Jul i en krisetid – oliekrisen 1973

Prisstigningerne i kølvandet på krigen i Ukraine fylder lige nu meget i danskernes hverdag, og der er stor fokus på at spare på energien. Danskerne skruer ned for varmen, sætter vasken over om natten, når strømmen er billig og deler sparetips som aldrig før. Men faktisk er det ikke så længe siden, danskerne sidst var i en lignende situation. Under oliekrisen i 1973 skulle der også spares på energien, og det er hverken første gang danske skolebørn møder op til kolde klasseværelser, eller første gang vi har oplevet tyveri af brændsel på grund af prisstigninger. Her skal vi se nærmere på oliekrisen i 1973, og på hvordan danskerne i holdt jul midt i den.

I oktober 1973 udbrød Yom Kippur-krigen, hvor Syrien og Egypten angreb Israel. Krigen varede kun 18 dage, men udløste alligevel oliekrisen. Oliekrisen opstod, da de olieproducerende lande satte olieprisen op og olieproduktionen ned som modsvar på amerikansk og vestlig støtte til Israel. I Danmark fik oliekrisen stor betydning, da 90 procent af energiforbruget var baseret på olie. Alle måtte vænne sig til, at petroleum, olie og gas blev rationeret, at man ikke måtte køre bil om søndagen, at hastigheden på vejene skulle sættes ned, og at der blev færre afgange i den kollektive trafik.

Det var en ny tanke, at der skulle spares på energien, og det var nødvendigt, at danskerne også tog tråden op derhjemme. Danskerne gik derfor i gang med sænke temperaturen i stuerne og montere forsatsruder, og de nøjedes med at opvarme enkelte rum, tog koldere og kortere bade mv.

I starten gik man frivillighedens vej med henstillinger og spareråd. Men i november 1973 bekendtgjorde Handelsministeriet, at ingen måtte bruge elektricitet til lysskilte, facadebelysning og reklamebelysning, og at butikslokaler og vinduer ikke måtte være oplyste uden for åbningstid. Apoteker, banker og guldsmede var dog undtaget af hensyn til faren for indbrud. Samtidig blev udendørs julebelysning hos både private og erhvervsdrivende forbudt.

Handelsministeriets bekendtgørelse om brug af elektricitet til bl.a. julebelysning trådte i kraft 21. november 1973,

Overtrædelser af forbuddet kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil to år. 3. december kunne Horsens Folkeblad fortælle, at politiet i Horsens stadig oplevede butiksindehavere, der havde for meget lys tændt, og at politiet snart ville udskrive bøder, hvis forbuddet ikke blev overholdt.

Den manglende julebelysning betød, at julestemningen måtte finde andre veje. I Sønderborg, hvor der var julearrangementer i gaderne på søndagene før jul, blev folk trukket til med musik, balloner og en julemand, der uddelte godter til børnene. Gadeforeningen ”Strøget” udleverede stearinlys til beboerne i handelsgaderne og opfordrede dem til at sætte tændte lys i vinduerne de pågældende søndage – så der alligevel kom lidt julelys på strøget.

Juletræet kunne også hentes hjem med alternative transportmidler i december 1973. Foto venligst udlånt af Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. Fotograf Thomas Hald.

Andre steder blev der arrangeret juleoptog. I Grenå blev optoget ledsaget af lokale spejdere med fakler, mens julemanden kørte miljørigtigt i hestevogn. I København var der fortsat juletræ på Rådhuspladsen men uden lys. Også i Nørre Snede havde byens forretninger og pengeinstitutter arrangeret juleoptog som erstatning for den manglende juleudsmykning i byen. Optoget fandt sted på en af de bilfri søndage, så trafikken ikke blev generet. En nissefamilie uddelte godter og små gaver til børnene, som også kunne aflevere deres ønskeseddel til julemanden. Andre steder holdt man fast i granguirlanderne som pynt i gaderne, bare uden lys.

Borgere i Holbæk udfylder ansøgninger til kørselstilladelse på de bilfrie søndage tre dage før de trådte i kraft 25. november 1973. Lillejuleaften var dog undtaget for kørselsrestriktioner, så juletrafikken nemmere kunne afvikles. Foto venligst udlån af Holbæk Stadsarkiv. Fotograf Steen Rasmussen.

I Hammel sørgede Handelsstandsforeningen for fakler, som brugte spildolie, og Aarhuus Stiftstidende mente, at Hammel således kunne bryste sig af at være den eneste by i Danmark med julebelysning. Foreningen havde ansat to mand til at tænde og slukke de 250 lysstandere, så det var en stor opgave at sørge for den alternative julebelysning.

Også andre steder i samfundet slog kravet om energibesparelser igennem.

Århus Kommune henstillede i november til de kommunale skoler, at el- og varmeforbruget skulle skæres ned med 25 procent. Kommunen opfordrede bl.a. til at holde døre og vinduer lukkede, til at sænke temperaturen og til at tage keramikovne i formningslokalerne ud af brug. Også byens kommunale biblioteker var ramt af nedskæringer på grund af energikrisen, og flere filialer blev helt lukket hen over jul og nytår. På samme måde blev Ringsted Svømmehal lukket i weekenderne for at spare på energien til opvarmning af vandet. Skoleeleverne i Ringsted måtte både undvære badet efter idræts-undervisningen, og juleafslutningen på sidste skoledag, som blev aflyst for at spare opvarmning på den traditionelt meget korte skoledag før ferien.

Også i sportshaller blev der skruet ned for varmen. Halinspektøren i Nørre Snede Hallen sænkede temperaturen helt ned til 10-12 grader i starten af december. Horsens Folkeblad beskrev, hvordan det havde været helt ulideligt koldt i hallen ved et indefodboldstævne, hvor hverken spillere, dommere eller stævneledere kunne holde varmen. Da der samtidig var lukket for det varme vand, var det heller ikke muligt for spillerne at få varmen med et varmt bad efter kampene. Halinspektøren mente dog, at hallens brugere var klar over situationens alvor og fremhævede, hvor overbærende de var, så de løste den udfordrende kombination af en kold vinter og oliekrise med ekstra overtrækstøj.

Gåtur på Silkeborgvej i Herning på en bilfri søndag i vinteren 1973-1974. Foto venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Herning. På de bilfri søndage var der god tid til at være sammen med familien, og i Hjørring oplevede man endda en stigning i fødselstallet i september 1974 i kølvandet på oliekrisen. Et af de børn, der blev født var Oline. ”Havde vi ikke haft oliekrise, var hun ikke blevet født”, fortalte Olines mor i Vendsyssel Tidende. Avisen kunne også fortælle om en lignende stigning i Tyskland, men fødselstallene for hele Danmark viser ikke en særlig generation af ”oliekrisebørn”. I 1973 blev der født 72.416 børn, mens tallet var 71.762 i 1974. Tak til Historisk Arkiv Hjørring for lån af avisomtalen.

Også tyveri af brændsel var et stort tema i 1973. Avisen Sønderjyden Aktuelt skrev, at der blev stjålet petroleum ”som aldrig før”, og avisen kunne 22/11 fortælle om et frækt petroleumstyveri, der gik ud over to pensionister. Fru Sørensen på 80 år mistede 150 liter petroleum, og da hun på grund af dårligt hjerte ikke kunne tåle at fryse, var det en alvorlig situation. Hun fortalte i avisen ”Vi har ellers selv vist samfundssind bl.a. ved kun at brænde stearinlys om aftenen. Det luner også lidt. Vi bor i en gammel lejlighed, der snart skal saneres, og hvor der er skrækkeligt fodkoldt.” Fru Sørensen fik dog heldigvis hjælp til at holde varmen fra sin hjemmehjælp og den lokale brændselssælger.

Brændselstyvene fandt også vej til de mange udendørs olietanke, da prisen for 1.000 liter fyringsolie blev næsten fordoblet – fra 690 kr. til 1.330 kr.

Når det gjaldt de bilfri søndage accepterede langt de fleste vilkårene, og i Tjørring ved Herning blev den lokale grundejerforening inspireret af situationen og inviterede medlemmerne til fælles spadseretur ad de snedækkede, billøse veje.  Hele 100 børn og voksne mødte op til arrangementet. Personer med kritiske funktioner og enkelte erhvervsdrivende kunne få tilladelse til at bruge bilen erhvervsmæssigt, men måtte ikke bruge bilen til familiebesøg eller andet. Horsens Folkeblad fortalte, at folk, der ønskede køretilladelse, ikke altid havde de bedste argumenter. En af dem var en landmand, som ønskede tilladelse til at køre en orne til bedækning. ”Den kan kun om søndagen” hævdede han – og fik afslag. Også et brudepar, der søgte om tilladelse til at tage bilen med på bryllupsrejse i Jylland, og en mand der påstod, at han ville blive gjort arveløs, hvis han ikke hentede sine forældre ved Billund Lufthavn fik ifølge avisen Sønderjyden Aktuelt afslag på en særlig køretilladelse. Der blev dog også givet dispensation til kørsel, f.eks. fik to billister fra Horsens lov til at køre ud i forbindelse med et dødsfald. Efter den anden bilfri søndag 2. december kunne Horsens Folkeblad fortælle, at 20 personer blev noteret for søndagskørsel, efter at de ”med overlæg tog chancen for at hente morgenbrød”.

Mariane og Niemann Larsen, der her ses sammen med deres tre børn, fejrede sølvbryllupsfest søndag d. 2. december. Dagen var en af de bilfri søndage, og gæsterne måtte derfor gå eller køre i taxa til morgensangen. Til selve festen, der blev holdt i et forsamlingshus, var der sørget for buskørsel, så mærkedagen blev fejret trods de udfordringer, som oliekrisen foranledigede. Foto venligst udlånt af Gærum Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Under oliekrisen skortede det ikke på spareråd fra kommunale værker og energiselskaber rundt om i landet. I en avisannonce havde Århus Kommunale Værker f.eks. gode råd til at spare på varmen med godt humør – og opfordrede til et kondiprogram eller en svingom. Som der stod i annoncen ”De behøver ikke at spare på Deres egen energi – kun på den De køber.” Andre gode råd handlede om altid at koge i den mindste gryde, at sænke temperaturen og at opvarme færre rum, kun at koge det vand man skulle bruge, at tætne vinduerne, at lave en hel kande kaffe ad gangen og hælde den på termokande samt at nøjes med at vaske op en gang om dagen. Også Handelsministeriets Energi-Spareudvalg annoncerede med gode råd under sloganet ”Nu skruer Danmark ned for blusset”. Et af dem handlede om at lukke dørene og undgå træk mellem uopvarmede og opvarmede rum. Et andet lød: ”Hvis De fryser, når termometret står under 21 grader, skulle De tage et par ture på trappen. Eller en løbetur. Brug benene, til de bliver forpustet. Men hold op, før De bliver svedt.”

Og danskerne gik i gang. De monterede forsatsruder, skruede ned for varmen, tog korte brusebade i stedet for karbade, satte tykke gardiner op, der kunne tage trækket fra vinduerne mv. 21. december kunne Århus Stiftstidende fortælle, at århusianerne havde været så dygtige til at spare på gassen, at gastrykket kunne sættes op mellem kl. 12 og kl. 18 juleaftensdag, så julestegene kunne blive klar i rette tid.

Samlet set betød energisparetiltagene, at energiforbruget i 1974 var 10 procent lavere end i 1973. 19. februar 1974 var olieforsyningen tilbage på det tidligere niveau, og restriktionerne kunne løftes. Den sidste bilfri søndag var 19. februar 1974. I julen 1974 var julebelysningen tilbage på tidligere niveau.

Også i Den Gamle By har vi i år taget konsekvensen af energikrisen. Derfor bliver julebelysningen i år først tændt, når mørket falder på. På den måde kan gæsterne stadig nyde julelysene, når det bliver mørkt, og vi er med til at skære ned på energiforbruget.