Tak for denne gang!

I går aftes var det Helligtrekongers aften. Den sidste aften i denne jul. I Peters Jul fra 1863 hedder det om denne aften:

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

Det er en gammel skik at tænde stearinlys på denne aften, gerne et trearmet Helligtrekongers lys – som børnene gør det herunder i Peters Jul. Hermed markerer man julens afslutning.

Illustrationen til det afsluttende kapitel af Peters Jul

Illustrationen til det afsluttende kapitel i førsteudgaven af Peters Jul

I dag er det så Helligtrekongers dag – 6. januar.

Julesæsonen i Den Gamle By er slut for denne gang. Det har været en dejlig jul, selv om vejret ofte drillede i weekenderne! I tusindvis af gæster har siden starten på julen den 13. november været forbi museet for at se de forskellige juleudstillinger, der hele tiden vokser sig større, den nye julebutik og det nye julemuseum, eller Jul på Torvet. Andre har nydt at spadserer rundt i de gamle og i de nye gader, foretage små juleindkøb, spise en vaniljekrans eller få et varmt glas glögg. Af hele mit hjerte: Tusind tak til jer alle!

Julen er en meget vigtig sæson for Den Gamle By. En stor gruppe medarbejdere fra museets forskellige afdelinger har ydet en dedikeret indsats for at give vore mange gæster så god en oplevelse som muligt. For nogle år siden formulerede min direktør, Thomas Bloch Ravn, det således: Kaffen skal være god, toiletterne skal være rene – og så gør det da i øvrigt ikke noget, hvis der også er noget spændende at se på!  Det er mit håb, at vi også i år har efterlevet disse for enhver seværdighed så vigtige tre punkter.

Øjebliksbillede fra Ågade

Øjebliksbillede fra Ågade

At være juleinspektør og dermed være med helt fremme i det store apparat, som julen faktisk er, kan kun gøre mig ydmyg. Det er for mig at se en yderst vigtig opgave, at være med til at sikre at over 150.000 gæster på seks uger føler sig velkomne og sat i fokus. Vi prøver på at gøre tilbuddene i julesæsonen så varierede som muligt, at sprede oplevelserne ud over forskellige kvarterer i Den Gamle By og samtidigt også at sprede de forskellige oplevelser ud på alle ugens syv dage. Det er ikke altid let, men jeg håber, vore besøgende har været tilfredse med julesæsonen 2015.

Min opgave som juleinspektør er dog slet ikke koncentreret omkring julen alene. Alle årets højtider er sådan set indbefattet i jobbeskrivelsen, så ret beset burde min titel være noget så uskønt som Højtidsinspektør! Sidste år greb jeg fat i den danske fastelavn. Og hvis jeg ikke kan holde mig fra tasterne, kommer der antageligt et lille indlæg om den danske kyndelmisse…

Forude venter et nyt og spændende år med mange forskelligartede arbejdsopgaver, men jeg håber inderligt, vi ses igen til november!

Når alt jul er skrællet bort, ser juleinspektøren faktisk sådan ud!

Sådan ser juleinspektøren faktisk ud, når al julepynten er blevet fjernet! (geocaching.com)

 

Julemuseum

Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset

Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset

I dag starter julesæsonen 2015 i Den Gamle By.

Den traditionsrige kavalkade af udstillinger i de forskellige interiører og eksteriører vokser år for år. Hele tiden bliver der knyttet nye udstillinger til den række af tiltag, som illustrerer, hvordan vi i Danmark har fejret julen i årene mellem 1625 og 1974. Da jeg tilbage i 2005 for første gang fik julen som arbejdsområde, var der på min liste 24 steder i Den Gamle By, som blev pyntet op. I dag rummer listen hele 67 interiører og eksteriører, der skal tages hånd om. Væksten skyldes hovedsageligt den trinvise færdiggørelse af de forskellige etaper i museets ambitiøse 1974-kvarter.

Set i forhold til julen 2014 er der sket mangt og meget rundt omkring på museet. Julehuset på Torvet er blevet renoveret og ændret. Samtidigt har huset fået et nyt navn, nemlig Jul’umhej huset. Det nye navn skulle meget gerne signalere, at det især er tænkt som en oplevelse for børn.

Grundplan over det nye julemuseum i Den Gamle By

Grundplan over den nye julebutik og det nye julemuseum i Den Gamle By med et tidligt forslag til indretningen af julemuseet

Som noget helt nyt er der med adgang fra Torvet i år blevet indrettet en julebutik i Trestokværkhusets stueetage, hvorfra der vil være salg af forskellige juleartikler som for eksempel julekalendere, nisser og glaspynt.

12. november og julebutikken er næsten færdig

12. november og julebutikken er næsten færdig

Fra julebutikken er der adgang til Den Gamle Bys julemuseum, en ny, permanent udstilling, som viser det bedste fra Den Gamle Bys meget store samling af julegenstande til belysning af den danske juls historie.

Det' dagen før dagen før dagen, du ved...

Det’ dagen før dagen før dagen, du ved… Julemuseet 12. november

Der vil være montrer med den fine gamle juletræspynt, som rækker tilbage til før år 1900. Montrer med gamle julepostkort, julemærker og kravlenisser. Montrer med julens ikoner som juleplatter, juleskeer og julesnaps. Montrer med reklamejulekalendere. Og selvfølgelig en montre med julens facitliste, Peters Jul, med udgaverne fra 1866 og op til og med 2002, altså alle de udgaver af Peters Jul hvortil der er tegnet nye illustrationer.

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven

Trestokværkhuset er et af de ældste og mest maleriske huse i Den Gamle By. Den imponerende gavl ud mod åen er knægtbygget, hvilket betyder, at hver etage er lidt bredere og lidt længere end den underliggende. Gavlen er et af de smukkeste og mest virkningsfulde eksempler på renæssancegavle i Danmark. Gavlen er, som set fra Toldbodgade, ydermere en af museets mest fotograferede bygninger. Opførelsesåret 1585 står skåret i et af hanebåndene i gavlen. Bindingsværkshuset stammer fra Den Klingenbergske Gård i Aalborg, hvor det lå i Jomfru Ane Gade, men har siden 1926 prydet Torvet i Den Gamle By.

Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890

Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890

Et julemuseum har længe stået på min ønskeseddel. Indtil videre er julemuseet kun åbnet i julesæsonen. Jeg så det dog gerne åbent også i hele sommerferien. Det kunne være aldeles charmerende og anderledes befriende at tage en tur på julemuseum på en hed sommerdag!

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918-22 fire klippeark med pynt til juletræet

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918 fem klippeark med pynt til juletræet. Arkene er blevet genoptrykt og kan erhverves i Den Gamle Bys boghandel i Søndergade

Til slut vil jeg blot sige, at jeg håber, alle besøgende igennem de næste seks uger får en rigtig god og spændende oplevelse i Den Gamle By.

Hjerteligt velkommen til alle!

 

Juleskeen igennem 100 år

Brochure fra A. Michelsen 1970

Brochure fra A. Michelsen, 1970

Hofjuveler A. Michelsen i København udsendte den første juleske i 1910. Skeen var designet af N. C. Dyrlund, der i årene 1901-11 var kunstnerisk medarbejder hos Michelsen.

Skeens motiv er julestjernen over Betlehem. På begge sider af skaftet lyser stjernen op med sine stråler i forgyldt arbejde i positivt relief på sølvgrund. På en særdeles elegant måde har Dyrlund fået tilpasset motivet, så dekorationen faktisk er blevet en integreret del af skaftets form, som netop ender i en stor stjerne med ordet JUL.

Den første juleske fra 1910.

Vi kender jo stjernen fra Matthæusevangeliet, hvor de vise mænd fra Østerland fulgte stjernen, indtil den stod stille over det sted, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskere hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.

1910-skeen, der faktisk ikke bærer noget årstal, var egentligt blot tænkt som en engangsforeteelse, men successen var ganske overvældende. Den store succes medførte en ny juleske i 1911 og igen i 1912. En ny juletradition var dermed skabt, og juleskeen blev igennem de næste hundrede år både et elsket folkeeje og et yndet samlerobjekt.

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Der blev hvert år valgt en ny kunstner til at tegne årets motiv. I begyndelsen var det især kunstmalere, men senere har både arkitekter og smykkedesignere arbejdet med juleskeerne. Som regel var det unge lovende, endnu ikke helt etablerede kunstnere, som blev tilbudt opgaven.  Der var frit valg angående motiv, farvevalg og form. Derfor er der selvfølgelig stor variation i skeernes dekoration. Fra 1925 var der emaljedekoration på stort set alle juleskeer. Det kan ingenlunde undre, da emaljearbejder netop var et af kendetegnene for A. Michelsen. Ens for alle skeer er kun, at de er fremstillet af sterlingsølv med forgyldt laf.

I årene 1910-2005 blev der også udsendt en julegaffel med samme motiv som årets juleske. Såvel en kagegaffel som en teske med samme dekoration blev fremstillet i årene 1980-91. Skeerne 2003-09 er leveret af firmaet Georg Jensen i København. Juleskeen 2009 blev den sidste i rækken. 100 juleskeer nåede således at se dagens lys, inden den ikoniske serie blev indstillet.

Den sidste juleske i serien udkom i 2009.

Seriens sidste juleske blev som nævnt udgivet i 2009. Kunstneren var Kim Buck. På en meget fin måde lykkedes det ham at samle flere små hjerter og hjertestykker til et større hjerte i en særdeles gennemtænkt og vellykket komposition. Skeens titel var Hjertens kær – for julen er som bekendt hjerternes fest.

Udformningen af alle skeer har trofast fulgt den til enhver tid herskende kunstneriske stilart. De første skeer udkom i den periode, hvor den toneangivende stilretning var skønvirke. I 1930’erne skiftede stilarten til den såkaldte funktionalisme, hvor der fokuseredes på tingenes funktion på bekostning af dekoration. Juleskeerne blev i 1950’erne meget mere figurative end set før, og der blev lagt mere vægt på juleminder end bibelmotiver. Fra starten af 1970’erne eksploderede motiverne nærmest ud i et både fortællende og festligt univers, mens skeerne fra og med 1990’erne blev mere og mere abstrakte og fantasifulde.

Motivvalget er meget varieret. Som hovedregel er det motiver, der på en eller anden måde relaterer sig til både den folkelige og den religiøse fejring af julen. Emner som julestjernen og juleneget, kristtjørn og julelys, juletræet og markens hyrder, julemanden og julebukken taler således deres eget tydelige sprog. Af og til dukker der en bid Danmarkshistorie op i valget af motiv: Således i 1919 (Fred på jord) og 1920 (Genforeningen).

Juleskeen 1920 markerer Genforeningen.

Især 1920-skeen er ganske politisk i sit udsagn. Skeen er tegnet af Harald Slott-Møller. På skeen danner møllens vinger et kors i en cirkulær ramme med teksten JULEN MCMXX. Møllen refererer tydeligvis til det stærkeste danske motiv i landsdelen overhovedet, nemlig Dybbøl Mølle. Midt på skaftet finder vi Flensborgs byvåben og ordene TRODS ALT. Herunder er Slesvigs byvåben med tårn mellem måne og sol. Mange danske var dybt skuffede over, at Sydslesvig ved afstemningen forblev tysk. Mange havde den indstilling, at i al fald den gamle havne- og handelsby Flensborg burde høre Danmark til. Kunstneren Harald Slott-Møller har med sin ske tydeligt givet udtryk for sin personlige holdning hertil.

Juleskeerne har altid været populære samlerobjekter, og det bliver de såmænd nok også ved med at være en rum tid endnu. De fortæller på en særdeles elegant måde både Danmarkshistorie, religionshistorie, stilhistorie og julehistorie – på en og samme tid!

I dag er især genstande fra 1970’erne meget efterspurgte af den yngre generation. Det har medført, at selv juleskeerne fra dette årti atter er blevet fundet frem fra glemselens skuffe og kommet på mode. Skeerne ligger, sammen med juleplatterne, ikke længere blot gemt hen, men bliver brugt på bordet i ny og næ.

Alle juleskeerne vil fra den 14. november 2015 være udstillet i det nye julemuseum på Torvet i Den Gamle By.

Bag den frosne rude

Et af Danmarks meget få originale bidrag til den internationale juls historie er begrebet juleplatter.

Den første juleplatte i verden

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, grundlagt april 1853 i København, fremstillede i 1895 verdens første juleplatte. Juleplatten blev kun produceret i 400 eksemplarer, hvorefter formene blev destrueret. Platten er i dag særdeles sjælden. Firmaets juleplatter er verdens mest berømte serie inden for dette specielle område. Platterne har lige siden starten i 1895 været betragtet som yndede samleobjekter verden over.

Bing & Grøndahls fabrik på Vesterbrogade i København 1856

Ideen til den første juleplatte blev fostret af Harald Bing, der i 1885 havde overtaget porcelænsfabrikken som eneejer. Hvor fik han ideen til denne første juleplatte fra? Ingen ved det med sikkerhed i dag. En teori er, at den havde sin rod i de små skåle eller platter med lidt godter eller småkager, frugter eller nødder, som herskabet ved juletid uddelte til tyendet. Efter brug anvendte nogle tjenestefolk så skålen eller platten som pynt på kommoden eller på væggen. En anden teori går ud på, at juleplatten var inspireret af de lejlighedsplatter, som Den kongelige Porcelainsfabrik som den første fabrik udsendte allerede i 1888 i forbindelse med den store nordiske udstilling i København.

Den svenske maler Frans August Hallin, der i 1895 blev udnævnt til kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl, fik til opgave at skabe verdens første juleplatte. Hallin var født 1865 i Sverige, men flyttede i en alder af 20 år til København.

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Hallin valgte som motiv den københavnske silhuet med byens mange tårne under en stjernebestrøet nattehimmel. Det har været fremme, at motivet kunne hænge sammen med den 30-årige Hallins ungdom, som han skulle have tilbragt i Frederiksberg Slotshave, ganske nær porcelænsfabrikken i Vesterbrogade. Den københavnske skyline er netop set herfra og mod øst. Det meste af platten er dækket af isblomster, og titlen på platten Bag den frosne rude er da også valgt med omhu. Øverst står JULE=AFTEN 1895. Plattens diameter er 17,4 cm.

På bagsiden er det stempel, som porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl brugte i årene 1895-97:

Danish China Works

COPENHAGEN

B. & G.

798.

Alle Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med børstet koboltblå, der giver de mange fine nuancer under glasuren. Motiverne er både meget danske og meget konventionelle. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Peter Fabers julesang Sikken voldsom Trængsel og Alarm fra 1847, hvor det i sangens sidste vers netop hedder Rør blot ikke ved min gamle Jul.

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Der sælges stadig juleplatter, som her hos Skovs Antik i Silkeborg (silkeborgantik.dk)

Det var ikke den eneste juleplatte, som Frans August Hallin modellerede for Bing & Grøndahl. Også juleplatterne 1896 og 1897 var han ansvarlig for.

Takket være en velvillig bevilling fra C.A.C. Fonden er det i år lykkedes at få Den Gamle Bys samling af Bing & Grøndahls juleplatter gjort komplet. Den nyindkøbte juleplatte fra 1895 vil hele julesæsonen igennem være at se i Den Gamle Bys nye julemuseum.

Der er flere oplysninger om juleplatterne fra Bing & Grøndahl på juleblokken 20. november 2014.

Den første juleplatte i verden blev som nævnt fremstillet i 1895. Samme år udsendte Bing & Grøndahl i øvrigt det stel, der i 1950’erne ofte blev omtalt som Danmarks nationalstel, nemlig Mågestellet, da det stod på bordet i rundt regnet 10 % af alle danske hjem – men dét er selvfølgelig en helt anden historie!