Julegrisens sidste grynt

Den 22. november 2018 af

Det er ikke rart at være en gris. På landsplan blev der i Danmark i hele året 2017 slagtet omkring 17,3 mio. grise. I mere end 1000 år har vi her i Danmark hver eneste jul med slet skjult fryd svælget i alle de lækkerier, der kan tillaves af en slagtet julegris.

Jo mere sul på kroppen, jo bedre var det. Postkort stemplet 1916, tegner Henrik Larsen

Jo mere sul på kroppen, desto bedre. Postkort stemplet 1916.

Når familien Danmark bænker sig omkring det veldækkede bord i juledagene, behøver forberedelserne ikke at have stået på igennem lang tid. Julen er nemlig blevet outsourcet! De forskellige indkøb, der er nødvendige til det traditionelle julebord, kan man nu om stunder ret beset foretage i løbet af én eneste formiddag. Det lokale supermarked er nemlig leveringsdygtig i alle former for mad- og drikkevarer, som vi kræver til denne årets mest specielle højtid. Hvor noget er færdiglavet, skal andet blot pakkes ud og varmes eller blandes eller skæres. Og vi nyder det hele!

Det gælder om at holde godt fast i julegrisen, når først den er indfanget. Postkort stemplet 1913, tegner Helga Tesch

Julegrisens indfanges. Postkort stemplet 1913

For et par hundrede år siden tog forberedelserne noget længere tid, men da var situationen også en ganske anden. Supermarkedet var der ikke, og næsten alle mad- og drikkevarer blev tilberedt inden for hjemmets fire vægge.

Julegrisens sidste gåtur. Postkort stemplet 1925

Om efteråret blev der indsamlet korn, nødder, bær, ærter og frugter. Alt blev gemt på loftet til julehøjtiden – og resten af vinteren. Æbler og pærer blev tørret, tranebær og tyttebær syltede, nødder indsamlet fra have og hegn, og fisk saltet eller røget. Det var vigtigt at få forrådslagrene fyldt så meget op som muligt. På samme tid indsamlede man kvas og brænde, så der var noget til både køkken og stue.

Nissen har allerede fået lavet en kødpølse. Postkort stemplet 1914, usigneret

Denne julegris har resigneret, mens nissen stolt bærer en kødpølse. Postkort stemplet 1914

De sidste par måneder inden jul var en travl tid. Alt skulle være parat til den store højtid, men som nævnt også til resten af vinteren.

Julegrisens slagtes. Illustreret Tidende

November måned blev tidligere kaldt Slagtemåneden. Man slagtede ganske enkelt de husdyr, som man alligevel ikke havde tilstrækkeligt med foder til vinteren over.

At slagte og tilberede kødet fra både julegrisen og julekoen var tidkrævende. Man sørgede altid for ikke at slagte på samme dag som naboen, da nabokonerne ofte hjalp hinanden med både udskæring og tilberedning.

Så er der serveret! Postkort stemplet 1912

Overalt herskede der travlhed. Som regel fik man slagteren til at stå for selve slagtningen. Sulekarrene blev renskuret, mængder af vand blev kogt for at skolde grisen samt rense tarmene og mavesækken. Blodet skulle røres flittigt. Der skulle laves både pølser og blodpølser. Mange kødvarer skulle røges, saltes eller tørres for at kunne holde sig vinteren over. Medisterpølsen blev nedsmeltet i fedt eller henkogt.

Varsomhed var påkrævet, ellers kunne man komme grueligt galt af sted. Helt galt gik det i landsbyen Brabrand om aftenen den 3. december 1849. Mens folkene efter endt slagtning sad i stuen og nød lidt øl og lidt brændevin, stod den store gryde ude i bryggerset. Flom og talg sydede lystigt i gryden, men ak!, der gik ild i grydens indhold. Ilden bredte sig og hærgede landsbyen. Hele syv gårde, tre boelssteder og 13 huse nedbrændte, og hele 24 familier blev husvilde. Kun tre våningshuse og et udhus undgik flammernes rasen.

Denne gris undgik massakren og synes meget tilfreds med situationen. Postkort stemplet 1953, tegner HCP

Denne gris undgik massakren og nyder livet i godt selskab. Postkort stemplet 1953

Når man var færdig, holdt man ofte pølsegilde, hvor en del af det ferske kød blev spist. Forude ventede vinteren, der både kunne blive lang og kold. Fadeburet skulle være fyldt. Det allerbedste kød blev taget fra til julehøjtiden. Det allerbedste var ensbetydende med det fedeste.

Juleaftensdag gjorde man rent ude og inde, og til sidst gjorde man sig selv ren. Og så gik man ellers i gang med sulebordets lækkerier. De kommende dage udførte man kun det arbejde, der var strengt nødvendigt, for eksempel at malke køerne. Ellers blev man helst inden døre, hvor alle nød resultatet af anstrengelser i køkken, bryggers og bagers.

Marcipanform fra 1920’erne fra Chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus

Der kan ikke herske tvivl om, at november og december er de farligste måneder for enhver gris. Lykkelig var den gris, der undgik at blive lavet til pølser og sylte, frikadeller og steg!

Tre lykkelige grise på vej mod nye eventyr. Postkort stemplet 1909

Christmasworld 2018

Den 18. november 2018 af

Hvis man synes, at man godt kunne bruge lidt mere julepynt til hjemmet eller til træet, kan det i januar måned være en god ide at tage en smuttur til Frankurt am Main. Hvert år i januar måned afholder man her i byen verdens største jule-messe, Christmasworld. I januar 2018 viste 1.048 udstillere fra 43 forskellige lande deres ypperste varer frem.

Jeg besøgte med tre kolleger messen i januar. Vi var taget afsted for at købe især glaspynt til Den Gamle Bys julebutik. Her er i sandhed alt, hvad hjertet kan begære af juleting, hvad enten man drømmer om at udsmykke træet, hjemmet, indkøbscentret, hotellet eller hele byen.

Vi havde på forhånd udset os visse leverandører, hvor vi bare måtte se deres udvalg. Det gjorde det hele lidt lettere. Med 1.048 udstillere kunne vi ellers have vandret messehallerne rundt i dagevis.

Til vor julebutik skulle der findes nogle gode og gedigne trævarer. Dem fandt vi hos J. Volkmar Stöber fra Wuppertal, Schweden Produkte fra Nürnberg og Breitner Kunstgewerbe fra Pfaffenhofen. Både Stöber og Breitner havde desuden rigtig fine ting lavet af papir og halm.

Udvalget af lækre ting og sager er ganske overvældende

Udvalget var ganske overvældende

Flere leverandører havde udstillet de meget fine ting af glas til brug på juletræet. Her var vitterligt nok at vælge imellem. Vort valg faldt dog på leverandørerne Anva fra München, Inge’s Christmas Decor fra Neustadt bei Coburg, Nostalgie-Christbaumschmuck fra Weimar og Glasbläserei Thüringer Weihnacht fra Neuhaus am Rennweg.

Et fællestræk for disse leverandører er, at deres glaspynt alle er lavet ud fra gamle forme og ved brug af hævdvundne fremstillingsprincipper. Kort og godt: Efter de gamle håndværkstraditioner. Fra disse leverandører blev der indkøbt omkring 17.000 stykker julepynt. De er alle at finde i julebutikken på Torvet i Den Gamle By.

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Se i øvrigt også blogindlægget fra Berit Guldmann Andersen om messen i Frankfurt am Main og vore indkøb: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/05/16/jeg-glaeder-mig-i-denne-tid-nu-falder-julesneen-hvid-saa-ved-jeg-julen-kommer/

Herunder er et par billeder fra det store udvalg.

Glaspynt fra Anva

Halmpynt fra Breitner

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Inge’s Christmas Decor

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Christmasworld 2018. At slippe en juleinspektør løs blandt 1.048 udstillere af alt godt til julen er som at slippe en lænkehund løs i en pølsebutik!

Julen er over os

Den 17. november 2018 af

Så er julen atter over os. I dag slår Den Gamle By dørene op til den traditionsrige julekavalkade, der viser, hvordan vi danskere har fejret jul de sidste 350 år.

Der er pyntet op mere end 60 forskellige steder, både indendørs og udendørs i byen. Julekavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. De enkelte udstillinger i museumsbyens huse er udformet som små øjebliksbilleder, hvor tiden er sat i stå, og vi, som tilskuere, træder direkte ind midt i juleforberedelserne, under festen, eller når beboerne netop er gået i seng. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Julen i Den Gamle By er mange andre ting end blot den historiske jul. Der er boder og butikker og spisesteder, hvis man trænger til lidt vådt eller tørt, koldt eller varmt. Der er husflid og underholdning og Levende Museum. Der er juleskattejagt og kapervogne og meget meget mere.

Vi har bestræbt os på at gøre julen i Den Gamle By til en total-oplevelse for både store og små. Jeg håber, det er lykkedes.

Den danske jul er omgivet af en lang række traditioner. Nogle lige så gamle som julen selv, andre har kun ganske få år på bagen.

Det ligger dybt i mange danskere, at vi elsker vore traditioner. Ikke bare ved juletid, men rent ud sagt hele året rundt. Lad mig blot nævne traditioner som familiens påskefrokost, Skt. Hans bålet, Mortensaften og nytårsaften. Selv folk, der absolut ikke bryder sig om julens traditioner, er meget traditionsbundne i deres afvisning af julen. For dem er det blevet en tradition at takke nej tak til den danske juletradition.

Julen 2018 starter for alvor i dag. Det er mit håb, at masser af juleglade gæster vil besøge Den Gamle By i de kommende 6 uger. Mange vil komme for at se de traditionelle historiske juleudstillinger, hvor andre vil slentre rundt i de små hyggelige gader, nyde en kop varm gløgg og et par æbleskiver. Nogle vil tage en smuttur forbi for at købe et par julegaver i Museumsbutikken eller i Julebutikken, hvor andre vil tage hele turen rundt.

Julen i Den Gamle By er blevet en fast tradition for mange. Det kan være farligt at ændre på traditioner, men vi har dog gjort det hist og her. Vi har prøvet på at ændre noget undervejs. Nej, ændre er nok et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. Vi har prøvet på at forbedre mange ting. Vi spørger hele tiden os selv: Hvad kan vi gøre bedre, hvordan kan vi udvikle julens gang i Den Gamle By, hvordan sikrer vi os, at et besøg på museet bliver en rigtig god oplevelse for alle generationer?

Traditioner betyder på et eller andet plan, at vi ærer vore forgængere ved at prøve at efterligne dem. Traditioner betyder kort sagt ikke, at de levende er døde, men at de døde er levende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for julen. Hvis hele december står i julens tegn, betyder det, at en tolvtedel af året går med julerier. Når man, som jeg, har rundet de 60 år, er det ensbetydende med, at jeg har brugt mere end 5 hele år af mit liv på at jule!

Julen er også ensbetydende med nisser. Og der er nisser her i Den Gamle By. De kan af og til være svære at få øje på. Men de er her. De fleste af os ved det jo godt: Selvfølgelig findes der nisser!

Lad mig sige det helt klart til alle børn og barnlige sjæle: I gør klogt i at tro på nisser. Forfatteren til sangen Juletræet med sin pynt sagde nemlig engang: Den, der ikke tror på nissen, han er gammelklog og vissen.

Tak for året 2017

Den 6. januar 2018 af

Så er det atter blevet 6. januar. Helligtrekongers dag, der markerer den traditionelle afslutning på julen. Det går nu mod lysere tider. Julen var før i tiden også en lysets fest, hvor man fejrede, at mørket var på vej bort, og lysere tider ventede forude. Her i den mørke januar måned er der noget ganske behageligt, ja ligefrem livsbekræftende, ved at drømme om det kommende forår, hvor alt atter grønnes og vækkes til live.

Julen 2017 er forbi. Det er hermed blevet tid til at gøre status. Det har været en ganske glimrende jul. Vi har i Den Gamle By bestræbt os på at gøre det til en så god helhedsoplevelse som muligt at besøge museet i juleperioden. Jeg håber, det er lykkedes.

Julen i Den Gamle By er blevet en fast tradition for mange. Det kan være farligt at ændre på traditioner, men vi har dog gjort det hist og her. Vi har prøvet på at ændre noget undervejs. Nej, ændre er nok et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. Vi har prøvet på at forbedre mange ting. Som tiderne er, kan man kun dårligt tillade sig at hvile på laurbærerne. Derfor spørger vi hele tiden os selv: Hvad kan vi gøre bedre, hvordan kan vi udvikle julens gang i Den Gamle By, hvordan sikrer vi os, at et besøg på museet bliver en rigtig god oplevelse for alle generationer?

Julen 2017 er slut. Siden julesæsonen startede lørdag den 18. november har i tusindvis af gæster lagt vejen forbi Den Gamle By. Det kan der være mange grunde til. Mange kommer for at se de traditionelle historiske juleudstillinger, hvor andre lægger deres vej forbi for at slentre rundt i de små hyggelige gader, nyde en kop varm gløgg og et par æbleskiver. Nogle har været en smuttur forbi for at indkøbe et par julegaver i Museumsbutikken eller i Julebutikken, hvor andre har været hele paletten rundt.

Uanset hvad der driver folk, er det mit håb, at besøget var ’hele turen’ værd. En stor og varm tak af hele mit hjerte til hver og en af vore gæster.

Juleinspektøren takker pænt for det svundne år…

Et godt og lykkebringende nytår

Den 31. december 2017 af

Traditioner kommer, traditioner forsvinder.

En af de traditioner, som man nu kun sjældent møder, er det traditionelle nytårspostkort. Postkort med nytårshilsener havde deres storhedstid i Danmark i første halvdel af 1900-tallet.

I dag er denne tradition så godt som uddød. Det kan der være flere årsager til. Hvis man i det hele taget i dag skriver julepostkort til familie og venner, indeholder julepostkortet også ofte et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Ydermere er det blevet langt hurtigere og lettere og billigere at sende en mail eller en sms med ønsket om et godt nytår. Prisen på postkort, og især da deres korrekte frankering, spiller så afgjort en vigtig rolle i denne udvikling – eller skulle man snarere sige afvikling.

Herunder kommer et lille udpluk af Den Gamle Bys samling af nytårskort.

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31.12.1910

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31. december 1910

Det første kort viser en gammel, piberygende nisse i fuld færd med at skrive nytårskort. Tegningen er signeret H. Larsen for Henrik Larsen. Han var en meget produktiv tegner, hvis nisser blandt andet findes på Den Kongelige Porcelænsfabriks julestel og på talrige postkort. Hans nisser er nærmest små, dværglignende væsener med hang til både mad og drikkevarer og, som her, en god pibe tobak. Kortet er trykt hos Knackstedt & Näther i Hamborg.

Poststemplet i Køge 3. januar 1911

For en gangs skyld er her et nytårskort med en indendørsscene. De to børn morer sig med at puste sæbebobler ved hjælp af en kridtpibe. De femten sæbebobler er forsynet med bogstaver, der danner nytårshilsenen. Forneden til venstre er kunstnerens signatur H. Tesch, der står for Helga Tesch. I løbet af de første 30 år af 1900-tallet tegnede hun et væld af både jule-, nytårs- og påskekort. Forlaget er Frederiksberg Postkortlager.

Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Den lille nissefamilie hilser pænt på den store snemand, der både er forsynet med riskost og Dannebrogsflag. Kortet er uden angivelse af tegner eller forlag, men er sikkert trykt i Danmark.

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Postkortet herover angiver hverken tegner eller forlag. På vej bort med juletræet på hjulbøren får nissefar sig en sludder med nissemor. Kortet er fra de gode gamle dage, da der altid lå sne om vinteren.

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Nytårsaften – og den glade gris sidder bænket ved bordet. Her er både boblende champagne og rød vin samt diverse frugter i opsatsen. Forneden til højre er kunstnersignaturen A C, men det er ikke lykkedes for mig at identificere denne tegner. Forlaget er ikke angivet.

Poststemplet i Karise 31. december 1914

Glade børn i sneen. Mens snefnuggene stille daler ned, er de godt påklædte børn på vej ned ad kælkebakken ledsaget af en glad, lille hund. Forlaget er ikke angivet, mens kunstnersignaturen på bagsiden er skjult af påskriftens violette blæk.

Poststemplet i København 30. december 1919

De fire ældre nisser på postkortet herover ser ud til at more sig gevaldigt. Den store punchebowle står midt på bordet. Glassene er fyldt, der skåles på et Glædeligt Nytaar – og et par huer svinges i rendyrket begejstring. Hverken tegner eller forlag er angivet.

Poststemplet 31. december 1925

Den musikalske nisse herover giver et nummer til bedste for havens fugle. Med sit ransel og sin hvidtølsdunk anbragt i sneen foran sig har han sat sig på en kasse og trutter lystigt løs. Kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København. Kunstnersignaturen i nederste højre hjørne er ikke identificeret.

Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Nytårskortet herover er udgivet af Carl Stenders Forlag i København, hvor en kunstnersignatur ikke er angivet. Den godt påklædte nisse er kravlet op i kirketårnet og er ved at ringe nytåret ind. Uglen i glamhullet synes ikke at være helt tilfreds med den sprøde klang fra den støbte malmklokke.

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Dette kort er ikke let at tyde. Byen synes dækket af ene breve, der venter på ombæring. Postbuddet tager tilsyneladende situationen med ophøjet ro, mens han ligger på brevene og nyder en pibe tobak. Eller skal motivet monstro forstås således, at han netop har afleveret alle brevene, der dækker det meste af byen, og nu tager fem minutters hvile efter veludført gerning? Tegneren er ukendt, men kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København.

Poststemplet Fels… 18. februar 1933

Selv nisser kan komme galt afsted. Her forsøger en hund ihærdigt at hindre nissen i at aflevere nytårsposten. Tegneren er Carl Johan Bargild, mens forlaget ikke er angivet.

Poststemplet Odense 30. december 1944

Nytårskortet herover rummer flere af de ingredienser, der hører et nytårskort til. Brevene og den røde postkasse er oplagte motiver. Man bruger nytårskort til at ønske lykke og fremgang for modtageren. Derfor er der her tegnet et væld af firkløvere bag postkassen og anbragt mængder af guldmønter mellem brevene. Hverken tegner eller forlag er angivet på kortet.

Poststemplet Roslev 20. december 1976

Kortet herover er afsendt i 1976. Det kan dog godt være et genoptryk af et kort fra 1950’erne. Det sneklædte landskab med hytte, graner, buske og snemand nærmest emmer af julestemning. På postkortet ovenover fra 1944 er der flere lykkebringende ingredienser. På kortet her ses endnu et symbol for lykke og fremgang: de røde svampe forneden til højre (som vi jo også kender så godt som juletræspynt).

Efter at have været meget populære i begyndelsen af 1900-tallet falder antallet af nytårskort ganske gevaldigt her i 1970-erne. I dag modtager man kun yderst sjældent et nytårskort.

Når talen er om nytårskort, er det svært at slippe forbi Emma Gads bemærkninger om fænomenet. I Takt og Tone fra 1918 skrev hun som afslutning på første afsnit blandt andet:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Efter disse lidt småsure bemærkninger fortsætter den gode Emma Gad med en forklaring på den rette brug af et nytårskort:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

Tilbage er for mig nu kun at sige: Godt Nytår til alle!

Intet bord uden – servietter

Den 27. december 2017 af

Et af de pyntede borde i Den Gamle By, der i juletiden som hovedregel tiltrækker størst opmærksomhed, er bordet i købmandsgården 1864.

Hele købmandsgården er pyntet efter anvisninger, der er givet i Peters Jul. Denne juleklassiker over dem alle er skrevet i 1863 og trykt første gang i 1866. Det må derfor være på sin plads at bruge Peters Jul med både tekst og tegninger til at dekorere købmandsgården, som den kunne have set ud i julen 1864.

I Peters Jul nævnes der ikke meget om pynten af spisebordet. Vi hører blot, at sølvskabet er blevet åbnet, at den store stadsestage er taget frem og behørigt pudset. Stadsestagen ses til venstre i baggrunden.

Man kan dog ikke have et så veldækket bord uden også at have fundet de gode servietter af stof frem. De er ikke hverken nævnt eller afbilledet i Peters Jul. Hvad gør man så, hvis bordet skal være så historisk korrekt som muligt. Man sætter sin lid til, at en af de mange håndbøger for husmødre, der udkom i midten af 1800-tallet, kan hjælpe.

Og ganske rigtigt! Boghandler Th. Gandrup udsendte i 1853 den anonyme Haandbog for Huusmødre, Praktisk Anviisning til Alt, hvad en dygtig Huusmoder bør vide for at bestyre sit Huus paa den bedste og meest oeconomiske Maade. Bogen er udsendt med det formål at lette arbejdet for den unge og uerfarne husmoder, når hun skulle opfylde de pligter, der er de vigtigste for en husmoder, nemlig at bestyre huset med orden og økonomisk sans. En accurat og oeconomisk Huusmoder er en væsentlig Støtte for sin Mand, i hvad Stilling denne end monne være; thi selv om Manden er velhavende, eller om han sidder i nok saa god Bedrift, vil Alt kun lidet forslaae, naar Konen ikke veed, hvad der medgaaer i Huusholdningen, men overlader det til sine Tjenestetyende, der skalte og valte som de selv finde for godt.

Haandbogen for Huusmødre er spækket med gode råd om alt fra madlavning til sammensætningen af menuer til gallamiddage, fra renholdelse af køkken og fadebur til bordets pyntning, fra blegning til farvning af tøj, fra ostefabrikation til ølbrygning og meget andet nyttigt.

Og her er de så, de fine, foldede svaneservietter, der står parat på tallerkenerne i købmandsgården 1864. Med velvalgte ord og få illustrative tegninger er der gjort rede for, hvordan man folder over et dusin forskellige figurer af servietter. De anonyme forfattere til håndbogen mener, at det ingenlunde er så svært at folde servietter, som man skulle tro. Jeg ved nu ikke lige…

Sådan laver du en svaneserviet: En Svane (Fig. 16) dannes af 2 Servietter. Den ene af disse, der udgjør Kroppen, lægges først sammen paaskraa, saa den kommer til at udgjøre en Trekant (Fig. 13).

Spidserne, der her ere betegnede med a og b, lægges op ved Siden af den med c betegnede Spids, saaledes som paa Fig. 14 er antydet, og at de ikke skulle slutte aldeles tæt til hinanden, hvorpaa den derved fremkomne Figur rulles meget fast sammen fra begge de Sider, der her ere betegnede med d og e. Derved fremkommer da en lang, smal Figur (15), hvoraf den Ende, der udgjøres af Spidserne a, c og b, bliver flad og bredere end den anden, som benyttes til at danne Snabelen.

Man hiver nu Kroppen Form med Hænderne. Vingerne dannes af den anden Serviet, saa dertil først lægges sammen ligesom Fig. 5, og derefter dannes i Læg. Naar dette er skeet, klemmer man den med to Fingre fast sammen paa Midten, sætter Kroppen af Svanen derpaa, og spreder Vingerne ud paa begge Sider, hvornæst den øverste Spids befæstes paa hver Side med en Knappenaal.

Ingen tvivl om, at der til et veldækket bord hører servietter. Det var Illustreret Familie-Journal helt klar over. Her er, hvad bladet skrev i december 1928: De fleste Hjem har saa mange lækre Sager at diske op med at der forholdsvis let kan arrangeres et velbesat Bord; men dette er ikke tilstrækkeligt i Julen; thi her maa der noget ekstra til, som overrasker og skaber Fest og Skønhed. Og her har man noget lige ved Haanden, der blot kræver lidt Fingerfærdighed for at kunne gøre Effekt, og det er Servietterne!

Illustreret Familie-Journals tegning af et festligt dækket bord. Fra hæfte 52, december 1928

Ved at arrangere dem paa en anden Maade end ellers, faar hele Bordet et nyt Præg, og alt efter hvad man vælger, bliver Indtrykket pompøst eller morsomt, men altid festligt. Vi bringer her et Par Ideer til Servietarrangementer. Øver man sig paa en Papirserviet, kan man hurtigt lægge den smukke Lærredsserviet i en elegant Opstilling. Hør her hvordan!

Artiklen i Illustreret Familie-Journal bringer hele fire forskellige foldningsmuligheder for servietter til julebordet. De tre af dem er henholdsvis Servietblomst i et Glas, Julelysene og Ostekabaret.

Den fjerde anvisning er både så morsom, bizar og ganske speciel, at jeg ikke vil undlade at bringe den her. Anvisningen hedder Den lille Barnehue.

Denne, der altid vil gøre Lykke, bruges mest til Børneselskaber, eller om man vil, ind imellem andre Opstillinger.

Læg Servietten en Gang sammen paa langs, buk den ene løse Halvdel ned mod Servietfolden, tryk en skarp Fold her. Vend Servietten med den midterste Fold opad. Se disse Stadier paa Fig. 1,2, 3. Bøj saa de to øverste hjørner fremefter nedad, indtil 3-4 Fingerbredde fra nederste Kant. Det enkelte Lag forneden ombøjes to, tre Gange til en smal Søm, hvis øverste Kant maa naa lige over det nederste af de ombøjede Hjørner. Se Fig. 4-6. Stik Haanden bagom ind i Servietten, vend den om og se den lille Barnehue, der nu er dannet! Luk Baandene sammen foran med en Naal og læg en Appelsin med to kryddernelliker til Øjne, udskaaret Næse og Mund ind i Huen, der saa stilles paa Tallerkenen. Den færdige Hue ses paa Fig. 7, 7a og 8.

Så er det bare med at komme i gang!

En sidegevinst ved anvisningen her er i øvrigt, at det er et af de første tilfælde, jeg er stødt på, hvor appelsin og kryddernelliker kobles sammen på denne måde!

Noget om et barn og en by

Den 25. december 2017 af

Lørdag den 23. december 1820 udkom nummer 103 af det lille tidsskrift Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. På forsiden bringes N. F. S. Grundtvigs tekst til Jule-Sang for christne Børn. Det er ikke just en titel, der siger en ret meget. Når man læser teksten, står det dog lysende klart, at alle ordene er særdeles velkendte.

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Grundtvigs salme, som han i øvrigt ændrede lidt på i 1845, er en meget fri gendigtning af en dansk version oversat fra latin af reformatoren Hans Tausen i 1553. Den latinske salme Puer natus in Bethlehem blev allerede i 1300-tallet sunget som en vekselsang mellem præst og menighed ved midnatsmessen julenat.

Et barn er født i Betlehem, ja. Den romerske kejser Konstantin den Store legaliserede i 313 kristendommen, der dog først omkring 380 blev ophøjet til statsreligion. Kort før sin død i maj 337 modtog kejser Konstantin dåben, og blev dermed den første kristne kejser af Rom.

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Allerede i 326 rejste hans moder kejserinde Helena, med sønnens tilladelse og velsignelse, Det Hellige Land tyndt. Hendes agt var at finde og identificere så mange steder og relikvier som muligt med relevans for dyrkelsen af Jesus Kristus.

Eftersøgningen gik forrygende. Kejserinde Helena fandt i Jerusalem blandt mange andre relikvier således Det sande kors, nogle nagler og rebstumper fra selve korsfæstelsen, samt dele af Jesu Kristi kjortel. Legenden vil vide, at Helena i en drøm så stedet for selve korsfæstelsen i Jerusalem. Da man gravede ned i jorden her, opdagede man hele tre kors, de to røveres og Frelserens. Men hvilket kors var nu det rigtige? Da en død mand i samme øjeblik blev bragt forbi, lagde man kors efter kors på ham. Det tredje kors bragte ham til live, og nu var ingen i tvivl om Det sande kors.

Helena blev æret som helgeninde i det østromerske rige, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia

Helena blev æret som helgeninde, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia, nuværende Izmit ved Marmarahavet i Tyrkiet

I byen Betlehem besøgte hun en grotte, som hun blev fortalt var selve stedet for Jesu fødsel. Grotter blev dengang ofte brugt som stalde, så heri er der intet unormalt. Allerede i 327 begyndte man på kejserinde Helenas opfordring rejsning af en kirke over denne grotte.

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

I næsten 1700 år har der stået en kirke over fødselsgrotten, og det er dermed en af verdens ældste fungerede kirker. Den nuværende kirke er meget stor og dækker mere end 12.000 m². Til det omfattende bygningskompleks hører da også både et græsk-ortodoks kloster, et armensk kloster og et romersk-katolsk kloster.

Det vil føre for vidt at nævne ret meget om kirkens lange historie. Blot skal det nævnes, at den byzantinske kejser Justinian I i midten af 500-tallet restaurerede, ja nærmest genopførte kirken. Det markante fæstnings-lignende ydre skyldes de latinske konger af Jerusalem, der i 1100-tallet lod sig krone her i kirken – med Balduin I som den første juledag år 1100. Meget fromt ville de latinske konger ikke modtage en krone af guld i Jerusalem, hvor Kristus blot fik en krone med torne.

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Det sted, hvor selve fødslen fandt sted i grotten, er i dag markeret af en 14-takket stjerne og en inskription, der fortæller, at lige her blev Jesus født.

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både æsler og kameler i at få adgang til kirkens indre

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både heste og kameler i at få adgang til kirkens indre

Fødselskirken i Betlehem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Placeringen på den meget fine liste står i strid modsætning til kirkens ydre og især indgangsdøren fra omkring 1500 til selve kirken. Vil man ind i kirken, må man i al ydmyghed bukke sig for at komme ind ad den blot 120 cm høje Ydmygelsens Dør

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Der er også spor af danskere i kirkerummet. Skibet er i sin nuværende form fra 530-erne. Rummets fire lange rækker med rødlige korintiske søjler blev i 1100-tallet forsynet med en række helgenbilleder. Til højre for indgangen kan man stadig skimte maleriet af Knud den Hellige, død 1086 og ophøjet til helgen 1100, med kongekrone, lanse, korsmærket skjold og indskriften Scs. Canutus Rex Danorum, altså Hellig Knud, Danernes konge.

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det er i dag Jesu fødselsdag, og her var lidt om barnet og byen.

Stille Nacht

Den 24. december 2017 af

I aften vil den gamle salme Glade jul, dejlige jul blive sunget rundt om i mange danske hjem. Det er måske nok den mest folkeyndede julesalme i Danmark. Teksten er skrevet af B. S. Ingemann i 1850.

Verdens mest populære julesalme – også i Danmark

Ingemanns tekst er en fri gendigtning af den oprindelige tekst Stille Nacht, Heilige Nacht, skrevet 1816 af den østrigske hjælpepræst Joseph Franz Mohr (1792-1848). Melodien er komponeret 1818 af den østrigske organist, korleder og skolelærer Franz Xaver Gruber (1787-1863).

Historien om Stille Nacht, Heilige Nacht er både spændende og fantasifuld. Mange skrøner eksisterer om salmen, dens tilblivelse, dens uropførelse og folkene bag.

Det ligger dog nu fast, at den blot 24-årige hjælpepræst Mohr skrev teksten med seks vers i 1816 i faderens hjemby Mariapfarr i Lungau syd for Salzburg. I 1817 fik han embede ved Skt. Nikolaus-kirken i byen Oberndorf nord for Salzburg. Han stiftede venskab med Franz Xaver Gruber, der var ansat ved skolen i nabobyen Arnsdorf bei Laufen.

Den 24. december 1818 gik Mohr de omkring tre kilometre fra Oberndorf til Arnsdorf for at besøge vennen. Med sig havde han teksten til Stille Nacht, Heilige Nacht. Mohr skulle holde midnatsgudstjenesten, og han ville undersøge, om ikke vennen Gruber kunne sætte en melodi til den to år gamle tekst. Det kunne Gruber. I løbet af et par timer den 24. december 1818 var melodien færdig. Grubers oprindelige melodi er igennem tiden blev ændret hist og her.

Mohrs guitar

Samme aften, i Skt. Nikolaus-kirken i Oberndorf, havde Stille Nacht, Heilige Nacht verdenspremiere. Mohr og Gruber sang teksten, mens Gruber akkompagnerede på guitar. Kirkekoret sang med på de sidste to linjer i hvert vers.

Langsomt spredte kendskabet sig til både tekst og melodi. Sangere bragte salmen rundt i ind- og udland. Så tidligt som i 1832 blev den sunget ved en julekoncert i Leipzig i Tyskland. I 1839 blev salmen sunget i New York, og i 1840’erne gik den sin sejrsgang igennem Berlin.

Den engelske version Silent night, Holy night med blot tre vers (Mohrs vers 1, 6 og 2) daterer sig fra 1859, hvor den amerikanske præst John Freeman Young oversatte den. Først et århundrede senere, i 1959, var man dog i stand til at identificere oversætteren.

Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden

Byens beliggenhed ved floden Salzach medførte talrige oversvømmelser og deraf følgende beskadigelser på byen og Skt. Nikolaus-kirken. Oversvømmelserne medførte, at man i 1920 flyttede hele byen omkring 800 meter op ad floden til et bedre egnet sted. Skt. Nikolaus-kirken blev revet ned og senere erstattet af et lille mindekapel Stille Nacht Gedächtniskapelle.

Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf

De idelige oversvømmelser af Skt. Nikolaus-kirken er baggrunden for en af de mange myter om uropførelsen og salmen. Vandet måtte have beskadiget kirkens orgel, hvorfor Gruber akkompagnerede på guitar, hvilket unægteligt også er meget atypisk for tiden. En anden udbredt skrøne er, at mus af ren og skær sult kunne have gnavet hul i en orgelbælg eller to. En orgelbygger ved navn Karl Mauracher reparerede derfor Skt. Nikolaus-kirkens orgel i 1819, og han skulle så i kirken enten have lært, fundet eller ’lånt’ melodien og bragt den videre ud i Østrig.

Ældst kendte manuskript. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Ældst kendte manuskript. Bemærk at titlen her angives som Weihnachts Lied. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Komponisten var i mange år aldeles ukendt, og musikforskere pegede i retning af både Beethoven, Haydn og Mozart som komponist. Det måtte jo da være en STOR komponist! Allerede før sin død i 1863 forsøgte Gruber at overbevise alle og enhver om, at han var den rette komponist, men uden held. Først fundet af et manuskript i 1995 gav Gruber ret. Manuskriptet er blevet dateret til omkring 1820, og er det ældst bevarede, da det oprindelige manuskript ikke findes mere. Det er skrevet af Mohr, og i øvre højre hjørne står Melodie von Fr. Xav. Gruber. Dejligt befriende, at en melodi sunget over hele verden blev skabt af en mand, der næppe var kendt uden for to sognes grænser!

Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948

De to venners veje skiltes snart. Mohrs ophold i Oberndorf var kortvarig. Allerede i 1819 flyttede han til Kuchl. Senere virkede han både i Golling an der Salzach Bad, Vigaun, Adnet, Anthering og Wagrain. Her stiftede han en fond, der gjorde skolegang for fattige børn mulig, samt tog sig af ældreplejen i byen. Han døde blot 55 år gammel i 1848. Gruber med familie forlod i 1839 landsbyen Arnsdorf og slog sig ned som korleder og organist i byen Hallein syd for Salzburg. Gruber døde 75 år gammel i 1863.

Salmen er gennem årene oversat til mere end 140 sprog og over 225 oversættelser. Verden over er salmen blev kendt som indbegrebet af en julesalme. Den er blevet kaldt moderen til alle julesalmer, og har siden 2011 været optaget på UNESCOs liste over Immateriel Kulturarv i Østrig.

Salmen er indspillet af en lang række kunstnere af forskellig nationalitet. En af de mere spektakulære udgivelser blev udgivet 24. oktober 1966. Denne dato udsendte duoen Simon & Garfunkel dens helt specielle version af salmen under titlen 7 O´Clock News/Silent Night. Det bemærkelsesværdige ved denne version, der egentligt er en lydcollage, er, at duoens krystalklare og rene røster ledsages af en nyhedsoplæser, der som titlen angiver er i gang med dagens nyheder. Ganske langsomt dæmpes salmen, mens nyhedsoplæserens stemme træder mere frem i forgrunden – og vi får en række til dels fake news fra 3. august 1966.

Julevåbenhvilen 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Julevåbenhvilen i 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Jeg kan her ikke lade være med at nævne, at den tyske og den engelske version af salmen danner baggrund for den såkaldte Julevåbenhvile i 1914. I skyttegravene ved Pont Rouge omkring 15 km syd for Ieper (Ypres) i det belgiske Vallonien havde tyske soldater pyntet juletræer og tændt lys, som deres modstandere kunne se fra den anden side af ingenmandsland. Om aftenen den 24. december begyndte de tyske soldater at synge Stille Nacht, Heilige Nacht. Englændere stemte i med den engelske version, Silent night, Holy night. Julefreden sænkede sig over det sønderskudte, mudrede område. De døde blev hentet hjem på eget område og begravet. Om morgenen den 25. december forlod soldaterne med nogen tøven deres respektive skyttegrave og mødtes ude i ingenmandsland. Der blev udvekslet gaver, tobak, forplejning og souvenirs. Rygter vil vide, at der ligefrem blev spillet en fodboldkamp mellem tyskere og englændere, som tyskerne vandt 3-2. For en stund var alle kamphandlinger indstillet og geværerne tavse. Det er vist første og eneste gang i verdenshistorien, at menige soldater spontant har indledt en midlertidig fred med deres modstandere – og dermed trodset ordrer fra deres overordnede.

Må julefreden sænke sig over land og by!

Nu falder Julesneen hvid

Den 23. december 2017 af

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid.

Ordene er velkendte. Det er de to første linjer i julebogen over dem alle, Peters Jul, som udkom i 1866. Siden midten af 1800-tallet har sneen været et af julens trofaste symboler. Ja, hvert år næsten kræver vi af de stakkels vejrmeteorologer i TV, at nu skal de altså levere den ægte vare: En hvid jul!

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 1

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #1

Der findes to vidt forskellige former for hvid jul: den personlige og den autoriserede.

Den personlige hvide jul er, når min have er dækket af lidt eller meget sne juleaftensdag eller en af de to følgende helligdage. Man kan også kalde den personlige hvide jul for den lokale hvide jul.

Den autoriserede hvide jul er, og hold nu ørene stive, når mere end 90 % af landet om eftermiddagen juleaftensdag er dækket af sne. Dækket af sne! Ja, og snedybden skal ligefrem være mere end en ½ centimeter. Dette er Dansk Meteorologisk Instituts officielle definition på en hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 2

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #2

Tager man de autoriserede briller på, har vi i Danmark kun haft hvid jul sølle ni gange siden år 1900. Lidt hovedregning giver så, at der i gennemsnit går 13 år mellem hver hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 3

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #3

Lad os kigge lidt på den hvide jul siden år 1900.

1915: Hård vind til hård kuling med udbredt snefald. Mellem 10 og 30 cm sne, stedvis mere.

1923: Hård vind til kuling. Til tider snefald. Mellem 5 og 15 cm sne.

– men det kan dog også blive lidt for meget

1938: Let til hård vind. Snefald i dagene lige før jul. Mellem 5 og 20 cm sne.

1956: Hård vind til kuling. Snefald et par dage før jul. Mellem 1 og 10 cm sne.

1969: Let til frisk vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 5 og 15 cm sne.

1981: Svag til jævn vind. Snefald fra 7. december og frem. Mellem 10 og 40 cm sne.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK. Julen 1987 var ikke en landsdækkende hvid jul, men der var dog sne rundt omkring. Således havde København 3 cm sne og Aalborg næsten 4 cm sne. Tegnet af Des Asmussen

1995: Svag vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 15 cm sne.

2009: Let til frisk vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 10 cm sne.

2010: Frisk til hård vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 2 og 100 cm sne.

2017: Man har jo lov at håbe, men vejrudsigten for i morgen lyder ikke lovende. Bare det ikke ender som på billedet herunder…

Da Elisabeth greb blyant og vandfarver

Den 20. december 2017 af

For at udbygge Den Gamle Bys samlinger til belysning af julens historie i Danmark blev der i efteråret 2006 i dagspressen indledt en indsamlingskampagne af julekalendere til museet. Resultatet var ganske overvældende. Siden november 2006 har museet modtaget mere end 500 julekalendere fra 1930 og frem. Heldigvis bliver museet stadig betænkt med julekalendere, der jo unægtelig er en af julens faste traditioner og, nå ja, så absolut et af mine favoritemner.

En dag sent i november 2006 blev jeg kontaktet af Elisabeth, en af Den Gamle Bys frivillige. Hun ville gerne donere en aldeles ubrugt kalender til museet. Jeg tog med største glæde imod kalenderen, der ses herunder.

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Som det tydeligt fremgår af julekalenderen, er der tale om en reklamekalender. I 1950’erne opdagede forretningsverdenen for alvor reklameværdien af at uddele gratis julekalendere til dens kunder. Reklamekalenderne havde deres højtid i 1950’erne og i 1960’erne, men fænomenet lever videre i bedste velgående.

Kalenderen her er udleveret af Andelsmejeriet Hjedding i Ølgod til mejeriets kunder ved juletid. Andelsmejeriet Hjedding er ingenlunde ukendt. Det var det første andelsmejeri i verden, oprettet allerede i 1882. Mejeriet eksisterer stadig, men har siden 1948 fungeret som mejerimuseum. Mejeriet syner i dag ikke af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er ganske enkelt den danske andelsbevægelses vugge, vi har her. Kulturstyrelsen udpegede det i 2006 som et nationalt industriminde.

Hele motivet emmer af jul. I sin stribede luftballon svæver julemanden, assisteret af to små hjælpenisser, ved nattetide hen over et sneklædt landskab. Luftballonen er pænt udsmykket med både granguirlande og glaskugler. Mon ikke julemanden påtænker at lande midt i den lille landsby for at aflevere både sækken med julepost og de mange indpakkede gaver? Eller vil man blot lade julepost og gaver falde ned i den bløde sne? I landsbyen venter forventningsfulde nisser spændt.

En fin kalender, ganske ubrugt og aldeles velbevaret!

Elisabeth havde dog mere at skænke til museet. Hun ville også gerne aflevere en blyantstegning optegnet med sort tusch og koloreret med vandfarver. Jeg blev meget overrasket, da det viste sig at være selveste udkastet til julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding!

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Historien bag selve julekalenderen er, at Elisabeths fader var ansat som driftsleder på Aarhuus Bogtrykkerie, der fremstillede en del reklamejulekalendere. I 1955, da Elisabeth var 12 år gammel, spurgte hendes fader, om hun da ikke havde lyst til at tegne et udkast til en julekalender. Med blyant og vandfarver lavede Elisabeth så denne tegning med de fire nisser med julepost og juletræ i en luftballon over et sneklædt landskab. Ovalen på selve ballonen er til anbringelse af den relevante virksomheds navn.

Selvom den professionelle tegner, hvis utydelige signatur anes i nederste højre hjørne på julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding, har ændret noget på Elisabeths udkast, er ligheden alligevel åbenbar! Formatet er også blev ændret lidt. Udkastet måler 20,8 x 27,8 cm, hvor den trykte julekalender er 16,7 x 23,5 cm.

Ikke nok med at man her har en aldeles ubrugt julekalender fra en spændende lokalitet (Andelsmejeriet Hjedding). Vi kender nu også såvel trykkeriet (Aarhuus Bogtrykkerie) som årstallet (1955) for kalenderens fremkomst.

Otte år senere blev jeg mindet om både reklamejulekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding og udkastet til den. I begyndelsen af juli måned 2014 kom endnu en frivillig i Den Gamle By, Ole, forbi. Han ville gerne donere en lille samling julekalendere til julesamlingen. Stor var min overraskelse, da en af kalenderen var ganske identisk med kalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding – dog med en enkelt, vigtig undtagelse!

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Denne kalender, hvor alle låger har været åbnet, var forsynet med et andet navn i ovalen på ballonen. Julekalenderen var udleveret af Aarhus Brændsels Compagni A/S som reklame! Ikke nok med at vi har et udkast til en dansk julekalender bevaret. Vi kan tilmed nu endeligt dokumentere og én gang for alle slå fast, at vidt forskellige virksomheder gjorde brug af en og samme julekalender i deres reklamefremstød.

Og, for nu at sige det på ægte jysk: Det er ikke så ringe endda!

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By