Nedtælling til jul – kalenderlyset fylder 80 år

Julen 2022 byder på en særlig fødselsdag. Det er nemlig 80 år siden, at firmaet Asp-Holmblad sendte Danmarks første fabriksfremstillede kalenderlys på markedet. Kalenderlys no. 1, som firmaet senere døbte lyset, har kunnet købes siden 1942, og ser stadig ud som dengang. Det er sjældent, at juletraditioner kan dateres så præcist, og når man ser på lysets historie, bliver det også klart, at opfindelsen af kalenderlyset er ældre end det. At det samme lys er blevet solgt i 80 år uden at ændre designet, viser hvor stor danskernes traditionsbevidsthed er, når det kommer til julen. Samtidig ser det ud til, at kalenderlyset var medvirkende til, at julen blev udbredt til hele december, og der er derfor mange grunde til, at det er interessant at se nærmere på kalenderlysets historie i anledning af fødselsdagen.

I Den Gamle Bys 1974-kvarter pynter vi hvert år hjemmene op med juledekorationer, sådan som familierne brugte det dengang. Her er det dekorationen med kalenderlys hos Per og hans mor Anna-Lise i Huset i Havnegade.

De første kalenderlys

At kalenderlys, eller datolys som man kaldte dem i begyndelsen, skulle blive en handelsvare var ellers ikke givet. Lyset, der giver børn og barnlige sjæle en hyggelig måde at tælle ned til jul på, begyndte nemlig sin tilværelse som et gør-det-selv projekt. Fingernemme forældre købte et stort lys og inddelte det med streger eller tal til hjemmelavede kalenderlys, så børnene kunne følge med i, hvor mange dage, der var til jul. Ideen beskrives af Lis Byrdal i bogen ”Smaa fester – glade gæster” fra 1935, og Asp-Holmblad var hurtige til at tage ideen op, så et færdigt lys allerede i 1942 var klar til julesalget. I Byrdals udgave lyder ideen: ”De ved da, at man selv kan male på lys både med oliefarve og tusch? Man kan altså med en tynd pensel og sikker hånd skrive hele julehilsner eller vers, der så brændes op bid for bid. En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned – hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul – og træet tændes.” Asp-Holmblad har ikke oplysninger om, hvem der tegnede Kalenderlys no. 1, men designet er blevet en klassiker, som firmaet holder ved, lige som designet på æskerne med juletræslys.

En lille pige tænder her kalenderlys i 1973. Foto venligst udlånt af Nakskov lokalhistoriske Arkiv. Fotograf Bent L. Hansen.

Jakobslys

Som tidligere juleinspektør Jens Ingvordsen har nævnt på julebloggen i dette indlæg https://blog.dengamleby.dk/julehistorier/2018/12/01/saa-taender-vi/ så blev Kalenderlys no. 1 først markedsført under navnet Jakobslys. Navnet slog dog ikke an, og det blev derfor omdøbt til Kalenderlys no. 1. At det blev en succes ses af, at der på de 80 år, hvor det har været på markedet, er solgt over 10 millioner lys af denne type. 

Kalenderlys no. 1 på danske ambassader

Administrerende direktør i Asp-Holmblad Mette Poulsen fortæller, at lyset stadig er populært i dag, selvom der ikke sælges så mange af dem som tidligere. Det skyldes, at mens der tidligere var ganske få varianter af kalenderlys, er der i dag et bredt udvalg, som forbrugerne kan vælge imellem. Alene Asp-Holmblad producerer til julen 2022 80 forskellige kalenderlys i varierende størrelser og typer. At mange stadig vælger Kalenderlys no. 1 viser, hvor tæt traditioner er knyttet til julen, som skal ligne sig selv år for år. Kalenderlys no. 1 har en helt særlig kundekreds blandt danskere bosat i udlandet, og Asp-Holmblad sender hvert år kalenderlys og de klassiske juletræslys til bl.a. danske ambassader og kirker i udlandet. Produktionen starter allerede i årets første måneder, så de er klar i god tid før jul.

Julemåneden som tradition

Kalenderlyset er for mange blevet en fast tradition, der hører julen til lige som juletræ og julemad. Kalenderlyset var med til at sætte skub i bevægelsen frem mod, at julen kom til at begynde tidligere og blev udbredt til resten af december.

Daells Varehus som via postordre solgte til mange danske hjem, udvidede sortimentet med et kalenderlys i 1960. Seks år efter kunne kunderne vælge mellem tre forskellige slags. Opslaget her er fra julekataloget i 1976, hvor Daells Varehus også solgte lys med julemotiver.

Det ser ud til, at skiftet begyndte i 1930´erne. I en anden bog med juleideer opfordrede Lis Byrdal i 1936 til at begynde ”julen rigtig tidligt”. Som hun skrev: ”Før jul er en dejlig travl og forhåbningsfuld tid, der flyver som vinden med muntre forberedelser. Et par dage før jul sætter jeg granguirlander over alle mine døre, livet op af små blomster-julestjerner af papir, som jeg gemmer fra år til år. Bag billederne sætter jeg også gran, og små uldnisser lader jeg kigger frem alle vegne, for børnene vil gerne have syn for, at nisserne virkelig er på færde overalt. Og hele december brænder vi et overnaturligt tykt lys på middagsbordet for ikke et øjeblik at tabe den store og vidunderlige fest af tankerne.

Byrdals beskriver her på linje med sin ide med kalenderlyset, at et lys kan bruges til at markere december, og hun fortæller interessant nok også, hvordan julepynten først hænges op et par dage før jul. Det lader altså til, at december her i midten af 1930´erne endnu ikke er en måned, hvor alt er i julens tegn. Dette passer meget godt med, at danske blomsterhandlere samme år i deres medlemsblad bragte en artikel, der skulle sætte fokus på, om branchen fik nok ud af julen, fordi sæsonen startede så tæt op mod jul – kun fjorden dage før. Skribenten mente, at der var potentiale til at brede julen ud til resten af december, så blomsterhandlerne kunne nå at sælge flere blomstervarer.

Kalenderlys no. 1 kan købes i museumsbutikken i Den Gamle By, så det er muligt at tælle ned til jul som i 1942.

Flere måder at tælle ned til jul

Bevægelsen henimod at gøre december til en julemåned er interessant, ikke mindst da den går igen i historien bag brugen af julekalendere i Danmark. Julekalenderne kom nemlig også frem i Danmark i 1930´erne som en måde at tælle ned til julen på. Flere erindringer fra 1930´erne nævner hjemmelavede julekalendere i papir, ligesom færdige julekalendere kom i handlen i dette årti. Tendensen ses også med adventskransen, der var en anden måde at markere tiden frem mod jul, og som i 1930’erne og første halvdel af 1940’erne blev populær i Danmark. I takt med velstandsstigningen efter Anden Verdenskrig blev december for alvor til en julemåned. Julekalendere blev udvidet til pakkekalendere og tv-julekalendere, og frem mod år 2000 kom skrabejulekalendere, gourmetjulekalendere, beauty julekalendere og mange andre kalender-produkter på markedet til alt fra kæledyr til portvinselskere. Skal man tro udbuddet af forskellige typer kalenderlys, lader lystraditionens popularitet dog til at være usvækket, selvom kalenderlyset i dag kun er en af flere måder at tælle ned til julen på.

Så tænder vi…

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Det første lys i december

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Er julen udansk?

 

Den danske jul anno 1895

For et par år siden bragte Information en opsigtsvækkende nyhed. Julen er udansk, hed det i avisen 12. december 2011. Nyheden løb landet rundt.

I dag er der kun seks måneder til juleaften. Det må således være på tide at få sat et par ting om den danske jul på plads.

Når et dagblad udbeder sig en liste over de af vore juletraditioner, som har en udenlandsk oprindelse, og selvsamme dagblad herefter anvender materialet til en artikel, der får overskriften Julen er udansk, ja så ved man hverken, om man skal le eller græde.

Det er ganske rigtigt, at mange af vore elskede danske juletraditioner – som så mange andre kulturtraditioner, der omgiver os fra vugge til grav – har deres rod og baggrund i udlandet. Vi har taget de udenlandske traditioner til os, vi har omformet dem og tilpasset dem til danske forhold. Med tiden er de blevet til danske traditioner. Det samme er sket med for eksempel fastelavn og Luciaoptog – og om nogle år vil både Valentines Day og Halloween føles som danske traditioner.

At julen skulle være udansk, er rendyrket sludder! Må jeg have lov at spørge? Hvad er en dansk jul uden flettede julehjerter, julenisser, julefrokoster, risengrød, julemærker, Højt fra træets grønne top, dansen om juletræet, Peters jul, kravlenisser, sukkerbrunede kartofler, juleplatter, rødkål, kalenderlys, ris á l’amande og juleskeer? Nej, vel?

Intet forstandigt menneske kan vel i ramme alvor tvivle på, at julen er så dansk, som den kan blive. Når det er sagt, kan man jo altid efterfølgende spørge sig selv: Hvad definerer så egentligt den danske jul? Er det sammenblandingen af de udenlandske og de danske traditioner? Eller er det i virkeligheden den sociale aktivitet familierne imellem?