Besættelsesmuseet udgiver en avis! – Nye undervisningsmaterialer på vej

En vigtig ambition med det nye Besættelsesmuseum er at få historien ud til de yngre generationer. Sideløbende med udstillingsarbejdet har Besættelsesmuseet derfor også udviklet helt nyt undervisningsmateriale om besættelsen i tre forskellige formater for grundskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne. Projektmedarbejder Maria Juul Pedersen har været ankerperson for udviklingsarbejdet.

Besættelsesmuseets nye avis består af udvalgte artikler fra perioden 1939-1945.

Ny avis med artikler fra besættelsesårene

Et af elementerne i materialet består af en nytrykt avis med nyheder fra Aarhus, Danmark og verden i perioden 1939-1945. Inspirationen kommer fra to aviser fra 1927 og 1974, som Den Gamle By tidligere har udgivet i tilknytning til museets to 1900-tals bykvarterer.

Besættelsesmuseets avis er på tilsvarende måde sammensat af artikler, reklamer og annoncer fra perioden 1939-45. Forsiden omhandler krigsudbruddet, hvert af de følgende opslag omhandler et af de fem besættelsesår, og bagsiden omhandler retsopgøret efter besættelsen. Indholdet i avisen er fra den aarhusianske, socialdemokratiske avis Demokraten, der udkom fra 1884 til 1974. I tilknytning til avisen er der udarbejdet arbejdsspørgsmål, som eleverne kan besvare på baggrund af avisen. For at kunne bruge avisen i undervisningssammenhæng, har det været nødvendigt at tilføje datoer og årstal ved hver artikel, men det er gjort i tråd med det gamle layout fra 1940’erne.

Fokusgruppe af lærere har bidraget

For at gøre undervisningsmaterialet bedst muligt, har vi med Maria som tovholder samarbejdet med en gruppe af historielærere fra både grundskolen og gymnasiet:

”Deres hjælp har været uvurderlig, fordi vi på den måde har kunnet tilpasse materialet til virkeligheden ude på skolerne og kravene i de bekendtgørelser, som lærernes undervisning skal kunne indfri. Fx står arbejdet med historiske kilder, kildekritik og historiebrug centralt i kravene til historieundervisning både i grundskole og gymnasiet. Her er avisartikler helt oplagte, da eleverne selv skal finde svarene, fortolke det, der står i avisen og afdække ændringer i avisens måde at beskrive begivenhederne på over tid. Lærerne har også kunnet give os en pejling på elevernes faglige niveau på de forskellige trin.”

Avisformatet er desuden en god måde at give eleverne et basalt kronologisk overblik over de store linjer i perioden. Mange børn og unge har nemlig ingen eller kun begrænset forhåndsviden om emnet.

Hverdagen under besættelsen

Eksempler på varemangel.

Noget af det sjoveste ved at finde artiklerne til avisen, har for Maria været at kunne komme helt tæt på aarhusianernes hverdag og de ændringer besættelsen medførte:

”For eksempel er det karakteristisk, hvordan situationen med mangel på dagligdags fornødenheder efterhånden kom til udtryk i avisen i takt med, at varemanglen tiltog. For eksempel begyndte producenter af skindvarer at eksperimentere med helt nye skindtyper. Efterspørgslen på kaniner steg betydeligt, da både skindet og kødet kunne udnyttes. Det måtte tilmed indskærpes i avisen, at kun herreløse katte, og altså ikke katte holdt som kældedyr, måtte indfanges.”

Også manglen på tobak gjorde mange desperate: “Vi har fundet en annonce, hvor en radiohandler simpelt hen tilbyder en radio i bytte for cigaretter.”

Nogle gange må man også prøve at læse mellem linjerne i den officielle fremstilling af begivenhederne, for at forstå, hvad der i virkeligheden foregik:

“Det er en indsigt, som kan give eleverne bedre forståelse både for undertrykkelsen under besættelsen og for den undertrykkelse, der foregår i forskellige lande i nutiden. For eksempel er en så vigtig begivenhed som augustoprøret i 1943 stort set ikke nævnt på grund af pressecensuren.”

Pga. pressecensuren var der mange emner, medierne ikke kunne skrive kritisk om, deriblandt forbuddet mod kommunister.

Et andet eksempel på pressecensuren er en artikel om vedtagelsen af kommunistloven i august 1941, der gjorde det ulovligt at være kommunist. For at undgå kritiske røster forbød tyskerne, at nyheden blev omtalt. Så bortset fra den neutrale overskrift og billedtekst, der faktuelt formidler selve nyheden, er hele artiklens indhold en stærkt hånende nedgørelse af den danske nazist Frits Clausen, tilsyneladende uden nogen som helst sammenhæng med den egentlige nyhed i overskriften.

Testklasser har prøvet materialet af

Alle tre formater af undervisningsmaterialer er blevet testet af en håndfuld testklasser. Her testes avisen af 9. kl. på Lisbjerg Skole.

For at finde ud af, hvordan avisen fungerede i praksis, og om den kunne engagere og motivere eleverne, har flere lærere tilbudt at teste den i undervisningen i deres egne klasser med Den Gamle Bys og Besættelsesmuseets medarbejdere som gæstelærere og ”fluer på væggen”. Det har ifølge Maria været meget lærerigt:

”At få fornemmelse for, hvordan materialet konkret bruges i en undervisningssituation har været guld værd. Det var virkelig dejligt se eleverne engagere sig og fordybe sig i avisen. Vi blev bekræftet i, at selve det gammeldags analoge format, som en avis jo er, var med til at styrke elevernes evne til at forestille sig, hvordan det må have været dengang. Og det gav dem også en klar fornemmelse af, at det var virkelige artikler, som engang var blevet trykt og udgivet. De fremhævede specifikt, at det netop var en fordel, at avisen ikke var digital. Nogle af arbejdsspørgsmålene har vi til gengæld justeret en del til efter elevernes tilbagemeldinger, ligesom vi også er endt med færre spørgsmål, end vi begyndte med, så eleverne bedre kan nå i dybden med deres refleksioner.”

Dilemmaspillet testes af 2. g. på Aarhus Katedralskole.

Dilemmaspil og kildesæt 

Ud over avisen er yderligere to formater af undervisningsmateriale udviklet, nemlig et dilemmaspil og et antal kildesæt. Begge dele er afledte resultater af det store researcharbejde, som er gjort undervejs for at skabe indholdet i udstillingen.

Legitimationskort for et antal fiktive personer danner i udstillingen udgangspunkt for, at gæsterne kan tage stilling til virkelige dilemmaer fra besættelsestiden. Nogle af personhistorierne benyttes samtidig til et dilemmaspil.

Dilemmaspillet baserer sig på et udstillingselement, hvor man med udgangspunkt i et legitimationskort følger en fiktiv person i besættelsestidens Aarhus. Personen bliver undervejs stillet over for nogle ganske svære dilemmaer, som virkelige personer har stået i, og man får som museumsgæst mulighed for at vælge, hvad man selv ville have gjort i samme situation. Nogle af disse personhistorier fra udstillingen og deres dilemmaer er siden omdannet til et kortspil, der kan bruges både i historieundervisningen på skolerne og i helt almindelige familier med hang til historie.

Kildesættene er sammensat af mange af de historiske kilder, som ligger til grund for hele udstillingens indhold. Det kan fx være avisartikler, bekendtgørelser fra værnemagten, propagandaplakater, dagbøger, erindringer, fotos, afhøringsrapporter, retsdokumenter og meget andet. Og ligesom til avisen er der udarbejdet arbejdsspørgsmål til hvert kildesæt.

Også til dilemmaspillet og kildesættene har både lærere og elever bidraget med anbefalinger, idéer, konkret test af materialet i undervisningen og efterfølgende evaluering.

Undervisningsforløb – på museet og ude på skolerne

De tre former for undervisningsmateriale kan både benyttes sammenhængende i ét forløb eller enkeltvis. På den måde vil det være meget fleksibelt for lærerne at tilrettelægge undervisningen om besættelsen.

Undervisningsmaterialerne kan også benyttes både med og uden et besøg på Besættelsesmuseet. Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis alle klasser kunne komme ind og få en rundvisning på museet. Men i virkelighedens verden vil mange skoler, især de, der ligger et stykke væk, ikke kunne nå at tage turen frem og tilbage på en dag. Dem kommer vi i stedet til at kunne nå med undervisningsmaterialet.

Både udstillingen og undervisningsmaterialet er støttet af Nordea-Fonden.