Kristtorn

Kristtorn er en uundværlig ingrediens i den danske jul. Grenene med de grønne blade og de blodrøde bær indgår i mange former for juledekorationer og juleudsmykninger. De er blevet flittigt brugt til at flette farvestrålende kranse, der blev ophængt på ydersiden af døren eller indvendigt i stuerne.

Sanghæfte fra 1940'erne

Sanghæfte fra 1940’erne

Samtidigt indgår kristtornen i et væld af elementer, som hører den danske jul til. Den optræder på sanghæfter og julekort, juleskeer og julekalendere, juleplatter og jeg ved snart ikke hvad.

To postkort stemplet 1920. Læg mærke til, at borten med klokker og kristtorn er blevet spejlvendt, og at der i baggrunden er henholdsvis en kirke og en stendysse

To postkort stemplet 1920. Læg mærke til, at borten med klokker og kristtorn er blevet spejlvendt, og at der i baggrunden er henholdsvis en kirke og en stendysse

Den engelske præst og digter Robert Stephen Walker (1803-75), der interesserede sig meget for Cornwalls historie og vist var noget excentrisk, skrev i 1838 digtet Modryb Marya, lig med Tante Marias Træ.

Juleske fra 1946

Juleske fra 1946

Now, of all the trees by the king’s highway,

Which do you love the best?

O! the one that is green upon Christmas Day,

The bush with the bleeding breast.

Now the holly with her drops of blood for me:

For that is our dear Aunt Mary’s tree.

Udsnit af julekalender fra 1940-erne

Ordene Aunt Mary’s tree er at tolke som jomfru Marias træ. Mary’s tree er i gammel tid blevet fordansket til Maretorn, som netop er en af de folkelige benævnelser for kristtorn. Af andre folkelige betegnelser kan man nævne skovtidsel, hesseltorn, krontorn og hørfrøtorn.

Juleplatte 1917 fra Den Kongelige Porcelænsfabrik

Kristtorn, Ilex aqvifolium, var tidligere officinel, hvilket vil sige, at de danske apotekere var forpligtiget til altid at have den på lager. Kristtorn blev førhen anvendt som et lægemiddel. Bladene er et svagt sammensnerpende og styrkende middel, der befordrer afføringen, virker sveddrivende og er god for fordøjelsen. Man har tidligere brugt dem i koldfeber, mod kolik, i kronisk reumatisme og gigt, dog mest mod den stivhed i leddene, som gigt efterlader, i form af et væskeformet udtræk. Bladene indeholder et krystalliserbart, bittert stof, kaldet Ilicin, som tidligere er blevet brugt som erstatning for kinin. Man skal dog være meget varsom med Ilicin, da det kan fremprovokere alvorlig kvalme, opkastning og diarré. Bærerne vides anvendt som et middel mod epilepsi. Saften er god til fremstilling af fuglelim.

Godtepose fra 1950-erne

Godtepose fra 1950-erne

Man kan også lave en glimrende bjesk ved at indsamle buskens blade. Det er bedst at bruge de nye, blanke og lysegrønne blade. For at få de mest friske blade skal man plukke dem i blomstringstiden. Efter at have skyllet bladene grundigt strør man dem ud på et klæde og lader dem blive helt tørre. Herefter kommer man bladene ned i en flaske og tilsætter en flaske Brøndum akvavit eller vodka. Det hele skal have lov til at stå og trække i mindst et par døgn. Indholdet hældes igennem en si og over i en ny flaske. Så har man en dejlig essens med den fineste grønne kulør, der enten kan nydes, som den er, eller bruges som tilsætning til en Brøndum.

Juledug fra omkring 1970

Navnet Kristtorn giver næsten sig selv. Man har tidligere haft den opfattelse, at Kristi tornekrone da måtte have været flettet af buskens grene. Bladene er tæt besat med torne, og de blodrøde bær kunne så efterligne de bloddråber, der selvfølgelig blev fremkaldt af tornene. Det er og bliver dog en gammelfolkelig tro. Hvis Kristus har båret en tornekrone, kan det i al fald ikke bevises, hvad tornekronen var lavet af.

Kagedåse fra 1950-erne

Kagedåse fra 1950-erne

Brugen af kristtorn i det danske juleunivers har antageligt sin rod i England. Især efter krigen 1864 mod Preussen vendte mange danskere blikket mod England. Man lod sig inspirere af de engelske juletraditioner. De engelske træk er stadig synlige i den danske jul. Tænk blot på julekortet i postkassen, misteltenen i døråbningen, kalkunen på spisebordet og knallerten på juletræet, der alle er af engelsk oprindelse.

Emballage fra 1940-erne

Emballage fra 1940-erne

Det er rart at have en kristtorn i haven. Ikke blot kan vi bruge dens grene, blade og bær i forskellige juledekorationer, men vi kan også nyde synet af de stedsegrønne blade, der synes mest grønne netop i de mest dunkle vintermåneder. Og de røde bær? I en tid med knaphed på mad er i al fald solsortene i min have meget glade for de fristende bær.

Kristtornen, som vi kender den fra vore haver

Kristtornen, som vi kender den fra vore haver

Fuglen og den fattige skal også være mæt

En af vore gode, gamle juletraditioner er et juleneg til bedste for havens fugle. Juleneget bliver indkøbt hos de forskellige fritidsorganisationer eller byggemarkeder, når vi nu alligevel er på jagt efter det helt rigtige juletræ.

Udsnit af dansk julekalender fra slutningen af 1940’erne tegnet af Dorte Kortzau

Hjemme bliver juleneget sat op på altanen eller bundet fast til det bladløse æbletræ. Så venter vi ellers bare på, at både finker og mejser og spurve skal komme forbi og blive i julehumør. Ikke så sjældent har der aldrig været så meget som en eneste fugl forbi, når neget tages ned igen engang i løbet af januar måned. En gammel tradition vil vide, at neget skal tages ned inden Kyndelmisse, altså 2. februar.

Juleneget er et af de faste symboler i den danske juls historie. Traditionen med at opsætte et neg ved vintertide til glæde for områdets fugle kan vi følge tilbage til første halvdel af 1700-tallet.

Men mon ikke denne tradition stammer helt tilbage fra de tidligste bondesamfund? Det er blot svært af bevise. Oprindeligt er der vel mere tale om en frugtbarhedstradition fulgt af det gamle bondesamfund. Når høsten var så godt som overstået, ofrede man det allersidste neg til markens fugle. Grundideen synes at være, at hvis man skænkede noget af det udbytte, som man selv havde haft ved dyrkning af jorden, til markens fugle, så borgede det godt for næste års høst. Juleneget indeholder jo netop kerner, der bærer nye planter, ja nyt liv, i sig selv.

Olriks klassiske julebillede med englebørn og nisser omkring det pyntede juletræ blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne

Henrik Olriks klassiske julebillede blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Udsnittet her viser englebørn og nisser, der strides om den korrekte julepynt på træet. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne

Da julen begynder at finde sin faste form i årene mellem ca. 1810 og 1850 skifter juleneget med tiden plads fra at være et symbol på frugtbarhed til at blive et symbol på julens gavmildhed. Glæd dem, som i forvejen ikke har noget eller som kun har lidt. Her kan det så være på sin plads at citere et par linjer fra B. S. Ingemanns meget smukke julesalme Julen har bragt velsignet bud, skrevet i 1839:

Du fattige spurv, flyv ned fra tag

Med duen til julegilde!

Den velkendte høstsang Marken er mejet, skrevet 1868 af Mads Hansen, rinder også i hu. Her hedder det jo netop:

Rev vi marken,

Det er gammel ret,

Fuglen og den fattige skal også være mæt.

Juleneget bliver altså i midten af 1800-tallet til et symbol på julens gavmildhed. Dermed rykker det ind i julens billedverden, hvor det findes gengivet på vidt forskellige genstande. Herunder er en række genstande, hvorpå jeg har fundet juleneget brugt som illustration. Spændvidden er bred: fra postkort til snaps…

Juleneget er er ofte brugt motiv på vore julekort.

Postkort stemplet 1909 udgivet af Carl Stenders Forlag i København

Postkort udgivet af Carl Stenders Forlag i København og stemplet 1909. Tegneren er Georg Stoopendaal, gift med den noget bedre kendte svenske postkorttegner Jenny Nyström

En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927

En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927

Både Bing & Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik har brugt juleneget som motiv på deres verdensberømte juleplatter.

Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander

Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander

Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra 1911 blev standardmålet

Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra og med dette år blev standardmålet

Endnu en af julens ikoner, nemlig juleskeen, har blandt julens mange klassikere også valgt at fokusere på juleneget.

Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph

Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph og har navnet Juleneget. Det forgyldte neg er naturalistisk gengivet. De længste aks nærmest bøjer sig foroven for at afrunde skaftet, mens to spurve af sølv tager for sig af kornene. Forneden er neget fastholdt af et bånd, der indrammer ordet JUL

Selvfølgelig kan man ikke forestille sig danske julemærker uden et juleneg!

Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen

Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen

Til kredsen af julens ikoner hører også den traditionelle Aalborg Juleakvavit. Også De danske spritfabrikker i Aalborg gjorde brug af juleneget som motiv.

Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955

Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955

Som god, gammel juletradition har juleneget det svært i disse år. Forskellige fritids- og hjælpeorganisationer har ofte tjent en god skilling ved at sælge juleneg i december måned. Salget af juleneg er desværre for nedadgående, hvilket er ærgerligt. Vi kan dog alle være med til at holde den gamle tradition i hævd og på samme tid støtte diverse organisationers gode formål.