En gnistgivende lyspind

En del af de genstande, som vi hvert år i juletiden trofast omgiver os med, har en uheldig egenskab. Så snart vi har brugt dem, er de så godt som ødelagt, kasseret eller blot… borte. De mest oplagte eksempler herpå er selvfølgelig julelysene og kalenderlyset. Også gaveindpakningspapir, gavebånd, Til-og-Fra kort samt juletræsknallerterne overlever sjældent julen. Det samme gør sig gældende for stjernekasterne.

En stjernekaster har den specielle egenskab, at den udsender en mængde klart strålende gnister eller stjerner, når man sætter ild til den. Herefter brænder den langsomt op. På vort juletræ bruger vi altså noget så ejendommeligt som et stykke pyroteknisk julepynt!

En stjernekaster består af to dele: En kort jerntråd og en kemikalieblanding. Jerntråden er blevet dyppet i en kemikalieblanding, der typisk består af bariumnitrat og aluminium tilsat en mængde meget små jernspåner. Varmen i en brændende stjernekaster ligger på mellem 1000o og 1600o. Temperaturen er så høj, at jernspånerne antændes. Samtidigt stiger trykket i kemikalieblandingen, og jernspånerne bliver nærmest slynget ud til alle sider, alt imens de brænder op. Stjernekasteren smider dermed ikke stjerner ud, men glødende jernstykker.

Stjernekastere fremstillet i det daværende Østtyskland før ca. 1970

Hvem har egentligt opfundet vor tids stjernekastere. Meningerne herom er delte. Nogle vil føre opfindelsen helt tilbage til 600-tallet e.v.t. Arkitekten Kallinikos af Heliopolis står som opfinder af den såkaldte ’græske ild’, en meget brandfarlig væske, der var næsten umulig at slukke.

Danske Vidunder Lys fra tiden før ca. 1940

Fast står dog, at det hidtil ældste patent på en stjernekaster blev udtaget i 1907 af firmaet Vereinigte Wunderkerzen-Fabriken GmbH ved Franz Jacob Welter i Hamborg. Dog vides det fortsat ikke, om dette patent Fremgangsmåde til fremstilling af en gnistgivende lyspind dækker selve den moderne opfindelse eller blot en videreudvikling af en stjernekaster.

Stjernekastere fremstillet i Tyskland før ca. 1920

Tændte stjernekastere og et tørt juletræ lyder som en brandfarlig kombination. Brandfaren er dog ikke synderlig stor, hvis blot man anbringer stjernekasteren i en passende afstand fra gran og papirpynt.

Alligevel kan der ske uheld med antændte stjernekastere: Svedne pletter på juletræstæppet, gulvtæppet eller plankegulvet forekommer, ligeledes skader på tøj eller ligefrem øjenskader. Det er derfor bedst at tænde en stjernekaster, når den er anbragt sikkert på træet. Dermed være sagt: Det er ikke en god ide at lade børn og barnlige sjæle danse rundt i stuen med antændte stjernekastere i hænderne. Under alle omstændigheder skal man vide, at de forskellige forsikringsselskaber som hovedregel ikke dækker skader på hus og indbo, der stammer fra en stjernekasters gnister.

Stjernekastere hører ikke kun julen til. De er også meget brugt ved diverse koncerter og sportsbegivenheder

Stjernekastere hører ikke kun julen til. De er også meget brugt ved diverse koncerter og sportsbegivenheder

Nyd stjerneregnen – men pas nu godt på!