Apostlenes heste

Nisse bruger apostlenes heste for at udbringe julepakker. Postkort stemplet 1912

Nisse bruger apostlenes heste for at udbringe julepakker. Postkort stemplet 1912

I de fleste danske hjem er der ved juletid som regel nisser overalt. De er oppe og nede, ude og inde. De sidder deroppe på bogreolen, eller står derude i haven. Og når en nisse endelig skal bevæge sig, bruger nissen apostlenes heste. Nisser går. Det ved vi jo alle sammen. Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Her kommer en række øjebliksbilleder, der viser, at nisser så sandelig bruger alle kneb for at komme frem.

På ryggen af en gris er nissen her på vej hjem med et juletræ. Postkort stemplet 1928

På ryggen af en gris er nissen her på vej hjem med et juletræ. Postkort stemplet 1928

Man kan ikke være i tvivl om nationaliteten af denne nisse, der rider på en gås. Postkort stemplet 1914

Man kan ikke være i tvivl om nationaliteten af denne nisse, der rider på en gås. Postkort stemplet 1914

Fire nisser på hundens ryg var åbenbart en nisse for meget. Postkort stemplet 1910

Fire nisser på hundens ryg var åbenbart en nisse for meget. Postkort stemplet 1910

Når der hverken er gris eller gås eller hund i nærheden. Ustemplet postkort fra ca. 1920

Når der hverken er gris eller gås eller hund i nærheden. Ustemplet postkort fra ca. 1920

En ældre nisse har taget et par skøjter i anvendelse. Postkort stemplet 1907

En ældre nisse har taget et par skøjter i anvendelse. Postkort stemplet 1907

Endnu et transportmiddel, som nisser kan finde på at anvende. Postkort stemplet 1936

Endnu et transportmiddel, som nisser kan finde på at anvende. Postkort stemplet 1936

En genstridigt æsel vil bare ikke længere. Postkort stemplet 1912

En genstridigt æsel vil bare ikke længere. Postkort stemplet 1912

Når et par juletræer skal fragtes ud til kunderne. Postkort stemplet 1954

Når et par juletræer skal fragtes ud til kunderne. Postkort stemplet 1954

Her er et nissepar, der skal skynde sig. Postkort stemplet 1931

Her er et nissepar, der skal skynde sig. Postkort stemplet 1931

Hele nissefamilien er på udflugt i familiens nye automobil. Postkort stemplet 1911

Hele nissefamilien er på udflugt i familiens nye automobil. Postkort stemplet 1911

Er man ikke den lykkelige ejer af et automobil, må man jo tage omnibussen. Postkort stemplet 1913

Er man ikke den lykkelige ejer af et automobil, må man jo tage omnibussen. Postkort stemplet 1913

Man kan jo også benytte jernbanen. Postkort stemplet 1955

Man kan jo også benytte jernbanen. Postkort stemplet 1955

Skal man rejse mellem landsdelene, er færgen også en mulighed. Postkort stemplet 1913

Skal man rejse mellem landsdelene, er færgen også en mulighed. Postkort stemplet 1913

En modig nisse i en fantastisk maskine. Postkort stemplet 1912

En modig nisse i en fantastisk maskine. Postkort stemplet 1912

I krigsårene hændte det af og til, at flyvemaskiner af den ene eller den anden årsag ikke længere kunne holde sig i luften. Så var en faldskærm en højst nyttig ting at have med. Postkort stemplet 1943

I krigsårene hændte det af og til, at flyvemaskiner af den ene eller den anden årsag ikke længere kunne holde sig i luften. Så var en faldskærm en højst nyttig ting at have med. Postkort stemplet 1943

Når alt kommer til alt, viser de ovenstående eksempler tydeligt, at nisser forstår at følge med tiden.

Børnenes Julehus

Tirsdag den 1. december! Så er det da langt om længe blevet tid til at lukke den første låge i årets julekalender op.

Den julekalender, som jeg har fundet frem til i dag, er en herlig tredimensionel julekalender ved navn Børnenes Julehus.

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge 24

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge nummer 24

Kalenderen er formet som et rektangulært hus med saddeltag. De oplukkelige låger er anbragt rundt omkring på huset, så de dækker både vinduer, døre og altandøre. To nisser arbejder med indpakkede gaver. Ved fordøren står en smilende julemand i det traditionelle kostume med en stor, brun gavesæk. Størrelsen på kalenderen er ca. 25,5 x 17 x 13,5 cm.

Bagsiden med travle nisser

Bagsiden med travle nisser

Indvendigt er der klæbet tyndt, hvidt papir med de farvestrålende tegninger, der åbenbarer sig dag for dag, efterhånden som man nærmer sig den store aften. Den ene af museets to udgaver af Børnenes Julehus viser utvetydigt, at der indvendigt i huset har været anbragt et lille, levende lys. Lysskæret igennem de tynde, kolorerede små tegninger må have givet en ganske vidunderlig stemningsskabende, men sikkert ikke helt ufarlig effekt.

Snedækkede tage kan være glatte

Snedækkede tage kan være glatte. Foroven ses de to metalklemmer, der holder taget samlet

Julekalenderen er ganske anonym. Der er intet firmamærke. Bladrer man imidlertid igennem tidsskriftet Heimdal, udgivet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København, så finder man snart denne julekalender både afbilledet og omtalt.

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

I Heimdal Posten 1940 får kalenderen følgende ord med på vejen: Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus… Børnenes Julehus blev udsolgt paa et altfor tidligt Tidspunkt sidste Aar. Vi har derfor trykt et nyt Oplag, hvoraf vi nu kan ekspedere indkomne Ordrer… Børnenes Julehus maaler 25½ cm i Længden, er 17cm højt og 13½ cm bredt. Nr. 3206. Pris pr. Ekspl. Kr. 1,50 – 33 1/3 % og 11/10.

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

I samme tidsskrift årgang 1941 står: Desuden har vi – opmuntret af tidligere Aars Sukces – trykt BØRNENES JULESKIB og BØRNENES JULEHUS i nyt Oplag. – Vi haaber derfor i Aar at kunne tilfredsstille Efterspørgslen efter disse populære Julekalendere. Prisen var i 1941 den samme som i 1940.

En af gavlene til Børnenes Julehus

En af gavlene til Børnenes Julehus

Kalenderen Børnenes Julehus blev, igen ifølge Heimdal Posten, også genoptrykt til julen 1945, hvor prisen dog var steget til 1,75 kr.

Alt i alt kan Børnenes Julehus tidligst dateres til 1939. Man kan kun tolke 1940-teksten Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus som et bevis på, at Børnenes Julehus var årets kalender i 1939. Efter 1945 nævnes julekalenderen ikke mere i firmaets tidsskrift. Bevarede kalendere må altså være fremstillet i årene 1939-45.

Første december - og dagens låge er åbnet

Første december – og dagens låge er åbnet

Og hvad skjuler der sig så bag den første låge? En underskøn koloreret tegning af en dreng, der er i fuld gang med at samle Børnenes Julehus, mens mor og søster nøje følger med. At dømme ud fra det halvcirkulære vindue over døren ser drengen dog godt nok mere ud til at være ved at pille ved låge nummer 24!

Drengen piller ved låge 24 - og det har vi så sandelig da også gjort

Låge nummer 24? Dén har vi så sandelig da også pillet ved!

Er julen udansk?

 

Den danske jul anno 1895

For et par år siden bragte Information en opsigtsvækkende nyhed. Julen er udansk, hed det i avisen 12. december 2011. Nyheden løb landet rundt.

I dag er der kun seks måneder til juleaften. Det må således være på tide at få sat et par ting om den danske jul på plads.

Når et dagblad udbeder sig en liste over de af vore juletraditioner, som har en udenlandsk oprindelse, og selvsamme dagblad herefter anvender materialet til en artikel, der får overskriften Julen er udansk, ja så ved man hverken, om man skal le eller græde.

Det er ganske rigtigt, at mange af vore elskede danske juletraditioner – som så mange andre kulturtraditioner, der omgiver os fra vugge til grav – har deres rod og baggrund i udlandet. Vi har taget de udenlandske traditioner til os, vi har omformet dem og tilpasset dem til danske forhold. Med tiden er de blevet til danske traditioner. Det samme er sket med for eksempel fastelavn og Luciaoptog – og om nogle år vil både Valentines Day og Halloween føles som danske traditioner.

At julen skulle være udansk, er rendyrket sludder! Må jeg have lov at spørge? Hvad er en dansk jul uden flettede julehjerter, julenisser, julefrokoster, risengrød, julemærker, Højt fra træets grønne top, dansen om juletræet, Peters jul, kravlenisser, sukkerbrunede kartofler, juleplatter, rødkål, kalenderlys, ris á l’amande og juleskeer? Nej, vel?

Intet forstandigt menneske kan vel i ramme alvor tvivle på, at julen er så dansk, som den kan blive. Når det er sagt, kan man jo altid efterfølgende spørge sig selv: Hvad definerer så egentligt den danske jul? Er det sammenblandingen af de udenlandske og de danske traditioner? Eller er det i virkeligheden den sociale aktivitet familierne imellem?