Det er jul, i hvad vi gør…

Titlen på dette blogindlæg er hentet fra Erich Pontoppidans lille og meget mærkelige bog Everriculum fermenti veteris. Bogen udkom i 1736, og blev udgivet i 1923 på dansk under titlen Fejekost til at udfeje den gamle Surdejg.

I bogen svinger Pontoppidan for alvor svøben over almuens overtro. Pontoppidan raser mod misbrug af helligdagene til julestuer og julelege, hvor de grueligste skarnsstykker ganske enkelt undskyldes med hint efter Pontoppidans mening så afskyelige ordsprog: Det er jul, i hvad vi gør.

Sidste år havde jeg på dette tidspunkt allerede haft fat i julebloggen adskillige gange. I år er jeg alvorligt bange for, at julebloggen bliver noget tynd. Det skyldes ingenlunde mangel på interesse, kun mangel på tid.

Det kommer lidt bag på mig, at 1. december allerede er så langt væk nu. Tænk at have en juleblog – og så ikke være i stand til at præsentere årets udvalgte julekalender! Det er lidt flovt!

Samtidigt med, at vi alle har så rygende travlt med julen 2016 i Den Gamle By, presser to andre projekter sig på for alvor. Begge projekter bliver afsluttet i begyndelsen af februar 2017. Og begge projekter hænger uløseligt sammen. Skal jeg beskrive de to projekter med ét ord, kan jeg nøjes med at skrive ordet: Smykkeskrinet.

Tilbage i november 2013 købte Den Gamle By en enestående samling danske smykker af ægteparret Marion og Jörg Schwandt i Berlin. Samlingens knap 1000 smykker leverer et bredt og repræsentativt overblik over dansk smykkekunst igennem hele det 20. århundrede. Samlingen dokumenterer de væsentlige stilretninger, de stilskabende tekniske fornyelser og de anerkendte højdepunkterne i udviklingen. Og den inddrager ikke alene de helt store og kendte navne, men hele viften af smykkekunstnere, som i kraft af samlingens omfang er repræsenteret med et bredt udsnit af værker. Omkring 150 danske sølvsmede og designere belyses. Alle bidrog de med deres smykker til at gøre Danmark og dansk brugskunst verdensberømt.

Gennembrudt, let hammerslået broche af sølv med stiliseret bladværk og blomster med syv grønne rundslebne agater og en rundslebet matrix-chrysopras. Designet af Kay Bojesen og fremstillet af P. Ørsnes Enke & Søn i Aalborg 1910-15. Fotograf: Henrik Bjerg.
Gennembrudt, let hammerslået broche af sølv med stiliseret bladværk og blomster med tolv grønne rundslebne agater og i midten en rundslebet matrix-chrysopras. Designet af Kay Bojesen og fremstillet af P. Ørsnes Enke & Søn i Aalborg 1910-15. Bredde 5,5 cm. Fotograf: Henrik Bjerg.

Hele samlingen bliver udstillet i et sikret, underjordisk udstillingsrum. På samme tid udkommer der et bogværk om den store samling. Både udstilling og bog har siden februar 2016 taget det meste af min tid. På samme måde som et barn glæder sig til juleaften, glæder jeg mig til udstillingen åbner for publikum den 8. februar 2017.

Vor skønne jul kan jeg dog slet ikke glemme. Og arbejdet med Smykkeskrinet gør det da også umuligt!

Således er det da ganske fornøjeligt at sidde og arbejde med kataloget over smykkesamlingen. Og lige med et! Som smykke katalognummer 494 dukker denne broche op:

Forgyldt broche af sterlingsølv. Designet af Erik Ellegaard Frederiksen og fremstillet af firmaet Hofjuveler A. Michelsen i København 1978-79
Forgyldt broche af sterlingsølv indlagt med motiver i emalje. Bredde 4,2 cm. Fotograf: Henrik Bjerg.

Brochen er designet af Erik Ellegaard Frederiksen og fremstillet 1978-79 af firmaet Hofjuveler A. Michelsen i København. Motivet vil være de fleste juleglade mennesker velkendt. Garnnisserne genkender vi både fra firmaets juleske 1957 og det officielle julemærke 1978.

Selvom tiden skrider hastigt fremad, og korrekturlæsningen på både den danske og den engelske version af bogen af og til forekommer som et mareridt, så dufter det alligevel lidt af gran – hvis man da kan sige det på den måde!

Det er hvidt herude…

2. februar. Det er kyndelmisse.

De få danskere, der kender ordet kyndelmisse, forbinder det vist mest med et par linier i en sang, som de lærte i skolen engang for alt for længe siden:

Det er hvidt herude,

kyndelmisse slår sin knude.

Det er hvidt derude (instawebgram.com)
Det er hvidt herude… (instawebgram.com)

Linierne er fra Steen Steensen Blichers digt Trækfuglene fra 1838, som Thomas Laub satte musik til i 1914.

Kyndelmisse, som kirkeligt set kaldes for Mariæ renselsesdag, markerer, at der er gået 40 dage siden jul. Det er en mindefest for Jesusbarnets fremstilling i templet 40 dage efter hans fødsel. Ifølge Det gamle testamente (3. Mosebog, kapitel 12) var en kvinde uren 40 dage efter en drengs fødsel, 80 dage efter en piges. Når denne tid var vel overstået, da skulle hun i Templet ofre et lam og en due – eller hvis hun var fattig, et par duer -, hvorefter hun af præsten blev erklæret for ren. Den nybagte moder blev med andre ord udelukket i hele 40 eller 80 dage fra det kirkelige fællesskab på grund af noget så naturligt som en fødsel.

Barthélemy Parrocel (1595-1660) - Fremvisningen i templet. På gulvet står et fuglebur med to duer, hvilket signalerer fattigdom. Intet i personernes påklædning antyder dog dette! Musée du Pays Brignolais (commons.wikipedia.org)
Barthélemy Parrocel (1595-1660): Fremvisningen i templet. På gulvet står et fuglebur med to duer, hvilket signalerer fattigdom. Intet i personernes påklædning antyder dog dette! Musée du Pays Brignolais (commons.wikipedia.org)

Nu skulle man så tro, at denne regel blev sløjfet i 1536 med reformationens indførelse i Danmark, men det var ingenlunde så. Først en kirkeforordning i 1754 ændrede dette. Det er dog svært at skille sig af med indgroede vaner, og helt op imod 1900-tallet blev nybagte mødre af præsten budt velkommen tilbage til kirken.

Lysene indvies
Lysene indvies. Fra Olaus Magnus’ Historie om de nordiske folk, 1555

Kyndelmisse er en katolsk lys- eller kærtefest, hvor de lys, der skal bruges i hjem og kirke de næste år, indvies. I hjemmet blev lysene brugt for eksempel ved barsel eller alvorlig sygdom. Kirkens lys er et sindbillede på Frelseren, Verdens Lys. Den katolske fest kan spores tilbage til 500-tallet.

Kyndelmisse er sammensat af kyndel, et oldnordisk ord afledt af det latinske ord candela, der betyder lys, og misse, en fordanskning af det latinske ord missa for messe eller gudstjeneste. Kyndelmisse betyder altså ordret ‘gudstjeneste for lys’.

Kyndelmisses mange lys (gadekrydset.dk)
Kyndelmisses mange lys (gadekrydset.dk)

Som så mange katolske helligdage har også kyndelmisse rødder i en folkelig tradition. Den 2. februar er fra gammel tid blevet opfattet som årets koldeste dag. Det er Midvinter. Kyndelmisse ligger midt imellem 1. november (første vinterdag) og 1. maj (første forårsdag).

Mange folkelige traditioner var knyttet til kyndelmisse. Frugttræer skulle piskes med ris for at sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre sult. Når de tre af vinterens seks måneder var gået, skulle bonden helst have halvdelen af sit vinterfoder tilbage; denne tradition nævnes allerede af Henrik Gerner i 1670.

Det var forbudt at lade rokken gå eller at spinde kyndelmisseaften. I Verninge ved Odense så nogle engang ned på dette regelsæt og spandt lystigt løs, men så viste en kvindeskikkelse sig for de formastelige syndere. Kvinden rakte en gloende hånd frem imod dem, mens hun sagde:

Her ser I, hvad jeg i Helvede vandt,

Fordi jeg Kyndelmisseaften spandt.

Som mærkedag for midvinteren var det yndet at tage varsler af vejret på kyndelmissedag: Hvis det blæser så meget på denne dag, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, så er foråret snart på vej. Et andet udsagn: Lige så lang tid lærken synger før kyndelmisse, lige så længe skal hun græde efter voldermisse (1.maj).

Mad og højtid hører for os uløseligt sammen. Måltidet var en vigtig del af den folkelige kyndelmissetradition. Der blev afholdt kjørmesgilde, et sammenskudsgilde, hvor man spiste en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin, eller stuvet hvidkål med flæsk, sylte og pølse.

Pandekager til kyndelmisse (natmus.dk)
Pandekager til kyndelmisse (natmus.dk)

Kyndelmisses pandekager, til sikring af en god byghøst, er en fynsk specialitet, der herfra spredte sig til resten af landet.

Ligesom ved andre mærkedage var der også ideer om, hvilke spiser der med fordel skulle nydes til kyndelmisse. Nogle mente, at flæsk stoppede rygsmerter. Andre, at resterne af julebrødet modvirkede såvel hovedpine som hugormebid.

Kært barn har mange navne. Kyndelmissedag er også blevet kaldt kertemessedag, kærmessedag og kjørmesdag. Udtrykket kjørmesdag kender vi fra Jeppe Aakjærs digt Sneflokke kommer vrimlende, som netop slutter med og nu kom kjørmes-knud. Både Jeppe Aakjærs kjørmes-knud og Steen Steensens Blichers kyndelmisse-knude betegner sne og frost.

Struensee, ansvarlig for halveringen af vore helligdage (eremit.dk)
Struensee er siden oktober 1770 blevet holdt ansvarlig for halveringen af vore helligdage. Halvandet år efter helligdagsreformen blev han selv halveret (eremit.dk)

Christian VII’s personlige rådgiver Johann Friedrich Struensee er blevet beskyldt for mangt og meget i tidens løb, således også den største reform af den danske festkalender, som nogensinde har fundet sted. Reformen blev udtænkt i danske Kancelli, og Struensees rolle var derfor minimal: Han accepterede reformen, og han fik kongen til at underskrive den.

10 af årets 22 helligdage blev afskaffet: Helligtrekongersdag (6/1), kyndelmisse-Mariæ renselsesdag (2/2), tredje påskedag, tredje pinsedag, Sankt Hansdag (24/6), Mariæ Besøgelsesdag (2/7), Mikkelsdag (29/9), Allehelgensdag (1/11), Mortensdag (11/11) og tredje juledag (27/12). Ydermere blev to helligdage henlagt til søndage: Mariæ bebudelsesdag (25/3, flyttet til 5. søndag i fasten) og Taksigelsesdagen for afslutningen på Københavns brand i 1728 (flyttet til søndag efter den 23. oktober).

Hvorfor foretog man dog en sådan massakre på de danske helligdage? Det fremgår med al ønskelig tydelighed af lovteksten: ere deslige Dage dog meere blevne anvendte til Lediggang, og andre deraf flydende Laster, end til en sand og alvorlig Guds Dyrkelse. Med andre ord: Vi danskere brugte helligdagene mere til druk og hor end til from andagt og bøn.

Den moderne kyndelmisse (mygind-by.dk)
Den moderne kyndelmisse (mygind-by.dk)

Selv om kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag herhjemme i 1770, markerer flere og flere kirker alligevel dagen – enten 2. februar, aftenen før eller søndagen efter. Man holder gudstjeneste som en lysfest for den Kristus, der sagde Jeg er verdens lys, den som følger mig skal ikke vandre i mørke.

Hvidt og koldt overalt (alazep.blogspot.com)
hvidt forneden, hvidt foroven (alazep.blogspot.com)

Med kyndelmisse er halvdelen af vinteren gået, og nu venter vi alle på foråret! Det gjorde Steen Steensen Blicher vist også. I sidste vers skriver han nemlig det, som de fleste af os savner såre meget, mens vi døjer med vinterens kulde og frost:

Inderlig jeg længes,

efter Vaar, men Vint’ren strænges;

atter Vinden om til Nord!

Kom, Sydvest, som Frosten tvinger,

kom med dine Taagevinger!

kom og løs den bundne Jord!

Nu venter vi så blot på foråret (aok.dk)
kom og løs den bundne Jord! (aok.dk)

 

Tak for denne gang!

I går aftes var det Helligtrekongers aften. Den sidste aften i denne jul. I Peters Jul fra 1863 hedder det om denne aften:

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

Det er en gammel skik at tænde stearinlys på denne aften, gerne et trearmet Helligtrekongers lys – som børnene gør det herunder i Peters Jul. Hermed markerer man julens afslutning.

Illustrationen til det afsluttende kapitel af Peters Jul
Illustrationen til det afsluttende kapitel i førsteudgaven af Peters Jul

I dag er det så Helligtrekongers dag – 6. januar.

Julesæsonen i Den Gamle By er slut for denne gang. Det har været en dejlig jul, selv om vejret ofte drillede i weekenderne! I tusindvis af gæster har siden starten på julen den 13. november været forbi museet for at se de forskellige juleudstillinger, der hele tiden vokser sig større, den nye julebutik og det nye julemuseum, eller Jul på Torvet. Andre har nydt at spadserer rundt i de gamle og i de nye gader, foretage små juleindkøb, spise en vaniljekrans eller få et varmt glas glögg. Af hele mit hjerte: Tusind tak til jer alle!

Julen er en meget vigtig sæson for Den Gamle By. En stor gruppe medarbejdere fra museets forskellige afdelinger har ydet en dedikeret indsats for at give vore mange gæster så god en oplevelse som muligt. For nogle år siden formulerede min direktør, Thomas Bloch Ravn, det således: Kaffen skal være god, toiletterne skal være rene – og så gør det da i øvrigt ikke noget, hvis der også er noget spændende at se på!  Det er mit håb, at vi også i år har efterlevet disse for enhver seværdighed så vigtige tre punkter.

Øjebliksbillede fra Ågade
Øjebliksbillede fra Ågade

At være juleinspektør og dermed være med helt fremme i det store apparat, som julen faktisk er, kan kun gøre mig ydmyg. Det er for mig at se en yderst vigtig opgave, at være med til at sikre at over 150.000 gæster på seks uger føler sig velkomne og sat i fokus. Vi prøver på at gøre tilbuddene i julesæsonen så varierede som muligt, at sprede oplevelserne ud over forskellige kvarterer i Den Gamle By og samtidigt også at sprede de forskellige oplevelser ud på alle ugens syv dage. Det er ikke altid let, men jeg håber, vore besøgende har været tilfredse med julesæsonen 2015.

Min opgave som juleinspektør er dog slet ikke koncentreret omkring julen alene. Alle årets højtider er sådan set indbefattet i jobbeskrivelsen, så ret beset burde min titel være noget så uskønt som Højtidsinspektør! Sidste år greb jeg fat i den danske fastelavn. Og hvis jeg ikke kan holde mig fra tasterne, kommer der antageligt et lille indlæg om den danske kyndelmisse…

Forude venter et nyt og spændende år med mange forskelligartede arbejdsopgaver, men jeg håber inderligt, vi ses igen til november!

Når alt jul er skrællet bort, ser juleinspektøren faktisk sådan ud!
Sådan ser juleinspektøren faktisk ud, når al julepynten er blevet fjernet! (geocaching.com)

 

Nytaarsaften 1899

I 1884 udkom første nummer af det prægtige julehæfte Børnenes Juleroser, der for mig står som selve indbegrebet af alle danske julehæfter. Hæftet blev hurtigt en salgssucces. En af årsagerne hertil var, at udgiveren Ernst Bojesen valgte at bruge de bedste danske børnebogsforfattere og tegnere.

Meget afgørende for udviklingen af Børnenes Juleroser var ydermere, at ingen ringere end selveste Johan Krohn, forfatteren til Peters Jul, blev ansat som redaktør. Oplag på over 10.000 eksemplarer var ikke usædvanligt. Børnenes Juleroser fortsatte helt frem til 1930.

En af de bedste danske illustratorer var Alfred Schmidt (1858-1938). Han tegnede i mange år for Børnenes Juleroser. Han var en skarp satirisk tegner, der med en spids pen evnede at indfange morsomme situationer, som gjorde ham elsket over det ganske land. Han tegnede meget gerne næsten moderne tegneserier i striber.

Til hæftet Børnenes Juleroser 1899 tegnede han Aarhundredet skydes ud. En Historie i otte Billeder.

De otte herlige tegninger herunder viser, hvor galt det kan gå, når to forvorpne knægte ganske tankeløst går i gang med at skyde nytåret ind – eller det gamle århundrede ud, som Alfred Schmidt kaldte det.

scene 1

scene 2

scene 3

scene 4

scene 5

scene 6a

scene 7

scene 8

 

Til slut en løftet pegefinger til bedstefar og de to drenge og hunden Svip: Tænk jer nu grundigt om, og pas så godt på jer selv i aften!

 

Happy New Year! (facebook.com)
Happy New Year! (Facebook.com)

Godt Nytår til alle!

 

Den lille lortespire

Misteltenen har fået godt fat i et æbletræ
Misteltenen har fået godt fat i et æbletræ i apotekerhaven i Den Gamle By

Misteltenen er en af havens mærkværdigste planter. Den kan med egne rødder ikke vokse i jord, men er tvunget til at halvsnylte sig på et træ, for eksempel frugttræer, tjørn, birk eller poppel. Mistelten kan spredes ved hjælp af fugle, der spiser de klæbrige, hvide bær. For at befri næbbene for den klæbrige masse kører fuglene næbbet frem og tilbage på træets grene. Dette gør det muligt for et bær at hæfte sig. Med tiden borer rødderne sig ind under barken. Bærret kaldes også fuglelim, da det er særdeles klistret. Der skal både han- og hunplanter til for at danne de små, undseelige blomster og efterfølgende bær.

Misteltenen i apotekerhaven i Den Gamle By
Misteltenen med de snehvide bær

Tidligere kunne man finde den vildtvoksende mistelten adskillige steder i de sydlige dele af Danmark. Den er nu yderst sjælden, og vokser i vild tilstand kun få steder på Sydsjælland.

Under en julefest på landet i 1791 kysses der godt og grundigt under misteltenen yderst til højre
Under en julefest på landet ved årsskiftet 1790/91 kysses der igennem under misteltenen yderst til højre (Brown: The Keeping of Christmas 1760-1840)

Julen er jo traditionernes holdeplads. En af juletraditionerne er at hænge en misteltengren op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og kysse den person, der nu tilfældigvis eller helt bevidst måtte stå under misteltenen.

Under misteltenen kysses der her på hånd, mens drengene i baggrunden åbenbart er i færd med at skyde til måls efter det unge pars hatte med snebolde (abali.ru)
Under misteltenen kysses der her på hånd, mens drengene i baggrunden med snebolde åbenbart er i færd med at skyde til måls efter det unge pars hatte. Nytårskort (abali.ru)

Denne juleskik er oprindelig en engelsk tradition, som nu har spredt sig til det meste af Europa. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til oldgamle keltiske frugtbarhedsritualer. For kelterne var misteltenen hellig, og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Der festes igennem (William Sandys: Christmastide, ca. 1860)
En engelsk julefest (William Sandys: Christmastide, ca. 1860)

Traditionen med kombinationen af mistelten og kys møder vi på dansk grund i slutningen af 1880’erne. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under en mistelten hængende i loftet, i en lysekrone eller over døren. Hurtigt blev reglerne løsnet lidt, så man også kunne uddele kys igennem hele julen.

Der kysses (telegraph.co.uk)
Så skal der atter kysses (telegraph.co.uk)

Det er nu alligevel en mærkelig kyssetradition. Især da hvis man tænker på, at de to angelsaksiske ord mistel og ten ret beset betyder noget så utiltalende som den lille lortespire eller den lille møgklat på grenen. Navnet hænger selvfølgelig sammen med den kendsgerning, at fugle, der spiser bærrene, efterfølgende klatter på grene i nærheden.

Som Eckersberg i 1817 forestillede sig Balders død (commons.wikipedia.org)
Som C. W. Eckersberg i 1817 forestillede sig Balders død (commons.wikipedia.org)

Misteltenen spiller en vigtig rolle i den nordiske mytologi, hvor den forbindes med Balders død. Balders mor Frigg havde fået alt levende og alt dødt i hele verden til at love, at ingen ville skade eller dræbe Balder.

Hun glemte dog at tage misteltenen i råd, fordi den voksede højt oppe i trækronerne, og derfor var godt gemt af vejen. Det benyttede Loke sig af. Han sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten. Måske er det derfor, vi i dag hænger en mistelten op lige over døren, så vi aldrig mere skal miste den af syne?

Mistelten
Misteltenen, Viscum album, er en gammel lægeplante. Man anvendte pulveriserede stængler og grene og blade

Misteltenen mentes at være virksom mod mange legemlige skavanker såsom astma, betændelser, epilepsi, feber, forstoppelse, gigt, hjertebesvær, hovedpine, kramper, lungeblødninger, tandsmerter, svimmelhed, urolig mave, vattersot, åreforkalkning og åreknuder. Ydermere var pulveret beroligende, blodstillende, sensibilitetsdæmpende hos børn og unge fruentimmere, og stimulerede i det hele taget både bugspytkirtlen og galdeproduktionen. I folkemunde havde misteltenen adskillige navne, blandt andet fuglelim, mestertjene og tjørnekørvel.

Apoteksflaske med pulveriseret misteltenrod fra
Apoteksflaske fra omkring år 1900 med pulveriseret misteltenrod fra Nørresundby apotek

Hvis man selv ønsker at dyrke mistelten i haven, er det med at væbne sig med en god portion tålmodighed. Når misteltenen først har fået sat sig fast på et træ, går der som regel omkring 5 år, før planten i det hele taget kan ses. Hvis man også går og drømmer om at se misteltenen både blomstre og sætte bær, går der yderligere omkring 6-7 år.

Mistelten (Asterix- Lus i skindpelsen) 001
At sanke mistelten til de gæve galleres trylledrik plejer ellers at være en opgave for troldmanden Miraculix, men i albummet Lus i skindpelsen har Obelix påtaget sig jobbet. Han bliver dog her forstyrret ved synet af en masse herlige romere (Asterix: Lus i skindpelsen, 1975)

 

8 grader Spendrup

Teolog og brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup (geni.com)
Teolog og brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup, født 1747, død 1828 (geni.com)

I 1810 modtog teolog og brændevinsbrænder (hvilken kombination!) Peter Mathias Spendrup en guldmedalje af Videnskabernes Selskab. Årsagen var, at han i 1808 eller 1809 havde konstrueret et alkoholmeter. Frem til 1844 blev Spendrups gradinddeling anvendt af det danske toldvæsen som en officiel målestok for alkoholstyrken i dansk brændevin.

Spendrups alkoholmåler
Spendrups alkoholmåler

8 grader Spendrup modsvarer for eksempel den moderne alkoholprocent på 47, som er styrken på årets Aalborg Jule Akvavit.

Julen er spækket med gode traditioner. Et af julens faste holdepunkter er, når De Danske Spritfabrikker udsender deres Aalborg Jule Akvavit, der er blevet produceret siden 1982. Firmaets julesnaps er blevet en uundværlig klassiker, når julebordet kræver en ægte luksus-akvavit. Jule Akvavit årgang 2015 er nummer 34 i rækken.

Aalborg Jule Akvavit årgang 2015 (netpris.dk)
Aalborg Jule Akvavit årgang 2015 (netpris.dk)

Akvavitten bliver hvert år lavet efter den samme opskrift. Jule Akvavittens fyldige smag bærer præg af, at den er krydret med et destillat af frø fra kommen, dild og fennikel. Julestemningen fuldendes med en svag, men herlig smag af både kanel og appelsin.

Misteltenen pryder julesnapsen årgang 2007 (packobserver,dk
Misteltenen pryder julesnapsen årgang 2007 (packobserver.dk)

Den specialdesignede flaske bliver hvert år leveret i en ny og elegant indpakning, der emmer af jul og hygge. De gyldne julesymboler på glassets grønligsorte baggrund er netop et udtryk for den blanding af fortid og nutid, som årets Jule Akvavit rummer.

Indholdet er det samme år for år, men hvert tredje år plejer flasken at skifte form. Ja, Aalborg Jule Akvavit er ligefrem kendt for det nærmest skulpturelle design af flaskerne, som lige fra starten i 1982 har gjort årets Jule Akvavit til et eftertragtet samlerobjekt.

Årgang 2014 med den unikke form på flasken (pressefoto)
Årgang 2014 med den unikke form på flasken (pressefoto)

Når det er sagt, skal det her nævnes, at Jule Akvavitten 2014 var ganske unik. Flasken var nemlig en enlig svale, der markerede 150-året for Stormen på Dybbøl samt den senere forbrødring på tværs af grænselinjen. Flaskens blide, runde former og glasmassens mørke nuance er tydeligt inspireret af brændevinsflasker fra midten af 1800-tallet.

Aalborg Jule Akvavit har siden starten i 1982 været én lang succeshistorie. Kun en enkelt gang har julesnapsefolket våndet sig, nemlig i 2010. Som en steppebrand bredte nyheden sig landet over: Ingen Aalborg Jule Akvavit til julefrokosten i år! Hele produktionen blev nemlig kaldt tilbage. Det var usikkert, om et farvestof i proppen muligvis kunne være sundhedsskadeligt – og måske ligefrem trænge ned i snapsen.

Den uheldige årgang 2010 (pressefoto)
Den uheldige årgang 2010 (pressefoto)

Produktionen var på lidt under 100.000 flasker til det danske marked; alle blev trukket tilbage. Omkring 5.000 af flaskerne nåede dog at blive solgt videre fra detailforretninger, restauranter, hoteller og grænsebutikker i Danmark, samt toldfrie forretninger i Europa. Da Aalborg Jule Akvavit i forvejen er et yndet samlerobjekt, er der ikke noget at sige til, at de få 2010-flasker, som nåede at blive solgt, i dag forhandles til ret så høje priser.

I dag samles vi med familie og venner omkring det traditionelle julefrokostbord – med årets Aalborg Jule Akvavit i centrum.

Men hvor er årets juleakvavit, selve indbegrebet af det traditionsrige danske julefrokostbord, så fremstillet? I april 2015 blev den sidste Aalborg Akvavit hældt på flaske i Aalborg, hvorefter produktionen blev flyttet til et område udenfor Oslo i Norge. Ak ja – således forgår alverdens herlighed!

Skål! – med måde!

 

Efter alle julemærker at dømme…

Første juledag var den dag på året, hvor man i det gamle bondesamfund satte de julemærker eller tog de varsler, der skulle kunne forudsige vejrliget hele det kommende år.

Julemærkerne på loftsbjælken (Piø, Bogen om julen)
Julemærkerne på loftsbjælken (Piø: Bogen om julen)

Om morgenen den 25. december skar bonden i en loftsbjælke i storstuen 12 mærker, et mærke for hver måned i det kommende år. Omkring hvert mærke blev der med kridt tegnet en cirkel. De kommende 12 dage frem til Helligtrekonger blev der holdt nøje øje med vejret. Mærkerne blev justeret i forhold til vejret på den pågældende dag.

Som vejret var første juledag, ville det også blive i januar måned. Hvis der var ikke faldet nedbør den første juledag, lod man cirklen stå tom. Varslet betød således, at der igennem hele januar måned ikke ville komme noget nedbør. Hvis det sneede eller regnede hele første juledag, så lavede bonden streger, der symboliserede nedbør, i hele cirklen. Hvis det derimod kun sneede eller regnede første halvdel af første juledag, lavede man streger i den øverste halvdel af cirklen. Så ville der komme nedbør i første halvdel af januar, men blive klart vejr i anden halvdel af januar. Cirklen kunne også inddeles i fire lige store dele, så man kunne angive vejrliget om morgenen, ved middagstid, om eftermiddagen og om aftenen. Systemet kunne varieres meget.

Julemærker på Frilandsmuseet. (common-wikipedia.org)
Julemærker på Frilandsmuseet. (common-wikipedia.org)

Anden juledag fortsatte markeringen på samme måde, men denne gang omkring kridtmærke nummer to på loftsbjælken. De følgende dage blev mærke efter mærke og vejrlig efter vejrlig noteret på samme måde. Julemærkerne blev opsat efter forskellige regler, men der var altid 12 mærker, hvis cirkler blev mere eller mindre udfyldt i overensstemmelse med vejret i de 12 første juledage. Mærkerne blev siddende året igennem.

Efter 12 dage havde bonden så dannet sig et tydeligt billede af, hvordan vejret havde opført sig. Hele spådomskalenderen, som man vel godt kan tillade sig at kalde dette system, virkede så på den måde, at vejrmæssigt ville de følgende 12 måneder blive på samme måde som de 12 første dage efter jul. Hermed var bonden så velforberedt på det kommende år og kunne plan­lægge såning og høst.

Christian IVs skrivekalender med julemærker. Charlotte S. H. Jensen, Rigsarkivet (commons.wikipedia.org
Christian IVs skrivekalender med julemærker. Charlotte S. H. Jensen, Rigsarkivet (commons.wikipedia.org)

Det eneste, der kunne ændre disse vejrvarsler, var vejret den 25. januar, Hellig Pouls dag. Hvis der var solskin den 25. januar, så var det så godt som sikkert, at man fik en god høst – også selvom bondens julemærker sagde noget ganske andet. Et gammelt udsagn lød nemlig, at Pouls Dag driver alle Julemærker ud.

Det er disse julemærker, som har skabt det gamle danske mundheld Efter alle julemærker at dømme, som antyder en løst funderet eller usikker formodning om, at et eller andet vil ske udi fremtiden.

Jul i Tåderup præstegård 1834

I 1834 skrev sognepræst i Tingsted, Johan Frederik Biering (1785-1867) en lejlighedsvise, som fik navnet Jul i Tåderup Præstegård. Sangen blev afsunget juleaften i Tåderup Præstegård, der hørte til embedet. Lejlighedsvisen er anbragt nederst i dette blokindlæg.

Johan Frederik Biering
Johan Frederik Biering

Der er to ting, som gør denne lejlighedsvise særdeles interessant. For det første handler den om juletræet og fejringen af julen på et tidspunkt, da juletræet endnu var forholdsvist sjældent i Danmark.

For det andet er det værd at bemærke ligheden til Peter Fabers klassiker Højt fra træets grønne top, der er skrevet i 1847 – hele 13 år efter Jul i Tåderup Præstegård. Det er ufatteligt spændende, at Peter Faber ikke er den første, som har forfattet en lejlighedsvise om en jul hos en bestemt familie. Ligeledes er det interessant at se, at Højt fra træets grønne top er opbygget på præcis samme måde: med gaver på træet og navn på den person, som gaven er tiltænkt. Selv melodimæssigt er der overensstemmelse.

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)
Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Kan man nu forklare disse ligheder de to lejlighedsviser imellem? Er det hele blot et sært tilfælde, eller er der en eller andet skjult eller for os i dag ukendt forbindelse de to familier imellem.

Der er lidt for mange sammenfald til, at jeg tror på den første mulighed.

På en eller anden måde må Peter Faber have kendt til Johan Frederik Bierings lejlighedsvise fra julen 1834. Hvordan kan et sådan kendskab være kommet i stand? Min teori er: Polyteknikeren Peter Faber må have kendt den polytekniker, der nævnes i vers 4, og som var søn af lejlighedsvisens forfatter.

Polyteknikeren i vers 4 er identisk med Christian Henrik Biering, født 1813. Han skiftede omkring 1832 studiet af teologi ud med studiet af naturvidenskaber, måske på opfordring af H. C. Ørsted, der i al fald var Christian Henriks vejleder. I året for lejlighedsvisen 1834 blev han alumnus på Ehlers Kollegium. Han underviste i matematiske og fysiske videnskaber. I foråret 1838 tog han polyteknisk eksamen i de anvendte naturvidenskaber. Maj 1838 blev han adjunkt i Rønne. I vinteren 1839-40 var han tilbage i København, men i 1840 blev han ’virkelig adjunkt’ ved Rønne skole. Allerede året efter, i 1841, kom han til Aalborg katedralskole.

Peter Faber (denstoredanske.dk
Peter Faber (denstoredanske.dk)

Vender vi os til Peter Faber, blev han jo født i 1810, altså blot tre år før lejlighedsvisens polytekniker. Faber startede på Polyteknisk Læreanstalt i 1835, hvor en af hans lærere netop var H. C. Ørsted, som jo også havde været vejleder for Christian Henrik Biering. Vi ved, at Christian Henrik Biering blandt andet underviste på Polyteknisk Læreanstalt i matematik og fysik. Det ligger da snublende nært at spørge: Modtog Peter Faber undervisning af Christian Henrik Biering? Peter Faber bestod eksamen i 1840, blot to år efter Christian Henrik Biering. Senere blev Faber inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt.

De to personer Biering og Faber kan vel kun dårligt have frekventeret den samme læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, i disse år uden at have fået kendskab til hinanden!

Jeg funderer over følgende spørgsmål:  Lærte Peter Faber 1834-lejlighedsvisen at kende i København, hvor han i al fald i årene 1835-38 (og måske tillige i vinteren 1839-40) må have været bekendt med Christian Henrik Biering? Havde Christian Henrik Biering en kopi af faderens lejlighedsvise med til København? Fik Faber en kopi af sangen – eller afskrev han den?

Der synes at være enighed om, at Højt fra træets grønne top oprindeligt blev skrevet til melodien Komme, hvo som komme vil, der i dag bedst kendes under navnet I en kælder sort som kul. Faber brugte ofte denne melodi til sine lejlighedsviser. Lejlighedsviser er jo netop overraskende og ukendte viser, der bedst kan synges på en i forvejen velkendt melodi.

Førstewudgaven af sangen Juletræet, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top (denstoredanske.dk)
Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top (denstoredanske.dk)

Komme, hvo som komme vil er et digt fra 1795 af Peter Andreas Heiberg. Digtet bærer egentligt titlen Laterna Magica, hvori Heiberg præsenterer en række personer fra Det gamle testamente som en slags billedfilm. Både Biering og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer i deres respektive lejlighedsviser. Bemærk også, at Johan Frederik Biering netop vælger at indlede sin lejlighedsvise med linjen Komme hvo, som komme vil.

Melodimæssigt må vi konkludere, at både Højt fra træets grønne top fra 1847 og Jul i Tåderup Præstegård fra 1834 må være skrevet til samme melodi Komme, hvo som komme vil. Da Hornemanns melodi fra 1848 passer perfekt til Højt fra træets grønne top, ligger det jo i sagens natur, at samme melodi også passer til Jul i Tåderup Præstegård fra 1834.

Peter Fabers lejlighedssang Højt fra træets grønne top, der er blevet synonym med den danske familiejul,  er langt mere forfinet og mundret, men i sit væsen er den en klar aflægger af Jul i Tåderup Præstegård fra 1834. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de to unge polyteknikere har kendt hinanden – og at Peter Faber har fået hele ideen til og opbygningen af sin Højt fra træets grønne top netop fra Christian Frederik Biering i årene 1835-40, som må have medbragt et eksemplar af sin faders lejlighedsvise til København. Antageligt har vi her selveste inspirationskilden til Højt fra træets grønne top!

 

Juletræ i Tåderup Præstegård 1834

1

Komme hvo, som komme vil,

Komme hver en Unge!

Skuer ikkun nøje til,

Mens de gamle sjunge.

Vist I da så smukt vil le,

Når I Eders Navne se

Blandt de grønne Grene,

Blandt de grønne Grene.

 

2.

Jomfru Lise træd nu frem,

Tag Du først din Gave.

Thi vi ved, at Du er slem

Efter mer’ at have.

Du Presenten ta’er jo, om

End fra Anonym den kom,

Ja vel selv fra Ræve,

Ja vel selv fra Ræve.

 

3

Nicoline, væne Mår!

Kom og hid på Scenen!

Og se til, Du hittet får

Hvad dit er på Grenen!

Nu Du dog vel skjule kan

Din Tistilles hvide Rand

Som Dig når til Halsen,

Som Dig når til Halsen.

 

4

Min Hr. Polytekniker!

Mon han vel kan finde,

Hvad på Træet hannem er

Tiltænkt denne sinde?

Dog han dele broderlig,

Og rav ikke alt til sig,

Som han åd Kalkunen,

Som han åd Kalkunen.

 

5

Du som Savn af Klæderne

Idelig på-anker,

Og derfor – hvad alle se

I Sløjkjole spanker.

Trøst Dig nu ved denne Skat!

Snart Du får en Faldehat

Og ad Åre Bukser,

Og ad Åre Bukser.

 

6

Og Du som på Kortet vil

Griffenfeld oplede,

Søg Du op, hvad Dig hør til!

Det er mere rede.

Bliv kun så Kommissionær

For din Moder, men især,

Når hun Smør skal købe,

Når hun Smør skal købe.

 

7

Nu til Storken Raden kom

– det har varet længe –

Se, hvor stolt han ser sig om,

Hvad der end kan hænge.

Gid med Sølibat han sig

Må forsvare drabelig

Og med Trækanoner,

Og med Trækanoner.

 

8

Ene Askefisen nu

Ikkun står tilbage,

O, hvor gram han er i Hu

Efter sit at tage!

Kom da, lille Hr. Patron,

Du vor bedste Husspion:

Tag hvad Dig tilhører,

Tag hvad Dig tilhører.

 

9

Plyndret ses da Træet stå,

Dog vi Håb tør nære,

At I Alle, Store Små,

Nu tilfredse ere;

Altså endnu blot til Rest

Eder en glad Julefest

Vi af Hjertet ønske,

Vi af Hjertet ønske.

(Tusind tak for til Hanne Mikkelsen i Birkerød og Jesper Asmussen i Jægersborg, som satte mig på sporet af Jul i Tåderup Præstegård 1834)

Nissegrotten

Det er ikke første gang, jeg griber fat i nisselandskaberne. Allerede den 7. december 2013 var der her på julebloggen et indlæg med titlen Fjern-synet er pyntet med watt. Her redegjorde jeg ganske kort for historien bag begrebet nisselandskaber. Jeg foreslog, at inspirationen til vore tiders nisselandskaber kunne stamme fra forretningernes vinduesudstillinger med nisselandskaber, der greb om sig i 1920’erne.

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Gentofte
Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Hellerup

Siden da har Den Gamle By som gave i oktober 2015 modtaget et prægtigt nisselandskab, som jeg vil se lidt nærmere på i dette indlæg. Takket være denne gave må vi nu rykke dateringen af de første nisselandskaber endnu længere tilbage i tid.

Nissegrotten, som landskabet blev kaldt, blev påbegyndt i 1917 af giverens morfader, kontorchef Hans Christensen (1882-1952), og færdiggjort af giverens fader i slutningen af 1950’erne.

Nissegrotten  med lys i
Nissegrotten med lys i

De ældste dele af nisselandskabet er nissegrotten med huset stående ovenpå. Disse dele er fremstillet af et fyrretræ, der blev fældet i en have på Ahlmanns Allé i Hellerup.

Dernæst fulgte konstruktionen af kirken, som skal forestille Gentofte kirke, og en firelænget gård, der er en kopi af gården Ellegården, som lå i Ugerløse ved Tølløse. Giverens familie besøgte ofte denne gård, og giver har som barn selv været flittig gæst på gården. På den tid hørte der til en større gård ofte også både landarbejderbolig og aftægtshus. Modeller af disse bygninger ses yderst til venstre på billedet herunder. Jeg tror, gården i dag kan være nedrevet, men vejnavnet Ellegårdsvej kan måske give minder om stedet. Nisselandskabets yngste dele er de tre store kasser, som det hele står på, der er lavet af giverens fader sidst i 1950’erne.

Der er i øvrigt indlagt elektrisk lys både i grotten, i det store hus, i kirken og i de mindre huse.

Gentofte kirke og Ellegården
Gentofte kirke og Ellegården til venstre

Nissegrotten har siden 1917 været i familiens eje. Landskabet er gået lidt på omgang i giverens familie, alt efter hvor der var børn, og hvor der havde plads. Hele opstillingen fylder ca. 100 x 100 cm.

I indlægget i december 2013 bragte jeg en illustration fra bladet Vore Damers Jul årgang 1926 med en vidunderlig tegning af et nisselandskab beregnet til placering midt på bordet. I samme blads julenummer 1927 er der en kort gennemgang af legetøj, som børnene selv kunne lave. Det hedder her:

Selvfølgelig kan I lave mange andre forskellige Ting af det Materiale, vi her har talt om, og I kan sammensætte det, saa I faar en hel By ud af det med større og mindre Huse, med Raadhus, Kirke og Mennesker paa Gaden.

 

Jul i butikken

Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man gå sig varm (helsingoer.dk)
Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. (helsingoer.dk)

Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. Lygten tændes Klokken Fire alt, Det skal være Aften med Gevalt. Midt paa Gaden sælges Trær og Frugt See Boutikken, hvor den straaler smukt, Varer kan man faa i Tusindvis, Tænk Dem bare under Indkjøbspris. (Peter Faber: Julestemning, 1847, teksten her efter udgaven trykt i tillæg til Illustreret Tidende, 25. december 1877)

Aarhus Jule-Avis 1882
Aarhus Jule-Avis 1882

Omkring 1850 begyndte forretningsdrivende i København at forsyne deres forretninger med store vinduesfacader, hvor de kunne udstille dele af deres varebeholdning. Traditionen vil vide, at det var firmaet Beauvais, der handlede med postejer og delikatesser i København, som fandt på at udskifte butikkens sprossede ruder med store flader af glas.

Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen
‘Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en’. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen

Peter Faber beskrev det nøje i julesangen: Lygten i butikken blev tændt kl. 16, og set fra den mørke gade var både butik og varer smukt oplyst. Brugen af udstillingsvinduer spredte sig dog først for alvor efter 1857, hvor de første gaslygter blev opstillet i Københavns gader til erstatning for de gamle tranlamper.

Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900
Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900

Byen blev oplyst som aldrig før! De nye gaslys strålede om kap med de udstillede varer, og forretningsvinduerne blev større og større. De nye facader åbnede for en helt ny måde at dekorere vinduer på, og butiksejerne slap fantasien løs – også til jul. Snart begyndte forretningsdrivende overalt i Danmark at pynte vinduerne særskilt op til jul.

Svært at nyde juleudstillingen i Daells Varehus i København, når man ikke er større end tobak for en skilling (aok.dk)
Svært at nyde juleudstillingen i Daells Varehus i København, når man ikke er større end tobak for en skilling. Omkring 1960 (aok.dk)

Butikkernes juleudstillinger har altid fået stor opmærksomhed fra byens små og store mennesker. Omkring år 1900 var det ofte elektriske tog, der kørte rundt imellem de udstillede varer, forbi modeller af banegårde eller under tunneller af fint håndmalet blik i et landskab garneret med både vat, glimmer og gran, som vakte stor interesse. Toget imponerede børnene, når de trykkede næserne flade mod de kolde butiksruder, og nye ønsker kom prompte på ønskesedlerne.

Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)
Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)

Så pludselig en jul stod der nisser og nissebørn fremstillet af farvede piberensere, små grantræer omkring en lille sø skabt af et lommespejl, samt en snedækket landsbykirke med vinduer dækket af rødt crepepair og oplyst indefra af en lille elektrisk pære. Senere kom alverdens mekaniske nisser til, som både kunne nikke og bukke og skrabe samt bevæge arme og ben og redskaber, mens de boltrede sig i snelandskaber sammen med skovens dyr og fugle.

Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København (aok.dk)
Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København. Omkring 1960 (aok.dk)

Det udviklede sig til de rene udstyrsstykker, hvor de forretningsdrivende næsten dystede med hinanden om at skabe gadens, kvarterets eller byens flotteste, største eller mest mekaniske juleudstilling. Målet var reklame og omsætningsforøgelse, midlet dertil var julen. En god julehandel har jo altid været i stand til at rette op på et økonomisk dårligt år – men nok ikke hvis man vælger at sælge varerne til under Indkjøbspris, som Peter Faber formulerede det i 1847.

Rekonstruktion af vinduesudstilling 1974 i Den Gamle By
Rekonstruktion af vinduesudstilling 1927 i Schous Sæbehus, Den Gamle By