Noget om et barn og en by

Lørdag den 23. december 1820 udkom nummer 103 af det lille tidsskrift Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. På forsiden bringes N. F. S. Grundtvigs tekst til Jule-Sang for christne Børn. Det er ikke just en titel, der siger en ret meget. Når man læser teksten, står det dog lysende klart, at alle ordene er særdeles velkendte.

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Grundtvigs salme, som han i øvrigt ændrede lidt på i 1845, er en meget fri gendigtning af en dansk version oversat fra latin af reformatoren Hans Tausen i 1553. Den latinske salme Puer natus in Bethlehem blev allerede i 1300-tallet sunget som en vekselsang mellem præst og menighed ved midnatsmessen julenat.

Et barn er født i Betlehem, ja. Den romerske kejser Konstantin den Store legaliserede i 313 kristendommen, der dog først omkring 380 blev ophøjet til statsreligion. Kort før sin død i maj 337 modtog kejser Konstantin dåben, og blev dermed den første kristne kejser af Rom.

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Allerede i 326 rejste hans moder kejserinde Helena, med sønnens tilladelse og velsignelse, Det Hellige Land tyndt. Hendes agt var at finde og identificere så mange steder og relikvier som muligt med relevans for dyrkelsen af Jesus Kristus.

Eftersøgningen gik forrygende. Kejserinde Helena fandt i Jerusalem blandt mange andre relikvier således Det sande kors, nogle nagler og rebstumper fra selve korsfæstelsen, samt dele af Jesu Kristi kjortel. Legenden vil vide, at Helena i en drøm så stedet for selve korsfæstelsen i Jerusalem. Da man gravede ned i jorden her, opdagede man hele tre kors, de to røveres og Frelserens. Men hvilket kors var nu det rigtige? Da en død mand i samme øjeblik blev bragt forbi, lagde man kors efter kors på ham.  Det tredje kors bragte ham til live, og nu var ingen i tvivl om Det sande kors.

Helena blev æret som helgeninde i det østromerske rige, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia

Helena blev æret som helgeninde, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia, nuværende Izmit ved Marmarahavet i Tyrkiet

I byen Betlehem besøgte hun en grotte, som hun blev fortalt var selve stedet for Jesu fødsel. Grotter blev dengang ofte brugt som stalde, så heri er der intet unormalt. Allerede i 327 begyndte man på kejserinde Helenas opfordring rejsning af en kirke over denne grotte.

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

I næsten 1700 år har der stået en kirke over fødselsgrotten, og det er dermed en af verdens ældste fungerede kirker. Den nuværende kirke er meget stor og dækker mere end 12.000 m2. Til det omfattende bygningskompleks hører da også både et græsk-ortodoks kloster, et armensk kloster og et romersk-katolsk kloster.

Det vil føre for vidt at nævne ret meget om kirkens lange historie. Blot skal det nævnes, at den byzantinske kejser Justinian I i midten af 500-tallet restaurerede, ja nærmest genopførte kirken. Det markante fæstnings-lignende ydre skyldes de latinske konger af Jerusalem, der i 1100-tallet lod sig krone her i kirken – med Balduin I som den første juledag år 1100. Meget fromt ville de latinske konger ikke modtage en krone af guld i Jerusalem, hvor Kristus blot fik en krone med torne.

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Det sted, hvor selve fødslen fandt sted i grotten, er i dag markeret af en 14-takket stjerne og en inskription, der fortæller, at lige her blev Jesus født.

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både æsler og kameler i at få adgang til kirkens indre

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både heste og kameler i at få adgang til kirkens indre

Fødselskirken i Betlehem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Placeringen på den meget fine liste står i strid modsætning til kirkens ydre og især indgangsdøren fra omkring 1500 til selve kirken. Vil man ind i kirken, må man i al ydmyghed bukke sig for at komme ind ad den blot 120 cm høje Ydmygelsens Dør

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Der er også spor af danskere i kirkerummet. Skibet er i sin nuværende form fra 530-erne. Rummets fire lange rækker med rødlige korintiske søjler blev i 1100-tallet forsynet med en række helgenbilleder. Til højre for indgangen kan man stadig skimte maleriet af Knud den Hellige, død 1086 og ophøjet til helgen 1100, med kongekrone, lanse, korsmærket skjold og indskriften Scs. Canutus Rex Danorum, altså Hellig Knud, Danernes konge.

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det er i dag Jesu fødselsdag, og her var lidt om barnet og byen.

Den platte…

Bing & Grøndahls juleplatte 1985 er verdens første juleplatte

 I 1895 udsendte porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl i København verdens første juleplatte. Juleplatten blev blot fremstillet i 400 eksemplarer og er i dag særdeles sjælden.

Andre firmaer har også udsendt platter med julemotiver. Mest kendt nationalt og internationalt af dem er nok Den Kongelige Porcellainsfabrik, som siden 1908 har udsendt specielle juleplatter. Andre danske og udenlandske firmaer har nærmest stået i kø for også at markedsføre deres juleplatter.

Det er dog navnet Bing & Grøndahl, jeg først og fremmest forbinder med ordet juleplatte. Firmaets juleplatter er verdens ældste og mest berømte serie inden for dette specielle område.

Juleplatter blev betragtet som et fornuftigt investeringsobjekt, og priserne bare steg og steg. I midten af 1970’erne blev der produceret så mange platter, at platte-ballonen sprang. Der var ganske enkelt ikke købere nok til de mange platter. Siden da er priserne raslet ned på de mest almindelige platter. I dag kan man hos marskandisere landet over købe Bing & Grøndahls juleplatter fra 1970’erne til under 10 kr. Dette forhindrer ingenlunde, at Bing & Grøndahls juleplatter er og bliver umådeligt charmerende.

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941.

Det er kendetegnende for Bing & Grøndahls juleplatter, at de især tager den folkelige danske jul under behandling. Fokus er ikke på den kristne jul. Når religiøse motiver forekommer på platterne, er det hovedsageligt Betlehemsstjernen, der til gengæld også indgår som et del-motiv på mere end 30 platter. Andre kristne motiver forekommer kun sporadisk. Således er de tre vise mænd motivet i 1901, hyrderne på marken i 1911 og landsbyen Betlehem i 1922.

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget Ved Fredericia. 1949

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget ved Fredericia, 1949.

Flertallet af motiver på de Bing & Grøndahl’ske juleplatter er som nævnt den folkelige danske jul. Vi ser billeder af snelandskaber befolket med harer, fasaner, rådyr, spurve og krager. Kirker set udefra og indefra. Familiehygge med og uden juletræ. Kendte danske bygninger. Julens transportmidler som rutebil, tog og færge. Julepyntede gader. Julens post. Julemanden og nissen forekommer også et par gange.

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953.

Glimtvis træder dele af Danmarks historie ind som motiv. Det gælder for eksempel Lillebæltsbroens indvielse i 1935, Sorgenfri slot i 1944, hvor Christian X nærmest blev holdt interneret, Korset i Nyhavn 1946 for danske søfolk omkommet under 2. verdenskrig, statuen af Den tapre landsoldat i Fredericia 1949. Enkelte platter er helliget Grønland, for eksempel årene 1928, 1953 og 1972.

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips.

Men hvordan laver man egentligt en juleplatte?

Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med en børstet koboltblå farve, der giver de mange nuancer under glasuren. Inskriptionen er på alle platter JULE-AFTEN efterfulgt af årstallet.

Den Gamle By har et sæt på ni Bing & Grøndahl-juleplatter, alle årgang 1994, hvortil kommer skumgummi og klude brugt til aftørring af den overskydende farve.

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjte på hele overfladen

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjtet på hele overfladen.

Til sammen illustrerer disse platter fremstillingsprocessen fra den hvide reliefskårne platte uden blå farve frem til platten, som den ser ud umiddelbart efter den sidste brænding, blankbrændingen.

1. Efter kunstnerens tegning af årets motiv skærer modelløren motivet ned i en gipsmodel.

2. Over gipsmodellen formes porcelænsmassen (en blanding af kvarts, feldspat og kaolin) til en platte. Motivet fremstår i lavt relief.

3. Platten brændes ved ca. 900o i en ovn. Platten er nu hærdet i en sådan grad, at den kan tåle den videre bearbejdning, men stadig så porøs, at den kan suge farve til sig.

4. Den blå farve sprøjtes ud på hele plattens forside. Bing & Grøndahls måde at bruge den blå farve på har været berømmet siden Verdensudstillingen 1889 i Paris, hvor den blå underglasurfarve for første gang blev anvendt til at gengive naturalistiske motiver. Før da var den blå farve kun i brug ved traditionelle stelmønstre som Musselmalet.

Trin 6: Farven er delvist blevet aftørret

Trin 5: Farven er delvist blevet aftørret.

5. Den blå farve aftørres med skumgummi eller filtklude, hvilket får nuancerne i motivets fordybninger og forhøjninger til at træde frem. Det er dette samspil mellem skæring og dekoration, som gør den danske juleplatte enestående.

6. Efter dekorering dyppes platten i den uigennemsigtige glasurmasse, der helt dækker plattens flader.

Trin 5: Den koboltblå farve aftørres med skumgummi og klude

Små skumgummistykker og klud brugt i trin 5.

7. Platten anbringes i en form af karborundum, der tåler høje varmegrader og beskytter platten mod ilden. Den brændes i to døgn ved ca. 1400o. Porcelænsmassen sintrer og bliver tæt og stærk. Glasuren smelter til et blankt, glasklart lag over farverne, som forvandles til de kendte bløde nuancer. Dekorationen under glasuren er nu helt beskyttet imod slitage.

8. Platterne sorteres. Alle platter med fejl kasseres og destrueres. Fejlene er hyppigt jernpletter, fejldekoreringer, bobler i porcelænet og revner i glasuren. Op mod halvdelen af en årsproduktion må kasseres.

Det færdige resultat efter den afsluttende brænding

Trin 8: Juleplatten efter den afsluttende brænding.

Der er ikke bare blevet fremstillet juleplatter. Emnerne er så godt som legio: Kongeplatter, påskeplatter, Mors dags platter, Fars dags platter, flyplatter, skibsplatter, logeplatter, kirkeplatter, olympiadeplatter, jubilæumsplatter, måneplatter, kunstnerplatter, børnehjælpsplatter og lejlighedsplatter af enhver tænkelig og utænkelig art – men de er heldigvis ikke mit emne i dag!