Aarhus-slogans fra Smilets by til with Aarhus

Hvilket slogan skal Aarhus have?

I udstillingen Aarhus Fortæller kan man på en touchskærm stemme om det bedste slogan for Aarhus. Og der tegner sig allerede efter de første uger et tydeligt resultat: Smilets by indtager en klar førsteplads efterfulgt af Verdens mindste storby på andenpladsen.

I arbejdet med udstillingen har vi gravet lidt i historien bag de mest benyttede Aarhus-slogans gennem tiden.

Museumsgæsterne i Aarhus Fortæller foretrækker Smilets by.

Smilets by

Smilets by-sloganet stammer fra en reklamefolder fra 1938 udsendt af Aarhus Turistforening. Folderen var på både dansk, tysk, engelsk og fransk og indeholdt billeder og omtale af byens største stoltheder og seværdigheder.

Smilets by opstod som en del af kampagnen “Aarhus, sommerens og smilets by” fra 1938 til en stor Turist- og Trafikudstilling i Forum i København.

Smilets by blev brugt af Turistforeningen indtil 1948, hvor det formelt blev afskaffet. Udtrykket blev fra begyndelsen kritiseret, men opnåede uventet stor folkelig opbakning og udbredelse. Det er fortsat blevet benyttet fra tid til anden helt frem til nutiden. Fx tegnede plakatkunstneren Per Arnoldi i 2000 en Smilets by-plakat.

Per Arnoldis glade Smilets by-plakat fra 2000. Den blev afsløret ved indvielsen af byens nye busskure med indbyggede reklamestandere fra firmaet AFA JC Decaux. Foto: Dansk Plakatmuseum

Feriens hovedkvarter

Sloganet Feriens Hovedkvarter blev lanceret i 1948 af Aarhus Turistforening til markedsføring af Aarhus som centrum for de naturskønne områder, der omgiver byen. Kampagnen var rettet mod både danske og udenlandske turister. Sloganet blev lanceret i en ny og meget moderne reklamefilm i farver, der fik følgende omtale i Aarhus Stifts-Tidende 8.3.1948:

”Den nye Aarhus-Film skal være af en mere munter tone end den sort-hvide Aarhus-Film, der for øvrigt vises som Forfilm i Folketeatret i Aarhus. Farvefilmens Motto skal være: Feriens Hovedkvarter.”

Feriens hovedkvarter-sloganet blev brugt helt frem til 1970’erne på en række sprog.

Feriens hovedkvarter blev gennem flere årtier benyttet til at promovere Aarhus som feriedestination.

Verdens mindste storby

Aarhus er blevet omtalt som Verdens mindste storby i hvert fald siden 1954. Udtrykket skulle efter sigende være opstået i forbindelse med seksdagesløbene, som blev afholdt i Aarhus-Hallen i årene 1954-1961. Historien fortælles således af reklamemanden Verner Dalsgaard i Aarhus Stiftstidende 18.9.1993:

”Cykelrytterne var vant til større forhold end i Århus. Når de ankom med toget, gik de ud for at få en taxa. Men taxachaufførerne ville ikke køre dem til Aarhus-Hallen. De pegede bare ned ad gaden. Så udtrykket opstod blandt cykelstjernerne, der udbrød: Det må vist være verdens mindste storby.”

Det er ikke lykkedes os at finde endegyldigt bevis for, at historien er sand, men vi har dog fundet Aarhus omtalt som Verdens mindste storby i en artikel fra netop 1954. Så en forbindelse til seksdagesløbene virker sandsynlig.

Aarhus omtales som Verdens mindste storby i 1954. Aarhuus Stifts-Tidende 21.3.1954.

I perioden 1986-1991 blev udtrykket Verdens mindste storby re-lanceret af arkitekt Bent Windeløv, da han beskrev sine visioner for byens udvikling i en række aviskronikker. Han mente, Aarhus skulle udvikle sit storbypotentiale gennem en række spektakulære byrumsprojekter, men samtidig bevare sin behagelige og overskuelige størrelse ud fra devisen ”Aarhus har det hele på den halve plads”.

Planerne vakte opsigt og positive tilkendegivelser fra flere byrådsmedlemmer, men de blev aldrig realiseret. Til gengæld var et nyt officielt slogan blevet født, idet Verdens mindste storby fra 1997 blev benyttet af Tourist Aarhus til promovering af Aarhus som turist- og kongresby.

Arkitekt Bent Windeløv lancerede under overskriften Verdens mindste storby store visioner for Aarhus.

I 1998 udkom en informationsbog om Aarhus skrevet af journalist Mogens Weinreich med titlen “Aarhus – Verdens mindste storby”.

Verdens mindste storby blev brugt som officielt slogan frem til 2004 og opnåede en vis folkelig udbredelse, men gav også anledning til drilske kommentarer som Verdens største landsby.

Aarhus er imidlertid ikke den eneste by, som har kaldt sig Verdens mindste storby. Det har også været brugt som slogan for bl.a. Zürich, Amsterdam, Geneve og Frankfurt.

Viden, puls og rødder

Slagordene Viden, puls og rødder blev lanceret som erhvervsfremstød af Aarhus Kommune i 2004 for at øge kendskabet til Aarhus som international uddannelses- og erhvervsby: Viden henviste til de mange uddannelsesinstitutioner i byen, puls symboliserede byens særlige dynamik og de mange unge, og endelig henviste rødder til byens lange historie, som rækker helt tilbage til vikingetiden.

Smilets logo

I 2006 blev Smilets by omsat til et nyt moderne grafisk logo forestillende et smil, men uden selve sloganet Smilets by.

Smilets logo fra 2006 blev aldrig populært og fik hurtigt tilnavnet ”det tandløse smil”.

Smilets logo, som det blev kaldt, blev dog ikke særligt godt modtaget, og det blev derfor droppet i 2010-11 i forbindelse med udviklingen af en helt ny brandingstrategi.

Daværende borgmester Nicolai Wammen udtalte dengang:
Vi skal have et nyt logo, der bedre signalerer Århus som en international vidensby. Det arbejde er en del af brandingen af Århus. Vi må erkende, at smilets logo ikke er blevet godt modtaget og derfor aldrig er slået igennem. Dets tid er forbi,” (JP Aarhus 15.3.2010)

Aarhus Danish for Progress og with Aarhus

I 2011 lancerede Aarhus Kommune en helt ny branding-strategi, hvis primære formål var at styrke byens internationale profil. Bolle-å’et i bynavnet blev erstattet af det mere internationale dobbelt-a, og sloganet Aarhus. Danish for Progress blev udviklet i samarbejde med to britiske konsulentfirmaer.

Aarhus Danish for progress var officielt slogan i perioden 2011-2014.

Samtidig blev sloganet with Aarhus udviklet. Formålet med dette slogan var, ud over at styrke byens internationale profil, at sætte fokus på Aarhus’ særlige evne til at samarbejde.

Eksempler på variationer over Aarhus-brandet withaarhus fra citybrandaarhus.dk, hvor en officiel designguide også ligger til rådighed for alle.

Aarhus. Danish for Progress slog dog aldrig an og blev derfor formelt afskaffet igen allerede i 2014. “Det bruges ikke, og det virker ikke. Derfor bliver det skrottet”, udtalte Borgmester Jacob Bundsgaard.

Men with Aarhus benyttes stadig, og på citybrandaarhus.dk opfordrer Aarhus Kommune alle til at benytte det og dermed få del i en fælles grafisk Aarhus-identitet i deres kommunikation. Man kan nemlig selv tilpasse det helt til eget brug i et uendeligt antal variationer.

Smilets by – sloganet, der ikke vil dø

Det er imidlertid det forlængst afskaffede Smilets by, der har bidt sig fast som det mest kendte og mest populære Aarhus-slogan.

I kulturbyåret 2017 tog Aarhus Cityforening konsekvensen og brugte Smilets by i markedsføringen af strøgbutikkerne. Samtidig lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling en serie af t-shirts med to forskellige Smilets by-designs som en hyldest til sloganet fra 1938, der ikke vil dø.

I foråret 2017 lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling to forskellige designs med Smilets by-logoer – det ene med en kærlig farve-hilsen til ARoS’ regnbue. Begge logoer er udviklet af grafiker Mette Secher.

I foråret 2017 udgav Aarhus City Forening et shopping-magasin med titlen Smilets by.

Links og kilder

Aarhus Wiki: Smilets by

Aarhus Wiki: Brandingstrategien Viden, puls og rødder

Citybrandaarhus.dk 

Aarhus City Forening

Det Kgl. Biblioteks avisarkiv og småtrykssamling.

Dansk Plakatmuseums plakatsamling.

Aarhus Stories – byens historie fortalt på Aarhus’ største lærred

Om en måned åbner Aarhus Fortæller i Den Gamle By. Denne ambitiøse permanente udstilling om Aarhus’ historie er Den Gamle Bys største bidrag til kulturhovedstadsprogrammet.

I denne uge kan nogle af de historier, som udstillingen fortæller om, allerede opleves. Det sker med projektet Aarhus Stories, der er skabt af Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra den 15. marts til og med den 18. marts bliver byens historie fortalt gennem projektioner på et gigantisk lærred: Aarhus Domkirkes sydvendte facade. De animerede film fra M2 Film er akkompagneret af nyskrevet musik af DJ Static og Nicolai Absalon. To aftener bliver musikken også fremført live af de to musikere sammen med strygere, blæsere og sangere.

Billedfortællingen kommer til at vare 25 min og er opdelt i fem mindre film. Her er nogle af historierne bag Aarhus Stories og eksempler på scener fra filmen.

Den sidste Viking

Den første historie foregår i vikingetiden og fortæller om en dreng, der tager afsted med sin far, som drager på togt. Hjemme i Aros, som byen hed dengang, både savner drengen faderen og træner til, at han selv engang kan komme i kamp.

Fortællingen er inspireret af sporene af byens voldanlæg og af en hændelse, som er omtalt af krønikeskriveren Adam af Bremen. Han skriver om den mægtige norske konge Harald Hårderåde, der regerede i midten af 1000-tallet, at han “hærgede alle danernes kyster med ild og sværd: dengang blev kirken i Århus stukket i brand og Slesvig udplyndret”.

Det er ikke meget at bygge på, men mon ikke den omtalte kirke er den første kirke i Aarhus; Skt. Nikolaj kirke. Den lå, hvor Vor Frue kirke ligger i dag. Det vil sige lige uden for Aarhus’ beskyttende voldanlæg. Det er kun kirken, der nævnes af Adam af Bremen. Det kunne være fordi, volden og aarhusianernes forsvar holdt kongen ude af selve byen?

En biskops drøm

Den næste historie er sat til at foregå i året 1482. Det var det år, hvor biskop Jens Iversen Lange døde og også samme år, at han betalte for den fornemme og meget veludførte altertavle, der den dag i dag kan ses i Aarhus Domkirke.

I fortællingen betaler biskoppen for den prægtige altertavle, går til ro og får en urolig søvn, hvor han både ser hans egen livshistorie passere forbi og skuer frem mod den tid, der måske kommer.

Altertavlen i Aarhus Domkirke var en personlig donation fra Jens Iversen Lange og afsluttede en lang række markante bidrag til kirken, der var sket i hans bispeperiode. Hans eget sydvendte gravkapel var blevet bygget, kirkeskibet blev forhøjet og tårnet fik hele fem etager og et himmelstræbende spir.

Jens Iversen Lange fik med udbygningen af domkirken sat sit præg på Aarhus og var en af de mægtigste og rigeste mænd, der har været i byen. Han havde lånt kong Christian 1. penge, og som modydelse fik han Aarhus i pant. Det vil sige at skatteindtægter fra byen nu tilfaldt biskoppen, og at det også var ham, som måtte udpege dommerne til byens ting. En meget magtfuld mand med støtte af det mægtige system, som den katolske kirke var i slutningen af 1400-tallet. Bare et halvt århundrede senere, ved reformationen i 1536, mistede kirken og biskopperne meget magt.

Hårde tider

Den næste film i Aarhus Stories handler om 1600-tallet. Filmen starter med at en kærre med varer, der nærmer sig den lille by, som ligger bag sit plankeværk. En rotte hopper af vognen, finder et hul i plankeværket og går på opdagelse i den krigs- og sygdomshærgede by.

Plankeværket i filmen er inspireret af, at der fra 1660 og i forskellige perioder frem til 1851 var afgift på de varer, som bønder og handlende bragte til købstæderne. Varerne skulle derfor komme ind gennem byportene, i Aarhus’ tilfælde ni byporte, men plankeværket rundt om byen var ikke altid helt tæt – hverken for rotter eller varer.

Der beskrives en by, der havde det hårdt. Ulykkerne var også mange i 1600-tallet. Mellem 1572 og 1620 rammes Aarhus flere gange af pesten. Der var også flere krige, som nåede byen. I 1627 trak Christian 4 ’s tropper sig op i Jylland efter kongens mislykkede forsøg på deltagelse i Trediveårskrigen, og fra 1627 til 1629 plyndrede både danske og udenlandske tropper Aarhus. I 1644 besatte svenske soldater Aarhus under Torstenssonkrigen, og byen blev også involveret i Carl Gustavkrigene 1657-1660.

I 1659 bombarderede en svensk flåde byen, og det svenske angreb af Aarhus blev først bragt til ophør, efter byen havde betalt svenskerne for at stoppe det.

1600-tallet var også et århundrede med voldsomme afstraffelser. Den sidste hekseproces i Aarhus fandt sted i 1687. Hekseafbrændingerne foregik uden for byen, men inde midt på byens torv var der offentlige afstraffelser. Ved det nuværende Store Torv stod galgen, gabestokken og pælen. Et eksempel på en type afstraffelse, som filmen refererer til, var straffen ved en retssag fra Aarhus i 1640, hvor seks kvinder blev idømt piskning for hor. “De fem havde hver fået tre børn og den sjette fire imod kongens forordning” skrev den samtidige købmand Thestrup om kvindernes forbrydelse.

For fuld damp

Det næste afsnit begynder i 1862 og varer frem til 1945. Et lokomotiv kommer ind til byen, og arbejderne går forbi havnen med skibe og mod fabrikkerne. Det er en tid med arbejde, fart og virketrang.

Aarhus voksede i 1800-tallet fra at være landets femtestørste by til at være den andenstørste by og med et godt stykke ned til nummer tre, Odense. En meget vigtig grund til den store vækst var jernbanen, der kom til Aarhus i 1862. Med jernbane og en havn, der var sejlbar året rundt, steg handlen og mange fabrikker kom til.  Aarhus blev også en stor garnisonsby, og folk flyttede til byen fra landet.

Dette afsnit i Aarhus Stories slutter med Besættelsen, der som så mange andre steder i Danmark startede relativt fredeligt, men som i Aarhus i krigens sidste 18 måneder var præget af meget sabotage og mange gengældelsesbombninger og mord fra grupper tilknyttet nazisterne.

Godt på vej

Det sidste afsnit i filmen foregår i 2050. Det er et bud på fremtidens Aarhus og er en tur gennem byen fra Dokk1 til Ceresgrunden. Kommer det til se at se sådan ud? Næppe, men det er de valg, der sker lige nu og vores brug af byen, som afgør hvilken by, der er om 23 år. Hvad bliver revet ned eller bevaret, og hvad er der brug for af byrum, nye bygninger og referencer tilbage til byens historier.

En anden type fortælling

En permanent udstilling på 800 kvm som Aarhus Fortæller og en storladen billedfortælling på 25 minutter i det offentlige rum som Aarhus Stories er naturligvis helt forskellige måder at formidle en bys historie på.  Aarhus Fortæller bliver en tidsrejse, som den besøgende selv kan bestemme over, hvor der både er mulighed for at stoppe op og fordybe sig og hastigt gå videre til det næste, der må pirre øjet eller nysgerrigheden. Aarhus Stories er derimod en meget styret fortælling, der ikke forsøger at fortælle mange historier, men som dramatiserer enkelte situation, og skal give en kort koncentreret oplevelse af stemning, hændelser og personer til de forskellige perioder.

Aarhus Stories er et projekt, som kun har kunnet lade sig gøre, fordi Aarhus 2017 fra starten bakkede op omkring det og gav midler til, at det kunne gennemføres. Projektet er skabt i et tæt samarbejde mellem Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra første færd bød folk fra de tre organisationer ind med ideer, og sammen fandt vi M2 Film, som en god samarbejdspartner til at skabe og skære historierne til og så bagefter at få dem animeret på en måde, så de griber beskueren. Musikerne DJ Static og Nicolai Absalon har bidraget meget væsentligt til projektet med at lave det rigtige musikalske spor til oplevelsen.

Jeg håber, at mange har lyst til at komme forbi Bispetorv i denne uge, og at vi sammen vil opleve en tur gennem historien, mens DJ Statics rytmer og tunge bas rammer os alle.

Og hvis man efter oplevelsen vil se mere – ja, så åbner Den Gamle Bys kommende permanente udstilling, Aarhus Fortæller, 12. april 2017.

Aarhus Stories vises på Bispetorv:
Onsdag 15/3 og torsdag 16/3 klokken 20, 21 og 22.
Fredag 17/3 og lørdag 18/3 klokken 21, 22 og 23.
Det er gratis og hver forestilling varer cirka 25 minutter.

Fredag og lørdag klokken 21 spilles musikken live af Dj Static og et hold af udvalgte musikere og solister.
Musikken er tilgængeligt på LP fra den 22. april.

Aarhus Stories er skabt i et samarbejde mellem Den Gamle By, Filmby Aarhus og Aarhus 2017 og projektet er støttet af Spar Nord Fonden, Aarhuus Stiftstidendes Fond, C.A.C. Fonden og Vilhelm Kiers Fond.

En vikingeby med lerklinede huse, plankevej og pileflet tager form

Aarhus’ historie begyndte i vikingetiden og det gør også Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys kommende udstilling om Aarhus bys historie. Som det første i en lang tidsrejse, dumper man ned i gade i Aros, som vikingerne kaldte byen.

Vikingetid_2016_25_Asger lysnet

Vi har valgt at gøre dette anslag til udstillingen meget konkret for give gæsterne en følelse af en helt anden tid. Det sidste år har museets inspektører, udstillingsfolk og håndværkere derfor arbejdet med at skabe en vikingeby i 1000-tallet. Studiebesøg i Ribe og Hedeby og kollegaer fra Moesgaard Museum og Ribes Vikinger har også hjulpet os godt på vej.
Et grundlæggende element i vikingetidens byggeri er egetræ. Tømrerne har nøje udvalgt velegnede egestammer, der kan spejlkløves til planker. Både til huse og plankeveje blev der brugt eg.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

Det tog tid at finde de rette retlinede stammer, før museets tømrere kunne gå i gang med kløvningen og bagefter med tilhugningen af plankerne med skarøkser og bredbiler.
I artiklen: En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller i Den Gamle Bys årbog 2016 har tømrersvendene Rasmus Vinther og Christian Rønne Larsen samt undertegnede skrevet mere om det specialiserede arbejde med at bearbejde egestammerne.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

I det underjordiske udstillingsrum blev der bygget en buet væg til et 9 meter bredt panoramabillede. Her får man et kig inde fra vikingebyen og ud gennem volden. Folk fra vikingegruppen Ask var blandt andet statister, så billedkunstner Niels Rahbæk kunne skabe en troværdige stemning på billedet.

I februar 2016 var kælderen til udstillingen Aarhus Fortæller klar til at udstillingshåndværkerne kunne rykke ind. Men der var endnu ikke sat vægge op i rummet. Afsnittet om vikingetiden blev placeret i området mellem håndværkeren ved trappen og Søren, der står midt i billedet. I alt er der 800 underjordiske kvadratmeter udstillingsareal.

I februar 2016 var kælderen til udstillingen Aarhus Fortæller klar til at udstillingshåndværkerne kunne rykke ind. Men der var endnu ikke sat vægge op i rummet. Afsnittet om vikingetiden blev placeret i området mellem håndværkeren ved trappen og Søren, der står midt i billedet. I alt er der 800 underjordiske kvadratmeter udstillingsareal.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Oplevelsen af Aarhus for 1000 år siden skulle ikke kun skabes af et panorama, men også af elementer i tre dimensioner. Huse, hegn og et plankeværk er bygget og der brugt nogle af de byggematerialer, – eg, lindebast, pil, ler m.v. – som vikinger kunne have brugt.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

Museets murer gav også en hånd med og lerklinede to af vikingehusene.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

En dørkarm i et af husene blev udsmykket af museets billedskærer.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Gulvbelægningen er et kapitel for sig i hele udstillingen Aarhus Fortæller. Vi taler om historiefortælling med fødderne. I vikingebyen er det gulv gæsterne skal gå på  belagt med spejlkløvede og håndhuggede egeplanker.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Ved siden af plankevejen skal der være en belægning af jord og græs. En særlig limmasse er blandet sammen med træflis, blade, sand og jord. Denne ”jordmasse” er støbt som gulv langs plankevejen. Men forinden var det organiske materiale en tur i bevaringsafdelingens frysecontainer for at sikre sig imod skadedyr i udstillingen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen,

det hele bliver blandet sammen

det hele bliver blandet sammen

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

Der er stadig en del arbejde med vikingebyen, inden vi kan åbne for gæster. Men vi tror på, at rummet får det rette udtryk og vil give gæsterne en fornemmelse af, at man går ind i en udstilling, der taler til mange sanser. I Aarhus Fortæller bliver man guidet gennem byens historie på en måde, som også gerne skal tale til fantasien. Og forhåbentlig sætter udstillingen tanker i gang om, hvordan byen har set ud og udviklet sig gennem de seneste 1000 år og hvilke mennesker, der har levet der.

IMG_4578 lysnet

Aarhus Fortæller er gjort mulig gennem en donation fra Sallingfondene og åbner 12. april 2017. Udstillingen er en af de største udstillingsprojekter, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017. Desuden er det første gang, der er lavet en stor samlet udstilling om Aarhus historie.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/11/16/historien-skal-opleves-med-foedderne-gulvene-i-aarhus-fortaeller/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller, artikel i Den Gamle By Årbog 2016:
http://www.dengamlebyaarbog.dk/article/view/25202

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/

På Stuegang i Aarhus – historien om byens hospitaler.

Ny, stor bog, der fortæller historien om Aarhus’ hospitaler, er udkommet i slutningen af november 2016. Læseren tages med fra de blot 20 senge på det lille hospital i midten af 1800-tallet og frem til i dag – og endda lidt ind i fremtiden.

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Foto: Hammerschmidt Foto

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen.
Foto: Hammerschmidt Foto

Aarhus Kommunehospital er det ældste hospital i Aarhus, der fortsat er i brug. Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Her var én overlæge, cirka 30 øvrige medarbejdere og i alt 160 sengepladser. Difteri, tyfus og tuberkulose var nogle af de hyppigst forekommende sygdomme på hospitalet sidst i 1800-tallet.

 Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958. Foto: Børge Venge

Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958.
Foto: Børge Venge.

Tuberkulose var i første halvdel af 1900-tallet en af de helt store dræbere – også i Aarhus. Mange folk boede i dårlige boliger, og smittespredningen var stor. Takket være en stor og systematisk indsats lykkedes det at få tuberkulosen bekæmpet. Billedet er fra 1958, og viser elever på Skovvangsskolen i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet.

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975. Foto: Hans Bølcho

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975.
Foto: Hans Bølcho

Hjertesygdomme blev i årene efter 2. Verdenskrig den helt store dræber. I takt med at velstanden steg, sneg også mageligheden sig ind på mange danskere. Flere fik bil, kontorarbejde og tv, og for mange førte det til en mere stillesiddende tilværelse. Samtidig nød mange både alkohol og røg, og livsstilen kom nu i fokus. I 1975 undersøgte overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen.

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne. Foto: Ukendt

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.
Foto: Ukendt.

Langt op i 1900-tallet var hospitalerne små verdener med en mandlig overlæge øverst i hierarkiet. Når lægen gik stuegang, fulgte det øvrige personale andægtigt med. Før lægens ankomst til den enkelte sengestue, havde sygeplejerskerne været der på forhånd for at anrette patienterne. Dynerne var blevet lagt pænt, og gardinerne var også blevet rettet til. Her er der stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014. Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014.
Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er her fotograferet i 2014. Første spadestik var i 2009, og efter planen er hele komplekset klar i 2019.

Forside på bogenBaggrunden for bogen er, at Aarhus Universitetshospital i de kommende år flytter under ét tag i Skejby. Det betyder, at de gamle hospitaler i Aarhus lukker. Men for ikke at deres lange historie skal glemmes kontaktede Aarhus Universitetshospital Den Gamle By. Man spurgte, om museet kunne være med til at sikre historien – at samle historien op. Det kunne Den Gamle By, og igennem knap tre år har museet haft historiker Doron Haahr ansat til at skrive bogen om hospitalernes historie. Bogen udkom i november 2016.

Du kan læse en anmeldelse af ”På Stuegang i Aarhus” her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE9169323/de-hvide-kitlers-parade/

Du kan læse mere om bogens forfatter, historiker Doron Haahr, her:

http://aarhushistorier.dk/om-doron

 

Historien skal opleves med fødderne. Gulvene i Aarhus Fortæller

Den 8. januar 2015 var en festdag for Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys kommende udstilling om Aarhus’ historie. Den dag blev den første genstand nemlig placeret i udstillingen. Det var det 32 tons tunge lokomotiv F694, som blev bygget i Aarhus i 1920, og som er den helt rette genstand til at fortælle om jernbanens, havnens og industriens betydning for Aarhus’ vækst frem til 2. verdenskrig.

Placering af lokomotiv

Der var rigtigt mange mennesker, som den januarmorgen kom og så lokomotivet blive hejst ned i det kommende udstillingsrum, men hvad få bemærkede var, at der allerede var placeret noget meget vigtigt for at understøtte formidlingen. F 964 blev nemlig placeret på to havneskinner fra Aarhus havn, som F694 i sin tid har kørt på.

Der var ingen tvivl om, at vi skulle have lige præcis denne type skinner, hvis de var mulige at skaffe. Det ville være det helt rigtige at placere et rangerlokomotiv som dette på, og skinnerne vil gennem fodsålerne give et ekstra aspekt til stemningen og formidlingen.

Historie gennem fødderne

Aarhus Fortæller åbner i påsken 2017, og i planlægningen af udstillingen er der blevet lagt stor vægt på rummets atmosfære og stemning. Det bliver en udstilling, der formidler gennem flere sanser og dermed også følesansen.

Det er ikke alle museumsgenstande, det bliver muligt at røre ved, men noget som alle besøgende kommer til at mærke og sanse, eller rette betræde, er gulvene i udstillingen. Udstillingen er delt op i en række afsnit, der formidler forskellige perioder fra vikingetiden og frem til i dag. Flere steder på denne kronologiske rejse gennem byens historie vil historien også blive formidlet gennem gulvene.

To typer gulve I afsnittet om industrialiseringen. Nærmest er der kakler som brugt I industribygninger og bagerst brosten og et originalt stykke kajkant fra Aarhus Havn.

To typer gulve i afsnittet om industrialiseringen. Det røde er kakler lig dem man finder i industribygninger, og bagerst ligger brosten og et originalt stykke kajkant fra Aarhus Havn.

Plankegulv, teglsten og brolægning

I afsnittet om vikingetiden skal gæsterne hurtigt få fornemmelsen af, at de er trådt tilbage i tiden. Derfor skal gæsterne på de første metre gennem udstillingen gå på en genskabt plankevej, som den kunne have set ud i en by for 1000 år siden.

Tømmersvend Lasse Ebbesen og overinspektør Martin Brandt Djupdræt ved en prøveoplægning af plankevejen.

Som inspiration til plankevejen har museets tømrer blandt andet set på de plankeveje der er lavet i Vikingecenteret i Ribe.

Som inspiration til plankevejen har museets tømrer blandt andet set på de plankeveje, der er rekonstrueret i Vikingecenteret i Ribe.

Med middelalderen kom kirken og stenbyggeriet, og derfor har vi opført et kirkerum i dette afsnit. Der bliver meget at kigge på, men formidlingen vil også automatisk ske gennem fødderne, når teglstenene i kirkegulvet betrædes.

Bispernes by, Aarhus Fortæller

Martin_gulv_02_Asger

Aarhus’ historie fra 1550 til 1850 formidles i afsnittet Købstadsfolk. Her træder den besøgende ind i en købstad og dermed naturligvis også ind på en pigstensbelægning.

Købstandsafsnittet under opbygning. Det vil blandt andet bestå af et bindingsværkhus, et panorama med en købstadsgade og brostensbelægning.

Købstadsafsnittet under opbygning. Det vil blandt andet bestå af et bindingsværkhus, et panoramabillede med en gade og pigstensbelægning.

Industriens gulve

Udstillingens næste afsnit, Vokseværk, fortæller om den voldsomme vækst fra 1850 og hundrede år frem, der radikalt ændrede Aarhus og byens selvforståelse. I dette afsnit vil gulvene også understøtte fortællingen. Under lokomotivet er der, som før nævnt, skinner, og ved området, der handler om havnen, er der en type brostensbelægning, som var typisk ved århundredeskiftet.

Martin_gulv_07_Asger

Afsnittet fortæller også om nogle af de industrier, der voksede frem i Aarhus i perioden. Det gøres i en scenografi inspireret af den tids stolte industribygninger som f.eks. Turbinehallen i Aarhus. Gulvet er derfor belagt med en type kakkel af den type, der blev brugt i industribygninger.

Martin_gulv_05_Asger

Også i udstillingens sidste afsnit, som handler om tiden efter 2. verdenskrig, vil der være forskellige typer gulve, men billederne af dem må I vente med at se.

I et senere indlæg her på bloggen vil vi fortæller om, hvordan Aarhus’ nyeste historie bliver formidlet i udstillingen.

For at vende tilbage til det første gulvelement, der blev lagt i Aarhus Fortæller – ja, så var vi mange, der var lettede, da lokomotivet helt præcist passede ned i skinnerne.

Aarhus Fortæller er gjort muligt gennem en donation fra Sallingfondene og åbner i april 2017. Udstillingen bliver en af de største udstillinger, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturby Aarhus 2017.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/

Murere fra Den Gamle By i gang med at lægge brostenene i afsnittet om Aarhus fra 1850 til 1950

Bjarne Andersen og Hans Bendix Weiss fra Den Gamle Bys murerafdeling i gang med at lægge brostenene i afsnittet om Aarhus fra 1850 til 1950

Vi har bygget en kirke i kælderen

Om et halvt år åbner Aarhus Fortæller, en stor permanent udstilling om Aarhus’ historie fra vikingetiden til i dag.

Projektet har været undervejs siden 2012, og siden foråret er udstillingselementerne blevet bygget op i det underjordiske udstillingsrum, så det nu er muligt at få en ide om, hvordan det færdige resultat bliver.

Bispernes by Aarhus Fortæller

En elefant skal spises i bidder, og det skal en stor permanent udstilling også bygges i. Et af de afsnit vi først gik i gang med at bygge op i udstillingsrummet, og som vi nu er kommet langt med, er Bispernes by – afsnittet om den katolske middelalder i Aarhus.

Bispernes by

Et af koncepterne i Aarhus Fortæller er, at der i de enkelte tidsafsnit er nogle konkrete dele. Det vil sige elementer, hvor miljøer rekonstrueres gerne med brug af det rigtige materialer. I afsnittet Bispernes by er det konkrete element en genskabelse af et kirkerum.

Bispernes by, Aarhus Fortæller

I samarbejde med undersøgelsesenheden Danmarks Kirker på Nationalmuseet blev et plausibelt 1400-tals kirkerum designet. Derefter skulle den rette sten findes, hvilket blev en tyskproduceret kulbrændt sten, der er lidt større end de oftest brugte moderne stentyper.

Stenene minder om de munkesten, som kirkerne i 1400-tallet blev bygget af. At vi gjorde os umage med stentypen skyldtes, at vi gerne vil have, at de dele af denne rekonstruktion, som gæsterne har mulighed for at røre ved, ikke kun ser rigtige ud, men også føles rigtigt.

Murersvend Henrik Dalgaard Nielsen i færd med at bygge væggen i kirken op med en af de store kulbrændte sten.

Murersvend Henrik Dalgaard Nielsen i færd med at bygge væggen i kirken op med en af de store kulbrændte sten.

Efter disse forberedelser gik murerne i gang. Kirkerummets mure, hvælvinger og vindue skulle bygges op, og der skulle også lægges et teglgulv i sildebensmønster.

De første sten placeres

De første sten placeres.

Udformningen af vinduet i kirkerummet diskuteres af murersvend Henrik Dalgaard Nielsen og murerformand Hans Bendix Weiss.

Udformningen af vinduet i kirkerummet diskuteres af murersvend Henrik Dalgaard Nielsen og murerformand Hans Bendix Weiss.

Museets tømrer gav også en hånd med, da vi valgte ikke at mure hvælvkapperne op. For at undgå for stor vægt blev hvælvkapperne lavet som et træskelet med et terrakotta-net, der bagefter blev pudset og kalket, så de fik det rette udseende.

Tømresvend Christina Veinholt Jensen arbejder på udformningen af kirkerummets hvælvkapper

Tømresvend Christina Veinholt Jensen arbejder på udformningen af kirkerummets hvælvkapper.

For et par måneder siden overtog museets malerafdeling stafetten. Kirkerummet er i alt blevet kalket 15 gange for at få det rette udseende og tekstur. Udvalgte steder i rummet har vores malere i samarbejdet med en ekstern konsulent også genskabt kalkmalerier.

Malersvend Dorthe Kristensen i færd med at kalke kirkerummet

Malersvend Dorthe Kristensen i færd med at kalke kirkerummet.

Udvalgte kalkmalerimotiver projekteres op på væggen og dem bruger museets malere som forlæg

Udvalgte motiver projekteres op på væggen som forlæg.

Et af motiverne er tre røde roser. Det er valgt, da en af personerne, der særligt fortælles om i denne del af udstillingen, er Jens Iversen Lange. Han var katolsk biskop i Aarhus Domkirke fra 1449 til 1482.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

Jens Iversen Langes slægt havde de tre røde roser i dens våbenskjold, og denne udsmykning brugte biskoppen flere steder i domkirken og i mange sognekirker i Østjylland.

Hvorfor biskoppen Jens Iversens Langes mærke med tre røde roser blev så flittigt brugt, og hvilken betydning han havde i byen, bliver fortalt i nogle af de animationer, der skal vises i afsnittet. De sidste måneder er der også blevet arbejdet koncentreret med at lave disse film til udstillingen.

I samarbejde med filmselskabet M2 bliver der lavet en række film og animationer til udstillingen. Her gennemgår de to faglige museumsinspektører, Connie Jantzen og Martin Brandt Djupdræt, storyboardet til filmen om biskop Jens Iversen Lange.

I samarbejde med filmselskabet M2 bliver der lavet en række film og animationer til udstillingen. Her gennemgår de to faglige museumsinspektører, Connie Jantzen og Martin Brandt Djupdræt, storyboardet til filmen om biskop Jens Iversen Lange.

Seks måneder igen

Det er ikke kun udstillingens afsnit om middelalderen, der er blevet arbejdet med i den sidste måned. Det er blandt andet også skrevet udstillingstekster,
valgt genstande, der fortæller om de industrivirksomhederne, der vokser frem i Aarhus efter at jernbanen kom til byen.

Vores billedskærer har været i gang med at lave et vikingeornament, de afspillere, projektorer og skærme, der skal være i udstillingen, er blevet bestilt og vi har testet nogle af udstillingens interaktive installationerne, bl.a. en cykelinstallation, hvor den besøgende kan vælge om de på deres cykeltur f.eks. er en mor på vej til daginstitutionen, en mountainbiker i Marselisskoven eller en hipster, der skyder genvej gennem midtbyen.

De afsnit, som disse historier er lavet til, vil jeg fortælle om senere. Der er stadig seks måneder til at udstillingen skal åbne.

To af projektets medarbejdere, Christian Rasmussen og Asger Christiansen, tester installationen, hvor der er muligt at cykle forskellige ruter i byen.

To af projektets medarbejdere, Christian Rasmussen og Asger Christiansen, tester installationen, hvor der er muligt at cykle forskellige ruter i byen.

Aarhus Fortæller er gjort muligt gennem en donation fra Sallingfondene og vil åbne til april 2017. Udstillingen bliver en af de største udstillinger, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturby Aarhus 2017.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/

Aarhus Fortæller Bisperns by

En bortfløjen kanariefugl

Den Gamle By har en stor samling af Aarhusaviser især fra 18- og 1900-tallet, som er et meget nyttigt og givende kildemateriale i researcharbejde til forskellige historier til den store permanente udstilling Aarhus fortæller, der åbner i 2017.

I forbindelse med en undersøgelse af hvad henholdsvis Århus Stiftstidende og Demokraten skrev om Storlockouten i 1899, fangede øjet de mange forskellig annoncer. Der var en del, der handlede om priser på forskelige varer og annoncer, der tilbød varer til fordelagtige priser.

Annoncer for lejligheder, værelser og arbejde; der blev søgt mange bud- drenge og -piger. Der var annoncer for livseliksir, der ville gøre den, der indtog denne, til et godt sundt menneske, heste og hunde til salg og herreløse geder, der kunne afhentes på Aarhus politistation. Men der var én annonce, der specielt faldt i øjnene:

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

10 dage senere kunne man i Aarhus Stiftstidende se en efterlysning: ” Kanariefugl med brun plet i nakken er bortfløjen og bedes af dem, der muligvis måtte fange den, afleveret. Hjelmsgade 16, 1. Sal.”

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Det var da lige godt utroligt, det måtte være den samme kanariefugl, da Nørre Allé og Hjelmensgade ligger i det samme område af byen. Ifølge skattemandtalslister fra 1899 og Aarhus vejviseren fra 1899 var kanariefuglen ejet af en familie ved navn Wolf der bestod af far, mor og 3 børn. Faderen var premierløjtnant ved 28. Battaljon i Aarhus. Finderen af kanariefuglen var skrædder og havde kone og 5 børn.

Fig. 3: Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Eftersom annoncen om efterlysningen var kommet i Aarhus Stiftstidende 10 dage efter, at skrædder Nielsen havde indrykket annoncen om fundet af kanariefuglen, var det tydeligt, at familien Wolf ikke læste ”Demokraten” eller, at de ikke havde set annoncen.

Det er meget tvivlsomt, at skrædder Nielsen abonnerede begge aviser. Derfor var chancen for, at han så annoncen om efterlysningen meget lille.

Mon lockouten har hjulpet?

Var der så overhovedet en chance for, at familien Wolf fik deres kanariefugl tilbage? Jo, en lille chance var der. Netop på dette tidspunkt foregik der en landsdækkende lockout, der på sit højeste i sommeren 1899 berørte ca. 40.000 arbejdere. For at undgå optøjer var det vigtigt at beskæftige de berørte bedst muligt. Et tiltag var at ”Demokraten” og ”Aarhus Stiftstidende” blev omdelt gratis til de interesserede.

Man kunne håbe, at skrædder Nielsen læste den, eller at en anden i nabolaget i Nørre Allé læste den gratis avis den 18. august og fortalte skrædder Nielsen om annoncen, så den savnede lille kanariefugl med brun plet i nakken kom tilbage til dens rette ejermand.

Indlægget er skrevet af: Karen Spencer

Aarhus Fortæller – udstillingen om byens historie

I dag er der pressemøde om Aarhus 2017. Ved pressemødet bliver der præsenteret nogle af de mange arrangementer, forestillinger og begivenheder, som det europæiske kulturbyår i Aarhus kommer til at bestå af. En af de store projekter er Aarhus fortæller, Den Gamle Bys kommende permanente udstilling om Aarhus bys historie.

I dag er også dagen, hvor det endelige navn til udstillingen bliver præsenteret. Udstillingen har haft arbejdstitlen Aarhus Story, men vi ville gerne have, at det fik et dansk navn. Navnet er blevet Aarhus fortæller, og som mange andre dele af udstillingen blev beslutningen taget efter inddragelse af mange forskellige mennesker og synspunkter. Først blev der fundet forslag til navne, som blev kommenteret af ansatte i Den Gamle By. Bagefter blev de forslag, vi gerne ville have flere kommentarer på, diskuteret med ”almindelige” aarhusianere og byens gæster, som vi rekrutterede i Den Gamle By eller på DOKK1. Til sidst havde flere end 100 personer giver deres besyv med om, hvilket navn der var det bedste. Ud fra de observationer blev Aarhus fortæller valgt. Det er et navn, som gav klare ideer hos de adspurgte om, hvad udstillingen handlede om, og det er også et navn som vækkede nysgerrighed. Navnet var et som flere tænkte om, at det kunne være en spændende udstilling at besøge.
Det bliver det også. Der er grund til at glæde sig.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

En fortælling om Aarhus

Udstillingens ca. 800 kvm bliver en 1000-årig rejse gennem byens historie.
Man vil møde vikingerne og deres by Aros, som voksede frem tæt ved havet.
Middelalderens domkirkeby Aarhus med de mægtige biskopper, nye tanker fra Europa og bygninger, der rejste sig i sten.
Handels- og dagliglivet i i 1600- og 1700-tallets købstad Aarhus, der lå beskyttet af sine handelsprivilegier, men udsat for 1600- og 1700-tallets krige og epidemier.
Den store vækst fra 1850 og hundrede år frem, der gjorte Aarhus til landets næststørste by med industri, jenbane, havneudvidelser, fjernhandel og universitet.
Aarhus i dag med studieliv, containerhavn, kulturtilbud, trafiktrængsler og storbydrømme. En lokal og international by med mere end 300.000 indbyggere fra mere end 110 lande.
Og i udstillingen vil også se bud på, hvor byen og regionen er på vej hen.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

Arbejdet med udstillingen kunne for alvor begynde i 2012, da Salling Fondene gav en generøs bevilling. Gennem den blev det muligt at lave den ambitiøse udstilling om byens historie, som byen fortjener. Og det blev samtidig muligt at placere udstillingen det helt rette sted i Den Gamle By, nemlig at lave et underjordisk udstillingsrum ved museets nye 1970’er kvarter.

Arbejdet med planlægningen og opbygningen af Aarhus fortæller er i fuld gang. Spændende historier og fortællinger fra byen er fundet eller er ved at blive undersøgt, og nu skal animationer og andet filmmateriale laves, scenografier skal opbygges, historier skal finpudses og genstande og billeder skal findes frem eller lånes fra de mange mange personer som har hjulpet Den Gamle By, ved at fortælle deres historie og give deres vinkel på, hvad Aarhus er for en by.

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Åbner i april 2017

Aarhus fortæller står klar i april 2017 og i forbindelse med åbningen vil der i samarbejde mellem Den Gamle By, Aarhus 2017, CAVI og filmselskabet M2 blive lavet et stort visuelt show på Store Torv. Gennem musik og projektioner på torvets bygninger fortælles byens historie i et medrivende show for alle århusianere og byens gæster.

I Den Gamle By glæder vi os meget til kunne vise udstillingen Aarhus fortæller. Samtidigt glæder vi os også meget til det næste år, hvor udstillingen skal opbygges. Det er et privilegie at få mulighed for at lave en permanent udstilling om en så stor fortælling som Aarhus.

I dette link er der flere information om udstillingen Aarhus fortæller: https://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Den lille tjener og de små glæder

Igennem mange år blev syge børn på Kommunehospitalet tildelt små gaver takket være en driftig tjener på byens fine hotel.

Fra midten af 1930’erne og næsten 40 år frem trippede en lille, meget velklædt herre rundt i Hotel Royals marmorsal. Han var ulasteligt klædt i kjolesæt, han var korrekt Des med gæsterne, og han kendte deres vaner. Ingen kunne klandre tjener Ejnar Pedersen for ikke at holde på formerne. Hans navn i folkemunde var Tjener Lille P, og han forstod at tage sig af gæsterne, så de blev ved at vende tilbage. En af gæsterne var professor og overlæge på Aarhus Kommunehospital Carl Krebs.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Krebs behandlede blandt andet kræftsyge børn, og han så ofte, hvor svært det var for de alvorligt syge børn at være indlagt. Han  forsøgte derfor at forsøde deres tilværelser ved at fejre deres fødselsdage og jul ved uddeling af gaver. Pengene blev indsamlet og uddelt via De Små Glæders Legat.

Startede som en fødselsdagsgave 

Tjener Lille P hørte om legatet, og han besluttede at donere 200 kroner til det gode formål, da han fyldte 50 år i 1959. ”Jeg fik da den idé, at alle af min årgang, århusianere først og fremmest, burde give en pengegave til De Små Glæder. Carl Krebs syntes, det var en glimrende idé, og sammen fik vi den lokale presse til at skrive om ideen og fortælle, hvad pengene skulle bruges til,” fortalte Lille P på et senere tidspunkt.

Det gav god presseomtale, og snart strømmede pengene ind:

”Mange af disse penge blev sendt direkte til mig på hotellet. Adskillige af gæsterne havde læst om det, og de gav mig ekstra drikkepenge med en bemærkning om, at de penge var til De Små Glæder. I løbet af to-tre måneder havde jeg helt alene indsamlet godt 5000 kroner.”

Det var ganske overvældende, og fødselaren på Hotel Royal havde da heller ikke haft fantasi til at forestille sig, at pengestrømmen ville fortsætte:

”Så havde jeg regnet med, at det nu var overstået. Men det viste sig til min store overraskelse, at mange mennesker stadig tænkte på fonden. Jeg fik næsten dagligt større eller mindre beløb med posten, gæsterne gav mig stadig ekstra drikkepenge, og så åbnede jeg altså min egen konto til pengene til De Små Glæder. Og hvert år hen mod juletid kunne jeg så overrække professor Krebs en bankbog, så han havde penge at købe gaver til børnene for.”

Giver stadig penge

De Små Glæders Legat eksisterer fortsat. Udover uddeling af gaver sender man i dag kræftsyge børn på hyttetur til Norge en gang årligt. Børnene ledsages af sygeplejersker og læger.

Den Gamle By skriver i øjeblikket på en bog om Aarhus’ hospitaler og deres historie. Bogen er et samarbejde mellem museet og Aarhus Universitetshospital og Aarhus Stadsarkiv. Bogen forventes at udkomme i efteråret 2016.

Tjener Lille P_pers_b775100-CD0564-132114

 

Hvordan ser fremtidens Aarhus ud?

Hjælp Den Gamle By med en ny udstilling om Aarhus. Kom forbi DOKK1 søndag 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag 24. november kl. 13.00-17.00.

Vi arbejder i Den Gamle By med den første større permanente udstilling om Aarhus’ historie. Den skal åbne i foråret 2017 og vil blive en rejse fra vikingernes Aarhus over domkirkebyen, købstanden, den voldsomme vækst i 1800-tallet som drastisk ændrede byen og frem til vor tids – og fremtidens – by.

????????

Hvilke teknologier skal bruges i udviklingen af byen?

I arbejdet med udstillingen har vi snakket med hundredevis af enkeltpersoner, organisationer, firmaer og mange andre, der gavmild har delt ud af deres viden, billeder og historier.
Udstillingen handler ikke kun om det Aarhus, der var engang, men også om den by, der er på vej. Til den historie har vi brug for almindelige brugere af Aarhus’ holdninger og drømme til byen. Vi holder på søndag og på tirsdag to åbne sessioner på DOKK1, hvor alle er meget velkomment til at komme forbi.

Trafik IMG_4594

Hvilke transportmiddel skal prioriteres. Bus, cykel, bil – eller knallert?

Hvad skaber den gode by? Hvad synes du, at Aarhus har af udfordringer og kvaliteter, f.eks. i forbindelse med trafik, pladser og aktiviteter.
Alle udsagn og ideer modtager vi med glæde, og de vil indgå i planlægningen af udstillingen.

Byens rum

Hvilke aktiviteter skal byens rum kunne bruges til?

Kom forbi vores pop up butik og vær med til at skabe fortællingen om vores allesammens by. Det sker søndag den 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag d. 24. november kl. 13.00-17.00 på Torvet i DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?