføringsmiddel.(Mandens Blad, 1944)

Selv annoncerne for slankemidler er de samme som i dag. Det kan naturligvis godt være, at nutidens økologiske naturslankemidler ikke længe indeholder koncentrerede mængder af amfetamin og afføringsmiddel, som de gjorde i 1940erne, men de lover det samme – nemlig en genvej til at smide julefjedtet og blive bikiniklar.

(Hjemmet, 1943)

God jul.