En gnistgivende lyspind

Den 19. december 2018 af

En del af de genstande, som vi hvert år i juletiden trofast omgiver os med, har en uheldig egenskab. Så snart vi har brugt dem, er de så godt som ødelagt, kasseret eller blot… borte. De mest oplagte eksempler herpå er selvfølgelig julelysene og kalenderlyset. Også gaveindpakningspapir, gavebånd, Til-og-Fra kort samt juletræsknallerterne overlever sjældent julen. Det samme gør sig gældende for stjernekasterne.

En stjernekaster har den specielle egenskab, at den udsender en mængde klart strålende gnister eller stjerner, når man sætter ild til den. Herefter brænder den langsomt op. På vort juletræ bruger vi altså noget så ejendommeligt som et stykke pyroteknisk julepynt!

En stjernekaster består af to dele: En kort jerntråd og en kemikalieblanding. Jerntråden er blevet dyppet i en kemikalieblanding, der typisk består af bariumnitrat og aluminium tilsat en mængde meget små jernspåner. Varmen i en brændende stjernekaster ligger på mellem 1000^o og 1600^o. Temperaturen er så høj, at jernspånerne antændes. Samtidigt stiger trykket i kemikalieblandingen, og jernspånerne bliver nærmest slynget ud til alle sider, alt imens de brænder op. Stjernekasteren smider dermed ikke stjerner ud, men glødende jernstykker.

Stjernekastere fremstillet i det daværende Østtyskland før ca. 1970

Hvem har egentligt opfundet vor tids stjernekastere. Meningerne herom er delte. Nogle vil føre opfindelsen helt tilbage til 600-tallet e.v.t. Arkitekten Kallinikos af Heliopolis står som opfinder af den såkaldte ’græske ild’, en meget brandfarlig væske, der var næsten umulig at slukke.

Danske Vidunder Lys fra tiden før ca. 1940

Fast står dog, at det hidtil ældste patent på en stjernekaster blev udtaget i 1907 af firmaet Vereinigte Wunderkerzen-Fabriken GmbH ved Franz Jacob Welter i Hamborg. Dog vides det fortsat ikke, om dette patent Fremgangsmåde til fremstilling af en gnistgivende lyspind dækker selve den moderne opfindelse eller blot en videreudvikling af en stjernekaster.

Stjernekastere fremstillet i Tyskland før ca. 1920

Tændte stjernekastere og et tørt juletræ lyder som en brandfarlig kombination. Brandfaren er dog ikke synderlig stor, hvis blot man anbringer stjernekasteren i en passende afstand fra gran og papirpynt.

Alligevel kan der ske uheld med antændte stjernekastere: Svedne pletter på juletræstæppet, gulvtæppet eller plankegulvet forekommer, ligeledes skader på tøj eller ligefrem øjenskader. Det er derfor bedst at tænde en stjernekaster, når den er anbragt sikkert på træet. Dermed være sagt: Det er ikke en god ide at lade børn og barnlige sjæle danse rundt i stuen med antændte stjernekastere i hænderne. Under alle omstændigheder skal man vide, at de forskellige forsikringsselskaber som hovedregel ikke dækker skader på hus og indbo, der stammer fra en stjernekasters gnister.

Stjernekastere hører ikke kun julen til. De er også meget brugt ved diverse koncerter og sportsbegivenheder

Nyd stjerneregnen – men pas nu godt på!

Forventningens brag

Den 15. december 2018 af

Forventningens brag. Kravlenisseparret er tegnet af Rene Michäelis i 1950’erne

De fleste af vore juletraditioner har deres rod i det tyske område. Der er dog undtagelser. Julemærket, juleplatten og det flettede julehjerte er således ægte danske bidrag til julens historie i ind- og udland. Den flettede halmbuk stammer oprindeligt fra Sverige, og kom her til landet som en invasiv art omkring eller kort efter 1920. Fra England har vi hentet julekalkunen, julekortet, kristtornen og misteltenen, samt de knallerter, som man af og til stadig kan finde på danske juletræer.

Knallerter fra 1980’erne

Knallerten er i al sin enkelhed blot et gerne farvestrålende rør af kraftigt papir. Indlagt i knallerten er en tynd og smal papirstrimmel, som er kemisk behandlet. Når to personer trækker i hver sin ende af strimlen, bevirker friktionen, at den kemiske blanding, altså ‘krudtladningen’, eksploderer. Som regel er eller var der i røret anbragt lidt sukkergodt, smågenstande af træ, blik eller plastik, men indholdet kunne også bestå af en bonmot.

Fra en julekonkurrence i Illustreret Familie-Journal 1925 nr. 51

Forløberen for knallerten blev udtænkt i 1847 af englænderen Thomas J. Smith, som egentligt var konfekture-sælger i Goswell Road i London. Ideen hentede han i Frankrig, hvor det var meget brugt at indpakke bonbons i papir. Han kan have været inspireret af festfyrværkeri, da han i 1861 kom på at indlægge små krudtladninger sammen med de indpakkede bonbons i et rør af papir. Opfindelsen gik under navnet Forventningens brag. Altså knallerten, som vi kender den i dag. Han fremstillede egentligt bonbons, men salget gik ikke alt for godt. Derfor fik han den ide at indlægge en bonbon i det rør, der snart blev udviklet til en ægte knallert.

Nisse til ophængning tegnet af Frederik Bramming i 1950’erne

Salget gik strygende. Der blev også fremstillet knallerter til brug ved alle andre højtider og enhver form for festivitas. Thomas J. Smith lavede specielle knallerter til for eksempel Verdensudstillingen i Paris 1900 og til den store rejse, som prins Edward af Wales (den senere Edward VIII) foretog i 1926. Firmaet ekspanderede kraftigt og eksporterede dets knallerter over det meste af verden. I 1909 blev knallert-firmaet udnævnt til Kongelig Hofleverandør som påskønnelsen af den stadige strøm af spændende knallerter, der blev leveret til det engelske hof. Thomas J. Smith overlod senere ledelsen af firmaet til sønnerne Tom, Henry og Walter, der i 1953 fusionerede med firmaet Caley Crackers og rykkede mod nordøst, til Norwich.

På Finsbury Square i London, hvor firmaet havde domicil til 1953, står der i dag det såkaldte Smiths water fountain monument. Monumentet fra 1899 er en gave til Skt. Lukas sogn fra Tom og Walter Smith (firmaet Tom Smith & Co.) til minde om deres moder Martha Smith, som døde i 1898.

Knallerter fra Daells Varehus, hovedkatalog 1931-32

Knallerten til brug på juletræet nåede også til Danmark. Man antager, at knallerten er på plads på træet kort efter år 1900. Knallerten optræder også som motiv på mange genstande med relation til julen, for eksempel postkort og kravlenisser.

Postkort tegnet af Verner Hancke i 1940’erne

Postkort tegnet af Vilhelm Hansen i 1950’erne

Agurker på et juletræ?

Den 13. december 2018 af

Hvert eneste år, når vi skal pynte juletræet, finder vi kassen med julepynt frem fra gemmerne. Vi nikker genkendende til de flettede julehjerter og kræmmerhuse og engle og trommer og flagguirlander af papir.

Den mere traditionelle form for glaspynt

Ekstra varsom er vi med den lille, godt forede kasse med glaspynten. Her er de farvestrålende almindelige julekugler. Her er de sjove reflektorkugler, der tilbagekaster lyset fra træets stearinlys. Fra tyske fabrikker centreret omkring landsbyen Lauscha i Thüringerwald blev der fra omkring 1850 eksporteret i millionvis af glaspynt i alle tænkelige faconer til store dele af verden: Fugle, kogler, frugter, kirker, klokker, julemænd samt selvfølgelig kugler af enhver art og kulør.

Vi er kort sagt meget fortrolige med den form for julepynt, der hører til et ægte dansk juletræ. Det falder umiddelbart ikke svært at forstå, hvorfor der hænger en kirke eller en klokke, en julemand eller en engel af glas på træet.

En rose af glas giver god mening, når man betænker, at rosen er et symbol for Jomfru Maria og Jesus Kristus selv. Æbler og valnødder giver også mening, da julen altid har været forbundet med det at spise. Forskellige former for kogler rimer meget godt med et nåletræ.

Både sol og måne er også til at forstå. Solen minder os om, at julen også er en lysets fest. Både sol og måne er en form for tidsmålere, og dermed et symbol på verdens stabilitet og forudsigelighed.

Alligevel må man af og til standse op for at gruble lidt over noget af julepynten af glas. Der er igennem tiden blevet anvendt de mest besynderlige former for pynt til dekorering af juletræets grene.

Jeg mener: Hvad i alverden laver en zeppeliner, en bil, et tog, en tepotte, en fisk, en luftballon eller ligefrem en agurk på et juletræ?

Man kan faktisk finde en forklaring på det meste af julepynten. At anvende en zeppeliner, en flyvemaskine, et skib eller et damplokomotiv som julepynt skyldes vel stoltheden og fascinationen over den nye tids vidunderlige maskiner.

Det nationale sindelag kommer for alvor til udtryk på dette julepynt fra tiden omkring 1. Verdenskrig

Megen pynt på vore danske juletræer er nationale symboler, der er kommet til efter Treårskrigen 1848-51: Dannebrog, tromme og trompet. Danmark er dog ikke ene om at have frembragt julepynt med nationale motiver.Også i Tyskland bevægede man sig i tiden omkring 1. verdenskrig ud af samme tangent, som man tydeligt kan se af glaspynten herover.

Nu er det altså ikke kun på den tyske glaspynt, at man finder disse mærkværdigheder. Også her i landet har man været godt med. I de forskellige danske julehæfter er der ingen mangel på besynderlig papirpynt til juletræets grene. Her er anvisninger på, hvordan man laver for eksempel en rødspætte, en flagermus, en kuffert, en spiselig sommerfugl, en fuchsia, violer i buket, valmuer og så videre. Herunder er blot vist et enkelt eksempel.

Hvis man drømte om at have en kineser på juletræet, kunne man i Børnenes Julehilsen 1903 finde opskriften på, hvordan den slags julepynt kunne laves

Nu må vi da endelig ikke glemme agurken! Hvad laver den på juletræet?

Jeg besøgte verdens største julemesse i Frankfurt am Main i januar 2018. Her faldt jeg i snak med en repræsentant fra en af de små glasfabrikker i Lauscha. Hans forklaring på agurkens tilstedeværelse lød sådan: I de små fattige hjem ude i Thüringerwald kunne der være ret så mange børn. Havde man ikke råd til at købe gaver til alle børnene, kunne man så godt som nu muligt skjule en agurk blandt træets grene. Det barn, der først fandt glasagurken, ville få årets julegave. En anden forklaring på agurken lyder lige så troværdig: Det barn, som fandt agurken, blev betænkt med en ekstra julegave.

Hvad man i januar 2018 kunne se på julemessen Christmas World i Frankfurt am Main

Julebutikken på torvet i Den Gamle By nærmest bugner i disse dage af tysk glaspynt til vore juletræer. Glaspynten er formblæst i gamle forme og håndmalet i den gamle stil. Glaspynten er fremstillet på små familieejede fabrikker netop omkring byen Lauscha. Uanset hvilken forklaring, der er den rigtige hvad angår agurkens tilstedeværelse på juletræet, så kan du stadig nå at købe en agurk i Julebutikken.

Kristtorn

Den 11. december 2018 af

Kristtorn er en uundværlig ingrediens i den danske jul. Grenene med de grønne blade og de blodrøde bær indgår i mange former for juledekorationer og juleudsmykninger. De er blevet flittigt brugt til at flette farvestrålende kranse, der blev ophængt på ydersiden af døren eller indvendigt i stuerne.

Sanghæfte fra 1940’erne

Samtidigt indgår kristtornen i et væld af elementer, som hører den danske jul til. Den optræder på sanghæfter og julekort, juleskeer og julekalendere, juleplatter og jeg ved snart ikke hvad.

To postkort stemplet 1920. Læg mærke til, at borten med klokker og kristtorn er blevet spejlvendt, og at der i baggrunden er henholdsvis en kirke og en stendysse

Den engelske præst og digter Robert Stephen Walker (1803-75), der interesserede sig meget for Cornwalls historie og vist var noget excentrisk, skrev i 1838 digtet Modryb Marya, lig med Tante Marias Træ.

Juleske fra 1946

Now, of all the trees by the king’s highway,

Which do you love the best?

O! the one that is green upon Christmas Day,

The bush with the bleeding breast.

Now the holly with her drops of blood for me:

For that is our dear Aunt Mary’s tree.

Udsnit af julekalender fra 1940-erne

Ordene Aunt Mary’s tree er at tolke som jomfru Marias træ. Mary’s tree er i gammel tid blevet fordansket til Maretorn, som netop er en af de folkelige benævnelser for kristtorn. Af andre folkelige betegnelser kan man nævne skovtidsel, hesseltorn, krontorn og hørfrøtorn.

Juleplatte 1917 fra Den Kongelige Porcelænsfabrik

Kristtorn, Ilex aqvifolium, var tidligere officinel, hvilket vil sige, at de danske apotekere var forpligtiget til altid at have den på lager. Kristtorn blev førhen anvendt som et lægemiddel. Bladene er et svagt sammensnerpende og styrkende middel, der befordrer afføringen, virker sveddrivende og er god for fordøjelsen. Man har tidligere brugt dem i koldfeber, mod kolik, i kronisk reumatisme og gigt, dog mest mod den stivhed i leddene, som gigt efterlader, i form af et væskeformet udtræk. Bladene indeholder et krystalliserbart, bittert stof, kaldet Ilicin, som tidligere er blevet brugt som erstatning for kinin. Man skal dog være meget varsom med Ilicin, da det kan fremprovokere alvorlig kvalme, opkastning og diarré. Bærerne vides anvendt som et middel mod epilepsi. Saften er god til fremstilling af fuglelim.

Godtepose fra 1950-erne

Man kan også lave en glimrende bjesk ved at indsamle buskens blade. Det er bedst at bruge de nye, blanke og lysegrønne blade. For at få de mest friske blade skal man plukke dem i blomstringstiden. Efter at have skyllet bladene grundigt strør man dem ud på et klæde og lader dem blive helt tørre. Herefter kommer man bladene ned i en flaske og tilsætter en flaske Brøndum akvavit eller vodka. Det hele skal have lov til at stå og trække i mindst et par døgn. Indholdet hældes igennem en si og over i en ny flaske. Så har man en dejlig essens med den fineste grønne kulør, der enten kan nydes, som den er, eller bruges som tilsætning til en Brøndum.

Juledug fra omkring 1970

Navnet Kristtorn giver næsten sig selv. Man har tidligere haft den opfattelse, at Kristi tornekrone da måtte have været flettet af buskens grene. Bladene er tæt besat med torne, og de blodrøde bær kunne så efterligne de bloddråber, der selvfølgelig blev fremkaldt af tornene. Det er og bliver dog en gammelfolkelig tro. Hvis Kristus har båret en tornekrone, kan det i al fald ikke bevises, hvad tornekronen var lavet af.

Kagedåse fra 1950-erne

Brugen af kristtorn i det danske juleunivers har antageligt sin rod i England. Især efter krigen 1864 mod Preussen vendte mange danskere blikket mod England. Man lod sig inspirere af de engelske juletraditioner. De engelske træk er stadig synlige i den danske jul. Tænk blot på julekortet i postkassen, misteltenen i døråbningen, kalkunen på spisebordet og knallerten på juletræet, der alle er af engelsk oprindelse.

Emballage fra 1940-erne

Det er rart at have en kristtorn i haven. Ikke blot kan vi bruge dens grene, blade og bær i forskellige juledekorationer, men vi kan også nyde synet af de stedsegrønne blade, der synes mest grønne netop i de mest dunkle vintermåneder. Og de røde bær? I en tid med knaphed på mad er i al fald solsortene i min have meget glade for de fristende bær.

Kristtornen, som vi kender den fra vore haver

Lånte fjer

Den 9. december 2018 af

Firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København regnes for, sammen med papirfirmaet L. Levison Junior, at være ansvarlig for kendskabet til og udbredelsen af julekalenderne i Danmark.

De ældste danske julekalendere fra 1930’erne gør tydeligt opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på motiverne, emmer alt her sædvanligvis af sydtysk vinteridyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, den særlige tyske bjergnisse og de små motiver bag lågerne. Det er den tyske julekalender, som er forbilledet for de danske julekalendere. Selv i 2018 er mange danske julekalendere i deres formsprog en skøn sammenblanding af brødrene Grimms eventyr og Walt Disneys tegnefilm. Meget hurtigt efter 1930 måtte den mere bister udseende tyske nisse dog vige pladsen for sin mere fornøjelige danske slægtning, den søde julenisse, som boltrer sig oppe og nede, ude og inde på de danske julekalendere.

Julekalender fra 1937

Indbegrebet af en hyggelig julekalender er stadig en blanding af ingredienser som bjerge, graner, bindingsværkshuse, en kirke – alt behørigt klædt i den hvideste julesne. Man kan ligefrem hævde, at en traditionel dansk julekalender ikke kan have et motiv fra for eksempel den flade jyske hede eller det kuperede sydfynske landskab.

Kalenderen foroven er en af de ældste i Den Gamle Bys store samling af julekalendere. Alle 24 låger har været åbnet, men desværre mangler der hele 13 låger. Formatet er 24 x 32 cm.

En dansk nisse? Nej, vel!

Motivet på den let glimmerbestrøede julekalender er en gående julemand med stok og gavesæk ledsaget af bjergnisser med gaver. De går ved nattetide i en sneklædt by med huse, kirke og træ. Bemærk den gule ramme med den uregelmæssige bort med stjerner, klokker, tændte julelys, pyntede juletræer og honningkagefigurer. Forneden i borten er angivet I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1417. På bagsiden er der med blyant skrevet Til Elsebeth Julen 1937 Moster Jenny, der klart og entydigt giver en fin datering på kalenderen.

I. Chr. Olsen Kunstforlag – Printed in Denmark 1417

Det fremgår altså med al ønskelig tydelighed, at denne julekalender er fremstillet af firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, og at den netop er Printed in Denmark.

En lastbil med en tysk presening er motivet til låge 9

Lastbil med en tysk presenning er motivet til låge 9

Det er dog ingenlunde tilfældet. Motivvalget er tysk selv ned i de mindste detaljer. At der vitterlig er tale om en tysk julekalender fremgår også entydigt af visse lågemotiver. Se her for eksempel lågemotivet nederst til højre på julekalenderen, hvor låge nummer 9 er bortkommet: En lastbil med det tyske ord Stick-Kalender på presenningen.

Det selvsamme motiv findes på en julekalender i en privatsamling i Nederlandene. Den nederlandske julekalender er noget mindre (21 x 30,5 cm), kraftigt glimmerbestrøet, har en anderledes bort, og enkelte af lågerne har form som stjerner i stedet for at være cirkulære.

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany – og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Forneden i den hvide bort er trykt Made in Germany US Zone og Crystal No 284. Angivelsen af US Zone daterer julekalenderen til årene 1945-55. Læg mærke til kunstnersignaturen Brandes for tegneren Kurt Brandes (1905-77) i nederste venstre hjørne. Motivet på den danske julekalender fra 1937 er vandret beskåret forneden, så kunstnersignaturen ikke er synlig.

Forklaringen på alt dette kan vist kun være, at firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag omkring 1937 hjemkøbte et antal tyske julekalendere, fjernede de oprindelige trykte angivelser om udgiver med mere og trykte firmaets eget navn på dem.

Julekalender fra 1937-39 udgivet af I. Chr. Olsen Kunstforlag i København

Og så er der jo lige det med den specielle bort. Præcis den samme gule ramme og borten går igen på to ens julekalendere, der forsøgsvis er blevet dateret til cirka 1937-39, i Den Gamle Bys samling. Også her er alle motiverne tydeligvis af tysk oprindelse. Læg især mærke til børnenes englevinger og kjoler. Også denne julekalender gør opmærksom på, at den er fremstillet i Danmark. Nederst i borten står igen I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1430. Kalenderen her er forsøgt dateret til cirka 1937-39.

Det bemærkelsesværdige ved denne julekalender er, at også den er set med andre påskrifter, nemlig Made in Germany US Zone og Crystal No 285 R. Præcis samme kalender, men dateret til årene 1945-55 takket være tilstedeværelsen af ordene US Zone!

Det hæderkronede firma I. Chr. Olsen Kunstforlag pynter sig dog med lånte fjer, da de to julekalendere med Printed in Denmark med sikkerhed er af tysk herkomst.

Sølvsmedens uro

Den 7. december 2018 af

Mange danske designere af smykker kendes i dag mest for deres arbejder i andre materialer: Kay Bojesen for trælegetøj, Thorvald Bindesbøll for keramik og stentøj, Nanna Ditzel for møbler, Henning Koppel for ure og lamper, mens multikunstneren Sigvard Bernadotte kendes for alt fra køkkengrej til køleskabe.

Det gjaldt også for Kolding-sølvsmeden Bent Knudsen (1924-97). Han blev udlært i 1942 som korpussølvsmed hos det store firma Carl M. Cohr i Fredericia. Fra 1946 var han ansat hos det velrenommerede sølvfirma Hans Hansen i Kolding. Firmaet fremstillede både smykker, korpusvarer og bestik. Bent Knudsen arbejdede i firmaets smykkeafdeling frem til 1950. Han var deltidsansat hos Hans Hansen i årene 1952-56, medens han samtidigt var selvstændig som sølvsmed med fabrikation af smykker som speciale. I 1956 etablerede han sig så sammen med hustruen Anni Knudsen (1926-2013) endegyldigt med egen sølvsmedje i Kolding.

Bent Knudsens armbånd med designnummer 318 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Bent Knudsens armbånd med designnummer 138 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Fra værkstedet i Kolding er der udsendt en række smykker, der alle er meget gennemtænkte, enkle i designet, men kraftige med et stærkt udtryk helt i tråd med datidens stil. I Den Gamle Bys udstilling Smykkeskrinet, om danske sølvsmykker fra 1900-tallet, er Bent Knudsen repræsenteret med hele 42 smykker. Blandt andet dette meget tidstypiske armbånd fra omkring 1960, der ses herover.

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Men sølvsmeden havde uro i kroppen. Sideløbende med produktionen af smykker var ægteparret travlt optaget af at fremstille julepynt i karton. Det hele startede i 1952 på opfordring af Karen Hansen. Hun var en søster til sølvsmeden og designeren Karl Gustav Hansen, der drev den fædrene virksomhed Hans Hansens sølvsmedjen i Kolding, og kendte Bent Knudsen fra dennes gang på værkstedet.

Anni og Bent Knudsens julepynt og julemobiler af karton slog hurtigt igennem, godt hjulpet på vej af Den Permanente og Håndarbejdets Fremme i København. Det gik så stærkt, at smykkeproduktionen efterhånden gled noget i baggrunden og fra omkring 1970 nærmest gik helt i stå. Deres små kunstværker i karton blev distribueret til godt 70 lande verden over. Den megen fokus på deres arbejder medførte en række priser. Samtidigt blev deres mobiler udstillet, blandt andet på Verdensudstillingen i New York i 1964.

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip

Det hele blev produceret på ægteparrets værksted. Her blev der fremstillet både sølvsmykker og store mængder af kunstklip. Kunstklippene blev udstanset på værkstedets maskiner og samlet af en lang række hjemmearbejdere.

Ægteparret Anni og Bent Knudsen har siden starten i 1952 designet prisbelønnede uroer og mobiler til stor glæde for både små og store. Det blev til omkring 4.000 produkter, inden Bent Knudsen døde i 1997.

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

I 2008 blev alle kunstklip- og mobileaktiviterne solgt til det nystartede firma Livingly i Brenderup på Fyn. Firmaet har med stor succes relanceret omkring 200 af Anni og Bent Knudsens papirklip under navnet Anni og Bent Knudsen Collection. Ægteparrets uroer og kunstklip bliver i dag eksporteret til mere end 15 lande. Selv på Christmasworld, verdens største messe for juleartikler i Frankfurt am Main, så jeg i januar 2018 adskillige af deres papirklip.

Så tænder vi…

Den 1. december 2018 af

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Selvgjort er velgjort

Den 29. november 2018 af

De første julekalendere med låger, som vi kender dem i dag, dukkede op i Tyskland omkring år 1920. Det præcise årstal er ukendt. Som opfinder af denne form for julekalender står firmaet Reinhold & Lang i München. Navnet Lang virker bekendt. Han er identisk med den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974), der i 1903 udsendte verdens anden ældste julekalender, klippe- og klistrekalenderen Im Lande des Christkinds, som er nærmere omtalt på bloggen 1. december 2013 (og dér dateret til 1908, men sidenhen er dateringen rykket tilbage til 1903). Verdenshistoriens første lågekalender havde titlen Christkindleins Haus og var tegnet af kunstneren Dora Baum (1881-1949).

Denne, verdens første lågekalender, hører til den gruppe af julekalendere, der går under navnet Nikolaus-kalender. Julekalenderen var forsynet med 19 dobbeltlåger, den første med nummer 6. Den første låge skulle så åbnes den 6. december, der blev fejret som dødsdagen for den hellige Nikolaus. Nikolaus er, som vi vist godt alle ved, ’forfaderen’ til vor tids julemand. Det er da også netop ham, der med sin gavesæk gemmer sig bag den øverste dobbeltlåge på kalenderen.

Verdens første julekalender med låger.Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Verdens første julekalender med låger er en Nikolaus-kalender med 19 låger. Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Antallet af låger på en julekalender blev dog snart fastlagt til 24. Dette hænger utvivlsomt sammen med det skifte, der i første fjerdedel af 1900-tallet skete i vor opfattelse af julen. Fra at være en religiøs højtid med fokus på adventstidens forventning om Jesu fødsel til jord centrerede julen sig i højere og højere grad om folkets fejring af højtiden, hvor vægten blev lagt på hver enkelt families julefest med bedstemoder, forventningsfulde børn og et festligt pyntet juletræ i centrum.

Den første låge i en dansk fremstillet julekalender med låger blev åbnet i begyndelsen af 1930’erne. Bag de første danske lågekalendere stod firmaerne I. Chr. Olsen Kunstforlag og papirfirmaet L. Levison Junior, begge hjemmehørende i København. Disse to firmaer kan vi takke for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark. Ideen spredte sig lynhurtigt. Havde man ikke råd til en ægte julekalender med låger, kunne man selv lave en.

Hvilket år den første danske lågekalender kom på markedet, er dog endnu ikke fastlagt. Det må dog senest have været i året 1932, da en hjemmelavet julekalender fra København er sikkert dateret til julen 1932. Det er jo en nærliggende tanke, at fremstilleren af denne hjemmelavede lågekalender netop må være blevet inspireret af en af de allerførste danske lågekalendere.

Den ældst kendt danske julekalender med låger er fra 1932

Den hjemmelavede julekalender herover er fremstillet 1932 til giverens farbror af venner af familien. Giver har fortalt, at julekalenderen siden 1932 blev brugt hver jul i mange år, selv efter at familiens fire børn var flyttet hjemmefra. Mange spor efter tegnestifter langs kanterne vidner også om talrige opsætninger af julekalenderen. Dateringen knytter sig til ordene ‘Glædelig Jul 1932’, der med blyant er skrevet forneden til højre under borten på forsiden. Både skibet og tårnet har tage af rødt glanspapir samt spidsbuede og cirkelrunde dobbeltlåger. Lågernes motiver, hovedsageligt engle, er klippet ud af forskellige glanspapirsark. Over kirken er pålimet udklippede guldstjerner. På julekalenderens bagside er limet uregelmæssigt formet blåligt papir, der skjuler lågernes motiver.

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Det er netop en hjemmelavet julekalender af denne art, der bliver fortalt om fra Kalundborg fra tiden omkring år 1930 i Helle Ravns bog: Langelands Museums Julebog, Jul i det sydfynske øhav – før og nu, fra 2003.

Kalenderen er lavet af karton og glanspapir. Kalenderen er brugt, men heldigvis er alle 24 låger stadig til stede. Størrelsen er 83 x 79 cm.

Julekalenderen her er lavet af Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens. Katrine var da 9 år gammel

Julekalenderen her er lavet af den ni-årige Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens

Ideen med selv at fremstille en julekalender er ingenlunde uddød. I Den Gamle Bys store samling af julekalendere er der seks andre eksemplarer af hjemmelavede julekalendere. Den yngste i samlingen kan man datere ganske nøjagtigt takket være en påskrift på bagsiden. Her er der med blyant skrevet Katrine, 9 år 1988. Lavet i Horsens den 22/10.

Kun yderst sjældent ser man børn på ni år tegne personer set bagfra

Julekalenderen består af to sammenlimede rektangulære, hvide kartonstykker. Forsiden er dekoreret med stjerner, en stor gave, en kurv med gaver, hjerter, juletræ og i alt tre personer, der alle er tegnede eller separat klippet ud og limet på. Motiverne bag lågerne er blandt andet en snemand, stjerner, nisser og en ophængt kringle. Julekalenderen er blevet brugt, men atter er alle låger heldigvis til stede.

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1. december

Skulle nogen selv have fået lyst til at prøve kræfter med kunsten at lave en julekalender, er der heldigvis hjælp og inspiration at hente. Så sent som i 1940 bragte Brugsforenings-Bladet i nummer 25 en illustreret anvisning i, hvordan man selv kunne lave en lågekalender. Motivet er en gotisk kirke. Af materialer skulle man blot bruge et ark svært tegnepapir (minimum 50 x 70 cm.), nogle gamle julekort (hvoraf man klippede de forskellige lågemotiver ud) og lidt lim. Skulle kirken være ekstra fin, kunne man klippe den ud og lime den på et stykke blåt dekorationspap. Julekalenderen ville dermed blive mere holdbar, og man kunne bruge det blå pap som himmel og male både små og store stjerner på.

Go’ arbejdslyst!

Apostlenes heste

Den 26. november 2018 af

Nisse bruger apostlenes heste for at udbringe julepakker. Postkort stemplet 1912

I de fleste danske hjem er der ved juletid som regel nisser overalt. De er oppe og nede, ude og inde. De sidder deroppe på bogreolen, eller står derude i haven. Og når en nisse endelig skal bevæge sig, bruger nissen apostlenes heste. Nisser går. Det ved vi jo alle sammen. Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Her kommer en række øjebliksbilleder, der viser, at nisser så sandelig bruger alle kneb for at komme frem.

På ryggen af en gris er nissen her på vej hjem med et juletræ. Postkort stemplet 1928

Man kan ikke være i tvivl om nationaliteten af denne nisse, der rider på en gås. Postkort stemplet 1914

Fire nisser på hundens ryg var åbenbart en nisse for meget. Postkort stemplet 1910

Når der hverken er gris eller gås eller hund i nærheden. Ustemplet postkort fra ca. 1920

En ældre nisse har taget et par skøjter i anvendelse. Postkort stemplet 1907

Endnu et transportmiddel, som nisser kan finde på at anvende. Postkort stemplet 1936

En genstridigt æsel vil bare ikke længere. Postkort stemplet 1912

Når et par juletræer skal fragtes ud til kunderne. Postkort stemplet 1954

Her er et nissepar, der skal skynde sig. Postkort stemplet 1931

Hele nissefamilien er på udflugt i familiens nye automobil. Postkort stemplet 1911

Er man ikke den lykkelige ejer af et automobil, må man jo tage omnibussen. Postkort stemplet 1913

Man kan jo også benytte jernbanen. Postkort stemplet 1955

Skal man rejse mellem landsdelene, er færgen også en mulighed. Postkort stemplet 1913

En modig nisse i en fantastisk maskine. Postkort stemplet 1912

I krigsårene hændte det af og til, at flyvemaskiner af den ene eller den anden årsag ikke længere kunne holde sig i luften. Så var en faldskærm en højst nyttig ting at have med. Postkort stemplet 1943

Når alt kommer til alt, viser de ovenstående eksempler tydeligt, at nisser forstår at følge med tiden.

De er genialt gjorte…

Den 24. november 2018 af

Papegøjen fra Kochs klippeark 4

Den Gamle Bys samling af julegenstande til belysning af julens historie i Danmark rummer ret så mange klippeark. Her er både hjerter og kræmmerhuse, kravlenisser og stjerner. Blandt de mere særprægede klippeark er fire hele klippeark. Klippearkene er designet af arkitekt Hans Henrik Koch og udgivet i 1918. Siden da er arkene gentagne gange blevet genoptrykt.

Motiverne på de fire klippeark er kurve beregnet til ophængning på juletræet. Kurvene, der kan udklippes og sammenlimes, ligger i deres motivvalg meget langt fra de sædvanlige julekurve, som vi normalt forbinder med et juletræ. De er i det hele taget ganske utraditionelle.

De fire ark har hver tre forskellige dyr og fugle og fisk.

Kochs klippeark 1

Ark 1 har anvisninger på, hvordan man samler et pindsvin uden pigge, en dykand og en tudse.

Kochs klippeark 2

Ark 2 viser os en sovende kat, en and og en slørhalelignende fisk.

Kochs klippeark 3

Ark 3 har en bjørneunge med ternede bukser, en edderfugl og en fisk.

Kochs klippeark 4

Ark 4 har en abekat, en papegøje og en frø.

Pindsvin fra ark 1

Hvert ark har foruden figurerne til udklipning også en tegning af kurvene i færdig stand. Herudover er der en grundig vejledning i at samle kurvene i den rigtige rækkefølge og om for eksempel en papirlap ikke må bøjes, skal bøjes nedad eller bøjes opad. Det har ikke været let at samle disse julekurve!

Katte fra ark 2

I hvert ark er kunstnersignaturen H Koch. placeret forneden til højre.

Bjørneunger fra ark 3

Forneden på alle arkene er angivet udgiver og trykkeri, henholdsvis Skandinavisk Papir Imports Forlagsafdeling 1918 Bredgade 25 København og Chr Cato Lithografisk Etablissement. Bredden af arkene varierer fra 50,5 til 52,5 cm., højden af arkene er 36,5 cm.

Aber fra ark 4

Hans Henrik Koch har ydermere designet et lignende ark med nummer 5. På dette ark, der ikke er i julesamlingen, er blot to figurer at samle: En hane og en fransk bulldog. Vi har dog et samlet eksemplar af hanen.

Hane fra ark 5

Det kræver fingersnildhed at samle julekurvene.

Fisk fra ark 2 og 3

Hans Henrik Koch blev født i København 25. september 1873. Til hans 1-års fødselsdag fik han en noget særpræget gave af selveste H. C. Andersen, der var Hans Henriks gudfader. I H. C. Andersens dagbog finder vi under datoen 2. oktober 1874 følgende indførsel:

Skrev Brev til min lille Gudsøn Hans Henrich Koch og foræret ham paa hans Fødselsdag som var forrige Fredag det Sølvbæger jeg i Rom vandt ved Lodtrækning Juleaften ved Skandinavernes Juletræ, det var den dyreste af Presenterne.

Arkitekt Hans Henrik Koch (wikimedia.commons)

Hans Henrik Koch startede 1893 i murerlære, men kom i januar 1895 ind på Kunstakademiet, hvor han i januar 1902 blev færdig som arkitekt. Han rejste i 1897-98 i Tyskland og Italien, og var i årene 1902-03 opmåler og fotograf ved Carlsbergfondets ekspedition i Lindos på den græske ø Rhodos. Sammen med Carl Petersen drev han i 1919-22 selvstændighed virksomhed.

Arkitekten Hans Henrik Koch var i det hele taget noget af en multikunstner. Foruden disse fem klippeark har han også designet et syvklodsspil, et kvadratspil og en labyrint. Han bærer også ansvaret for at have udtænkt det såkaldte Kochs forbandt.

Kochs forbandt (Randers Tegl)

Kochs forbandt er en bestemt type af murstensforbandt, der egentligt er meget simpelt, men dog alligevel meget karakteristisk. Forbandtet består af et skifte med kun kopper (med murstenens kortside ud mod beskueren), der er efterfulgt af et skifte med kun løbere (med murstenens langside ud mod beskueren). Hver løber er rykket en kvart sten for hvert andet skifte. Det medfører, at hvert andet par af løberskifterne er i lod, og at kopperne er i lod i alle kopskifter. Det kan være svært at se dette skifte for sig. Kommer man imidlertid forbi Aarhus Hovedbanegård fra 1927, har man dér brugt Kochs forbandt i opmuringen.

Hans Henrik Koch døde allerede den 5. september 1922, og blev altså kun 49 år gammel. Ved hans bisættelse på Vestre Kirkegård i København holdt kollegaen, arkitekt Ivar Bentsen en tale, hvori han blandt andet brugte ordene

Kochs Kunst var tilsyneladende af en beskeden Art — det var i små Formater, han dyrkede sin Arkitektur. Tegninger i virkelig Størrelse til hans små Arkitekturer kunne rummes på et Folioark og han havde altid nogle Projekter i sin Mappe, når han gik ud. Han slap nødigt helt sit kære Arbejde, hans smukke, fine Legetøj; han dyrkede det tidligt og sent med denne mærkelige flegmatiske og dog så fanatiske Flid.

And fra ark 2

Om selve klippearkene med de sælsomme julekurve sagde Ivar Bentzen

Hvor er Kochs egne små Juletræsdyr fint formede i deres lette, beskedne Materiale: Aben, Anden, Fisken, Bjørneungen, Poppedrengen. De er genialt gjorte med deres korte, knappe Formvinkler, fuldkomment bundet og behersket i det lette, men stridige Materiale.

Dykænder fra ark 1

Det er i dag den 24. november. Der er kun én måned til juleaften. Hvis du vil i gang med at klippe og klistre Kochs vidunderlige julekurve til juletræet, er det vist bare med at komme i gang!

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By