Sine og Peter og alle de andre…

Danmarks ubetinget mest populære julesang er og bliver Peter Fabers eventyrlige Højt fra træets grønne top, som han skrev til julen 1847. Sangen bliver troligt sunget hver eneste juleaften i mange danske hjem landet over. Den er ganske enkel lige så vigtig for den danske jul, som Emma Gad er for takt og tone.

Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848.

Når det er sagt, er det dog også værdifuldt at vide, at Peter Faber rent faktisk skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften den 24. december i året 1847. Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var Juletræet, Sang for Börn. Lejlighedsviser er viser skrevet til specielle lejligheder. Melodien til en lejlighedsvise skal være let genkendelig, så alle og enhver kan synge med. Højt fra træets grønne top er oprindeligt skrevet til den melodi, som vi i dag bedst kender som I en kælder sort som kul. Først året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi, der anvendes i dag.

Samarbejdet mellem Peter Faber og Emil Hornemann gav genlyd landet over takket være en helt anden sang. I april 1848 satte Emil Hornemann melodi til Peter Fabers digt Den tappre Landsoldat, i dag bedre kendt som Dengang jeg drog af sted, om den djærve danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Denne sang udkom i særtryk mandag den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning. Sangen blev en sand landeplage, og både Faber og Hornemann blev da også efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

I Højt fra træets grønne top er det værd at dvæle en stund ved de personer, der nævnes i sangen. Hin minderige juleaften den 24. december 1847 fejrede Peter Faber med sin hustru Frantzine Petrine Eibye hos Peter Fabers far, forhenværende smedemester og kongelig plattenslager Rasmus Hjort Faber i Peter Fabers barndomhjem på Gråbrødretorv 21 i København. Peter Faber selv boede i Store Kannikestræde 15, hvor Højt fra træets grønne top da også er skrevet.

Mindeplade (indenforvoldene.dk)

Mindeplade, Store Kannikestræde 15 (indenforvoldene.dk)

Med til julefesten var tillige Peter Fabers storebroder, smedemester og kaptajn Niels Andreas Faber og dennes hustru Elisabeth Eibye, en søster til Peter Fabers hustru. Ret beset var det Peter Fabers storebroder, der holdt julefesten, da han havde overtaget faderens smedje.

Peter Faber med høj cigarføring (assistents.dk(

Peter Faber med høj cigarføring.

Lad os se lidt nærmere på de personer, som vi finder omtalt i Højt fra træets grønne top.

Den lille Sine, som nævnes med et dukkebarn og det røde bånd, hvori gaven er ophængt på træet, i vers 2, er identisk med Frantzine Petrine Faber, født omkring 1846. Hun var datter af Peter Fabers storebroder, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye. Den lille Sine, der i efterfølgende udgaver af sangen altid skrives som Signe, var i øvrigt opkaldt efter Peter Fabers hustru.

I vers 3 møder vi Peter, der har den Gren så kjær, hvorpaa Trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber. Han var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye, og blev født ca. 1840.

Anna, som nævnes med de fire alen merino i vers 4, er identisk med Anna Margrethe Faber, født ca. 1838. Også hun var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers 5 møder vi Hendrik, der skal have Denne Fane, ny og god. Peter Faber påstod senere, at figuren var frit opfundet. Herfra stammer vel den holdning, at dette vers kunne være indsat senere i sangen – i forbindelse med Treårskrigen. Personen kan dog meget vel være identisk med Hendrik, født ca. 1838, der var søn af Peter Fabers søster Magdalene, gift med krigsråd og skolebestyrer Anton Wilhelm. Hendrik blev senere kaldet familiens sorte får, hvorfor vides ikke, men det kan være årsagen til, at Peter Faber senere hævdede, der var tale om en opdigtet person.

Den lille William, som vi møder i vers 6, er lig med Andreas William Faber, født 1847, der som den eneste af alle de nævnte børn var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16 (indenforvoldene.dk

Ejendommen her på Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16. Opgangen til nummer 21 er til højre i billedet (indenforvoldene.dk)

I vers 7 finder vi så bedstefar, den forhenværende klejnsmed Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne. Lotte var sikkert tjenestepige hos smedemester Niels Andreas Faber, hvor Hanne kan være identisk med den 23-årige Hanne Larsdatter, der ved folketællingen 1850 var tjenestepige hos Peter Faber. Bemærk dog, at i en af de trykte 1848-udgaver har Peter Faber egenhændigt rettet Hanne til Anne.

Den sidste person i sangen finder vi nævnt i vers 8. Linjen Moder er i Kjøkkenet viser hen til Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Antageligt har der været flere personer til stede juleaften den 24. december 1847. De øvrige niecer og nevøer og voksne fik et lille, personligt digt, en såkaldt devise, som fulgte med deres julegave.

Højt fra træets grønne top er altså med andre ord en lejlighedsvise, beregnet til at blive sunget denne ene aften, den 24. december 1847. Siden da er den blevet en sand landeplage – i al fald ved juletid.

Du kan læse mere om personkredsen i Anna Marie Lebech-Sørensens dejlige bog Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, fra 1994.

 

Den platte…

Bing & Grøndahls juleplatte 1985 er verdens første juleplatte

 I 1895 udsendte porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl i København verdens første juleplatte. Juleplatten blev blot fremstillet i 400 eksemplarer og er i dag særdeles sjælden.

Andre firmaer har også udsendt platter med julemotiver. Mest kendt nationalt og internationalt af dem er nok Den Kongelige Porcellainsfabrik, som siden 1908 har udsendt specielle juleplatter. Andre danske og udenlandske firmaer har nærmest stået i kø for også at markedsføre deres juleplatter.

Det er dog navnet Bing & Grøndahl, jeg først og fremmest forbinder med ordet juleplatte. Firmaets juleplatter er verdens ældste og mest berømte serie inden for dette specielle område.

Juleplatter blev betragtet som et fornuftigt investeringsobjekt, og priserne bare steg og steg. I midten af 1970’erne blev der produceret så mange platter, at platte-ballonen sprang. Der var ganske enkelt ikke købere nok til de mange platter. Siden da er priserne raslet ned på de mest almindelige platter. I dag kan man hos marskandisere landet over købe Bing & Grøndahls juleplatter fra 1970’erne til under 10 kr. Dette forhindrer ingenlunde, at Bing & Grøndahls juleplatter er og bliver umådeligt charmerende.

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941.

Det er kendetegnende for Bing & Grøndahls juleplatter, at de især tager den folkelige danske jul under behandling. Fokus er ikke på den kristne jul. Når religiøse motiver forekommer på platterne, er det hovedsageligt Betlehemsstjernen, der til gengæld også indgår som et del-motiv på mere end 30 platter. Andre kristne motiver forekommer kun sporadisk. Således er de tre vise mænd motivet i 1901, hyrderne på marken i 1911 og landsbyen Betlehem i 1922.

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget Ved Fredericia. 1949

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget ved Fredericia, 1949.

Flertallet af motiver på de Bing & Grøndahl’ske juleplatter er som nævnt den folkelige danske jul. Vi ser billeder af snelandskaber befolket med harer, fasaner, rådyr, spurve og krager. Kirker set udefra og indefra. Familiehygge med og uden juletræ. Kendte danske bygninger. Julens transportmidler som rutebil, tog og færge. Julepyntede gader. Julens post. Julemanden og nissen forekommer også et par gange.

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953.

Glimtvis træder dele af Danmarks historie ind som motiv. Det gælder for eksempel Lillebæltsbroens indvielse i 1935, Sorgenfri slot i 1944, hvor Christian X nærmest blev holdt interneret, Korset i Nyhavn 1946 for danske søfolk omkommet under 2. verdenskrig, statuen af Den tapre landsoldat i Fredericia 1949. Enkelte platter er helliget Grønland, for eksempel årene 1928, 1953 og 1972.

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips.

Men hvordan laver man egentligt en juleplatte?

Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med en børstet koboltblå farve, der giver de mange nuancer under glasuren. Inskriptionen er på alle platter JULE-AFTEN efterfulgt af årstallet.

Den Gamle By har et sæt på ni Bing & Grøndahl-juleplatter, alle årgang 1994, hvortil kommer skumgummi og klude brugt til aftørring af den overskydende farve.

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjte på hele overfladen

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjtet på hele overfladen.

Til sammen illustrerer disse platter fremstillingsprocessen fra den hvide reliefskårne platte uden blå farve frem til platten, som den ser ud umiddelbart efter den sidste brænding, blankbrændingen.

1. Efter kunstnerens tegning af årets motiv skærer modelløren motivet ned i en gipsmodel.

2. Over gipsmodellen formes porcelænsmassen (en blanding af kvarts, feldspat og kaolin) til en platte. Motivet fremstår i lavt relief.

3. Platten brændes ved ca. 900o i en ovn. Platten er nu hærdet i en sådan grad, at den kan tåle den videre bearbejdning, men stadig så porøs, at den kan suge farve til sig.

4. Den blå farve sprøjtes ud på hele plattens forside. Bing & Grøndahls måde at bruge den blå farve på har været berømmet siden Verdensudstillingen 1889 i Paris, hvor den blå underglasurfarve for første gang blev anvendt til at gengive naturalistiske motiver. Før da var den blå farve kun i brug ved traditionelle stelmønstre som Musselmalet.

Trin 6: Farven er delvist blevet aftørret

Trin 5: Farven er delvist blevet aftørret.

5. Den blå farve aftørres med skumgummi eller filtklude, hvilket får nuancerne i motivets fordybninger og forhøjninger til at træde frem. Det er dette samspil mellem skæring og dekoration, som gør den danske juleplatte enestående.

6. Efter dekorering dyppes platten i den uigennemsigtige glasurmasse, der helt dækker plattens flader.

Trin 5: Den koboltblå farve aftørres med skumgummi og klude

Små skumgummistykker og klud brugt i trin 5.

7. Platten anbringes i en form af karborundum, der tåler høje varmegrader og beskytter platten mod ilden. Den brændes i to døgn ved ca. 1400o. Porcelænsmassen sintrer og bliver tæt og stærk. Glasuren smelter til et blankt, glasklart lag over farverne, som forvandles til de kendte bløde nuancer. Dekorationen under glasuren er nu helt beskyttet imod slitage.

8. Platterne sorteres. Alle platter med fejl kasseres og destrueres. Fejlene er hyppigt jernpletter, fejldekoreringer, bobler i porcelænet og revner i glasuren. Op mod halvdelen af en årsproduktion må kasseres.

Det færdige resultat efter den afsluttende brænding

Trin 8: Juleplatten efter den afsluttende brænding.

Der er ikke bare blevet fremstillet juleplatter. Emnerne er så godt som legio: Kongeplatter, påskeplatter, Mors dags platter, Fars dags platter, flyplatter, skibsplatter, logeplatter, kirkeplatter, olympiadeplatter, jubilæumsplatter, måneplatter, kunstnerplatter, børnehjælpsplatter og lejlighedsplatter af enhver tænkelig og utænkelig art – men de er heldigvis ikke mit emne i dag!