Et veldækket julefrokostbord

Jeg har her på denne juleblog tidligere haft fat i den danske julefrokost. I et indlæg den 26. december 2013 nævnte jeg således, at det hele startede under Besættelsen med firmajulefrokosten, og at springet derfra til familiejulefrokosten ikke kunne være så langt igen. Jeg skrev dengang, at allerede i 1950’erne var såvel firma- som familiejulefrokosten blevet en fast tradition.

Man kan dog med sindsro rykke dateringen af familiens julefrokost længere tilbage i tiden. Jeg har fundet to forslag til en menu til familiens julefrokost. Det ene forslag er fra 1922, og det anden fra 1932.

Menuforslag til familiens julefrokost 1922

Menuforslag til familiens julefrokost 1922

I det herlige hæfte Vore Damers Jul, årgang 1922, bringes der et forslag til en komplet menu til familiens julefrokost grundigt beskrevet af forstanderinde Martha Sahl. Denne frk. Sahl havde i 1920’erne egen Fagskole for Husholdning. Indslaget gør tydeligt læserne opmærksom på, at alle retterne, og det gælder også for kagerne, skal opstilles på bordet. I menuen er der indeholdt to portionsanretninger. Dem anbringer man ganske enkelt ved hver kuvert sammen med øl, glas og lignende. De forskellige salater og pålæg kan man anrette på mindre fade og placere på en sådan måde, at hver gæst let kan forsyne sig.

Og hvad bestod menuen så af i 1922? Man kan blive ganske sulten af at læse menuen. Her er menuen 1922 til familiens julefrokost:

Juleskinke med cumberlandsauce og garniture af grøntsager

Juleskinke med cumberlandsauce

Asparges med indisk remoulade

Asparges med indisk remoulade

Ananassalat

Ananassalat

Grønkål anglaise

Grønkål anglaise

Frugtsalat med selleri og flødeost

Frugtsalat

Forskellige former for pålæg

Forskellige former for pålæg

Flødekage og små honningtærter til kaffen

Flødekage og små honningtærter til kaffen

Ti år senere får vi i Vore Damers Jul 1932 at vide, at traditioner er en god ting, og at traditioner bør overholdes. Naar man mødes til Frokosten 1. Juledag, skal man derfor ikke vente Overraskelser – de kan arrangeres ved saa uendelig mange Lejligheder i Aarets Løb – men skal kunne nikke godkendende til de forskellige Retter, og blot konstatere om de er ligesaa gode, som de plejer at være.

Bordet kunne man pynte med en juleløber, gran eller andet, der hører julen til. På bordet blev alle retterne anbragt, igen så hver gæst let kunne forsyne sig.

Menuen til familiens julefrokost 1. juledag i 1932 bød på lækkerier såsom spegesild med løg, skysylte med rødbeder, leverpostej med asie og pickles, gåsefedt med salt kød, farserede æg med remouladesauce, karrysalat (eventuelt erstattet af en råkostsalat), kold gås eller and med æbler og svedsker, samt forskellige slags oste med radiser. Hvis man tillige ønskede at servere en varm ret, var forslaget i 1932 gratineret fisk, fyldte tomater, eller bouillon. Menuforslaget er forfattet af Sita Lassen, der et andet sted i bladet benævnes som Sitta Lasson.

Sita Lassen gør tydeligt opmærksom på, at hun med dette forslag til en menu ikke udelukkende har tænkt på gæsterne, men også på den sikkert lidt trætte, men gæstfri Husmoder, der Dagen efter Juleaften atter samler Gæster omkring sig. Alle Retterne kan nemlig enten laves helt færdige Dagen før eller i hvert Fald tilberedes saa meget, saa Ulejligheden samme Dag bliver ganske forsvindende. Paa den Maade faar Husmoderen ogsaa en rar hyggelig Frokost, hvor Maden er, som den skal være, og hun selv ikke træt eller forjaget.

I 1932 bringes der også et menuforslag til En funkis-anrettet Festmiddag til 12 personer til 2. juledag. Det er dog for sent at gøre noget ved denne festmiddag, da vi allerede er nået til 3. juledag. Måske kan menuen give inspiration til julen 2019? Menuen indeholder Gelerand med fisk, østers, trøfler og remouladesauce, Soufflefars med ristede champignon og champignonsauce, Spinattoppe med brunede gulerødder og ristet brød, Dyreryg med pommes parisienne og krustader med gele og æblemos, Ostekugler med radiser og blegselleri samt Karamelis med valnødder og isbrød. 

Velbekomme!

Hvad de ønskede –

Findes der noget så dejligt som at pakke julegaver op? Hele december måned er gået med at drømme og tænke og fantasere og fabulere og spekulere: Mon man nu får den frimærkelup eller den Tekno-bil eller det fort fra Det vilde vesten, som man nu så brændende har ønsket sig?

Her er alle de gaver, som man kan drømme om: Dampmaskine, hund, dukke, racerbil, damplokomotiv og en flyvemaskine

Her er alle de gaver, som man i ugevis kan drømme om: Dampmaskine, hund, dukke, racerbil, damplokomotiv og en flyvemaskine

Alligevel har de fleste af os vist også på et eller andet tidspunkt i livet oplevet en juleaften, der rent gavemæssigt ikke helt levede op til forventningerne. Vi kan faktisk godt blive så skuffede over julegaven fra Faster Else eller Onkel Henrik, at det kan være mere end svært at holde masken. Så er det jo meget heldigt, at der findes noget, som hedder Store-Byttedag mellem jul og nytår.

Vore Damers Jul er et herligt hæfte. Her er julenummeret fra 1927

Vore Damers Jul er et herligt hæfte. Her er julenummeret fra 1927

Temaet med de bristede forventninger blev i 1927 taget op af hæftet Vore Damers Jul. Her gør man på bedste måde rede for, hvad forskellige mennesker (!) ønskede sig – og hvad de fik. De nedenstående fire billeder og den tilhørende tekst er alle hentet fra Vore Damers Jul 1927.

Babs ønskede sig et dejligt Kødben - og fik en Mundkurv

Babs ønskede sig et dejligt Kødben – og fik en Mundkurv

Mogens ønskede sig en Masse Legetøj – og fik en Skolemappe

Han ønskede sig et Julegratiale – og fik en Opsigelse

Hun ønskede sig en Mand – og fik et Barn

Ak ja! Sådan kan det gå. Jeg forstår til fulde, at Mogens godt kan føle sig skuffet. Han ønskede sig et væld af legetøj, men fik en skoletaske, så han kunne være velforberedt til første skoledag efter jul. Sikke en nedtur! Hun ønskede sig en mand, men fik et barn. Ja, det var ingenlunde nogen dans på roser at være enlig forsøger i 1927 – men heldigvis ser hun da ikke ud til at være på grådens rand!

Dog er det vigtigt at huske på, at gaver er givet af mennesker, som rent faktisk holder af én og gerne vil glæde én. Inderst inde ved vi det jo godt: Den største glæde er at glæde andre.

Nissegrotten

Det er ikke første gang, jeg griber fat i nisselandskaberne. Allerede den 7. december 2013 var der her på julebloggen et indlæg med titlen Fjern-synet er pyntet med watt. Her redegjorde jeg ganske kort for historien bag begrebet nisselandskaber. Jeg foreslog, at inspirationen til vore tiders nisselandskaber kunne stamme fra forretningernes vinduesudstillinger med nisselandskaber, der greb om sig i 1920’erne.

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Gentofte

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Hellerup

Siden da har Den Gamle By som gave i oktober 2015 modtaget et prægtigt nisselandskab, som jeg vil se lidt nærmere på i dette indlæg. Takket være denne gave må vi nu rykke dateringen af de første nisselandskaber endnu længere tilbage i tid.

Nissegrotten, som landskabet blev kaldt, blev påbegyndt i 1917 af giverens morfader, kontorchef Hans Christensen (1882-1952), og færdiggjort af giverens fader i slutningen af 1950’erne.

Nissegrotten  med lys i

Nissegrotten med lys i

De ældste dele af nisselandskabet er nissegrotten med huset stående ovenpå. Disse dele er fremstillet af et fyrretræ, der blev fældet i en have på Ahlmanns Allé i Hellerup.

Dernæst fulgte konstruktionen af kirken, som skal forestille Gentofte kirke, og en firelænget gård, der er en kopi af gården Ellegården, som lå i Ugerløse ved Tølløse. Giverens familie besøgte ofte denne gård, og giver har som barn selv været flittig gæst på gården. På den tid hørte der til en større gård ofte også både landarbejderbolig og aftægtshus. Modeller af disse bygninger ses yderst til venstre på billedet herunder. Jeg tror, gården i dag kan være nedrevet, men vejnavnet Ellegårdsvej kan måske give minder om stedet. Nisselandskabets yngste dele er de tre store kasser, som det hele står på, der er lavet af giverens fader sidst i 1950’erne.

Der er i øvrigt indlagt elektrisk lys både i grotten, i det store hus, i kirken og i de mindre huse.

Gentofte kirke og Ellegården

Gentofte kirke og Ellegården til venstre

Nissegrotten har siden 1917 været i familiens eje. Landskabet er gået lidt på omgang i giverens familie, alt efter hvor der var børn, og hvor der havde plads. Hele opstillingen fylder ca. 100 x 100 cm.

I indlægget i december 2013 bragte jeg en illustration fra bladet Vore Damers Jul årgang 1926 med en vidunderlig tegning af et nisselandskab beregnet til placering midt på bordet. I samme blads julenummer 1927 er der en kort gennemgang af legetøj, som børnene selv kunne lave. Det hedder her:

Selvfølgelig kan I lave mange andre forskellige Ting af det Materiale, vi her har talt om, og I kan sammensætte det, saa I faar en hel By ud af det med større og mindre Huse, med Raadhus, Kirke og Mennesker paa Gaden.

 

Fjern – synet er pyntet med watt

I mange hjem med børn står der ved juletid et hjemmelavet nisselandskab i vindueskarmen, på buffeten eller sofabordet, på reolen eller hylden.

Nisselandskab anno 1955.

Et ægte nisselandskab bør indeholde vat, en landsbykirke, et par huse, nogle grangrene, en spejlsø, en bakke – samt selvfølgelig masser af nisser i keramik, chenille, træ eller vat.

Traditionens alder er uvis, men kan føres tilbage til midten af 1920’erne. I Vore Damers Jul 1926 er vist et primitivt nisselandskab – under navnet Borddekoration. Inspirationen til denne borddekoration kan stamme flere steder fra. Butikkernes vinduesudstillinger med store nisselandskaber greb om sig i 1920’erne, hvor den ene butik rent ud sagt konkurrerede med den anden om at skabe gadens, kvarterets eller byens bedste vinduesudstilling. Samtidig begyndte den romersk-katolske julekrybbe at vinde indpas i Danmark, formidlet blandt andet af Familie Journalen der første gang udgav klippeark med julekrybber i 1921.

Borddekoration i Vore Damers Jul 1926.

Omkring 1930 var den fagre, nye verden nået ud til de fleste små hjem i Danmark, og radioen blev hele familiens store samlingspunkt. Her var god plads til et nisselandskab. Velvidende at TV ikke altid fortæller sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, er det vel alligevel værd at fremhæve 12. afsnit af klassikeren Matador, der bl.a. beretter om julen 1936. I et kortvarigt glimt ser man hos grisehandler Oluf Larsen ved siden af divanen et lille bord med et klassisk nisselandskab med vat, kirke, spejlsø og naturligvis en masse nisser.

I 1950’erne fik nisselandskabet plads på radioens efterfølger og stuens nye pragtmøbel af teaktræ, det store fjernsynsapparat. Efter i godt et halvt århundrede trofast at have stået her til pynt på stuens pryd er de hjemmelavede nisselandskaber ved fladskærmens opkomst blevet deporteret til vindueskarmen eller sofabordet. Ak ja, sic transit gloria mundi.

Stort nisselandskab anbragt på dagligstuens buffet. Ukendt fotograf, 1950’erne.

Ikke kun fjernsynet bød på rige muligheder for opbygning af imponerede nisselandskaber. Også stuens diverse gemmemøbler indbød nærmest til at blive brugt som understøtte for nisselandskaber lavet af kreative forældre – eventuelt i samarbejde med børnene.

Juletræet hentes hjem.

I dag laver mange børn selv deres nisselandskab. Før var det ofte forældrene, som om aftenen lavede landskabet, så det til børnenes dejlige overraskelse pludselig en skønne morgen stod der – og varslede julens komme!

Risengrøden er klar.

Familien er samlet fra nær og fjern-

synet er pyntet med watt

Shu-bi-dua: Den himmelblå, 1980.