Julekys

Den 10. december 2021 af Anna Wowk Vestergaard

Kys, kærlighed og jul er tema for mange af julens popsange, og det er ikke så underligt, for der er tætte bånd mellem de tre emner.

Wham hittede med juleklassikeren Last Christmas i 1984. Ifølge DR indtjener sangen hvert år ca. 4 millioner kr. i rettigheder. Sangen er fast inventar på de fleste juleplaylister og juleopsamlinger, som denne fra julecd fra 2006.

Tilbage i 1600- og 1700-tallet blev julen fejret med mad, øl, lys og fællesskab. Der var fokus på det kristne budskab, men fejringen var vævet tæt sammen med mere løsslupne løjer og festligheder.

En af tidens juleskikke, som siden er gledet ud, var at lægge halm på gulvet, så husstanden kunne sove sammen i halmen julenat for at mindes Jesu leje i krybben i stalden i Bethlehem. Umiddelbart kan det lyde uskyldigt, men den fælles seng i halmen gav mulighed for, at unge ugifte kunne komme meget tæt på hinanden. Det gav en overhyppighed af uægte fødsler i september, og den kristne kirke prøvede at komme traditionen til livs.

Julen hos en velhavende familie 1625. Forrest ses biblen, som dengang kun var noget de rigeste havde hjemme, da en bibel kostede det samme som en god ko. Biblen markerer forbindelsen til den religiøse fejring, mens halmen, der anes på gulvet i baggrunden, var en del af de folkelige juletraditioner.

Kirken var heller ikke begejstret for julestuerne, som blev holdt i juletiden fra 2. juledag til Helligtrekonger, 6. januar, eller nogle steder helt indtil Kyndelmisse, 2. februar. Julestuerne var fester med rigeligt øl og brændevin, hvor de unge morede sig med forskellige lege. Nogle af legene er i dag blevet til sanglege for børn, som f.eks. Bro, bro brille og Blindebuk. Andre var knap så uskyldige og involverede kys og afklædning. Det gælder f.eks. huelegen, som var en sangleg med mange vers. Hvert vers endte med en linje som “til mine strømper falder af” eller “til mit skørt falder af”, og i løbet af sangen blev deltagerne klædt mere og mere af. En anden meget fysisk leg var “Ælte bolledej”, hvor en karl og en pige blev lagt ovenpå hinanden på et bord. Herefter tog resten af selskabet fat på at ælte dem sammen. Allerede i 1683 forsøgte man at komme julestuerne til livs gennem lovgivning. Danske Lov byder således; “al forargelig legen om julen…forbydes strengeligt og bør alvorligt at straffes.” Forbuddet havde ikke megen virkning, og i 1724 skrev Ludvig Holberg stykket “Jule-stue“, som en satire over forholdene ved julestuerne. Heri lader han borgmester Jeronimus udtale sig om julestuerne:

Gid jeg havde en Daler

for hver Piges Jomfruedom

der er gaaet af Stabelen

ved saadanne Lejligheder.

Det er altså ganske tydeligt, at der kunne ske et og andet til julestuerne. Det oplyste borgerskab gik i løbet af 1700-tallet væk fra julestuerne, men på landet holdt traditionen med julestuer op i 1800-tallet, og i fødselsstatistikker fra Sverige kunne man i 1840´erne stadig se ekstra mange fødsler i september.

Når der blev holdt julestue, satte man tønden med det gode juleøl ind, så
alle frit kunne forsyne sig. Det gav anledning til udtrykket ”*at have smagt*
*juletønden*”, som betød at være beruset.

Hvis man var den heldige finder af mandlen i grøden, kunne det også udløse et julekys. Denne tradition spredtes i Danmark i 1800-tallet, men før det kendes den ved hoffet, tilsyneladende med inspiration fra den franske kage la galette des rois, der spises Helligtrekongers aften. I kagen blev gemt en lille mønt, en figur eller en bønne, og den, der fandt mønten, blev konge for en aften og fik flere privilegier. F.eks. måtte andre deltagere i festen kun drikke, når kongen drak, og kongen kunne give sig selv ret til et kys fra alle kvinder i selskabet.

Kys kunne også vindes i pantelege, som det nævnes i Peter Fabers “Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848:

“Gud velsigne den, der først opfandt

det at lege jul og give pant;

unge pige! Lad os lege skjul,

giv mig kun et kys, det er jo jul”

Pantelegen bestod f.eks. i, at deltagerne hver afleverede en lille ting. For at indløse pantet og få tingen igen, skulle deltageren udføre en opgave, f.eks. give en anden deltager et kys, eller svare på et spørgsmål. På sin vis en leg der minder om teenagetidens leg Sandhed eller konsekvens, som også kendes som S, P eller K.

I den mere uskyldige ende er bogen Peters jul udgivet1866, hvor mor og far fejrer nytåret med et kys:

“Når glædeligt nytår, vi har sagt

og alle hinanden hånden rakt

så kommer Karen herind i stuen

og siger, hun takker herren og fruen

Så siger far, at jeg skal i seng

hvert år må man blive en bedre dreng

Han banker mig lidt med piben på panden

og han og mor de kysser hinanden”

At stå under en mistelten kan også kaste julekys af sig. Traditionen er mest udbredt i Storbritannien og USA, men med The Julekalender kom udtrykket “Oluf, a står under a mistelten” på alles læber og gjorde den landskendt. Planten var tidligere almindelig i Danmark, men i dag vokser den sjældent vildt og er fredet. Udover sin rolle i julen er mistelten kendt fra nordisk mytologi, hvor det er en pil af mistelten, der dræber Balder, men planten er også blevet brugt som lægemiddel. For kelterne var misteltenen hellig og blev brugt af druiderne, der var kelternes præster. Druiderne høstede misteltenen under helt særlige former, hvor misteltenen bl.a. ikke måtte røre jorden. Druiden Miraculix´ omhyggelighed med at høste mistelten i tegneserien om Asterix og Obelix er inspireret af disse historier. At misteltenen giver adgang til et julekys, er en tradition, der formentligt er opstået i 1700-tallet, hvor briterne var meget optagede af kelternes historie og traditioner.

I Den Gamle By vokser der mistelten i Apotekerhaven, og der er brugt mistelten til at oppyntning i Motorcompaniet og som her i arbejderparrets hjem i 1974-kvarteret.

Den ultimative sang om julekys er måske “Jeg så julemanden kysse mor“. Den stammer fra en amerikansk version ”I Saw Mommy Kissing Santa Claus” fra 1952. Sangen er lavet i et hav af coverversioner og oversat til mange andre sprog end dansk. Den første danske version kom i 1953.

Hvem skal du kysse til jul?

Peters jul – børnebog til generationer

Den 30. november 2021 af Anna Wowk Vestergaard

Til de mest elskede danske julehistorier hører klassikeren Peters jul, som i vers og billeder giver en opskrift på julen, som den så ud i midten af 1800-tallet. Men hvad er egentlig baggrunden for bogen, og hvordan blev den modtaget, da den udkom? De spørgsmål skal vi dykke ned i her, hvor vi ser nærmere på børnebogen, der er blevet grundbogen til den danske jul.

En klassiker bliver til

Da Johan Jacob Krohn (1841-1925) i 1863 digtede de første vers til Peters jul, var det ikke givet, at bogen ville blive et hit. Faktisk var det meget tæt på, at den slet ikke var kommet til salg. Det skyldtes, at Johan og de to tegnere, Johans bror Pietro og brødrenes ven Otto Haslund, der lavede illustrationerne, var så oprørte over, hvordan bogen så ud, at de gav udgiveren forbud mod at sælge den.

Hvad det præcis var, at Johan, Pietro og Otto var så utilfredse med ved bogen, fremgår ikke klart, men i et bevaret brev til Fru Conradsen, en bekendt hvem Johan Krohn tilsendte et eksemplar af førsteudgaven, skrev han om det: ”Men i Julen er det en travl Tid for Lithograferne, og derfor kom Bogen i Hænderne paa et rigtigt Svin (undskyld Udtrykket!) af en Lithograf. Da vi kom op for at see Værket, vare vi nær besvimede alle tre over det, vi saae. Bogen var ødelagt, fortegnet, formalet, trykt og indbundet som en 2 Skillingsbog! Kort og godt, dens Kjælderudseende gjorde, at vi nedlagde Protest og nægtede, at Bogen maatte see Dagens Lys i den Kostume.”

Senere i brevet gav Johan Krohn fru Conradsen det gode råd, at hun gjorde klogt i at gemme bogen: ”i den brændende Kakkelovn eller paa Bunden af en dyb Skuffe…” Ikke ligefrem opskriften på en succes.

Pietro Krohn og Otto Haslund havde sammen kort inden lavet tegninger til en anden børnebog, Brevet til Christusbarnet, der udkom i 1863 og havde vers af Dr. H. Schou. Brevet til Christusbarnet kom til salg i december 1863 i stift bind og til 72 skilling (altså var den ikke en 2 skillings-bog) Avisen Fædrelandet kaldte tegningerne nydelige, og bogen er nogle større og mere stilrent sat op end førsteudgaven af Peters jul. Det kan have været noget af det, som trekløveret reagerede på.

Sidste side i *Brevet til Christusbarnet fra 1863, som Otto Haslund og Pietro Krohn lavede illustrationer til.*

Tegningerne, der er gengivet i større format end tegningerne i førsteudgaven af Peters jul, viser tydeligt, at Otto og Pietro havde godt greb om både at illustrere bogens vers og at lave tegninger, hvis detaljer kunne fange børn. Bogen handler om en lille fattig pige, der skriver til Christusbarnet for at bede om, at hun og hendes mor, der ligger syg, kommer til at opleve juleglæden. Måske var det her, Johan blev inspireret til at skrive om julen i sit barndomshjem set fra barnets synspunkt.

Første udgave

På grund af ophavsmændenes modvilje mod den, blev bogen lagt på lager efter trykning. Året efter gik forlæggeren fallit, og brødrene Krohn og Otto Haslund gav ham lov til at sælge oplaget til julen 1866. Dermed kom bogen på gaden. Prisen blev 24 skilling, og Peters jul var dermed noget billigere end Brevet til Christusbarnet.

Selvom ophavsmændene græmmede sig over bogen, fik Peters jul rosende omtale, og ser man bogen med nutidige øjne, er der noget moderne over den. Bogens form er usædvanlig, idet den øverste kant af bogen er buet. På bogens sider bruges dette format til at danne en fast ramme for opsætningen med illustrationerne øverst og versene nederst. Omslaget forestiller en julemandsfigur, som i Peters jul hedder Den gamle jul. På forsiden ses han forfra, og på bagsiden bagfra. Sammenlignet med de store tegninger i Brevet til Christusbarnet kan tegningerne virke lidt gnidrede og sammentrængte, men til gengæld var Peters jul trykt i farver, som nok har kunnet fange de unge læsere. Førsteudgaven af Peters jul er i dag meget sjælden. Det er dog uvist, hvor stort det oprindelige oplag var. Bogen blev ikke udsolgt i julen 1866 og kom i handlen igen året efter.

Omslaget til førsteudgaven, 1866. Bogens udformning er kraftigt inspireret af bogen King Winther, der udkom anonymt i Hamborg ca. 1859.

Blandt anmelderne finder man 16. december 1866 Illustreret Tidende, der skriver, at bogen ”ikke alene indeholder ret heldige Vers, men ogsaa ved sit originale Ydre gjør sig bemærket.” Også avisen Dags-Telegraphen var begejstret og konkluderede sin anmeldelse et par dage senere ”Peters Jul er en baade med Hensyn til Udstyrelse, Illustrationer og Tekst lige passende Julegave”.

Nye udgaver

Efter førsteudgaven kom på markedet, gik Johan Krohn i gang med at gennemskrive versene med henblik på en ny udgave. Han tilføjede også enkelte nye vers som besøget af den fattige Rasmus og historien om, hvad der skete med juletræet, efter at julen var ovre. Illustrationerne stod Pietro alene for, og en livlig korrespondance fra Johan til Pietro fortæller om samarbejdet. Johan bad f.eks. Pietro om, at gåsen på tegningen blev pyntet med flag, grankrans om livet og manchetter om benene, så det passede til teksten, og han foreslog, at det sidste digt kunne ”give Anledning til en deilig Tegning”. Johan skrev også om sine tanker om at lægge navn til versene og bad sin bror overveje, om han kunne være versene bekendt. Det må have været med en vis nervøsitet, at han sendte bogen til udgivelse op til jul 1870.

Da andenudgave udkom, blev Peters jul anmeldt igen, og bogen fik meget ros. Illustreret Tidende skrev blandt andet: ”Den rette barnlige Tone træder En imøde paa hvert af Bogens Blade, og et sandt aandeligt Slægtskab lader sig her tilsyne hos de to Brødre, der have anvendt deres Talent paa at skaffe Børn en fornøielig Juleunderholdning.” Berlingske Tidende skrev, at Bogen sikkert ville ”blive modtaget med almindelig Velvilje, og vi ville håber, at den må finde megen Udbredelse til den forestaaende Jul. Teksterne er særdeles tiltalende, og Billederne bære et bestemt præg af, at de skyldes en kunstner.” Dagens Nyheder roste bogen for at være af både kunstnerisk og poetisk værdi.

Også H.C: Andersen var begejstret for bogen. Johan Krohn sendte den til ham, og Andersen svarede kort før jul 1870: ”De vil forstaa hvor megen Glæde jeg føler ved at modtage “Peters Juul” og han roste bogen for, at dens tekst og billede sluttede sig ”saa smukt sammen”.

Når vi i Den Gamle By pynter Købmandsgården op til jul, bruger vi andenudgaven af Peters jul som forlæg. Her er der en stork i toppen, som i tredie udgave er blevet til en stjerne. Storken i toppen af træet minder om julen som en fødselsfest. I maleren P.C. Skovgaards familie var det i øvrigt også skik med en stork i toppen af træet i 1860´erne.

I 1889 havde Peters jul været udsolgt i nogle år, og det blev anledningen til endnu en ny udgave. Frants Henningsen gentegnede Pietros illustrationer til anden udgave og farvelagde dem, så der kom farver på alt fra juletræ og æbleskivepande til legetøj og gåsesteg. Tredje udgave fik også en positiv modtagelse. Aalborg Stiftstidende konkluderede: ”kønnere Gave for Smaabørn eksisterer ikke” i en forsinket omtale 3. januar 1890, og Sorø Amts-Tidende skrev om bogen 11. december 1889, at den ”da den i halvfjerdserne første Gang udkom, for længst har vundet hævd som en af vore bedste Børnebøger, og den har været højt savnet de sidste Aar, hvor den har været udsolgt”. Avisen roste også forlæggeren for ”en række gode, danske Børnebøger af blivende værd”.

Siden er bogen blevet genudgivet mange gange, og flere illustratorer har sat nye billeder på versene som Herluf Jensenius i 1942 og Mads Stage i 2002. Gennem tiden har bogen været julelæsning for mange generationer, og genkendelsens glæde har i dag tag i både oldeforældre, bedsteforældre, forældre og børn, der er vokset op med de kendte vers som “Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid“.

Tegningerne af Peters juletræ i henholdsvis Pietro Krohns originale streg med stork fra anden udgave fra 1870 og Frants Henningsens omtegnede og farvelagte med topstjerne fra tredje udgave fra1889.

”Som Far kun faa der findes, men ikke en som Mor”

De første vers til Peters jul blev som nævnt til i 1863. Johan Krohn var da 22 år og studerende. I en dedikation til sin far skrev han i 1866: ”Med Tak dig være Bogen bragt, Thi aldrig skal jeg glemme: Hvad jeg i denne Bog har lagt, Det har jeg lært herhjemme, Jeg har det lært herhjemme, ja, når du vil Bogen skue, du træffer mangt et minde fra, vor egen Julestue”. Det fremgår altså ganske tydeligt, at Johan Krohn i bogen trækker på julen i sit barndomshjem. Sammenholder man dedikationen med indledningen fra Peters jul fra 1870, er der noget, der tyder på, at det særligt er sin mor, han har i tankerne. Indledningen starter ”Det er den danske Moder, hvem Bogen bliver sendt” og slutter ”thi end bestandig gælder, de gamle gyldne Ord, som Far kun få der findes, men ikke en som Mor”

Johan Krohn har altså taget sin barndomsjul med sig, som den ”rigtige” måde at holde jul på, og på den måde er julefejringen i en velstillet københavnsk borgerfamilie kommet til at få ret stor betydning for danskernes opfattelse af idealet om den rigtige gammeldags jul. Men for forfatteren selv har der nok været en helt særlig grund til at mindet om barndomsjulen havde en speciel plads i hans hjerte. Johan mistede nemlig sin mor som 11-årig i 1853. Familien boede i en lejlighed i Nyhavn, og udover Johan og forældrene bestod hjemmet ved folketællingen i 1850 af fire brødre, en søster, en plejebror og to tjenestepiger. Det var altså en stor familie, som fejrede julen sammen i Johans barndomshjem.

Johan selv fik ingen stor familie. I 1879 giftede han sig med Cecilie Margrethe Petersen, men Cecilie døde tidligt, og parret fik ingen børn. Børn fyldte dog alligevel Johans tilværelse i hans arbejde som lærer og skoleleder og som målgruppe for de bøger og julehæfter, som han efterfølgende skrev og redigerede. Ingen af de andre værker har dog fået lige så stor betydning for den danske jul som Peters jul. Mange danskere kan citere flere af bogens vers, og bogen er kilde til traditioner som juleklip, mandlen i grøden, godter, julegaver, julemaden og meget mere. Det er derfor helt på sin plads at følge Sorø Amts-Tidende og kategorisere Peters jul som et værk af blivende værdi.

Så tænder vi…

Den 1. december 2018 af

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Intet bord uden – servietter

Den 27. december 2017 af

Et af de pyntede borde i Den Gamle By, der i juletiden som hovedregel tiltrækker størst opmærksomhed, er bordet i købmandsgården 1864.

Hele købmandsgården er pyntet efter anvisninger, der er givet i Peters Jul. Denne juleklassiker over dem alle er skrevet i 1863 og trykt første gang i 1866. Det må derfor være på sin plads at bruge Peters Jul med både tekst og tegninger til at dekorere købmandsgården, som den kunne have set ud i julen 1864.

I Peters Jul nævnes der ikke meget om pynten af spisebordet. Vi hører blot, at sølvskabet er blevet åbnet, at den store stadsestage er taget frem og behørigt pudset. Stadsestagen ses til venstre i baggrunden.

Man kan dog ikke have et så veldækket bord uden også at have fundet de gode servietter af stof frem. De er ikke hverken nævnt eller afbilledet i Peters Jul. Hvad gør man så, hvis bordet skal være så historisk korrekt som muligt. Man sætter sin lid til, at en af de mange håndbøger for husmødre, der udkom i midten af 1800-tallet, kan hjælpe.

Og ganske rigtigt! Boghandler Th. Gandrup udsendte i 1853 den anonyme Haandbog for Huusmødre, Praktisk Anviisning til Alt, hvad en dygtig Huusmoder bør vide for at bestyre sit Huus paa den bedste og meest oeconomiske Maade. Bogen er udsendt med det formål at lette arbejdet for den unge og uerfarne husmoder, når hun skulle opfylde de pligter, der er de vigtigste for en husmoder, nemlig at bestyre huset med orden og økonomisk sans. En accurat og oeconomisk Huusmoder er en væsentlig Støtte for sin Mand, i hvad Stilling denne end monne være; thi selv om Manden er velhavende, eller om han sidder i nok saa god Bedrift, vil Alt kun lidet forslaae, naar Konen ikke veed, hvad der medgaaer i Huusholdningen, men overlader det til sine Tjenestetyende, der skalte og valte som de selv finde for godt.

Haandbogen for Huusmødre er spækket med gode råd om alt fra madlavning til sammensætningen af menuer til gallamiddage, fra renholdelse af køkken og fadebur til bordets pyntning, fra blegning til farvning af tøj, fra ostefabrikation til ølbrygning og meget andet nyttigt.

Og her er de så, de fine, foldede svaneservietter, der står parat på tallerkenerne i købmandsgården 1864. Med velvalgte ord og få illustrative tegninger er der gjort rede for, hvordan man folder over et dusin forskellige figurer af servietter. De anonyme forfattere til håndbogen mener, at det ingenlunde er så svært at folde servietter, som man skulle tro. Jeg ved nu ikke lige…

Sådan laver du en svaneserviet: En Svane (Fig. 16) dannes af 2 Servietter. Den ene af disse, der udgjør Kroppen, lægges først sammen paaskraa, saa den kommer til at udgjøre en Trekant (Fig. 13).

Spidserne, der her ere betegnede med a og b, lægges op ved Siden af den med c betegnede Spids, saaledes som paa Fig. 14 er antydet, og at de ikke skulle slutte aldeles tæt til hinanden, hvorpaa den derved fremkomne Figur rulles meget fast sammen fra begge de Sider, der her ere betegnede med d og e. Derved fremkommer da en lang, smal Figur (15), hvoraf den Ende, der udgjøres af Spidserne a, c og b, bliver flad og bredere end den anden, som benyttes til at danne Snabelen.

Man hiver nu Kroppen Form med Hænderne. Vingerne dannes af den anden Serviet, saa dertil først lægges sammen ligesom Fig. 5, og derefter dannes i Læg. Naar dette er skeet, klemmer man den med to Fingre fast sammen paa Midten, sætter Kroppen af Svanen derpaa, og spreder Vingerne ud paa begge Sider, hvornæst den øverste Spids befæstes paa hver Side med en Knappenaal.

Ingen tvivl om, at der til et veldækket bord hører servietter. Det var Illustreret Familie-Journal helt klar over. Her er, hvad bladet skrev i december 1928: De fleste Hjem har saa mange lækre Sager at diske op med at der forholdsvis let kan arrangeres et velbesat Bord; men dette er ikke tilstrækkeligt i Julen; thi her maa der noget ekstra til, som overrasker og skaber Fest og Skønhed. Og her har man noget lige ved Haanden, der blot kræver lidt Fingerfærdighed for at kunne gøre Effekt, og det er Servietterne!

Illustreret Familie-Journals tegning af et festligt dækket bord. Fra hæfte 52, december 1928

Ved at arrangere dem paa en anden Maade end ellers, faar hele Bordet et nyt Præg, og alt efter hvad man vælger, bliver Indtrykket pompøst eller morsomt, men altid festligt. Vi bringer her et Par Ideer til Servietarrangementer. Øver man sig paa en Papirserviet, kan man hurtigt lægge den smukke Lærredsserviet i en elegant Opstilling. Hør her hvordan!

Artiklen i Illustreret Familie-Journal bringer hele fire forskellige foldningsmuligheder for servietter til julebordet. De tre af dem er henholdsvis Servietblomst i et Glas, Julelysene og Ostekabaret.

Den fjerde anvisning er både så morsom, bizar og ganske speciel, at jeg ikke vil undlade at bringe den her. Anvisningen hedder Den lille Barnehue.

Denne, der altid vil gøre Lykke, bruges mest til Børneselskaber, eller om man vil, ind imellem andre Opstillinger.

Læg Servietten en Gang sammen paa langs, buk den ene løse Halvdel ned mod Servietfolden, tryk en skarp Fold her. Vend Servietten med den midterste Fold opad. Se disse Stadier paa Fig. 1,2, 3. Bøj saa de to øverste hjørner fremefter nedad, indtil 3-4 Fingerbredde fra nederste Kant. Det enkelte Lag forneden ombøjes to, tre Gange til en smal Søm, hvis øverste Kant maa naa lige over det nederste af de ombøjede Hjørner. Se Fig. 4-6. Stik Haanden bagom ind i Servietten, vend den om og se den lille Barnehue, der nu er dannet! Luk Baandene sammen foran med en Naal og læg en Appelsin med to kryddernelliker til Øjne, udskaaret Næse og Mund ind i Huen, der saa stilles paa Tallerkenen. Den færdige Hue ses paa Fig. 7, 7a og 8.

Så er det bare med at komme i gang!

En sidegevinst ved anvisningen her er i øvrigt, at det er et af de første tilfælde, jeg er stødt på, hvor appelsin og kryddernelliker kobles sammen på denne måde!

Nu falder Julesneen hvid

Den 23. december 2017 af

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid.

Ordene er velkendte. Det er de to første linjer i julebogen over dem alle, Peters Jul, som udkom i 1866. Siden midten af 1800-tallet har sneen været et af julens trofaste symboler. Ja, hvert år næsten kræver vi af de stakkels vejrmeteorologer i TV, at nu skal de altså levere den ægte vare: En hvid jul!

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 1

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #1

Der findes to vidt forskellige former for hvid jul: den personlige og den autoriserede.

Den personlige hvide jul er, når min have er dækket af lidt eller meget sne juleaftensdag eller en af de to følgende helligdage. Man kan også kalde den personlige hvide jul for den lokale hvide jul.

Den autoriserede hvide jul er, og hold nu ørene stive, når mere end 90 % af landet om eftermiddagen juleaftensdag er dækket af sne. Dækket af sne! Ja, og snedybden skal ligefrem være mere end en ½ centimeter. Dette er Dansk Meteorologisk Instituts officielle definition på en hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 2

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #2

Tager man de autoriserede briller på, har vi i Danmark kun haft hvid jul sølle ni gange siden år 1900. Lidt hovedregning giver så, at der i gennemsnit går 13 år mellem hver hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 3

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #3

Lad os kigge lidt på den hvide jul siden år 1900.

1915: Hård vind til hård kuling med udbredt snefald. Mellem 10 og 30 cm sne, stedvis mere.

1923: Hård vind til kuling. Til tider snefald. Mellem 5 og 15 cm sne.

– men det kan dog også blive lidt for meget

1938: Let til hård vind. Snefald i dagene lige før jul. Mellem 5 og 20 cm sne.

1956: Hård vind til kuling. Snefald et par dage før jul. Mellem 1 og 10 cm sne.

1969: Let til frisk vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 5 og 15 cm sne.

1981: Svag til jævn vind. Snefald fra 7. december og frem. Mellem 10 og 40 cm sne.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK. Julen 1987 var ikke en landsdækkende hvid jul, men der var dog sne rundt omkring. Således havde København 3 cm sne og Aalborg næsten 4 cm sne. Tegnet af Des Asmussen

1995: Svag vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 15 cm sne.

2009: Let til frisk vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 10 cm sne.

2010: Frisk til hård vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 2 og 100 cm sne.

2017: Man har jo lov at håbe, men vejrudsigten for i morgen lyder ikke lovende. Bare det ikke ender som på billedet herunder…

Historien om julens historie i Den Gamle By

Den 21. november 2017 af

Lørdag den 18. november åbnede Julen 2017 i Den Gamle By. På omkring 60 forskellige steder på museet kan besøgende traditionen tro se udstillingen om den danske juls historie. Udstillingskavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Jeg brugte lige før udtrykket ’traditionen tro’. Julen er traditionernes holdeplads. Der er et eller andet beroligende ved traditioner. Jo mere verden omkring os forandres (og det i et stadigt accelererende tempo), desto mere er det en lise for sind og sjæl at gribe fat i velkendte traditioner. Der må helst ikke ændres noget. Julen skal være, som den altid har været.

Det kan vist ikke udtrykkes bedre eller mere tydeligt, end Peter Faber gjorde det omkring 1850 i sangen Julestemning, der i dag bedst kendes under navnet Sikken voldsom trængsel og alarm:

Drej kun Universet helt omkring,

Vend kun op og ned paa alle Ting,

Jorden med, thi den er falsk og hul,

Rör blot ikke ved min gamle Jul.

Men hvornår opstod egentligt traditionen i Den Gamle By med at pynte særlige juletableauer fra forskellige tidsperioder?

Det første tableau kom til i 1951

Det hele startede såre beskedent i 1951. I museets beretning for dette år nævnes det således ganske kort, at man i tiden mellem jul og nytår 1951 tog borgmestergårdens 1848-stue i brug til en lille særudstilling. Her viste museet et pyntet juletræ, som det kunne have set ud for 100 år siden. Årsberetningen fortsætter På denne tid var juletræet endnu en nyhed, og perioden ligger ikke længere tilbage, end at det var muligt at give et troværdigt billede af en borgerlig stue med julens udsmykning.

Dette juletræ pyntet som omkring 1850 blev med tiden en fast tradition i borgmestergårdens 1848-stue. Træet, der er pyntet op efter anvisningerne i Peter Fabers udødelige julesang Højt fra træets grønne top, har siden 1951 haft sin faste plads på dette sted.

Tableau baseret på en akvarel af fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814

Det andet tableau kom til i 1966. Arrangementet er baseret på en akvarel af søsteren til fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814

Først 15 år senere, i 1966, får det følgeskab af et andet julearrangement. Museets årsberetning 1966 har herom følgende bemærkninger Endelig må nævnes en – i omfang beskeden, men såre interessant – fornyelse, et tillæg til museets gennem mange år elskede juletræ i ”1848-stuen”. Dette juletræ er så velkendt, at det må og skal være det samme fra år til år; men museet havde på grundlag af nogle små akvareller fra omkring 1820 arrangeret en juletræsopstilling af fem små graner på et bord dækket med et grønt tæppe. På bordet stod kandelabre og skåle med frugter og nødder. En sådan opstilling er vistnok aldrig blevet behandlet i den for øvrigt ret sparsomme litteratur om dansk juletræstradition – sikkert fordi den aldrig har fået varig betydning. Opstillingen er i al beskedenhed et lille kulturhistorisk eksperiment, der illustrerer de første forsøg på at skabe en borgerlig ramme omkring julefesten.

Denne opstilling er gentaget efter en akvarel fra 1814, der viser salen i fru Gyllembourgs hjem i Bredgade i København. Efter i mange år at have stået i borgmestergårdens empirestue blev opstillingen overført 2008 til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården.

Det tredje tableau kom til i 1972: Juletræet i købmandsgårdens sal

Et tredje juletræ kom til i 1972. Her blev der i købmandsgårdens sal vist et juletræ fra omkring 1870. Træet var pyntet efter en illustration i 2. udgaven 1870 af Peters Jul. Den dag i dag står Peters Jul-træet i denne sal. Kun et enkelt år manglede træet i købmandsgårdens sal. I 1980 var hele købmandsgården lukket ned på grund af energibesparelser, og træet var da anbragt i det daværende tekstilmuseum, der dette år tillige virkede som legetøjsmuseum.

Juletræet anno 1929 hos cykelsmeden

Den helt store satsning på julens historie blev indledt i 1997. Juleudstillingen blev fremover i langt højere grad tænkt som én langstrakt skildring af, hvordan man i de forskellige sociale lag holdt jul i tiden mellem 1625 og 1929 .

I 1997 blev der lavet små julesærudstillinger i:

1625 Renæssancesengekammeret i borgmestergården
1723 Pyramidesalen i borgmestergården
1797 Louis Seize-stuen i borgmestergården
1809 Granhytten i empiresovekammeret i borgmestergården
1814 Fru Gyllembourg i borgmestergårdens empiresal (overført 2008 til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården)
1848 Peter Faber i borgmestergårdens 1848-stue
1864 Peters Jul i købmandsgården i syv rum. Træets pynt blev nu koblet sammen med 1. udgaven af Peters Jul, skrevet 1863 og udgivet 1866
1895 Skræddermesterens stue i Svendborghuset
1919 Frk. Wahlstrøms stue i Lemvighuset
1929 Cykelsmedens stue i Viborghuset

Det nye store tiltag faldt i publikums smag. Besøgstallet voksede med omkring 50%. I alt kom cirka 21.000 gæster forbi museet i december måned.

Året efter, i 1998, blev yderligere fem interiører tilknyttet julekavalkaden. Flere af dem var planlagt til julen 1997 (1811, 1840 og 1849), men de nåede ikke at blive færdige:

1810 En holstensk skipperfamilie i Sønderborghuset (sløjfet ved indretningen af Schous Sæbehus, åbnet 2010).
1811 En statsembedsmand af holstensk afstamning i Aalborggården, 1. sal, (overført 2008 til borgmestergårdens empirestuen).
1840 Skomagerens stue i Lille Rosengården
1849 Skolen
1850 Farverens stue

Det noget særprægede juletableau anno 1797 i Aabenraahuset

Det noget særprægede juletableau anno 1795 i Aabenraahuset

Et par nye juleinteriører så dagens lys i 2000:

1795 Huset fra Aabenraa (sløjfet ved indretningen af Musæum 1927, åbnet 2008)
1805 Kamma Rahbæk i Aalborggården, 1. sal (2008 flyttet ned i stueetagen sammesteds)
1841 Den lille pige med svovlstikkerne i Lille Rosengården
1885 Gæs hos Bageren

I takt med skabelsen af både et 1927- og et 1974-kvarter i Den Gamle By er antallet af særlige juleinteriører vokset kraftigt. Udstillingslisten for i år omfatter 69 potentielle steder til en belysning af den danske juls historie. Byggearbejder og restaureringsopgaver vil dog medføre, at ikke alle 69 lokaliteter bliver taget i anvendelse.

Det bør retfærdigvis også nævnes, at der igennem årene hist og her midlertidigt har været opstillet pyntede juletræer på forskellige steder på museets område. Det først kendte eksempel er et juletræ med pynt fra tiden ca. 1880-90, der til julens særudstilling i 1957 var opstillet i Aarhus mølles sal. I julen 1971 stod et festligt pyntet juletræ fra ca. 1900 i Helsingør Theaters foyer. Samme sted var i 1997 opstillet to juletræer pyntet som anno 1930 og 1940.

Julens historie i Den Gamle By er traditionernes holdeplads. Juletræet i borgmestergårdens 1848-stue var det første træ i kavalkaden af museets juletræer – og det er selvfølgelig på sin rette plads igen i år.

Tak for denne gang!

Den 6. januar 2016 af

I går aftes var det Helligtrekongers aften. Den sidste aften i denne jul. I Peters Jul fra 1863 hedder det om denne aften:

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

Det er en gammel skik at tænde stearinlys på denne aften, gerne et trearmet Helligtrekongers lys – som børnene gør det herunder i Peters Jul. Hermed markerer man julens afslutning.

Illustrationen til det afsluttende kapitel af Peters Jul

Illustrationen til det afsluttende kapitel i førsteudgaven af Peters Jul

I dag er det så Helligtrekongers dag – 6. januar.

Julesæsonen i Den Gamle By er slut for denne gang. Det har været en dejlig jul, selv om vejret ofte drillede i weekenderne! I tusindvis af gæster har siden starten på julen den 13. november været forbi museet for at se de forskellige juleudstillinger, der hele tiden vokser sig større, den nye julebutik og det nye julemuseum, eller Jul på Torvet. Andre har nydt at spadserer rundt i de gamle og i de nye gader, foretage små juleindkøb, spise en vaniljekrans eller få et varmt glas glögg. Af hele mit hjerte: Tusind tak til jer alle!

Julen er en meget vigtig sæson for Den Gamle By. En stor gruppe medarbejdere fra museets forskellige afdelinger har ydet en dedikeret indsats for at give vore mange gæster så god en oplevelse som muligt. For nogle år siden formulerede min direktør, Thomas Bloch Ravn, det således: Kaffen skal være god, toiletterne skal være rene – og så gør det da i øvrigt ikke noget, hvis der også er noget spændende at se på! Det er mit håb, at vi også i år har efterlevet disse for enhver seværdighed så vigtige tre punkter.

Øjebliksbillede fra Ågade

At være juleinspektør og dermed være med helt fremme i det store apparat, som julen faktisk er, kan kun gøre mig ydmyg. Det er for mig at se en yderst vigtig opgave, at være med til at sikre at over 150.000 gæster på seks uger føler sig velkomne og sat i fokus. Vi prøver på at gøre tilbuddene i julesæsonen så varierede som muligt, at sprede oplevelserne ud over forskellige kvarterer i Den Gamle By og samtidigt også at sprede de forskellige oplevelser ud på alle ugens syv dage. Det er ikke altid let, men jeg håber, vore besøgende har været tilfredse med julesæsonen 2015.

Min opgave som juleinspektør er dog slet ikke koncentreret omkring julen alene. Alle årets højtider er sådan set indbefattet i jobbeskrivelsen, så ret beset burde min titel være noget så uskønt som Højtidsinspektør! Sidste år greb jeg fat i den danske fastelavn. Og hvis jeg ikke kan holde mig fra tasterne, kommer der antageligt et lille indlæg om den danske kyndelmisse…

Forude venter et nyt og spændende år med mange forskelligartede arbejdsopgaver, men jeg håber inderligt, vi ses igen til november!

Når alt jul er skrællet bort, ser juleinspektøren faktisk sådan ud!

Sådan ser juleinspektøren faktisk ud, når al julepynten er blevet fjernet! (geocaching.com)

Nytaarsaften 1899

Den 31. december 2015 af

I 1884 udkom første nummer af det prægtige julehæfte Børnenes Juleroser, der for mig står som selve indbegrebet af alle danske julehæfter. Hæftet blev hurtigt en salgssucces. En af årsagerne hertil var, at udgiveren Ernst Bojesen valgte at bruge de bedste danske børnebogsforfattere og tegnere.

Meget afgørende for udviklingen af Børnenes Juleroser var ydermere, at ingen ringere end selveste Johan Krohn, forfatteren til Peters Jul, blev ansat som redaktør. Oplag på over 10.000 eksemplarer var ikke usædvanligt. Børnenes Juleroser fortsatte helt frem til 1930.

En af de bedste danske illustratorer var Alfred Schmidt (1858-1938). Han tegnede i mange år for Børnenes Juleroser. Han var en skarp satirisk tegner, der med en spids pen evnede at indfange morsomme situationer, som gjorde ham elsket over det ganske land. Han tegnede meget gerne næsten moderne tegneserier i striber.

Til hæftet Børnenes Juleroser 1899 tegnede han Aarhundredet skydes ud. En Historie i otte Billeder.

De otte herlige tegninger herunder viser, hvor galt det kan gå, når to forvorpne knægte ganske tankeløst går i gang med at skyde nytåret ind – eller det gamle århundrede ud, som Alfred Schmidt kaldte det.

Til slut en løftet pegefinger til bedstefar og de to drenge og hunden Svip: Tænk jer nu grundigt om, og pas så godt på jer selv i aften!

Happy New Year! (Facebook.com)

Godt Nytår til alle!

La Competeña

Den 20. november 2015 af

Som nævnt på juleblokken den 20. december sidste år må de rosiner, der i bogen Peters Jul fra 1863 hænger i røde silkebånd på træets grene, have været konfektrosiner på klase. En mere korrekt betegnelse for disse tørrede vindruer på klase er ifølge Ordbog over det danske Sprog druerosiner. De bedste rosiner af denne slags kom igennem hele 1800-tallet fra den sydspanske provins Málaga.

Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ. Klasen hænger forneden til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland ca. 1836. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)

Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ, som det er lykkedes mig at finde! Den blåduggede klase hænger til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland 1836, udsnit. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)

I forhold til indholdet på bloggen sidste år er der sket flere ting. Vigtigst er at få fastslået, at druerne til druerosiner fra Málaga altid er gule druer af sorten Moscatel de Alejandría, der bedømmes som en meget gammel vinstok sandsynligvis af ægyptisk oprindelse (heraf stednavnet Alejandría for den ægyptiske havneby Alexandria). Dernæst at høsten altid starter i begyndelsen af september.

Druerosiner på klase fra det lille familiefirma Campo de Benamayor nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

De spanske Moscateldruer med store sten lufttørres i sydvendte, skrånende rosin-tørrepladser, de såkaldte paseras. Den langsomme tørring i solen bevirker, at druerne derved udvikler en perfekt smag skabt af det meget sødmefyldt frugtkød og de krydrede sten. Det er den langvarige tørring i solen, som giver den meget mørkebrune, ja næsten blåduggede farve.

Som det eneste sted i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende rosiner (campodebenamayor.es)

Som eneste forhandler i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende druerosiner (campodebenamayor.es)

Efter en del anstrengelser er det lykkedes mig at finde frem til det lille familieforetagende Campo de Benamayor, der blandt andet forhandler druerosiner i gaveæsker. Firmaets ejere er ægteparret Inmaculada Gonzáles og Gerardo García. Man kan læse meget mere om firmaet og dets skønne produkter på hjemmesiden www.campodebenamayor.es

Inmaculada Gonzalés og Gerardo García

Familiens gård og jorde ligger lidt vest for byen Cómpeta, der vil være velkendt af mange danskere, lige midt i rosinområdet i regionen La Axarquía. Selve rosinpakkeriet befinder sig i provinshovedstaden Málaga. Rosinerne er behandlet og tørret helt efter den klassiske metode fra midten af 1800-tallet. Druerosinerne på klase bliver på gammeldags maner skånsomt håndpakket i hver æske. Hver gaveæske indeholder 600 gram druerosiner.

Fra firmaets gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

Fra familiens gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

Den Gamle By har i efteråret 2015 indgået et samarbejde med det lille rosinfirma Campo de Benamayor. Som det eneste sted i Danmark kan vi nu tilbyde vore gæster at prøve disse herligt velsmagende druerosiner i en smuk gaveæske, der bringer minder om julefesten i ‘de gode, gamle dage’.

Annonce fra Illustreret Tidende 18. december 1892. De store, blåduggede druer kan sagtens være fremstillet af den gule Moscateldrue. Tørringen i solen giver netop den mørkebrune, blåduggede kulør

En hastig gennemgang af en række aviser fra 1800-tallet viser, at druerosiner blev udbudt til salg som regel fra midten af november og julen over. Druerosiner på klase gik også under navnene Konfektrosiner eller Málagarosiner. Det skal her bemærkes, at det ikke altid er let at vide, om avisannoncernes ord dækker druerosiner på klase eller løse druerosiner.

Hos Undertegnede er arriveret: nye Mallaga-Rosiner… Chr. Christensen. (Aarhus Stifts-Tidende 21. december 1836).

Store spanske Viindruer, grønne russiske Ærter, Confectrosiner… faaes billig efter Qualitet paa Svane-Apotheket hos Køster. (Aarhus Stifts-Tidende 10. december 1837).

Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 1869

Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 22. november 1861

Jeg holder uendeligt meget af disse druerosiner. Deres krydrede og sødmefyldte smag er ganske enkelt uovertruffen. For ikke at være enerådende smagsdommer har jeg gjort brug af et lille, frivilligt brugerpanel, der alle er enige om, at druerosinerne smager himmelsk.

Konfektrosiner og Mandler der gro, i store Duske de hænge paa Træerne sammen, to og to, og koste slet ingen Penge. Christian Winther: Flugten til Amerika, 1835. Udgave år 1900 med tegninger af Alfred Schmidt (da.wikisource.org)

Ikke alle bryder sig dog om druerosiner. Den store danske digter H. C. Andersen var i 1862 på rundtur i Spanien. Den 3. oktober kørte han med købmand Delius fra Málaga en tur ud til købmandens svogers villa, der lå skønt placeret med udsigt ud over havet og en del af Málaga by. I sin dagbog fra rejsen skrev Andersen:

Vi vare nede at see hvorledes Muskateller Druerne tørredes i fri Luft til Drue, jeg smagte paa én, de vare alle nu i Gjæring og usunde at nyde.

Enten var H. C. Andersen uheldig at spise en gæret drue, eller også brød han sig i det hele taget ikke om denne form for tørrede vindruer. Når dette er sagt, bør man dog også erindre sig, at digteren altid yndede at brokke sig over alt mellem himmel og jord, og at han hele livet igennem var en uendelig svær herre at stille tilfreds!

Prøv blot disse pragtfulde druerosiner! Ingen, tror jeg, vil være enig med H. C. Andersen!

Konfektrosiner Børnenes Juleroser 1898 Alfred Schmidt

Slaraffenland. Børn gnasker løs af druerosiner på klase og appelsiner, til venstre ses tørrede figner. Udsnit af tegning af Alfred Schmidt i Børnenes Juleroser 1898

En stor tak til Gerardo García, der gentagne gange har reddet mig fra grove fejltagelser!

Julemuseum

Den 14. november 2015 af

Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset

I dag starter julesæsonen 2015 i Den Gamle By.

Den traditionsrige kavalkade af udstillinger i de forskellige interiører og eksteriører vokser år for år. Hele tiden bliver der knyttet nye udstillinger til den række af tiltag, som illustrerer, hvordan vi i Danmark har fejret julen i årene mellem 1625 og 1974. Da jeg tilbage i 2005 for første gang fik julen som arbejdsområde, var der på min liste 24 steder i Den Gamle By, som blev pyntet op. I dag rummer listen hele 67 interiører og eksteriører, der skal tages hånd om. Væksten skyldes hovedsageligt den trinvise færdiggørelse af de forskellige etaper i museets ambitiøse 1974-kvarter.

Set i forhold til julen 2014 er der sket mangt og meget rundt omkring på museet. Julehuset på Torvet er blevet renoveret og ændret. Samtidigt har huset fået et nyt navn, nemlig Jul’umhej huset. Det nye navn skulle meget gerne signalere, at det især er tænkt som en oplevelse for børn.

Grundplan over det nye julemuseum i Den Gamle By

Grundplan over den nye julebutik og det nye julemuseum i Den Gamle By med et tidligt forslag til indretningen af julemuseet

Som noget helt nyt er der med adgang fra Torvet i år blevet indrettet en julebutik i Trestokværkhusets stueetage, hvorfra der vil være salg af forskellige juleartikler som for eksempel julekalendere, nisser og glaspynt.

12. november og julebutikken er næsten færdig

Fra julebutikken er der adgang til Den Gamle Bys julemuseum, en ny, permanent udstilling, som viser det bedste fra Den Gamle Bys meget store samling af julegenstande til belysning af den danske juls historie.

Det’ dagen før dagen før dagen, du ved… Julemuseet 12. november

Der vil være montrer med den fine gamle juletræspynt, som rækker tilbage til før år 1900. Montrer med gamle julepostkort, julemærker og kravlenisser. Montrer med julens ikoner som juleplatter, juleskeer og julesnaps. Montrer med reklamejulekalendere. Og selvfølgelig en montre med julens facitliste, Peters Jul, med udgaverne fra 1866 og op til og med 2002, altså alle de udgaver af Peters Jul hvortil der er tegnet nye illustrationer.

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven

Trestokværkhuset er et af de ældste og mest maleriske huse i Den Gamle By. Den imponerende gavl ud mod åen er knægtbygget, hvilket betyder, at hver etage er lidt bredere og lidt længere end den underliggende. Gavlen er et af de smukkeste og mest virkningsfulde eksempler på renæssancegavle i Danmark. Gavlen er, som set fra Toldbodgade, ydermere en af museets mest fotograferede bygninger. Opførelsesåret 1585 står skåret i et af hanebåndene i gavlen. Bindingsværkshuset stammer fra Den Klingenbergske Gård i Aalborg, hvor det lå i Jomfru Ane Gade, men har siden 1926 prydet Torvet i Den Gamle By.

Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890

Et julemuseum har længe stået på min ønskeseddel. Indtil videre er julemuseet kun åbnet i julesæsonen. Jeg så det dog gerne åbent også i hele sommerferien. Det kunne være aldeles charmerende og anderledes befriende at tage en tur på julemuseum på en hed sommerdag!

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918-22 fire klippeark med pynt til juletræet

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918 fem klippeark med pynt til juletræet. Arkene er blevet genoptrykt og kan erhverves i Den Gamle Bys boghandel i Søndergade

Til slut vil jeg blot sige, at jeg håber, alle besøgende igennem de næste seks uger får en rigtig god og spændende oplevelse i Den Gamle By.

Hjerteligt velkommen til alle!

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By

Tag-arkiv: Peters jul