VM i sejlsport og kapsejlads i 1866

Hempel VM i Sejlsport Aarhus 2018 er netop afsluttet. Det var to gode uger med masser af liv, vigør og sejlere fra hele verden på Aarhus Ø og Aarhus Bugt. Status på VM blev, at den danske sejler Anne-Marie Rindom hev en bronzemedalje hjem i Laser Radial bådklassen.

Men det er langt fra første gang, at internationale kapsejladser finder sted på vandet ud for Aarhus. Faktisk trækker sporten tråde helt tilbage til 1866 her i byen. Danmarks første internationale kapsejlads fandt nemlig sted lige her i Aarhus. Den blev afholdt den 29. august 1866. Det er samtidig også den første kapsejlads i Aarhus, vi kender til.

Komiteen bag kapsejladsen lod følgende invitation udsende i aviserne:Fartøjer fra England, Danmark og Norge deltog i kapsejladsen. Svenskerne var også indbudt, men de ankom aldrig. Den danske kutter “Caroline” vandt foran den norske skonnert “Viking”. En af arrangørerne bag kapsejladsen var Overingeniør Frederick James Rowan. Han spiller en nøglerolle ved denne første aarhusianske kapsejlads – og det er blandt andet også på grund af ham, at kapsejladsen kan kalde sig international.

Illustration af den første internationale kapsejlads i Aarhus i 1866. Lavet af Carl Baagø

Frivillig i Den Gamle By og jernbanehistoriker Asger Christiansen vidste, at der var en forbindelse mellem englændere, som var i Danmark i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i Jylland, og de første kapsejladser i Aarhus.

Sammen gik vi på opdagelse i gamle aviser og bøger og fandt, at navnlig tre englændere; brødrene Frederick James Rowan og Robert Rowan samt William Angel Scott, har en finger med i spillet omkring de tidlige aarhusianske kapsejladser. Alle tre var ansat ved det engelske entrepenørkonsortium Peto, Brassey and Betts, som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland.

Billede af Overingeniør Frederick James Rowan. Medarrangør af de første kapsejladser i Aarhus

I perioden 1860-1869 anlægger Peto, Brassey and Betts jernbanestrækninger på Jylland og Fyn. Knap 500 km strækning i alt. De har en lille enklave af engelske ansatte med, som i samme periode bosætter sig rundt om i landet. F. J. Rowan bosætter sig lidt uden for Randers og W. A. Scott nede omkring Kolding. De har naturligvis taget nogle af deres fritidsinteresser med sig fra England, så når de ikke lige bygger jernbane vil de for eksempel meget gerne ud og sejle.

Faktisk er en af Rowan brødrende og W. A. Scott tilstede i Nyborg, da en kapsejlads finder sted her blot et par måneder før den første i Aarhus. Men her får de ikke lov at sejle med. Det er kun fartøjer under dansk flag, som må deltage. Kapsejladsen i Nyborg er faktisk begyndelsen på en gylden tid for kapsejladser i Danmark. Den har til formål at fremme interessen for sejlsport og sejlads. Men her er det altså kun danske fartøjer, som må sejle med.

Det har uden tvivl været afgørende for, at englænderne går sammen med det bedre borgerskab i Aarhus og får arrangeret en kapsejlads her i byen. Som medarrangør er de med til at bestemme, at “hvert Flag har adgang”, som der står i aviserne. Og da både engelske, danske og norske fartøjer dyster med i kapsejladsen får Aarhus dermed sin allerførste kapsejlads og Danmark sin første internationale kapsejlads.

Illustration fra Kapsejladsen på Aarhus Bugt i 1866. Lavet af Carl Baagø

Året efter i 1867 er der igen kapsejlads på Aarhus Bugt. Det er de samme initiativtagere, som fra året før. Derfor er dette også en international kapsejlads. Men så allerede fra 1868 forsvinder det internationale. Nu er det Dansk Forening for Lystseilads som arrangerer kapsejladserne i Danmark – nu kun for fartøjer under dansk flag.

Fremstilling af murankre fra 1800-tallet

Lige nu opfører vi et hus fra Skanderborg i Den Gamle Bys 1970’er-kvarter. Murerne havde brug for nye murankre til at holde bygningsdelene sammen med. Huset har rødder i 1800-tallet, og så laver jeg selvfølgelig ankrene efter datidens fremgangsmåde – med esse, hammer og ambolt. Nedenfor kan du se billeder af hele processen.

Murankre af denne type smedes ved, at man sammenføjer to emner med en såkaldt T – svejsning. Det vil sige, at et langt skaft svejses fast på et kortere endestykke, så det får form som et T. Når jernet svejses sammen, er det vigtigt at have ekstra materiale, der hvor sammenføjningen er. Dette er for, at man kan smede, uden at det bliver for tyndt, og for at tage højde for det svind, der opstår, når man svejser.

Ved det smalle stykke forberedte jeg et stykke på 16×20 mm i midten, og 12×20 mm mod enderne. Udgangsmaterialet for skaftet er 40×12 mm.

For at øge materialetykkelsen på skaftet stukkes spidsen op. Undervejs kan det være en fordel at køle den yderste spids en smule for at gøre stukningen mere jævn.

Herefter forberedes områderne, der skal svejses ved at skærfe dem, sådan at de “passer sammen” når man lægger dem over hinanden.

Stykkerne varmes op hver for sig i essen, og tages så ud, når de har svejsetemperatur

Herefter lægges de over hinanden og bankes sammen. For at komme i svejsetemperatur på begge emner samtidig, må ens herd – området med ild i kullene – være stor, og kullene man bruger godt afgassede. Jeg bruger hjælpeværkstøjet i ambolten til modhold, så at stykkerne ikke glider fra hinanden, når jeg svejser dem

Jeg varmer jernet op til svejsetemperatur flere gange, indtil at sammenføjningen er pæn og jævn hele vejen rundt. Det er især vigtigt at være ekstra omhyggelig ved overgangen mellem de to stykker, så det kommer til at fremstå som ét materiale. For at komme ind i hjørnet kan det være en ide med lidt hjælpeværktøj.

Det hele rettes op og finsmedes efter svejsningerne, så alle flader bliver jævne og glatte.

Enden bankes op for at fungere som et stop for den krampe murankret fæstnes med, og der lokkes to huller til søm. Til sidst stempler jeg murankrene med Den Gamle Bys våbenskjold, så der i fremtiden ikke opstår forvirring om hvorvidt murankrene er originale eller nyfremstillinger.

Start og slut.

Frivillige i Aarhus har gennem tiden gjort en forskel for andre

Europæisk Frivillighovedstad i Aarhus fejrer gennem et helt år byens lokale frivillige, der påtager sig meget forskellige opgaver, til glæde for mange. I dagens velfærdssamfund taler man om et aktivt medborgerskab, og kommunen er en aktiv part i at skabe de bedste rammer for frivillighedskulturen.

Frivilligheden er dog slet ikke noget nyt fænomen, men fokus har ændret sig i takt med at samfundet har forandret sig. Velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet og den lige ret til uddannelse, er eksempelvis noget vi i dag tager som en selvfølge. Men sådan har det ikke altid været.

Foto: Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv

Aarhusianske frivillige var ”first movers”
Frivillighed i fortidens Aarhus havde for eksempel et helt nødvendigt og konkret fokus på, at skabe bedre vilkår for trængte medborgere, at give adgang til viden for menigmand og give handicappede børn gode oplevelser i en oplevelsesfattig hverdag. Aarhusianske mænd og kvinder så, hvor det haltede, og gik målrettet i gang med at ændre på vilkårene.

Man kan sige, at frivillighedens historie handler om ”first movers”, der var drevet af ønsket om at skabe bedre forhold for deres medborgere. I en vandreudstilling, som Den Gamle By tidligere på året lavede til Europæisk Frivillighovedstad, bliver der sat fokus på otte personer, der på hver sin måde har gjort en markant forskel for de mange i Aarhus. Bag udstillingen står Cecilie Sophie Grothe, der var i studenterpraktik på museet i 2017 og som har stået for research, udvælgelse, grundtekster og billedredaktion.

Her præsenteres tre fortællinger om tre markante aarhusianere, der gennem frivilligt arbejde gjorde en markant forskel i fortidens Aarhus. Fortællingerne bygger på Cecilies arbejde.

Julius Høegh-Guldberg åbnede det første folkelige bibliotek.
Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) var en fremtrædende skikkelse i 1800-tallets Aarhus. Han ønskede at styrke ’almenvellet’, og det handlede både om at skabe og forbedre velfærd og forhold for den mindre bemidlede aarhusianer. Oplysning og viden til alle, både høj og lav, blev en mærkesag for Julius Høegh-Guldberg. I 1821 oprettede han Aarhus Stiftsbibliotek, som kongen havde givet tilladelse til.

Julius Høeg-Guldberg var oberst og stifter af det første bibliotek for alle aarhusianere, der åbnede i 1821.
Foto: Ukendt, ca. 1840, Den Gamle By

Biblioteket blev til i form af boggaver. Julius Høegh-Guldberg skrev ud om støtte i form af bøger. Bidragene strømmede ind, særligt fra byens borgere, stiftets præster og embedsmænd. Allerede i 1827 var bogsamlingen på cirka 6.000 bøger og interessen for biblioteket var stor. Stiftsbiblioteket lå i nogle af Domkirkens lokaler.

Det var vigtigt for Julius Høgh-Guldberg at biblioteket var tilgængeligt for alle i byen. Det skulle ikke kun være for ”Videnskabsdyrkere” men for alle, der havde lyst til en eller anden form for nyttig og underholdende Læsning. Stiftsbiblioteket adskilte sig derfor fra andre biblioteker i tiden, da det ikke udelukkende var forbeholdt byens velstillede borgere. Høegh-Guldberg stod også bag indretningen af en særlig afdeling med tekniske bøger til gavn for håndværkerne, så de fik mulighed for at dygtiggøre sig.

Tegning af Aarhus Domkirke set fra nordøst med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korskarmen. Aarhus Stiftsbibliotek var et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang.
Kunstner: J. Kornerup, 1855, Den Gamle By

Aarhus Stiftsbibliotek var i virkeligheden et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang. Man siger at Stiftsbiblioteket var det første egentlige folkebibliotek i Aarhus. I 1881 lukkede Aarhus Stiftsbibliotek og bogsamlingen blev overdraget til Aarhus Katedralskole. Aarhusianerne blev dog ikke uden bibliotek, da Aarhus Folkebibliotek i mellemtiden var åbnet i 1869.

Ellen Schepelerns hjalp ”faldne” kvinder.
Præstefruen Ellen Schepelern (1876-1937) kom til Aarhus i 1905. Hun blev hurtigt optaget af at hjælpe unge kvinder, der kom ”på gale veje”. Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i 1906 i Aarhus.

Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i Aarhus. Hun var formand og en kreds af borgerskabets kvinder sad i bestyrelsen. Organisationen fik flere afdelinger i Aarhus og forstæderne, og med afdelinger i Sønderjylland og Viborg.
Ellen Schepelern blev født i 1876 og døde i 1937.
Foto: Waldemar Riis Knudsen, 1916, Den Gamle By

Først gik Ellen Schepelern sammen med lokale diakonisser rundt i byens gader og beværtninger. Her talte de med unge prostituerede kvinder eller kvinder, der på anden måde levede et for samtiden utugtigt liv.
Prostitution var et offentligt erhverv omkring 1900, men i 1906 blev det afskaffet og den statslige kontrol med kvinderne ophørte. Et stort antal prostituerede var pludselig uden hjem og arbejde. Ellen Schepelern inviterede de unge kvinder hjem i sit private hjem til sammenkomster med blandt andet kaffe, oplæsning og andagt. Opgaven greb om sig og Ellen Schepelern fik flere medhjælpere. Snart indså hun, at nogle få timers kontakt til de unge kvinder slet ikke var nok. Der burde oprettes egentlige hjem, hvor de unge kvinder kunne bo og arbejde og blive vejledt i en mere retlinet livsførelse.

Dette blev grundstenen i organisationen Kvindehjælpen. Den 6. februar 1906 blev foreningen stiftet, med Ellen Schepelern som formand og en kreds af borgerskabets kvinder som bestyrelsesmedlemmer. På kvindehjemmene fik de unge kvinder undervisning i husligt arbejde, og de lærte at opføre sig ordentligt og præsentabelt. Tanken var, at de unge kvinder fremfor alt skulle oplæres til at blive hustruer, mødre og husmødre.

Strygestuen på Kvindehjemmet, Banegårdsgade 19 omkring 1912.
Foto: Ukendt, 1912, Kvindehjælpens årsberetning.

Kvindehjælpen kom senere også til omfatte børneforsorg, for Ellen Schepelern havde indset det skadelige i, at kvinder ikke kunne være sammen med deres spædbørn. Derfor indrettede foreningen et mødre- og spædbørnshjem for “førstegangs forførte”.

Det var et stort arbejde at skaffe midler til Kvindehjælpen, der foregik gennem indsamlinger. Gennem tiden blev der gennemført flere landsindsamlinger. I 1916 flyttede Ellen Scheplern til Slagelse og senere til Viborg. Men hun fortsatte ufortrødent og var formand for Kvindehjælpen til sin død. I 1922 modtog Ellen Schepelern en fortjenstmedalje i guld for sin indsats.

Onkel Evald brændte for at hjælpe handicappede i Aarhus.
Vagmester Evald Boesen Petersen (1911-2000) var gennem mere end 40 år optaget af at give unge og ældre handicappede gode oplevelser. Han blev kendt som hele byens Onkel Evald.

I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Onkel Evald står i midten. Efter denne tur tog Onkel Evald initiativ til at arrangere, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus. Hans virke kom til også at omfatte handicappede fra andre byer og lande.
Foto: Børge Venge, 1958, Den Gamle By

Det var gennem arbejdet som vagtmester hos Falck, at han stiftede bekendtskab med mange handicappede, der sjældent kom uden for deres hjem. Dette rørte Onkel Evald, og han besluttede sig for at bringe livsglæde til handicappede i Aarhus. Op gennem 1950’erne arrangerede Onkel Evald stævner, udflugter, rejser og fester for de handicappede i Aarhus. Han arrangerede blandt andet busture til Harzen for 18 unge med spastiske lammelser, hvor hovedparten sad i kørestol.

I juli 1955 modtog Onkel Evald Aarhus Rundskues hæderspris for sin indsats og den blev overrakt af Aarhus’ borgmester. Aarhus Stiftstidende citerer borgmesteren for at sige: ”Kære onkel Evald! Du er en stor mand, en rar mand, en rigtig mand! Du har selvopofrende taget dig af de spastisk lammede på en saadan maade, at du et forbillede for os alle sammen. Du er en rigtig onkel Evald, derfor skal du ha’ hædersprisen.

Onkel Evalds initiativer rakte ud over landets grænser. I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Efter denne tur arrangerede Onkel Evald, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus.

Udflugt til Legoland for spastisk lammede børn, som Onkel Evald havde arrangeret.
Foto: Ukendt, 1968, Den Gamle By

Initiativerne blev finansieret ved indsamlinger. Der blev blandt andet afholdt ”Onkel Evald-fest”, der var en underholdningsaften i Rådhushallen i Aarhus, hvor overskuddet ubeskåret gik til Onkel Evalds arbejde. Det var Onkel Evald selv, der stod i spidsen for indsamlingsarbejdet.

I år hylder Aarhus så alle sine frivillige som Europæisk Frivillighovedstad. For der er stadig brug for initiativrige frivillige i samfundet.

Djævelen ligger i detaljen!

Vikingernes By, som er det første gæsterne møder under jorden. Til højre et bulhus med tilpassede planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget. Huset til venstre er en kombination af lodrettet stolper og bindingsværk, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Den Gamle By åbnede den 12. april 2017 en udstilling om Aarhus bys historie, Aarhus Fortæller. Udstillingen begynder i vikingetiden, Vikingernes By, og fører publikum op gennem byens historie frem til i dag.

I afsnittet om vikingetiden kan gæsterne komme helt tæt på blandt andet huse, brønde, stakitter, kærrer og en plankevej af egetræ, som Den Gamle Bys håndværkere har skabt. Ved at gæsterne kan se og røre ved konkrete genstande forsøger vi at fortælle historie med sanserne.

I denne blog vil tømrer Christian Rønne Larsen fortælle om tømrerhåndværket.
Som forberedelse til arbejdet har tømrerne grundigt studeret metoder, teknikker og materialer, som man også har anvendt i vikingetiden. I alt er der bygget tre huse i afsnittet Vikingernes By.

 

Håndværk som i vikingetiden

En del detaljer er ikke synlige for gæster i udstillingen, fordi de er dækket af andre materialer i den færdige version, eller fordi de sidder på indersiden af husene. Det gælder låse- og lukkemekanismer, tovværk af lindebast og et undertag af birkebark. Disse finesser understreger og understøtter vores ønske om at skabe en udstilling på et højt håndværksmæssigt niveau og i en troværdig udførelse.

Inspirationen til de tre huse i Vikingernes By kommer fra dels et besøgpå Ribe VikingeCenter, arkæologiske studier fra Hedeby samt indsamling af viden om værktøj fra tiden og brugen af dette. Det er tre huse, der vidner om forskellige byggemetoder.

Billedet viser låsemekanismen på bagsiden af døren i hus to. Delene er lavet af kløvet egetræ ligesom resten af huset.
Låsen her er et eksempel på en primitiv skydelås, som kan flyttes med en nøgle udefra.

 

Hængslet til revledøren er baseret på arkæologiske fund fra Hedeby.

Det samme gælder naglerne med firkantet sømhoved, der låser emnet fast. Det firkantede hoved kan suppleres med en kile fra den modsatte side, hvor revlen (vandret planke på billedet ovenover) fastholdes med denne teknik. Teknikken med at sammenføje to emner kan sammenlignes med en moderne bolt og møtrik.

I vikingetiden har man brugt et tov til at fastholde lægterne til spærene på et hus. Tovværk fra den tid har formentlig været lavet på mange forskellige måder. Materialet kan være trærødder, uld, hestehår, sælskind el. lign. Vi har valgt at bruge tov af lindebast, og vi har fået hjælp fra den dygtige rebslager på Roskilde Vikingeskibsmuseum. Først fælder man lindetræer, høster barken, lagrer barken i vand og skiller basten fra barken. Til sidst slår man rebet. Overfladen på rebet er lækkert og blødt, men dog en anelse stift at binde med.

Reb af lindebast. Lindebast laves ved, at man skiller bast og bark fra lindetræet.

 

Hus et er et lerklinet hus, hvor leret er pudset på et fletværk af pil og hasselkæppe. Plankedøren er opbygget af svære egeplanker med revler på bagsiden (i baggrunden skimtes hus tre).

Hus to (til højre) er et bullhus med tilpassede vandrette planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget.
Hus tre er en kombination af lodrette stolper, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Undertaget for græstaget på hus tre er lavet af birkebark. Birkebarken har et naturligt olieindhold, der er med til at forhindre regnvandet i at trænge igennem og forebygger råd. Og ja, vi har brugt moderne papsøm til at holde barken fast.

 

100 års familie-, Aarhus- og gartnerihistorie

Gennem Bent Jørgensen fra Trøjborg historiegruppe har jeg fået oplyst, at Den gamle by er interesseret i gamle billeder. Min far blev født i 1909 og var gennem hele sit liv en ivrig amatørfotograf og derfor har jeg tusindvis af billeder.

Jeg vil derfor spørge, om I eventuelt er interesseret i at se dem.

Venlig hilsen

Inger V. Andersen

Marie Nielsen og Niels Nielsen ved blomstervognen. Med vognen drog de ned i byen og solgte afskårne blomster til blomsterhandlerne. Fotograf: ukendt, ca.1920.

Denne henvendelse fik Billedarkivet i Den Gamle By. Inger overdrev ikke, for der er vitterligt tusinde fotografier, tilbage fra 1900

Familien Nielsen og Gartneriet Eden

Fotografierne er ikke så overraskende fortrinsvis af familien Nielsen og fra det gartneri, som Ingers farfar Niels Nielsen etablerede i 1900. Gartneriet kaldte han Eden, og det lå i kolonihaveforeningen Skovfaldet på Riisvangen. I begyndelsen lejede Niels jorden, men i 1903 begyndte han at opkøbe jorden, og han nåede op på 1 tønder land.

Vandbeholderen i gartneriet. Fra venstre Niels Nielsen (f.1863), Daniel Nielsen (f.1909) og Marie Nielsen f. Overgaard (1879). Fotograf: ukendt, ca. 1919.

I 1906 blev Niels gift med Marie født Overgaard, og sammen fik de sønnen Daniel og datteren Rosa. Niels og Marie drev gartneriet sammen og fik hjælp af deres børn, da de blev store nok. Rosa arbejdede i gartneriet til hun i 1938 blev gift, og Daniel overtog gartneriet efter sine forældre. Daniel var i mellemtiden i 1932 blevet gift med Anna født Apel og deres førstefødte er Inger, som skrev til os om fotografierne.

Inger er altså vokset op i Gartneriet Eden på Høeg Hagens vej 11.

Inger med sin slaskedukke Slinga og dukkevogn. Inger var ofte i skudlinjen, når hendes far fotograferede. Fotografierne sendte han til forskellige konkurrencer. Fotograf: Daniel Nielsen, 1937.

Fotografier som kilde

Foruden at gemme og bevare fotografierne, har Inger også lavet en del slægtsforskning og skrevet om sin families historie. Så med denne fotosamling har vi en altså en Aarhus families historie fortalt i billeder fra 1900 frem til i dag. En stor del af de tidlige fotografier er opstillede, men der er også en del hverdagsglimt som for eksempel vasketøjet, der hænges op og pilene til julehandlen, der pilles.

Familien piller pil til julehandelen. Familien sad i kælderen ved fyret, så der var varmt, og det ikke støvede i stuen, og pillede pil. Piletræerne blev beskåret i slutningen af november, lagt til tørre og skallerne pillet af, så de hvide “gæslinger” blev synlige. Om vinteren var det småt med arbejde på gartneriet. Fotograf: ukendt, 1937.

Fotografierne bidrager altså til den Gamle Bys arbejde med at indsamle og dokumentere hverdagsliv i det 20. århundrede og Aarhus´ historie. Men de er også en kilde til at blive klogere på handelsgartnerier med de mange fotografier fra gartneriet og enkelte fra haveudstillinger, som vi kan bruge i Den Gamle Bys mange haver. Vi er derfor meget glade for, at Inger skrev til os.

Familien portrætteret i stenbeddet. Gartneriet var et staudegartneri, men de havde også kaktus udendørs. Fotograf: ukendt, ca. 1916-1917

Du kan se flere af fotografierne på www.danskebilleder.dk

Bybuddet Henning med cyklen foran Gartneriet Eden. Gartneriet lå på Høeg Hagens vej 11 lige ved siden af Riisvangen Stadion. Fotograf: Daniel Nielsen, 1942.

Gartneriet Eden leverede blandt andet blomster til Abels Blomsterhandel, der lå på Store Torv 15. Her ses de i baggården til Abels Blomsterhandel, hvor varerne besigtiges. Fotograf: Daniel Nielsen, 1957.

Aarhus-slogans fra Smilets by til with Aarhus

Hvilket slogan skal Aarhus have?

I udstillingen Aarhus Fortæller kan man på en touchskærm stemme om det bedste slogan for Aarhus. Og der tegner sig allerede efter de første uger et tydeligt resultat: Smilets by indtager en klar førsteplads efterfulgt af Verdens mindste storby på andenpladsen.

I arbejdet med udstillingen har vi gravet lidt i historien bag de mest benyttede Aarhus-slogans gennem tiden.

Museumsgæsterne i Aarhus Fortæller foretrækker Smilets by.

Smilets by

Smilets by-sloganet stammer fra en reklamefolder fra 1938 udsendt af Aarhus Turistforening. Folderen var på både dansk, tysk, engelsk og fransk og indeholdt billeder og omtale af byens største stoltheder og seværdigheder.

Smilets by opstod som en del af kampagnen “Aarhus, sommerens og smilets by” fra 1938 til en stor Turist- og Trafikudstilling i Forum i København.

Smilets by blev brugt af Turistforeningen indtil 1948, hvor det formelt blev afskaffet. Udtrykket blev fra begyndelsen kritiseret, men opnåede uventet stor folkelig opbakning og udbredelse. Det er fortsat blevet benyttet fra tid til anden helt frem til nutiden. Fx tegnede plakatkunstneren Per Arnoldi i 2000 en Smilets by-plakat.

Per Arnoldis glade Smilets by-plakat fra 2000. Den blev afsløret ved indvielsen af byens nye busskure med indbyggede reklamestandere fra firmaet AFA JC Decaux. Foto: Dansk Plakatmuseum

Feriens hovedkvarter

Sloganet Feriens Hovedkvarter blev lanceret i 1948 af Aarhus Turistforening til markedsføring af Aarhus som centrum for de naturskønne områder, der omgiver byen. Kampagnen var rettet mod både danske og udenlandske turister. Sloganet blev lanceret i en ny og meget moderne reklamefilm i farver, der fik følgende omtale i Aarhus Stifts-Tidende 8.3.1948:

”Den nye Aarhus-Film skal være af en mere munter tone end den sort-hvide Aarhus-Film, der for øvrigt vises som Forfilm i Folketeatret i Aarhus. Farvefilmens Motto skal være: Feriens Hovedkvarter.”

Feriens hovedkvarter-sloganet blev brugt helt frem til 1970’erne på en række sprog.

Feriens hovedkvarter blev gennem flere årtier benyttet til at promovere Aarhus som feriedestination.

Verdens mindste storby

Aarhus er blevet omtalt som Verdens mindste storby i hvert fald siden 1954. Udtrykket skulle efter sigende være opstået i forbindelse med seksdagesløbene, som blev afholdt i Aarhus-Hallen i årene 1954-1961. Historien fortælles således af reklamemanden Verner Dalsgaard i Aarhus Stiftstidende 18.9.1993:

”Cykelrytterne var vant til større forhold end i Århus. Når de ankom med toget, gik de ud for at få en taxa. Men taxachaufførerne ville ikke køre dem til Aarhus-Hallen. De pegede bare ned ad gaden. Så udtrykket opstod blandt cykelstjernerne, der udbrød: Det må vist være verdens mindste storby.”

Det er ikke lykkedes os at finde endegyldigt bevis for, at historien er sand, men vi har dog fundet Aarhus omtalt som Verdens mindste storby i en artikel fra netop 1954. Så en forbindelse til seksdagesløbene virker sandsynlig.

Aarhus omtales som Verdens mindste storby i 1954. Aarhuus Stifts-Tidende 21.3.1954.

I perioden 1986-1991 blev udtrykket Verdens mindste storby re-lanceret af arkitekt Bent Windeløv, da han beskrev sine visioner for byens udvikling i en række aviskronikker. Han mente, Aarhus skulle udvikle sit storbypotentiale gennem en række spektakulære byrumsprojekter, men samtidig bevare sin behagelige og overskuelige størrelse ud fra devisen ”Aarhus har det hele på den halve plads”.

Planerne vakte opsigt og positive tilkendegivelser fra flere byrådsmedlemmer, men de blev aldrig realiseret. Til gengæld var et nyt officielt slogan blevet født, idet Verdens mindste storby fra 1997 blev benyttet af Tourist Aarhus til promovering af Aarhus som turist- og kongresby.

Arkitekt Bent Windeløv lancerede under overskriften Verdens mindste storby store visioner for Aarhus.

I 1998 udkom en informationsbog om Aarhus skrevet af journalist Mogens Weinreich med titlen “Aarhus – Verdens mindste storby”.

Verdens mindste storby blev brugt som officielt slogan frem til 2004 og opnåede en vis folkelig udbredelse, men gav også anledning til drilske kommentarer som Verdens største landsby.

Aarhus er imidlertid ikke den eneste by, som har kaldt sig Verdens mindste storby. Det har også været brugt som slogan for bl.a. Zürich, Amsterdam, Geneve og Frankfurt.

Viden, puls og rødder

Slagordene Viden, puls og rødder blev lanceret som erhvervsfremstød af Aarhus Kommune i 2004 for at øge kendskabet til Aarhus som international uddannelses- og erhvervsby: Viden henviste til de mange uddannelsesinstitutioner i byen, puls symboliserede byens særlige dynamik og de mange unge, og endelig henviste rødder til byens lange historie, som rækker helt tilbage til vikingetiden.

Smilets logo

I 2006 blev Smilets by omsat til et nyt moderne grafisk logo forestillende et smil, men uden selve sloganet Smilets by.

Smilets logo fra 2006 blev aldrig populært og fik hurtigt tilnavnet ”det tandløse smil”.

Smilets logo, som det blev kaldt, blev dog ikke særligt godt modtaget, og det blev derfor droppet i 2010-11 i forbindelse med udviklingen af en helt ny brandingstrategi.

Daværende borgmester Nicolai Wammen udtalte dengang:
Vi skal have et nyt logo, der bedre signalerer Århus som en international vidensby. Det arbejde er en del af brandingen af Århus. Vi må erkende, at smilets logo ikke er blevet godt modtaget og derfor aldrig er slået igennem. Dets tid er forbi,” (JP Aarhus 15.3.2010)

Aarhus Danish for Progress og with Aarhus

I 2011 lancerede Aarhus Kommune en helt ny branding-strategi, hvis primære formål var at styrke byens internationale profil. Bolle-å’et i bynavnet blev erstattet af det mere internationale dobbelt-a, og sloganet Aarhus. Danish for Progress blev udviklet i samarbejde med to britiske konsulentfirmaer.

Aarhus Danish for progress var officielt slogan i perioden 2011-2014.

Samtidig blev sloganet with Aarhus udviklet. Formålet med dette slogan var, ud over at styrke byens internationale profil, at sætte fokus på Aarhus’ særlige evne til at samarbejde.

Eksempler på variationer over Aarhus-brandet withaarhus fra citybrandaarhus.dk, hvor en officiel designguide også ligger til rådighed for alle.

Aarhus. Danish for Progress slog dog aldrig an og blev derfor formelt afskaffet igen allerede i 2014. “Det bruges ikke, og det virker ikke. Derfor bliver det skrottet”, udtalte Borgmester Jacob Bundsgaard.

Men with Aarhus benyttes stadig, og på citybrandaarhus.dk opfordrer Aarhus Kommune alle til at benytte det og dermed få del i en fælles grafisk Aarhus-identitet i deres kommunikation. Man kan nemlig selv tilpasse det helt til eget brug i et uendeligt antal variationer.

Smilets by – sloganet, der ikke vil dø

Det er imidlertid det forlængst afskaffede Smilets by, der har bidt sig fast som det mest kendte og mest populære Aarhus-slogan.

I kulturbyåret 2017 tog Aarhus Cityforening konsekvensen og brugte Smilets by i markedsføringen af strøgbutikkerne. Samtidig lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling en serie af t-shirts med to forskellige Smilets by-designs som en hyldest til sloganet fra 1938, der ikke vil dø.

I foråret 2017 lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling to forskellige designs med Smilets by-logoer – det ene med en kærlig farve-hilsen til ARoS’ regnbue. Begge logoer er udviklet af grafiker Mette Secher.

I foråret 2017 udgav Aarhus City Forening et shopping-magasin med titlen Smilets by.

Links og kilder

Aarhus Wiki: Smilets by

Aarhus Wiki: Brandingstrategien Viden, puls og rødder

Citybrandaarhus.dk 

Aarhus City Forening

Det Kgl. Biblioteks avisarkiv og småtrykssamling.

Dansk Plakatmuseums plakatsamling.

Aarhus Stories – byens historie fortalt på Aarhus’ største lærred

Om en måned åbner Aarhus Fortæller i Den Gamle By. Denne ambitiøse permanente udstilling om Aarhus’ historie er Den Gamle Bys største bidrag til kulturhovedstadsprogrammet.

I denne uge kan nogle af de historier, som udstillingen fortæller om, allerede opleves. Det sker med projektet Aarhus Stories, der er skabt af Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra den 15. marts til og med den 18. marts bliver byens historie fortalt gennem projektioner på et gigantisk lærred: Aarhus Domkirkes sydvendte facade. De animerede film fra M2 Film er akkompagneret af nyskrevet musik af DJ Static og Nicolai Absalon. To aftener bliver musikken også fremført live af de to musikere sammen med strygere, blæsere og sangere.

Billedfortællingen kommer til at vare 25 min og er opdelt i fem mindre film. Her er nogle af historierne bag Aarhus Stories og eksempler på scener fra filmen.

Den sidste Viking

Den første historie foregår i vikingetiden og fortæller om en dreng, der tager afsted med sin far, som drager på togt. Hjemme i Aros, som byen hed dengang, både savner drengen faderen og træner til, at han selv engang kan komme i kamp.

Fortællingen er inspireret af sporene af byens voldanlæg og af en hændelse, som er omtalt af krønikeskriveren Adam af Bremen. Han skriver om den mægtige norske konge Harald Hårderåde, der regerede i midten af 1000-tallet, at han “hærgede alle danernes kyster med ild og sværd: dengang blev kirken i Århus stukket i brand og Slesvig udplyndret”.

Det er ikke meget at bygge på, men mon ikke den omtalte kirke er den første kirke i Aarhus; Skt. Nikolaj kirke. Den lå, hvor Vor Frue kirke ligger i dag. Det vil sige lige uden for Aarhus’ beskyttende voldanlæg. Det er kun kirken, der nævnes af Adam af Bremen. Det kunne være fordi, volden og aarhusianernes forsvar holdt kongen ude af selve byen?

En biskops drøm

Den næste historie er sat til at foregå i året 1482. Det var det år, hvor biskop Jens Iversen Lange døde og også samme år, at han betalte for den fornemme og meget veludførte altertavle, der den dag i dag kan ses i Aarhus Domkirke.

I fortællingen betaler biskoppen for den prægtige altertavle, går til ro og får en urolig søvn, hvor han både ser hans egen livshistorie passere forbi og skuer frem mod den tid, der måske kommer.

Altertavlen i Aarhus Domkirke var en personlig donation fra Jens Iversen Lange og afsluttede en lang række markante bidrag til kirken, der var sket i hans bispeperiode. Hans eget sydvendte gravkapel var blevet bygget, kirkeskibet blev forhøjet og tårnet fik hele fem etager og et himmelstræbende spir.

Jens Iversen Lange fik med udbygningen af domkirken sat sit præg på Aarhus og var en af de mægtigste og rigeste mænd, der har været i byen. Han havde lånt kong Christian 1. penge, og som modydelse fik han Aarhus i pant. Det vil sige at skatteindtægter fra byen nu tilfaldt biskoppen, og at det også var ham, som måtte udpege dommerne til byens ting. En meget magtfuld mand med støtte af det mægtige system, som den katolske kirke var i slutningen af 1400-tallet. Bare et halvt århundrede senere, ved reformationen i 1536, mistede kirken og biskopperne meget magt.

Hårde tider

Den næste film i Aarhus Stories handler om 1600-tallet. Filmen starter med at en kærre med varer, der nærmer sig den lille by, som ligger bag sit plankeværk. En rotte hopper af vognen, finder et hul i plankeværket og går på opdagelse i den krigs- og sygdomshærgede by.

Plankeværket i filmen er inspireret af, at der fra 1660 og i forskellige perioder frem til 1851 var afgift på de varer, som bønder og handlende bragte til købstæderne. Varerne skulle derfor komme ind gennem byportene, i Aarhus’ tilfælde ni byporte, men plankeværket rundt om byen var ikke altid helt tæt – hverken for rotter eller varer.

Der beskrives en by, der havde det hårdt. Ulykkerne var også mange i 1600-tallet. Mellem 1572 og 1620 rammes Aarhus flere gange af pesten. Der var også flere krige, som nåede byen. I 1627 trak Christian 4 ’s tropper sig op i Jylland efter kongens mislykkede forsøg på deltagelse i Trediveårskrigen, og fra 1627 til 1629 plyndrede både danske og udenlandske tropper Aarhus. I 1644 besatte svenske soldater Aarhus under Torstenssonkrigen, og byen blev også involveret i Carl Gustavkrigene 1657-1660.

I 1659 bombarderede en svensk flåde byen, og det svenske angreb af Aarhus blev først bragt til ophør, efter byen havde betalt svenskerne for at stoppe det.

1600-tallet var også et århundrede med voldsomme afstraffelser. Den sidste hekseproces i Aarhus fandt sted i 1687. Hekseafbrændingerne foregik uden for byen, men inde midt på byens torv var der offentlige afstraffelser. Ved det nuværende Store Torv stod galgen, gabestokken og pælen. Et eksempel på en type afstraffelse, som filmen refererer til, var straffen ved en retssag fra Aarhus i 1640, hvor seks kvinder blev idømt piskning for hor. “De fem havde hver fået tre børn og den sjette fire imod kongens forordning” skrev den samtidige købmand Thestrup om kvindernes forbrydelse.

For fuld damp

Det næste afsnit begynder i 1862 og varer frem til 1945. Et lokomotiv kommer ind til byen, og arbejderne går forbi havnen med skibe og mod fabrikkerne. Det er en tid med arbejde, fart og virketrang.

Aarhus voksede i 1800-tallet fra at være landets femtestørste by til at være den andenstørste by og med et godt stykke ned til nummer tre, Odense. En meget vigtig grund til den store vækst var jernbanen, der kom til Aarhus i 1862. Med jernbane og en havn, der var sejlbar året rundt, steg handlen og mange fabrikker kom til.  Aarhus blev også en stor garnisonsby, og folk flyttede til byen fra landet.

Dette afsnit i Aarhus Stories slutter med Besættelsen, der som så mange andre steder i Danmark startede relativt fredeligt, men som i Aarhus i krigens sidste 18 måneder var præget af meget sabotage og mange gengældelsesbombninger og mord fra grupper tilknyttet nazisterne.

Godt på vej

Det sidste afsnit i filmen foregår i 2050. Det er et bud på fremtidens Aarhus og er en tur gennem byen fra Dokk1 til Ceresgrunden. Kommer det til se at se sådan ud? Næppe, men det er de valg, der sker lige nu og vores brug af byen, som afgør hvilken by, der er om 23 år. Hvad bliver revet ned eller bevaret, og hvad er der brug for af byrum, nye bygninger og referencer tilbage til byens historier.

En anden type fortælling

En permanent udstilling på 800 kvm som Aarhus Fortæller og en storladen billedfortælling på 25 minutter i det offentlige rum som Aarhus Stories er naturligvis helt forskellige måder at formidle en bys historie på.  Aarhus Fortæller bliver en tidsrejse, som den besøgende selv kan bestemme over, hvor der både er mulighed for at stoppe op og fordybe sig og hastigt gå videre til det næste, der må pirre øjet eller nysgerrigheden. Aarhus Stories er derimod en meget styret fortælling, der ikke forsøger at fortælle mange historier, men som dramatiserer enkelte situation, og skal give en kort koncentreret oplevelse af stemning, hændelser og personer til de forskellige perioder.

Aarhus Stories er et projekt, som kun har kunnet lade sig gøre, fordi Aarhus 2017 fra starten bakkede op omkring det og gav midler til, at det kunne gennemføres. Projektet er skabt i et tæt samarbejde mellem Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra første færd bød folk fra de tre organisationer ind med ideer, og sammen fandt vi M2 Film, som en god samarbejdspartner til at skabe og skære historierne til og så bagefter at få dem animeret på en måde, så de griber beskueren. Musikerne DJ Static og Nicolai Absalon har bidraget meget væsentligt til projektet med at lave det rigtige musikalske spor til oplevelsen.

Jeg håber, at mange har lyst til at komme forbi Bispetorv i denne uge, og at vi sammen vil opleve en tur gennem historien, mens DJ Statics rytmer og tunge bas rammer os alle.

Og hvis man efter oplevelsen vil se mere – ja, så åbner Den Gamle Bys kommende permanente udstilling, Aarhus Fortæller, 12. april 2017.

Aarhus Stories vises på Bispetorv:
Onsdag 15/3 og torsdag 16/3 klokken 20, 21 og 22.
Fredag 17/3 og lørdag 18/3 klokken 21, 22 og 23.
Det er gratis og hver forestilling varer cirka 25 minutter.

Fredag og lørdag klokken 21 spilles musikken live af Dj Static og et hold af udvalgte musikere og solister.
Musikken er tilgængeligt på LP fra den 22. april.

Aarhus Stories er skabt i et samarbejde mellem Den Gamle By, Filmby Aarhus og Aarhus 2017 og projektet er støttet af Spar Nord Fonden, Aarhuus Stiftstidendes Fond, C.A.C. Fonden og Vilhelm Kiers Fond.

En vikingeby med lerklinede huse, plankevej og pileflet tager form

Aarhus’ historie begyndte i vikingetiden og det gør også Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys kommende udstilling om Aarhus bys historie. Som det første i en lang tidsrejse, dumper man ned i gade i Aros, som vikingerne kaldte byen.

Vikingetid_2016_25_Asger lysnet

Vi har valgt at gøre dette anslag til udstillingen meget konkret for give gæsterne en følelse af en helt anden tid. Det sidste år har museets inspektører, udstillingsfolk og håndværkere derfor arbejdet med at skabe en vikingeby i 1000-tallet. Studiebesøg i Ribe og Hedeby og kollegaer fra Moesgaard Museum og Ribes Vikinger har også hjulpet os godt på vej.
Et grundlæggende element i vikingetidens byggeri er egetræ. Tømrerne har nøje udvalgt velegnede egestammer, der kan spejlkløves til planker. Både til huse og plankeveje blev der brugt eg.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

Det tog tid at finde de rette retlinede stammer, før museets tømrere kunne gå i gang med kløvningen og bagefter med tilhugningen af plankerne med skarøkser og bredbiler.
I artiklen: En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller i Den Gamle Bys årbog 2016 har tømrersvendene Rasmus Vinther og Christian Rønne Larsen samt undertegnede skrevet mere om det specialiserede arbejde med at bearbejde egestammerne.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

I det underjordiske udstillingsrum blev der bygget en buet væg til et 9 meter bredt panoramabillede. Her får man et kig inde fra vikingebyen og ud gennem volden. Folk fra vikingegruppen Ask var blandt andet statister, så billedkunstner Niels Rahbæk kunne skabe en troværdige stemning på billedet.

I februar 2016 var kælderen til udstillingen Aarhus Fortæller klar til at udstillingshåndværkerne kunne rykke ind. Men der var endnu ikke sat vægge op i rummet. Afsnittet om vikingetiden blev placeret i området mellem håndværkeren ved trappen og Søren, der står midt i billedet. I alt er der 800 underjordiske kvadratmeter udstillingsareal.

I februar 2016 var kælderen til udstillingen Aarhus Fortæller klar til at udstillingshåndværkerne kunne rykke ind. Men der var endnu ikke sat vægge op i rummet. Afsnittet om vikingetiden blev placeret i området mellem håndværkeren ved trappen og Søren, der står midt i billedet. I alt er der 800 underjordiske kvadratmeter udstillingsareal.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Oplevelsen af Aarhus for 1000 år siden skulle ikke kun skabes af et panorama, men også af elementer i tre dimensioner. Huse, hegn og et plankeværk er bygget og der brugt nogle af de byggematerialer, – eg, lindebast, pil, ler m.v. – som vikinger kunne have brugt.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

Museets murer gav også en hånd med og lerklinede to af vikingehusene.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

En dørkarm i et af husene blev udsmykket af museets billedskærer.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Gulvbelægningen er et kapitel for sig i hele udstillingen Aarhus Fortæller. Vi taler om historiefortælling med fødderne. I vikingebyen er det gulv gæsterne skal gå på  belagt med spejlkløvede og håndhuggede egeplanker.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Ved siden af plankevejen skal der være en belægning af jord og græs. En særlig limmasse er blandet sammen med træflis, blade, sand og jord. Denne ”jordmasse” er støbt som gulv langs plankevejen. Men forinden var det organiske materiale en tur i bevaringsafdelingens frysecontainer for at sikre sig imod skadedyr i udstillingen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen,

det hele bliver blandet sammen

det hele bliver blandet sammen

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

Der er stadig en del arbejde med vikingebyen, inden vi kan åbne for gæster. Men vi tror på, at rummet får det rette udtryk og vil give gæsterne en fornemmelse af, at man går ind i en udstilling, der taler til mange sanser. I Aarhus Fortæller bliver man guidet gennem byens historie på en måde, som også gerne skal tale til fantasien. Og forhåbentlig sætter udstillingen tanker i gang om, hvordan byen har set ud og udviklet sig gennem de seneste 1000 år og hvilke mennesker, der har levet der.

IMG_4578 lysnet

Aarhus Fortæller er gjort mulig gennem en donation fra Sallingfondene og åbner 12. april 2017. Udstillingen er en af de største udstillingsprojekter, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017. Desuden er det første gang, der er lavet en stor samlet udstilling om Aarhus historie.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/11/16/historien-skal-opleves-med-foedderne-gulvene-i-aarhus-fortaeller/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller, artikel i Den Gamle By Årbog 2016:
http://www.dengamlebyaarbog.dk/article/view/25202

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/

På Stuegang i Aarhus – historien om byens hospitaler.

Ny, stor bog, der fortæller historien om Aarhus’ hospitaler, er udkommet i slutningen af november 2016. Læseren tages med fra de blot 20 senge på det lille hospital i midten af 1800-tallet og frem til i dag – og endda lidt ind i fremtiden.

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Foto: Hammerschmidt Foto

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen.
Foto: Hammerschmidt Foto

Aarhus Kommunehospital er det ældste hospital i Aarhus, der fortsat er i brug. Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Her var én overlæge, cirka 30 øvrige medarbejdere og i alt 160 sengepladser. Difteri, tyfus og tuberkulose var nogle af de hyppigst forekommende sygdomme på hospitalet sidst i 1800-tallet.

 Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958. Foto: Børge Venge

Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958.
Foto: Børge Venge.

Tuberkulose var i første halvdel af 1900-tallet en af de helt store dræbere – også i Aarhus. Mange folk boede i dårlige boliger, og smittespredningen var stor. Takket være en stor og systematisk indsats lykkedes det at få tuberkulosen bekæmpet. Billedet er fra 1958, og viser elever på Skovvangsskolen i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet.

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975. Foto: Hans Bølcho

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975.
Foto: Hans Bølcho

Hjertesygdomme blev i årene efter 2. Verdenskrig den helt store dræber. I takt med at velstanden steg, sneg også mageligheden sig ind på mange danskere. Flere fik bil, kontorarbejde og tv, og for mange førte det til en mere stillesiddende tilværelse. Samtidig nød mange både alkohol og røg, og livsstilen kom nu i fokus. I 1975 undersøgte overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen.

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne. Foto: Ukendt

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.
Foto: Ukendt.

Langt op i 1900-tallet var hospitalerne små verdener med en mandlig overlæge øverst i hierarkiet. Når lægen gik stuegang, fulgte det øvrige personale andægtigt med. Før lægens ankomst til den enkelte sengestue, havde sygeplejerskerne været der på forhånd for at anrette patienterne. Dynerne var blevet lagt pænt, og gardinerne var også blevet rettet til. Her er der stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014. Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014.
Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er her fotograferet i 2014. Første spadestik var i 2009, og efter planen er hele komplekset klar i 2019.

Forside på bogenBaggrunden for bogen er, at Aarhus Universitetshospital i de kommende år flytter under ét tag i Skejby. Det betyder, at de gamle hospitaler i Aarhus lukker. Men for ikke at deres lange historie skal glemmes kontaktede Aarhus Universitetshospital Den Gamle By. Man spurgte, om museet kunne være med til at sikre historien – at samle historien op. Det kunne Den Gamle By, og igennem knap tre år har museet haft historiker Doron Haahr ansat til at skrive bogen om hospitalernes historie. Bogen udkom i november 2016.

Du kan læse en anmeldelse af ”På Stuegang i Aarhus” her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE9169323/de-hvide-kitlers-parade/

Du kan læse mere om bogens forfatter, historiker Doron Haahr, her:

http://aarhushistorier.dk/om-doron

 

Historien skal opleves med fødderne. Gulvene i Aarhus Fortæller

Den 8. januar 2015 var en festdag for Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys kommende udstilling om Aarhus’ historie. Den dag blev den første genstand nemlig placeret i udstillingen. Det var det 32 tons tunge lokomotiv F694, som blev bygget i Aarhus i 1920, og som er den helt rette genstand til at fortælle om jernbanens, havnens og industriens betydning for Aarhus’ vækst frem til 2. verdenskrig.

Placering af lokomotiv

Der var rigtigt mange mennesker, som den januarmorgen kom og så lokomotivet blive hejst ned i det kommende udstillingsrum, men hvad få bemærkede var, at der allerede var placeret noget meget vigtigt for at understøtte formidlingen. F 964 blev nemlig placeret på to havneskinner fra Aarhus havn, som F694 i sin tid har kørt på.

Der var ingen tvivl om, at vi skulle have lige præcis denne type skinner, hvis de var mulige at skaffe. Det ville være det helt rigtige at placere et rangerlokomotiv som dette på, og skinnerne vil gennem fodsålerne give et ekstra aspekt til stemningen og formidlingen.

Historie gennem fødderne

Aarhus Fortæller åbner i påsken 2017, og i planlægningen af udstillingen er der blevet lagt stor vægt på rummets atmosfære og stemning. Det bliver en udstilling, der formidler gennem flere sanser og dermed også følesansen.

Det er ikke alle museumsgenstande, det bliver muligt at røre ved, men noget som alle besøgende kommer til at mærke og sanse, eller rette betræde, er gulvene i udstillingen. Udstillingen er delt op i en række afsnit, der formidler forskellige perioder fra vikingetiden og frem til i dag. Flere steder på denne kronologiske rejse gennem byens historie vil historien også blive formidlet gennem gulvene.

To typer gulve I afsnittet om industrialiseringen. Nærmest er der kakler som brugt I industribygninger og bagerst brosten og et originalt stykke kajkant fra Aarhus Havn.

To typer gulve i afsnittet om industrialiseringen. Det røde er kakler lig dem man finder i industribygninger, og bagerst ligger brosten og et originalt stykke kajkant fra Aarhus Havn.

Plankegulv, teglsten og brolægning

I afsnittet om vikingetiden skal gæsterne hurtigt få fornemmelsen af, at de er trådt tilbage i tiden. Derfor skal gæsterne på de første metre gennem udstillingen gå på en genskabt plankevej, som den kunne have set ud i en by for 1000 år siden.

Tømmersvend Lasse Ebbesen og overinspektør Martin Brandt Djupdræt ved en prøveoplægning af plankevejen.

Som inspiration til plankevejen har museets tømrer blandt andet set på de plankeveje der er lavet i Vikingecenteret i Ribe.

Som inspiration til plankevejen har museets tømrer blandt andet set på de plankeveje, der er rekonstrueret i Vikingecenteret i Ribe.

Med middelalderen kom kirken og stenbyggeriet, og derfor har vi opført et kirkerum i dette afsnit. Der bliver meget at kigge på, men formidlingen vil også automatisk ske gennem fødderne, når teglstenene i kirkegulvet betrædes.

Bispernes by, Aarhus Fortæller

Martin_gulv_02_Asger

Aarhus’ historie fra 1550 til 1850 formidles i afsnittet Købstadsfolk. Her træder den besøgende ind i en købstad og dermed naturligvis også ind på en pigstensbelægning.

Købstandsafsnittet under opbygning. Det vil blandt andet bestå af et bindingsværkhus, et panorama med en købstadsgade og brostensbelægning.

Købstadsafsnittet under opbygning. Det vil blandt andet bestå af et bindingsværkhus, et panoramabillede med en gade og pigstensbelægning.

Industriens gulve

Udstillingens næste afsnit, Vokseværk, fortæller om den voldsomme vækst fra 1850 og hundrede år frem, der radikalt ændrede Aarhus og byens selvforståelse. I dette afsnit vil gulvene også understøtte fortællingen. Under lokomotivet er der, som før nævnt, skinner, og ved området, der handler om havnen, er der en type brostensbelægning, som var typisk ved århundredeskiftet.

Martin_gulv_07_Asger

Afsnittet fortæller også om nogle af de industrier, der voksede frem i Aarhus i perioden. Det gøres i en scenografi inspireret af den tids stolte industribygninger som f.eks. Turbinehallen i Aarhus. Gulvet er derfor belagt med en type kakkel af den type, der blev brugt i industribygninger.

Martin_gulv_05_Asger

Også i udstillingens sidste afsnit, som handler om tiden efter 2. verdenskrig, vil der være forskellige typer gulve, men billederne af dem må I vente med at se.

I et senere indlæg her på bloggen vil vi fortæller om, hvordan Aarhus’ nyeste historie bliver formidlet i udstillingen.

For at vende tilbage til det første gulvelement, der blev lagt i Aarhus Fortæller – ja, så var vi mange, der var lettede, da lokomotivet helt præcist passede ned i skinnerne.

Aarhus Fortæller er gjort muligt gennem en donation fra Sallingfondene og åbner i april 2017. Udstillingen bliver en af de største udstillinger, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturby Aarhus 2017.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/

Murere fra Den Gamle By i gang med at lægge brostenene i afsnittet om Aarhus fra 1850 til 1950

Bjarne Andersen og Hans Bendix Weiss fra Den Gamle Bys murerafdeling i gang med at lægge brostenene i afsnittet om Aarhus fra 1850 til 1950