Lånte fjer

Den 9. december 2018 af

Firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København regnes for, sammen med papirfirmaet L. Levison Junior, at være ansvarlig for kendskabet til og udbredelsen af julekalenderne i Danmark.

De ældste danske julekalendere fra 1930’erne gør tydeligt opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på motiverne, emmer alt her sædvanligvis af sydtysk vinteridyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, den særlige tyske bjergnisse og de små motiver bag lågerne. Det er den tyske julekalender, som er forbilledet for de danske julekalendere. Selv i 2018 er mange danske julekalendere i deres formsprog en skøn sammenblanding af brødrene Grimms eventyr og Walt Disneys tegnefilm. Meget hurtigt efter 1930 måtte den mere bister udseende tyske nisse dog vige pladsen for sin mere fornøjelige danske slægtning, den søde julenisse, som boltrer sig oppe og nede, ude og inde på de danske julekalendere.

Julekalender fra 1937

Indbegrebet af en hyggelig julekalender er stadig en blanding af ingredienser som bjerge, graner, bindingsværkshuse, en kirke – alt behørigt klædt i den hvideste julesne. Man kan ligefrem hævde, at en traditionel dansk julekalender ikke kan have et motiv fra for eksempel den flade jyske hede eller det kuperede sydfynske landskab.

Kalenderen foroven er en af de ældste i Den Gamle Bys store samling af julekalendere. Alle 24 låger har været åbnet, men desværre mangler der hele 13 låger. Formatet er 24 x 32 cm.

En dansk nisse? Nej, vel!

Motivet på den let glimmerbestrøede julekalender er en gående julemand med stok og gavesæk ledsaget af bjergnisser med gaver. De går ved nattetide i en sneklædt by med huse, kirke og træ. Bemærk den gule ramme med den uregelmæssige bort med stjerner, klokker, tændte julelys, pyntede juletræer og honningkagefigurer. Forneden i borten er angivet I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1417. På bagsiden er der med blyant skrevet Til Elsebeth Julen 1937 Moster Jenny, der klart og entydigt giver en fin datering på kalenderen.

I. Chr. Olsen Kunstforlag – Printed in Denmark 1417

Det fremgår altså med al ønskelig tydelighed, at denne julekalender er fremstillet af firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, og at den netop er Printed in Denmark.

En lastbil med en tysk presening er motivet til låge 9

Lastbil med en tysk presenning er motivet til låge 9

Det er dog ingenlunde tilfældet. Motivvalget er tysk selv ned i de mindste detaljer. At der vitterlig er tale om en tysk julekalender fremgår også entydigt af visse lågemotiver. Se her for eksempel lågemotivet nederst til højre på julekalenderen, hvor låge nummer 9 er bortkommet: En lastbil med det tyske ord Stick-Kalender på presenningen.

Det selvsamme motiv findes på en julekalender i en privatsamling i Nederlandene. Den nederlandske julekalender er noget mindre (21 x 30,5 cm), kraftigt glimmerbestrøet, har en anderledes bort, og enkelte af lågerne har form som stjerner i stedet for at være cirkulære.

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany – og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Forneden i den hvide bort er trykt Made in Germany US Zone og Crystal No 284. Angivelsen af US Zone daterer julekalenderen til årene 1945-55. Læg mærke til kunstnersignaturen Brandes for tegneren Kurt Brandes (1905-77) i nederste venstre hjørne. Motivet på den danske julekalender fra 1937 er vandret beskåret forneden, så kunstnersignaturen ikke er synlig.

Forklaringen på alt dette kan vist kun være, at firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag omkring 1937 hjemkøbte et antal tyske julekalendere, fjernede de oprindelige trykte angivelser om udgiver med mere og trykte firmaets eget navn på dem.

Julekalender fra 1937-39 udgivet af I. Chr. Olsen Kunstforlag i København

Og så er der jo lige det med den specielle bort. Præcis den samme gule ramme og borten går igen på to ens julekalendere, der forsøgsvis er blevet dateret til cirka 1937-39, i Den Gamle Bys samling. Også her er alle motiverne tydeligvis af tysk oprindelse. Læg især mærke til børnenes englevinger og kjoler. Også denne julekalender gør opmærksom på, at den er fremstillet i Danmark. Nederst i borten står igen I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1430. Kalenderen her er forsøgt dateret til cirka 1937-39.

Det bemærkelsesværdige ved denne julekalender er, at også den er set med andre påskrifter, nemlig Made in Germany US Zone og Crystal No 285 R. Præcis samme kalender, men dateret til årene 1945-55 takket være tilstedeværelsen af ordene US Zone!

Det hæderkronede firma I. Chr. Olsen Kunstforlag pynter sig dog med lånte fjer, da de to julekalendere med Printed in Denmark med sikkerhed er af tysk herkomst.

Så tænder vi…

Den 1. december 2018 af

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Selvgjort er velgjort

Den 29. november 2018 af

De første julekalendere med låger, som vi kender dem i dag, dukkede op i Tyskland omkring år 1920. Det præcise årstal er ukendt. Som opfinder af denne form for julekalender står firmaet Reinhold & Lang i München. Navnet Lang virker bekendt. Han er identisk med den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974), der i 1903 udsendte verdens anden ældste julekalender, klippe- og klistrekalenderen Im Lande des Christkinds, som er nærmere omtalt på bloggen 1. december 2013 (og dér dateret til 1908, men sidenhen er dateringen rykket tilbage til 1903). Verdenshistoriens første lågekalender havde titlen Christkindleins Haus og var tegnet af kunstneren Dora Baum (1881-1949).

Denne, verdens første lågekalender, hører til den gruppe af julekalendere, der går under navnet Nikolaus-kalender. Julekalenderen var forsynet med 19 dobbeltlåger, den første med nummer 6. Den første låge skulle så åbnes den 6. december, der blev fejret som dødsdagen for den hellige Nikolaus. Nikolaus er, som vi vist godt alle ved, ’forfaderen’ til vor tids julemand. Det er da også netop ham, der med sin gavesæk gemmer sig bag den øverste dobbeltlåge på kalenderen.

Verdens første julekalender med låger.Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Verdens første julekalender med låger er en Nikolaus-kalender med 19 låger. Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Antallet af låger på en julekalender blev dog snart fastlagt til 24. Dette hænger utvivlsomt sammen med det skifte, der i første fjerdedel af 1900-tallet skete i vor opfattelse af julen. Fra at være en religiøs højtid med fokus på adventstidens forventning om Jesu fødsel til jord centrerede julen sig i højere og højere grad om folkets fejring af højtiden, hvor vægten blev lagt på hver enkelt families julefest med bedstemoder, forventningsfulde børn og et festligt pyntet juletræ i centrum.

Den første låge i en dansk fremstillet julekalender med låger blev åbnet i begyndelsen af 1930’erne. Bag de første danske lågekalendere stod firmaerne I. Chr. Olsen Kunstforlag og papirfirmaet L. Levison Junior, begge hjemmehørende i København. Disse to firmaer kan vi takke for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark. Ideen spredte sig lynhurtigt. Havde man ikke råd til en ægte julekalender med låger, kunne man selv lave en.

Hvilket år den første danske lågekalender kom på markedet, er dog endnu ikke fastlagt. Det må dog senest have været i året 1932, da en hjemmelavet julekalender fra København er sikkert dateret til julen 1932. Det er jo en nærliggende tanke, at fremstilleren af denne hjemmelavede lågekalender netop må være blevet inspireret af en af de allerførste danske lågekalendere.

Den ældst kendt danske julekalender med låger er fra 1932

Den hjemmelavede julekalender herover er fremstillet 1932 til giverens farbror af venner af familien. Giver har fortalt, at julekalenderen siden 1932 blev brugt hver jul i mange år, selv efter at familiens fire børn var flyttet hjemmefra. Mange spor efter tegnestifter langs kanterne vidner også om talrige opsætninger af julekalenderen. Dateringen knytter sig til ordene ‘Glædelig Jul 1932’, der med blyant er skrevet forneden til højre under borten på forsiden. Både skibet og tårnet har tage af rødt glanspapir samt spidsbuede og cirkelrunde dobbeltlåger. Lågernes motiver, hovedsageligt engle, er klippet ud af forskellige glanspapirsark. Over kirken er pålimet udklippede guldstjerner. På julekalenderens bagside er limet uregelmæssigt formet blåligt papir, der skjuler lågernes motiver.

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Det er netop en hjemmelavet julekalender af denne art, der bliver fortalt om fra Kalundborg fra tiden omkring år 1930 i Helle Ravns bog: Langelands Museums Julebog, Jul i det sydfynske øhav – før og nu, fra 2003.

Kalenderen er lavet af karton og glanspapir. Kalenderen er brugt, men heldigvis er alle 24 låger stadig til stede. Størrelsen er 83 x 79 cm.

Julekalenderen her er lavet af Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens. Katrine var da 9 år gammel

Julekalenderen her er lavet af den ni-årige Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens

Ideen med selv at fremstille en julekalender er ingenlunde uddød. I Den Gamle Bys store samling af julekalendere er der seks andre eksemplarer af hjemmelavede julekalendere. Den yngste i samlingen kan man datere ganske nøjagtigt takket være en påskrift på bagsiden. Her er der med blyant skrevet Katrine, 9 år 1988. Lavet i Horsens den 22/10.

Kun yderst sjældent ser man børn på ni år tegne personer set bagfra

Julekalenderen består af to sammenlimede rektangulære, hvide kartonstykker. Forsiden er dekoreret med stjerner, en stor gave, en kurv med gaver, hjerter, juletræ og i alt tre personer, der alle er tegnede eller separat klippet ud og limet på. Motiverne bag lågerne er blandt andet en snemand, stjerner, nisser og en ophængt kringle. Julekalenderen er blevet brugt, men atter er alle låger heldigvis til stede.

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1. december

Skulle nogen selv have fået lyst til at prøve kræfter med kunsten at lave en julekalender, er der heldigvis hjælp og inspiration at hente. Så sent som i 1940 bragte Brugsforenings-Bladet i nummer 25 en illustreret anvisning i, hvordan man selv kunne lave en lågekalender. Motivet er en gotisk kirke. Af materialer skulle man blot bruge et ark svært tegnepapir (minimum 50 x 70 cm.), nogle gamle julekort (hvoraf man klippede de forskellige lågemotiver ud) og lidt lim. Skulle kirken være ekstra fin, kunne man klippe den ud og lime den på et stykke blåt dekorationspap. Julekalenderen ville dermed blive mere holdbar, og man kunne bruge det blå pap som himmel og male både små og store stjerner på.

Go’ arbejdslyst!

Julegrisens sidste grynt

Den 22. november 2018 af

Det er ikke rart at være en gris. På landsplan blev der i Danmark i hele året 2017 slagtet omkring 17,3 mio. grise. I mere end 1000 år har vi her i Danmark hver eneste jul med slet skjult fryd svælget i alle de lækkerier, der kan tillaves af en slagtet julegris.

Jo mere sul på kroppen, jo bedre var det. Postkort stemplet 1916, tegner Henrik Larsen

Jo mere sul på kroppen, desto bedre. Postkort stemplet 1916.

Når familien Danmark bænker sig omkring det veldækkede bord i juledagene, behøver forberedelserne ikke at have stået på igennem lang tid. Julen er nemlig blevet outsourcet! De forskellige indkøb, der er nødvendige til det traditionelle julebord, kan man nu om stunder ret beset foretage i løbet af én eneste formiddag. Det lokale supermarked er nemlig leveringsdygtig i alle former for mad- og drikkevarer, som vi kræver til denne årets mest specielle højtid. Hvor noget er færdiglavet, skal andet blot pakkes ud og varmes eller blandes eller skæres. Og vi nyder det hele!

Det gælder om at holde godt fast i julegrisen, når først den er indfanget. Postkort stemplet 1913, tegner Helga Tesch

Julegrisens indfanges. Postkort stemplet 1913

For et par hundrede år siden tog forberedelserne noget længere tid, men da var situationen også en ganske anden. Supermarkedet var der ikke, og næsten alle mad- og drikkevarer blev tilberedt inden for hjemmets fire vægge.

Julegrisens sidste gåtur. Postkort stemplet 1925

Om efteråret blev der indsamlet korn, nødder, bær, ærter og frugter. Alt blev gemt på loftet til julehøjtiden – og resten af vinteren. Æbler og pærer blev tørret, tranebær og tyttebær syltede, nødder indsamlet fra have og hegn, og fisk saltet eller røget. Det var vigtigt at få forrådslagrene fyldt så meget op som muligt. På samme tid indsamlede man kvas og brænde, så der var noget til både køkken og stue.

Nissen har allerede fået lavet en kødpølse. Postkort stemplet 1914, usigneret

Denne julegris har resigneret, mens nissen stolt bærer en kødpølse. Postkort stemplet 1914

De sidste par måneder inden jul var en travl tid. Alt skulle være parat til den store højtid, men som nævnt også til resten af vinteren.

Julegrisens slagtes. Illustreret Tidende

November måned blev tidligere kaldt Slagtemåneden. Man slagtede ganske enkelt de husdyr, som man alligevel ikke havde tilstrækkeligt med foder til vinteren over.

At slagte og tilberede kødet fra både julegrisen og julekoen var tidkrævende. Man sørgede altid for ikke at slagte på samme dag som naboen, da nabokonerne ofte hjalp hinanden med både udskæring og tilberedning.

Så er der serveret! Postkort stemplet 1912

Overalt herskede der travlhed. Som regel fik man slagteren til at stå for selve slagtningen. Sulekarrene blev renskuret, mængder af vand blev kogt for at skolde grisen samt rense tarmene og mavesækken. Blodet skulle røres flittigt. Der skulle laves både pølser og blodpølser. Mange kødvarer skulle røges, saltes eller tørres for at kunne holde sig vinteren over. Medisterpølsen blev nedsmeltet i fedt eller henkogt.

Varsomhed var påkrævet, ellers kunne man komme grueligt galt af sted. Helt galt gik det i landsbyen Brabrand om aftenen den 3. december 1849. Mens folkene efter endt slagtning sad i stuen og nød lidt øl og lidt brændevin, stod den store gryde ude i bryggerset. Flom og talg sydede lystigt i gryden, men ak!, der gik ild i grydens indhold. Ilden bredte sig og hærgede landsbyen. Hele syv gårde, tre boelssteder og 13 huse nedbrændte, og hele 24 familier blev husvilde. Kun tre våningshuse og et udhus undgik flammernes rasen.

Denne gris undgik massakren og synes meget tilfreds med situationen. Postkort stemplet 1953, tegner HCP

Denne gris undgik massakren og nyder livet i godt selskab. Postkort stemplet 1953

Når man var færdig, holdt man ofte pølsegilde, hvor en del af det ferske kød blev spist. Forude ventede vinteren, der både kunne blive lang og kold. Fadeburet skulle være fyldt. Det allerbedste kød blev taget fra til julehøjtiden. Det allerbedste var ensbetydende med det fedeste.

Juleaftensdag gjorde man rent ude og inde, og til sidst gjorde man sig selv ren. Og så gik man ellers i gang med sulebordets lækkerier. De kommende dage udførte man kun det arbejde, der var strengt nødvendigt, for eksempel at malke køerne. Ellers blev man helst inden døre, hvor alle nød resultatet af anstrengelser i køkken, bryggers og bagers.

Marcipanform fra 1920’erne fra Chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus

Der kan ikke herske tvivl om, at november og december er de farligste måneder for enhver gris. Lykkelig var den gris, der undgik at blive lavet til pølser og sylte, frikadeller og steg!

Tre lykkelige grise på vej mod nye eventyr. Postkort stemplet 1909

Christmasworld 2018

Den 18. november 2018 af

Hvis man synes, at man godt kunne bruge lidt mere julepynt til hjemmet eller til træet, kan det i januar måned være en god ide at tage en smuttur til Frankurt am Main. Hvert år i januar måned afholder man her i byen verdens største jule-messe, Christmasworld. I januar 2018 viste 1.048 udstillere fra 43 forskellige lande deres ypperste varer frem.

Jeg besøgte med tre kolleger messen i januar. Vi var taget afsted for at købe især glaspynt til Den Gamle Bys julebutik. Her er i sandhed alt, hvad hjertet kan begære af juleting, hvad enten man drømmer om at udsmykke træet, hjemmet, indkøbscentret, hotellet eller hele byen.

Vi havde på forhånd udset os visse leverandører, hvor vi bare måtte se deres udvalg. Det gjorde det hele lidt lettere. Med 1.048 udstillere kunne vi ellers have vandret messehallerne rundt i dagevis.

Til vor julebutik skulle der findes nogle gode og gedigne trævarer. Dem fandt vi hos J. Volkmar Stöber fra Wuppertal, Schweden Produkte fra Nürnberg og Breitner Kunstgewerbe fra Pfaffenhofen. Både Stöber og Breitner havde desuden rigtig fine ting lavet af papir og halm.

Udvalget af lækre ting og sager er ganske overvældende

Udvalget var ganske overvældende

Flere leverandører havde udstillet de meget fine ting af glas til brug på juletræet. Her var vitterligt nok at vælge imellem. Vort valg faldt dog på leverandørerne Anva fra München, Inge’s Christmas Decor fra Neustadt bei Coburg, Nostalgie-Christbaumschmuck fra Weimar og Glasbläserei Thüringer Weihnacht fra Neuhaus am Rennweg.

Et fællestræk for disse leverandører er, at deres glaspynt alle er lavet ud fra gamle forme og ved brug af hævdvundne fremstillingsprincipper. Kort og godt: Efter de gamle håndværkstraditioner. Fra disse leverandører blev der indkøbt omkring 17.000 stykker julepynt. De er alle at finde i julebutikken på Torvet i Den Gamle By.

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Se i øvrigt også blogindlægget fra Berit Guldmann Andersen om messen i Frankfurt am Main og vore indkøb: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/05/16/jeg-glaeder-mig-i-denne-tid-nu-falder-julesneen-hvid-saa-ved-jeg-julen-kommer/

Herunder er et par billeder fra det store udvalg.

Glaspynt fra Anva

Halmpynt fra Breitner

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Inge’s Christmas Decor

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Christmasworld 2018. At slippe en juleinspektør løs blandt 1.048 udstillere af alt godt til julen er som at slippe en lænkehund løs i en pølsebutik!

Julen er over os

Den 17. november 2018 af

Så er julen atter over os. I dag slår Den Gamle By dørene op til den traditionsrige julekavalkade, der viser, hvordan vi danskere har fejret jul de sidste 350 år.

Der er pyntet op mere end 60 forskellige steder, både indendørs og udendørs i byen. Julekavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. De enkelte udstillinger i museumsbyens huse er udformet som små øjebliksbilleder, hvor tiden er sat i stå, og vi, som tilskuere, træder direkte ind midt i juleforberedelserne, under festen, eller når beboerne netop er gået i seng. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Julen i Den Gamle By er mange andre ting end blot den historiske jul. Der er boder og butikker og spisesteder, hvis man trænger til lidt vådt eller tørt, koldt eller varmt. Der er husflid og underholdning og Levende Museum. Der er juleskattejagt og kapervogne og meget meget mere.

Vi har bestræbt os på at gøre julen i Den Gamle By til en total-oplevelse for både store og små. Jeg håber, det er lykkedes.

Den danske jul er omgivet af en lang række traditioner. Nogle lige så gamle som julen selv, andre har kun ganske få år på bagen.

Det ligger dybt i mange danskere, at vi elsker vore traditioner. Ikke bare ved juletid, men rent ud sagt hele året rundt. Lad mig blot nævne traditioner som familiens påskefrokost, Skt. Hans bålet, Mortensaften og nytårsaften. Selv folk, der absolut ikke bryder sig om julens traditioner, er meget traditionsbundne i deres afvisning af julen. For dem er det blevet en tradition at takke nej tak til den danske juletradition.

Julen 2018 starter for alvor i dag. Det er mit håb, at masser af juleglade gæster vil besøge Den Gamle By i de kommende 6 uger. Mange vil komme for at se de traditionelle historiske juleudstillinger, hvor andre vil slentre rundt i de små hyggelige gader, nyde en kop varm gløgg og et par æbleskiver. Nogle vil tage en smuttur forbi for at købe et par julegaver i Museumsbutikken eller i Julebutikken, hvor andre vil tage hele turen rundt.

Julen i Den Gamle By er blevet en fast tradition for mange. Det kan være farligt at ændre på traditioner, men vi har dog gjort det hist og her. Vi har prøvet på at ændre noget undervejs. Nej, ændre er nok et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. Vi har prøvet på at forbedre mange ting. Vi spørger hele tiden os selv: Hvad kan vi gøre bedre, hvordan kan vi udvikle julens gang i Den Gamle By, hvordan sikrer vi os, at et besøg på museet bliver en rigtig god oplevelse for alle generationer?

Traditioner betyder på et eller andet plan, at vi ærer vore forgængere ved at prøve at efterligne dem. Traditioner betyder kort sagt ikke, at de levende er døde, men at de døde er levende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for julen. Hvis hele december står i julens tegn, betyder det, at en tolvtedel af året går med julerier. Når man, som jeg, har rundet de 60 år, er det ensbetydende med, at jeg har brugt mere end 5 hele år af mit liv på at jule!

Julen er også ensbetydende med nisser. Og der er nisser her i Den Gamle By. De kan af og til være svære at få øje på. Men de er her. De fleste af os ved det jo godt: Selvfølgelig findes der nisser!

Lad mig sige det helt klart til alle børn og barnlige sjæle: I gør klogt i at tro på nisser. Forfatteren til sangen Juletræet med sin pynt sagde nemlig engang: Den, der ikke tror på nissen, han er gammelklog og vissen.

Et godt og lykkebringende nytår

Den 31. december 2017 af

Traditioner kommer, traditioner forsvinder.

En af de traditioner, som man nu kun sjældent møder, er det traditionelle nytårspostkort. Postkort med nytårshilsener havde deres storhedstid i Danmark i første halvdel af 1900-tallet.

I dag er denne tradition så godt som uddød. Det kan der være flere årsager til. Hvis man i det hele taget i dag skriver julepostkort til familie og venner, indeholder julepostkortet også ofte et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Ydermere er det blevet langt hurtigere og lettere og billigere at sende en mail eller en sms med ønsket om et godt nytår. Prisen på postkort, og især da deres korrekte frankering, spiller så afgjort en vigtig rolle i denne udvikling – eller skulle man snarere sige afvikling.

Herunder kommer et lille udpluk af Den Gamle Bys samling af nytårskort.

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31.12.1910

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31. december 1910

Det første kort viser en gammel, piberygende nisse i fuld færd med at skrive nytårskort. Tegningen er signeret H. Larsen for Henrik Larsen. Han var en meget produktiv tegner, hvis nisser blandt andet findes på Den Kongelige Porcelænsfabriks julestel og på talrige postkort. Hans nisser er nærmest små, dværglignende væsener med hang til både mad og drikkevarer og, som her, en god pibe tobak. Kortet er trykt hos Knackstedt & Näther i Hamborg.

Poststemplet i Køge 3. januar 1911

For en gangs skyld er her et nytårskort med en indendørsscene. De to børn morer sig med at puste sæbebobler ved hjælp af en kridtpibe. De femten sæbebobler er forsynet med bogstaver, der danner nytårshilsenen. Forneden til venstre er kunstnerens signatur H. Tesch, der står for Helga Tesch. I løbet af de første 30 år af 1900-tallet tegnede hun et væld af både jule-, nytårs- og påskekort. Forlaget er Frederiksberg Postkortlager.

Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Den lille nissefamilie hilser pænt på den store snemand, der både er forsynet med riskost og Dannebrogsflag. Kortet er uden angivelse af tegner eller forlag, men er sikkert trykt i Danmark.

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Postkortet herover angiver hverken tegner eller forlag. På vej bort med juletræet på hjulbøren får nissefar sig en sludder med nissemor. Kortet er fra de gode gamle dage, da der altid lå sne om vinteren.

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Nytårsaften – og den glade gris sidder bænket ved bordet. Her er både boblende champagne og rød vin samt diverse frugter i opsatsen. Forneden til højre er kunstnersignaturen A C, men det er ikke lykkedes for mig at identificere denne tegner. Forlaget er ikke angivet.

Poststemplet i Karise 31. december 1914

Glade børn i sneen. Mens snefnuggene stille daler ned, er de godt påklædte børn på vej ned ad kælkebakken ledsaget af en glad, lille hund. Forlaget er ikke angivet, mens kunstnersignaturen på bagsiden er skjult af påskriftens violette blæk.

Poststemplet i København 30. december 1919

De fire ældre nisser på postkortet herover ser ud til at more sig gevaldigt. Den store punchebowle står midt på bordet. Glassene er fyldt, der skåles på et Glædeligt Nytaar – og et par huer svinges i rendyrket begejstring. Hverken tegner eller forlag er angivet.

Poststemplet 31. december 1925

Den musikalske nisse herover giver et nummer til bedste for havens fugle. Med sit ransel og sin hvidtølsdunk anbragt i sneen foran sig har han sat sig på en kasse og trutter lystigt løs. Kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København. Kunstnersignaturen i nederste højre hjørne er ikke identificeret.

Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Nytårskortet herover er udgivet af Carl Stenders Forlag i København, hvor en kunstnersignatur ikke er angivet. Den godt påklædte nisse er kravlet op i kirketårnet og er ved at ringe nytåret ind. Uglen i glamhullet synes ikke at være helt tilfreds med den sprøde klang fra den støbte malmklokke.

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Dette kort er ikke let at tyde. Byen synes dækket af ene breve, der venter på ombæring. Postbuddet tager tilsyneladende situationen med ophøjet ro, mens han ligger på brevene og nyder en pibe tobak. Eller skal motivet monstro forstås således, at han netop har afleveret alle brevene, der dækker det meste af byen, og nu tager fem minutters hvile efter veludført gerning? Tegneren er ukendt, men kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København.

Poststemplet Fels… 18. februar 1933

Selv nisser kan komme galt afsted. Her forsøger en hund ihærdigt at hindre nissen i at aflevere nytårsposten. Tegneren er Carl Johan Bargild, mens forlaget ikke er angivet.

Poststemplet Odense 30. december 1944

Nytårskortet herover rummer flere af de ingredienser, der hører et nytårskort til. Brevene og den røde postkasse er oplagte motiver. Man bruger nytårskort til at ønske lykke og fremgang for modtageren. Derfor er der her tegnet et væld af firkløvere bag postkassen og anbragt mængder af guldmønter mellem brevene. Hverken tegner eller forlag er angivet på kortet.

Poststemplet Roslev 20. december 1976

Kortet herover er afsendt i 1976. Det kan dog godt være et genoptryk af et kort fra 1950’erne. Det sneklædte landskab med hytte, graner, buske og snemand nærmest emmer af julestemning. På postkortet ovenover fra 1944 er der flere lykkebringende ingredienser. På kortet her ses endnu et symbol for lykke og fremgang: de røde svampe forneden til højre (som vi jo også kender så godt som juletræspynt).

Efter at have været meget populære i begyndelsen af 1900-tallet falder antallet af nytårskort ganske gevaldigt her i 1970-erne. I dag modtager man kun yderst sjældent et nytårskort.

Når talen er om nytårskort, er det svært at slippe forbi Emma Gads bemærkninger om fænomenet. I Takt og Tone fra 1918 skrev hun som afslutning på første afsnit blandt andet:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Efter disse lidt småsure bemærkninger fortsætter den gode Emma Gad med en forklaring på den rette brug af et nytårskort:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

Tilbage er for mig nu kun at sige: Godt Nytår til alle!

Noget om et barn og en by

Den 25. december 2017 af

Lørdag den 23. december 1820 udkom nummer 103 af det lille tidsskrift Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. På forsiden bringes N. F. S. Grundtvigs tekst til Jule-Sang for christne Børn. Det er ikke just en titel, der siger en ret meget. Når man læser teksten, står det dog lysende klart, at alle ordene er særdeles velkendte.

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Grundtvigs salme, som han i øvrigt ændrede lidt på i 1845, er en meget fri gendigtning af en dansk version oversat fra latin af reformatoren Hans Tausen i 1553. Den latinske salme Puer natus in Bethlehem blev allerede i 1300-tallet sunget som en vekselsang mellem præst og menighed ved midnatsmessen julenat.

Et barn er født i Betlehem, ja. Den romerske kejser Konstantin den Store legaliserede i 313 kristendommen, der dog først omkring 380 blev ophøjet til statsreligion. Kort før sin død i maj 337 modtog kejser Konstantin dåben, og blev dermed den første kristne kejser af Rom.

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Allerede i 326 rejste hans moder kejserinde Helena, med sønnens tilladelse og velsignelse, Det Hellige Land tyndt. Hendes agt var at finde og identificere så mange steder og relikvier som muligt med relevans for dyrkelsen af Jesus Kristus.

Eftersøgningen gik forrygende. Kejserinde Helena fandt i Jerusalem blandt mange andre relikvier således Det sande kors, nogle nagler og rebstumper fra selve korsfæstelsen, samt dele af Jesu Kristi kjortel. Legenden vil vide, at Helena i en drøm så stedet for selve korsfæstelsen i Jerusalem. Da man gravede ned i jorden her, opdagede man hele tre kors, de to røveres og Frelserens. Men hvilket kors var nu det rigtige? Da en død mand i samme øjeblik blev bragt forbi, lagde man kors efter kors på ham. Det tredje kors bragte ham til live, og nu var ingen i tvivl om Det sande kors.

Helena blev æret som helgeninde i det østromerske rige, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia

Helena blev æret som helgeninde, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia, nuværende Izmit ved Marmarahavet i Tyrkiet

I byen Betlehem besøgte hun en grotte, som hun blev fortalt var selve stedet for Jesu fødsel. Grotter blev dengang ofte brugt som stalde, så heri er der intet unormalt. Allerede i 327 begyndte man på kejserinde Helenas opfordring rejsning af en kirke over denne grotte.

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

I næsten 1700 år har der stået en kirke over fødselsgrotten, og det er dermed en af verdens ældste fungerede kirker. Den nuværende kirke er meget stor og dækker mere end 12.000 m². Til det omfattende bygningskompleks hører da også både et græsk-ortodoks kloster, et armensk kloster og et romersk-katolsk kloster.

Det vil føre for vidt at nævne ret meget om kirkens lange historie. Blot skal det nævnes, at den byzantinske kejser Justinian I i midten af 500-tallet restaurerede, ja nærmest genopførte kirken. Det markante fæstnings-lignende ydre skyldes de latinske konger af Jerusalem, der i 1100-tallet lod sig krone her i kirken – med Balduin I som den første juledag år 1100. Meget fromt ville de latinske konger ikke modtage en krone af guld i Jerusalem, hvor Kristus blot fik en krone med torne.

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Det sted, hvor selve fødslen fandt sted i grotten, er i dag markeret af en 14-takket stjerne og en inskription, der fortæller, at lige her blev Jesus født.

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både æsler og kameler i at få adgang til kirkens indre

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både heste og kameler i at få adgang til kirkens indre

Fødselskirken i Betlehem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Placeringen på den meget fine liste står i strid modsætning til kirkens ydre og især indgangsdøren fra omkring 1500 til selve kirken. Vil man ind i kirken, må man i al ydmyghed bukke sig for at komme ind ad den blot 120 cm høje Ydmygelsens Dør

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Der er også spor af danskere i kirkerummet. Skibet er i sin nuværende form fra 530-erne. Rummets fire lange rækker med rødlige korintiske søjler blev i 1100-tallet forsynet med en række helgenbilleder. Til højre for indgangen kan man stadig skimte maleriet af Knud den Hellige, død 1086 og ophøjet til helgen 1100, med kongekrone, lanse, korsmærket skjold og indskriften Scs. Canutus Rex Danorum, altså Hellig Knud, Danernes konge.

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det er i dag Jesu fødselsdag, og her var lidt om barnet og byen.

Stille Nacht

Den 24. december 2017 af

I aften vil den gamle salme Glade jul, dejlige jul blive sunget rundt om i mange danske hjem. Det er måske nok den mest folkeyndede julesalme i Danmark. Teksten er skrevet af B. S. Ingemann i 1850.

Verdens mest populære julesalme – også i Danmark

Ingemanns tekst er en fri gendigtning af den oprindelige tekst Stille Nacht, Heilige Nacht, skrevet 1816 af den østrigske hjælpepræst Joseph Franz Mohr (1792-1848). Melodien er komponeret 1818 af den østrigske organist, korleder og skolelærer Franz Xaver Gruber (1787-1863).

Historien om Stille Nacht, Heilige Nacht er både spændende og fantasifuld. Mange skrøner eksisterer om salmen, dens tilblivelse, dens uropførelse og folkene bag.

Det ligger dog nu fast, at den blot 24-årige hjælpepræst Mohr skrev teksten med seks vers i 1816 i faderens hjemby Mariapfarr i Lungau syd for Salzburg. I 1817 fik han embede ved Skt. Nikolaus-kirken i byen Oberndorf nord for Salzburg. Han stiftede venskab med Franz Xaver Gruber, der var ansat ved skolen i nabobyen Arnsdorf bei Laufen.

Den 24. december 1818 gik Mohr de omkring tre kilometre fra Oberndorf til Arnsdorf for at besøge vennen. Med sig havde han teksten til Stille Nacht, Heilige Nacht. Mohr skulle holde midnatsgudstjenesten, og han ville undersøge, om ikke vennen Gruber kunne sætte en melodi til den to år gamle tekst. Det kunne Gruber. I løbet af et par timer den 24. december 1818 var melodien færdig. Grubers oprindelige melodi er igennem tiden blev ændret hist og her.

Mohrs guitar

Samme aften, i Skt. Nikolaus-kirken i Oberndorf, havde Stille Nacht, Heilige Nacht verdenspremiere. Mohr og Gruber sang teksten, mens Gruber akkompagnerede på guitar. Kirkekoret sang med på de sidste to linjer i hvert vers.

Langsomt spredte kendskabet sig til både tekst og melodi. Sangere bragte salmen rundt i ind- og udland. Så tidligt som i 1832 blev den sunget ved en julekoncert i Leipzig i Tyskland. I 1839 blev salmen sunget i New York, og i 1840’erne gik den sin sejrsgang igennem Berlin.

Den engelske version Silent night, Holy night med blot tre vers (Mohrs vers 1, 6 og 2) daterer sig fra 1859, hvor den amerikanske præst John Freeman Young oversatte den. Først et århundrede senere, i 1959, var man dog i stand til at identificere oversætteren.

Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden

Byens beliggenhed ved floden Salzach medførte talrige oversvømmelser og deraf følgende beskadigelser på byen og Skt. Nikolaus-kirken. Oversvømmelserne medførte, at man i 1920 flyttede hele byen omkring 800 meter op ad floden til et bedre egnet sted. Skt. Nikolaus-kirken blev revet ned og senere erstattet af et lille mindekapel Stille Nacht Gedächtniskapelle.

Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf

De idelige oversvømmelser af Skt. Nikolaus-kirken er baggrunden for en af de mange myter om uropførelsen og salmen. Vandet måtte have beskadiget kirkens orgel, hvorfor Gruber akkompagnerede på guitar, hvilket unægteligt også er meget atypisk for tiden. En anden udbredt skrøne er, at mus af ren og skær sult kunne have gnavet hul i en orgelbælg eller to. En orgelbygger ved navn Karl Mauracher reparerede derfor Skt. Nikolaus-kirkens orgel i 1819, og han skulle så i kirken enten have lært, fundet eller ’lånt’ melodien og bragt den videre ud i Østrig.

Ældst kendte manuskript. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Ældst kendte manuskript. Bemærk at titlen her angives som Weihnachts Lied. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Komponisten var i mange år aldeles ukendt, og musikforskere pegede i retning af både Beethoven, Haydn og Mozart som komponist. Det måtte jo da være en STOR komponist! Allerede før sin død i 1863 forsøgte Gruber at overbevise alle og enhver om, at han var den rette komponist, men uden held. Først fundet af et manuskript i 1995 gav Gruber ret. Manuskriptet er blevet dateret til omkring 1820, og er det ældst bevarede, da det oprindelige manuskript ikke findes mere. Det er skrevet af Mohr, og i øvre højre hjørne står Melodie von Fr. Xav. Gruber. Dejligt befriende, at en melodi sunget over hele verden blev skabt af en mand, der næppe var kendt uden for to sognes grænser!

Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948

De to venners veje skiltes snart. Mohrs ophold i Oberndorf var kortvarig. Allerede i 1819 flyttede han til Kuchl. Senere virkede han både i Golling an der Salzach Bad, Vigaun, Adnet, Anthering og Wagrain. Her stiftede han en fond, der gjorde skolegang for fattige børn mulig, samt tog sig af ældreplejen i byen. Han døde blot 55 år gammel i 1848. Gruber med familie forlod i 1839 landsbyen Arnsdorf og slog sig ned som korleder og organist i byen Hallein syd for Salzburg. Gruber døde 75 år gammel i 1863.

Salmen er gennem årene oversat til mere end 140 sprog og over 225 oversættelser. Verden over er salmen blev kendt som indbegrebet af en julesalme. Den er blevet kaldt moderen til alle julesalmer, og har siden 2011 været optaget på UNESCOs liste over Immateriel Kulturarv i Østrig.

Salmen er indspillet af en lang række kunstnere af forskellig nationalitet. En af de mere spektakulære udgivelser blev udgivet 24. oktober 1966. Denne dato udsendte duoen Simon & Garfunkel dens helt specielle version af salmen under titlen 7 O´Clock News/Silent Night. Det bemærkelsesværdige ved denne version, der egentligt er en lydcollage, er, at duoens krystalklare og rene røster ledsages af en nyhedsoplæser, der som titlen angiver er i gang med dagens nyheder. Ganske langsomt dæmpes salmen, mens nyhedsoplæserens stemme træder mere frem i forgrunden – og vi får en række til dels fake news fra 3. august 1966.

Julevåbenhvilen 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Julevåbenhvilen i 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Jeg kan her ikke lade være med at nævne, at den tyske og den engelske version af salmen danner baggrund for den såkaldte Julevåbenhvile i 1914. I skyttegravene ved Pont Rouge omkring 15 km syd for Ieper (Ypres) i det belgiske Vallonien havde tyske soldater pyntet juletræer og tændt lys, som deres modstandere kunne se fra den anden side af ingenmandsland. Om aftenen den 24. december begyndte de tyske soldater at synge Stille Nacht, Heilige Nacht. Englændere stemte i med den engelske version, Silent night, Holy night. Julefreden sænkede sig over det sønderskudte, mudrede område. De døde blev hentet hjem på eget område og begravet. Om morgenen den 25. december forlod soldaterne med nogen tøven deres respektive skyttegrave og mødtes ude i ingenmandsland. Der blev udvekslet gaver, tobak, forplejning og souvenirs. Rygter vil vide, at der ligefrem blev spillet en fodboldkamp mellem tyskere og englændere, som tyskerne vandt 3-2. For en stund var alle kamphandlinger indstillet og geværerne tavse. Det er vist første og eneste gang i verdenshistorien, at menige soldater spontant har indledt en midlertidig fred med deres modstandere – og dermed trodset ordrer fra deres overordnede.

Må julefreden sænke sig over land og by!

Nu falder Julesneen hvid

Den 23. december 2017 af

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid.

Ordene er velkendte. Det er de to første linjer i julebogen over dem alle, Peters Jul, som udkom i 1866. Siden midten af 1800-tallet har sneen været et af julens trofaste symboler. Ja, hvert år næsten kræver vi af de stakkels vejrmeteorologer i TV, at nu skal de altså levere den ægte vare: En hvid jul!

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 1

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #1

Der findes to vidt forskellige former for hvid jul: den personlige og den autoriserede.

Den personlige hvide jul er, når min have er dækket af lidt eller meget sne juleaftensdag eller en af de to følgende helligdage. Man kan også kalde den personlige hvide jul for den lokale hvide jul.

Den autoriserede hvide jul er, og hold nu ørene stive, når mere end 90 % af landet om eftermiddagen juleaftensdag er dækket af sne. Dækket af sne! Ja, og snedybden skal ligefrem være mere end en ½ centimeter. Dette er Dansk Meteorologisk Instituts officielle definition på en hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 2

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #2

Tager man de autoriserede briller på, har vi i Danmark kun haft hvid jul sølle ni gange siden år 1900. Lidt hovedregning giver så, at der i gennemsnit går 13 år mellem hver hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 3

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #3

Lad os kigge lidt på den hvide jul siden år 1900.

1915: Hård vind til hård kuling med udbredt snefald. Mellem 10 og 30 cm sne, stedvis mere.

1923: Hård vind til kuling. Til tider snefald. Mellem 5 og 15 cm sne.

– men det kan dog også blive lidt for meget

1938: Let til hård vind. Snefald i dagene lige før jul. Mellem 5 og 20 cm sne.

1956: Hård vind til kuling. Snefald et par dage før jul. Mellem 1 og 10 cm sne.

1969: Let til frisk vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 5 og 15 cm sne.

1981: Svag til jævn vind. Snefald fra 7. december og frem. Mellem 10 og 40 cm sne.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK. Julen 1987 var ikke en landsdækkende hvid jul, men der var dog sne rundt omkring. Således havde København 3 cm sne og Aalborg næsten 4 cm sne. Tegnet af Des Asmussen

1995: Svag vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 15 cm sne.

2009: Let til frisk vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 10 cm sne.

2010: Frisk til hård vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 2 og 100 cm sne.

2017: Man har jo lov at håbe, men vejrudsigten for i morgen lyder ikke lovende. Bare det ikke ender som på billedet herunder…

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By

Kategoriarkiv: Julens historie