Og see, der hænger i røde Baand Rosiner…

Den 20. december 2014 af

Når man læser afsnittet Ved Juletræet, der beretter om den megen pynt på juletræet, i 1. udgaven af Peters Jul, støder man på de to linjer:

Og see, der hænger i røde Baand

Rosiner og Sukkerkrandse!

At man kan hænge sukkerkranse op i røde bånd på juletræets grene er ganske forståeligt. Men rosiner? Det giver umiddelbart ingen mening.

Den blå Moscatel-drue

Forklaringen kan ganske enkelt være, at bogens forfatter Johan Krohn har tænkt på konfektrosiner på klase. I midten af 1800-tallet kom de bedste konfektrosiner på klase fra den solbeskinnede sydspanske provins Malaga. Især i området La Axarquía dyrkes der stadig meget store og søde druer af sorten Moscatel. Druen findes i farvenuancer fra lysegul til næsten blåsort. De søde klaser høstes i august måned, og soltørres på særlige terrasser, de såkaldte paseras. Byen Almáchar i La Axarquía har faktisk et helt museum tilegnet rosinen, El Museo de la Pasa.

Drueklaserne soltørres i omkring 40 dage i paseras, sydvendte og skrånende rosin-tørrepladser, der ses mange steder på landet i området La Axarquía øst for byen Malaga

De tørrede klaser med meget aromatiske og søde druer med nærmest krydrede og tørrede druesten var i gamle dage vidt berømmet. En perfekt rosinsmag skabt af en blanding af meget sødmefyldt frugtkød og krydrede, knasende druesten.

Konfektrosiner fra Malaga

Med den lille beretning her om konfektrosiner på klase kan tre bestemte linjer i Peter Fabers klassiske julesang Højt fra træets grønne top, fra 1847, nu pludselig få en anden mening. I første vers hedder det jo som bekendt:

Ikke rør ved den Rosin;

Først skal Træet vises,

Siden skal det spises.

Én rosin på et træ? Der kan selvfølgelig være tale om løse rosiner i et kræmmerhus, men der kan nok også godt være tale om konfektrosiner på klase.

Rosiner med både stok og sten

Konfektrosiner nævnes specifikt i en ganske udødelig børnebog. Christian Winther udgav i 1835 bogen Flugten til Amerika. I digtet fortæller Peter sin lillesøster om, hvor godt alting er i Amerika. Et af versene lyder:

Konfektrosiner og Mandler der gro,

I store Duske de hænge

Paa Træerne sammen, to og to,

og koste slet ingen Penge.

I øvrigt er det her også værd at bemærke, at de i indledningen citerede linjer fra 1. udgaven af Peters Jul kun findes i netop 1. udgaven. Allerede i 2. udgaven fra 1870 blev teksten kraftigt omarbejdet – og det er denne udgaves tekst, der er blevet brugt lige siden. De to linjer lyder nu:

Og store Figner i røde Baand

og Grise og Sukkerkranse!

Jeg skylder Lorents Larsen stor tak for først at have sat mig på sporet af konfektrosiner og dernæst for hele tiden at have sørget for, at jeg nu også holdt mig på det rette spor!

Marcipangrisen

Den 18. december 2014 af

En velbevaret marcipangris fra 1936.

I dag kan alle og enhver spise sig overmæt i søde sager, men i gamle dage var det noget, man kunne glæde sig til i næsten et helt år. Kun ved juletid var der både dadler og figner, appelsiner og nødder, honningkager og sukkerfigurer, karameller og rosiner – og så måske lige en marcipangris!

I ældre tid hentede man ingredienserne til marcipan hos købmanden eller på apoteket. Både købmanden og apoteket fik dog hurtigt konkurrence fra marcipanmagere og sukkerbagere. I takt med at den stærkt voksende oversøiske handel med både Amerika og Ostindien medførte prisfald på eksotiske varer, begyndte folk snart selv at lave deres konfekt og søde sager.

Marcipan og andre søde sager, såsom chokolade, kunne man i ældre tid købe på apoteket. Foruden lægemidler måtte ethvert apotek i årene 1672-1913 sælge øl, vin og spiritus, samt krydderier og konfekt. Søde sager var uundværlige, hvis man var syg og måtte sluge en bitter pille – selv i den søde juletid. Vi kan med sindsro spise marcipan i de for maven så hårde juledage, idet marcipan skal være særdeles virkningsfuldt imod både forstoppelse og tarmvinde.

Den hjemmelavede konfekt er en uundværlig tradition i mange hjem

Konfekt er et fællesbegreb, der dækker sukkerholdige lækkerier, altså både marcipan, sukkersager, fyldte chokolader og kandiserede frugter. Navnet konfekt stammer fra det latinske confectum, der betyder, noget der er fremstillet eller forfærdiget.

Marcipan blev antageligt opfundet i det persiske rige, det nuværende Iran, engang i løbet af 600-tallet. Kendskabet til marcipan blev snart spredt til Byzans. Korsfarerne i Det hellige land lærte i 1100-tallet at sætte pris på marcipan og bragte kendskabet videre til Europa. I et land som Danmark, hvor alt skulle sødes med honning, vakte marcipan uskrømtet glæde allerede i 1200-tallet.

På grund af den høje sukkerpris før i tiden var marcipan en meget dyr fornøjelse forbeholdt samfundets elite.

Marcipan er en velsmagende blanding af sukker, mandler og gerne lidt rosenvand. Marcipanens karakteristiske smag stammer især fra bitre mandler (som regel mellem 4-6 %). Ret beset findes der to forskellige slags marcipan: Ren marcipan og bagemarcipan. Den væsentligste forskel er, at bagemarcipan også indeholder abrikoskerner, der gør, at marcipanmassen ikke flyder ud under bagning.

I første halvdel af 1800-tallet blev marcipan en uundværlig del af det bedre borgerskabs gængse juletraditioner. Forskellige figurer af marcipan blev efter tørring brugt som pynt på juletræet, der som bekendt først blev vist – siden spist. Marcipan fra Lübeck har siden 1880’erne været en fast ingrediens i den danske familiejul. Først i 1909 startede en dansk industriel fremstilling af marcipan, da bogholder Lauritz Thobo-Carlsen overtog en lille marcipanfabrik og dermed startede Odense Marcipanfabrik.

Odense Marcipanfabrik 1909 (odense.marcipan.dk).

Marcipan kan meget vel være opfundet i det gamle Persien, ja, men det skal alligevel nævnes, at meningerne om marcipanens oprindelse er stærkt omdiskuteret. I Spanien har man den klokkeklare holdning, at marcipan blev opfundet engang i 1000-tallet i byen Toledo. Der var hungersnød i byen, og en nonne fandt så på at bage brød lavet af en mandelmasse iblandet sukker til nonneklostrets beboere. I Italien mener man bestemt at vide, at den første marcipan blev opfundet i middelalderens Venedig ved et uheld, hvor en bagerdatter engang havde fået hakket alt for mange mandler og aldeles tilfældigt fik lavet den første marcipan. I Tyskland er man fast overbevist om, at en tysk kok med det meget sigende navn Frantz Marcip en gang i 1600-tallet udviklede denne lækkerbisken til en meget fornem fest. Senere vendte hr. Marcip hjem til sin fødeby Lübeck (ja, hvor ellers?) og grundlagde en marcipanfabrik.

Julekonfekt med marcipan og nougat

Men hvor stammer selve ordet marcipan så fra? Også den forklaring kommer vidt omkring. Ordet marcipan skulle være afledt af det persiske eller det arabiske ord for en højere embedsmand, mautheban eller mawthaban. Andre hælder mere til den teori, at marcipan, men også sukker og mandler, var pakket i små æsker, kaldet massapana.

Den siddende Kristus på tronen. Henholdsvis anonym byzantinsk mønt fra ca. 1025-1050 og en venetiansk kopi fra 1300-tallet.

Den siddende Kristus på tronen. Henholdsvis anonym byzantinsk bronze-follis fra ca. 1025-1050 og en venetiansk sølv-grosso fra doge Bartolomeo Grandenigo 1339-42.

Marcipanen skulle ifølge sidstnævnte forklaring være blevet solgt i æsker dekoreret med en tegning af en 1000-tals mønt fra kejserriget Byzans eller en senere mønt fra republikken Venedig med Kristus siddende på en trone. Prisen for en æske marcipan var dengang 1 mautheban, der netop betyder siddende mand på trone. Møntnavnet gik med andre ord over til at betegne først emballagen og dernæst til at betegne indholdet. Mawthaban, mautheban og/eller massapana endte så med at blive til marzapane på italiensk, mazapán på spansk, marzipan på tysk, marchpane på engelsk og massepain på fransk – og altså marcipan på dansk.

Hvis oprindelsen til det danske ord marcipan skal søges i emballagen mautheban, kan man måske med fordel rette blikket mod havnebyen Martaban (nuværende Mottama) i landet Myanmar. Byen Martaban var allerede i 1000-tallet berømt for de glaserede, såkaldte Martaban-krukker, der blev eksporteret i stor stil til Middelhavsområdet, og som indeholdt netop syltede og kandiserede lækkerier! Krukkerne blev blandt andet af det nederlandske ostindiske kompagni senere også sejlet til det sydligste Afrika, hvor selv de engelsktalende indvånere lærte at kalde dem for Martevaans.

Den slags indviklede forklaringer kan trætte selv en 78-årig gammel marcipangris og en knap så gammel juleinspektør!

Under både 1. og 2. Verdenskrig var mandler så absolut blevet en mangelvare. Mandlerne blev derfor erstattet af kartofler eller havremel eller hasselnødder.

Her er en opskrift på marcipan fremstillet af kartofler, hentet fra Sven Holm: Farmacevtens Juleknas, 1945, side 22:

Kartoffelmarcipan

Den bestaar blot af et halvt kg fint mosede usaltede Kartofler (kogte), som æltes med et halvt kg Flormelis og smages til med et Par Draaber Mandelessens. Dersom Marcipanen er for tør, tilsættes Rosenvand. Den bør ikke gemmes for længe, da den bliver knastør, og saa er den ikke god.

Det danske julemærke

Den 16. december 2014 af

Julemærket er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til den internationale juls historie.

Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på årets julemærke

Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på julemærket 1927.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

De første års indsamlinger gik til opførelsen af Julemærkesanatoriet ved Kolding, indviet i 1911. Målgruppen har siden ændret sig fra tuberkuløse til overvægtige og mobbede børn. Julemærkefonden støtter desuden forskellige initiativer til gavn for børn, for eksempel kampen mod børnetuberkulose i Grønland.

Det officielle julemærke møder konkurrence fra mange sider. Både byer og organisationer udsender egne julemærker. Elektroniske julekort og sms er også stærke konkurrenter. Julemærkefonden lancerede derfor i 2001 det elektroniske julemærke.

Julemærker bruges i over 130 lande.

Ved introduktionen i 1904 var prisen for et enkelt julemærke sat til 2 øre. Meningen med Einar Holbølls mærke var jo netop, at mange bække små gør en stor å. Prisen på 2 ører blev fastholdt i hele 52 år. Til sidst måtte de stigende produktionsomkostninger dog medføre en prisstigning, der fandt sted i 1956.

Verdens første julemærke, 1904.

Verdens første julemærke blev præsenteret for offentligheden den 16. november 1904. Motivet var en fotografisk gengivelse af Dronning Louise, Christian IX’s hustru, død i 1898. Hun var prinsesse af Hessen-Kassel, før hun i 1842 ægtede den senere Kong Christian IX.

Den ornamentale ramme holdt i violet omkring dronningens portræt består af krone, våbenskjold og juleroser. Rammen, vistnok designet af Christian IX selv, blev genanvendt på julemærket 1906, der mindedes den i januar 1906 afdøde konge. Oplag 6 mio. Indtægt 73.950 kr.

Børn drikker af sundhedens kilde, 1905.

Selve ideen bag julemærket kommer tydeligt til udtryk i det andet julemærke fra 1905. Her er motivet en dreng og en pige stående ved en fontæne med rislende vand. Drengen er netop ved at fylde sin skål, mens pigen allerede drikker af sin. Forneden er fontænen mærket SUNDHED. Formålet med julemærkerne er her tydeligt: Sundere børn! Motivet er tegnet af H. Westergaard. Oplag 5 mio. Indtægt 71.965 kr.

Kristendom og hedenskab mødes, 1913.

Den traditionelle danske jul er en sær sammenblanding af elementer hentet fra flere forskellige sider. Traditionen bygger på julens kristne budskab med inddragelse af nationalhistoriske og hedenske emner. Med andre ord møder vi i den danske jul Jesus, Maria, Betlehemsstjernen og englene anbragt sammen med trommer, dannebrogsflag og trompeter og ledsaget af nisser, der er overalt.

På julemærket fra 1913, tegnet af Joachim Skovgaard, mødes kristendom og hedenskab: Den unge engel sidder og ser på en ældre, knælende nisse, som med slev i hånd er i gang med risengrøden. I baggrunden lyser Betlehemsstjernen over graner. Oplag 8,5 mio. Indtægt 119.988 kr.

Fred på jord, 1918.

Også verdenshistorien kommer til udtryk på de danske julemærker. Tydeligst i 1918. 1. verdenskrig ændrede ved sin grusomhed hele vor opfattelse af verdenen og livet. Julemærket viser tre engle, der blæser i basuner. Forneden ses jordkloden. Meningen er åbenlys: Guds engle fejrer fred på jord. Kunstneren var Poul Corona. Oplag 10.5 mio. Indtægt 194.871 kr.

Det mest udskældte julemærke nogensinde, 1926.

Julemærket fra 1926 nyder den tvivlsomme ære af at være det mest udskældte julemærke. Mange fandt julemærket saa grufuldt og farveløst og grimt, at det skamskænder ethvert Julebrev. Motivvalget har da heller intet med jul at gøre. Et overdimensioneret, nøgent barn rider på en lille delfin. Kunstneren var den anerkendte Valdemar Andersen (1875-1928).

Mærket var så ugleset, at indtægterne for salget gik 5,5 % ned i forhold til 1925. Herefter har man forsøgt kun at udgive julemærker med hyggelige julemotiver – dog med skiftende held. Oplag 14 mio. Indtægt 207.147.

Julemærkehjemmet Lindersvold, 1934.

Midlerne fra julemærkerne bruges til fremme af børns ve og vel. Det første julemærkehjem blev indviet 1911 ved Kolding. Julemærkehjem nr. 4 blev den tidligere herregård Lindersvold ved Fakse, der var i funktion til 1959. Gengivelse efter fotografi. Oplag 16.5 mio. Indtægt 261.609 kr.

Danmarks befrielse, 1945.

Danmarkshistorien har af og til influeret på valget af årets julemærke. 1945 står som et af de skelsættende år i den nyere Danmarkshistorie. Efter den tyske besættelse i 1940 var Danmark nu atter et frit land. En bølge af national stolthed og lykke skyllede over landet.

Julemærkets motiv er så dansk, som det kan blive. Det rød-hvide flag blafrer stolt over et par snedækkede graner i et gråhvidt vinterlandskab. I det hele taget er de rød-hvide kulører stærkt knyttet til den danske jul. De optræder på flettede julehjerter og udgør julenissernes påklædning. Som flag på juletræet er Dannebrog blevet brugt siden midten af 1800-tallet som et minde om den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Kunstner Viggo Bang. Oplag 45 mio. Indtægt 791.419 kr.

Arket bliver et motiv i sig selv, udsnit, 1951.

I årene 1904-50 var alle 50 mærker på årets julemærkeark ens. Fra 1951 kom arkene til at bestå af forskellige motiver, der varierer fra 2 forskellige (f.eks. 1958-arket) til 50 forskellige (f.eks. 1960-arket). Nogle få ark (f.eks. 1971) har 1 motiv i to forskellige bundfarver.

Samtidigt er arkranden blevet brugt til forskellige udsagn. Der kan være tale om arkets titel (Snekrystaller, 1966; Hjerternes fest, 2003), julehilsner (Julemærkekomiteen ønsker glædelig jul og godt nytår, 1991) og juleformaninger (Intet brev uden julemærke, 1958; Pas godt på vore børn – de er verdens fremtid, 1979). Årets kunstner var Thomas Havning. Oplag 52,5 mio. Indtægt 938.251 kr.

Den moderigtige farve, 1977.

Den grundlæggende kulør på julemærket fra 1977 er lilla. Det er ikke umiddelbart en farve, man forbinder med dansk jul. De til enhver tid gældende modefarver kan ikke undgå af og til at få indflydelse på hverdagens frembringelser. Lilla var en meget brugt farve i 1970-erne, ja er måske ligefrem blevet sindbilledet på datidens kvindebevægelser.

Kompositionen er meget vellykket: En gennemgående granguirlande, hvorfra der hænger forskellige former for julepynt. Der er 25 forskellige mærker på arket. Arkets titel er også Julemærket med sin pynt – en meget velvalgt titel. Kunstneren Ingrid Andersen tegnede også julemærkerne 1963 og 2004. Oplag 45 mio. Indtægt 9.207.630 kr.

Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, 2011

Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, udsnit, 2011.

Ordet ’kravlenisse’ blev første gang brugt i 1947 af tegneren Frederik Bramming (1911-91). Årets julemærke 2011 fejrer dermed 100-året for Frederik Brammings fødsel.

Forlaget Alliance lancerede i 1947 to udklipsark med Brammings tegnede nissefigurer, som han døbte kravlenisser. Disse julens små fornøjelige hyggespredere kravler op og ned og ud og ind overalt i stuerne, hvor de skaber stemning og sød forventning. Der blev trykt 80.000 ark; men et komplet ark er vist ikke bevaret. Hans kravlenisser genoptrykkes stadig.

Siden 1904 er der blevet udgivet ca. 4 milliarder julemærker i Danmark. Salget har skaffet ca. 650 mio. kr. til fremme af børns ve og vel, og mere end 65.000 børn er blevet hjulpet til et bedre og sundere liv.

Sprællemanden

Den 14. december 2014 af

“Køb en Sprællemand, ti Øre kun

koster den; saa har jeg to tilbage!”

har du ej en Aftenstund

hørt de Raab fra mangen Barnemund

som en monoton, en bitter Klage?

En tidlig udgave af en julemand, der peger i retning af den katolske biskop Sankt Nikolaus, julemanden forfader

En tidlig udgave af en julemand, der peger i retning af den katolske biskop Sankt Nikolaus, julemandens forfader.

Naar December alt var dragen ind,

og paa Julefesten alle tænkte,

saa du da ej tidt ved Lygtens Skin

Barnet staa i Vinteraftnens Vind;

Sprællemænd paa Armen hende hængte.

Som en pap- eller træfigur med bevægelige arme og ben stammer nutidens sprællemænd fra pariserforstaden Pantin, der også er sprællemandens franske navn. Her var sprællemænd omkring 1750 meget moderne, og der udkom kobberstukne ark med sprællefigurer, blandt andet en bondepige og en balletdanserinde.

Den nye litografiske trykketeknik fra kort før 1800 gav minimale priser. Regulære billedfabrikker i Tyskland trykte igennem 1800-tallet enorme mængder af kolorerede klippeark. Oplag på 50.000 eksemplarer pr. ark var ikke usædvanligt. Et ark kunne have en enkelt sprællefigur eller helt op til otte figurer.

Det mest almindelige sprællemandsmotiv var julemanden. Disse billige ark blev især købt af fattige familier, der udklippede og samlede figurerne for så at sælge dem på gaden op til jul – ganske som de fire små kursiverede vers fra bladet Husvennen fra december 1894 fortæller.

Orientalsk herre som sprællemand, i dag måske en kende upolitisk korrekt (eller hvad det nu hedder).

De fleste sprællemandsark blev trykt af tyske firmaer som Gustav Kühn (fra 1822) og Oehmigke & Riemschneider (fra 1835) i byen Neu-Ruppin i delstaten Brandenburg. Selv i dag er ordet Neu-Ruppin synonym for klippeark.

Fra 1886 udkom Alfred Jacobsens serie Danske Billeder, der nåede op på omkring 400 forskellige ark. Et andet dansk firma, som lavede mange klippeark, var Adolph Holst i Aalborg. De fleste var børneark.

Af figurer var der håndværkere og bønder, politibetjente og gadesælgere, klovner og tyrefægtere, soldater og blomstersamlere, men også afrikanere og arabere, indianere og kinesere, samt ark med vilde og tamme dyr, engle og Fanden selv. Figurerne fra Tivolis pantomimeteater udkom som sprællemandsfigur i 1890’erne. Senere kom ark med Knold og Tot, Klods-Hans, Ole Lukøje, Rip, Rap og Rup samt Rasmus Klump.

Hitler og Göring som sprællemænd, Carl Stender ca. 1945.

Allerede under den tyske revolution 1848 blev der lavet satiriske sprællemænd af politikerne. Sådan bruges sprællemandsfiguren stadig. Da Danmarks justitsminister Alberti 1908 måtte indrømme bedrageri, blev han brugt som sprællemandsfigur. Den danske nazileder Fritz Clausen kom op at hænge som sprællemand i 1944. Firmaet Carl Stender i København udsendte efter Befrielsen 1945 både Hitler og Ribbentrop, Göring og Goebbels som sprællemand. Når man trak i snoren, svingede de med benene og løftede en strakt højre arm.

Politisk satire: Jens Otto Krag, Danmarks statsminister 1962-68 og 1971-72.

Sprællemandsfiguren er et stykke legetøj, hvis oprindelse vel kan føres flere tusind år tilbage. Fra det gamle Ægypten kendes dansere af elfenben, der kunne dreje rundt ved træk i deres snore. Er det sprællemandsfigurer, kultfigurer eller hvad? Ingen ved det – og dét er logik for sprællemænd!

“Køb en Sprællemand, en blaa, en hvid”.

Disse Røster kan jeg endnu høre,

disse bange Raab i Julens Tid,

medens Sneen hvirvled kold og strid

over Tag og Torv og Gadens Døre.

Den fattige kone med det syge barn falbyder Den bestøvlede kat som sprællemand. Tegning: Tom Petersen 22. december 1883

Nød og elendighed taler sit tydelige sprog i denne tegning af den unge, fattige moder med sit syge barn. Tegning: Tom Petersen i Illustreret Tidende 22. december 1883.

Klædt i hullet Tøj den lille gik

Gaden op og ned foruden Hvile;

– Ser du hende, stands et Øjeblik;

hvis en Sprællemand hun afsat fik,

se da, hvor lyksalig hun vil smile!

Nisserier

Den 10. december 2014 af

Selvfølgelig findes der nisser!

Oprindeligt var nissen en hedensk husgud, der nød stor velvilje, fordi han hjalp til med gårdens drift, hvor han arbejdede året rundt. Han kunne være lidt af en hidsigprop, og skulle derfor behandles med stor forsigtighed og megen respekt.

Nissen tager sig af alt forhåndenværende arbejde. Tegnet af H. C. Ley til bogen Eventyr om Nisser fra 1849.

Første historie fra Skandinavien om en nisse stammer fra år 981. På bondegården Gilja på Island boede der i en stor klippe en årmand, som han blev kaldt dengang, der gav gode råd om alt til bonden Kodran og hjalp til på gården hele året. Han blev dog fordrevet fra stedet af den kristne biskop Frederik, som sang en salme og strintede lidt helligt vand på stenen – så var årmanden væk!

Det ældst kendte billede af nisser. Fra Olaus Magnus’ Historie om de nordiske folk, 1555.

I sidste halvdel af 1700-tallet erstattede sund fornuft efterhånden folketro, overtro og vantro. Hermed svandt også respekten for gårdboen eller gårdbukken, som nissen blev kaldt den gang. Omkring 1800 var man ligefrem kommet på fornavn med ham. Man kaldte ham selvfølgelig Nis, der var et af datidens mest udbredte drengenavne.

Den første rigtige julenisse blev klippet og malet af kunstneren Constantin Hansen til julefesten 1836 i danskerkolonien i Rom. Første gang ordet julenisse optræder er i Henrik Scharlings berømte roman Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegård fra 1862, påbegyndt i Strasbourg og færdigskrevet på en sejltur på Nilen i Ægypten. Der må være noget med sydlige himmelstrøg – og så danske nisser!

I løbet af 1800-tallet ændrede nissen personlighed og blev nu især knyttet til julen. Hans hedenske oprindelse har dog ingenlunde hindret, at han den i dag er den vigtigste figur i det kristne Danmarks fejring af Jesu fødsel.

Det lykkelige nisse-ægtepar anno 1858.

Efter i århundreder at have været ungkarl blev nissen gift omkring 1858. Senere kom der endog nissebørn til. Det hjalp alt sammen på nissens humør. Den lille, vrisne gårdbo blev til julenissen med smilerynker, røde æblekinder og venlige øjne – selvom han dog stadig ynder at lave spilopper!

Julenissen hjælper ikke længere til med gårdens drift, men bruger i dag al sin tid på at lave julegaver til artige børn. Nisserne bringer gaverne meget hurtigere frem end deres internationale konkurrent, julemanden, der jo skal rejse helt fra Grønland med gaverne. Det er altså nissernes fortjeneste, at danske børns julegaver er klar under træet allerede den 24. december efter aftensmaden, mens børnene i mange andre lande pænt må vente til næste morgen.

Nissen elsker et stort krus øl og en stor skål risengrød med smørklat i, og får han ikke, hvad han skal have, så bliver han meget knotten. Og driller man nissen, kan han blive ret så arrig – og dét er ingenlunde behageligt!

Nisser kan være ret voldelige – også mod hinanden.

Her er fire små, meget opbyggelige og ganske sandfærdige historier om nisser.

Nissen og gårdskarlen

Der var en nisse i Svegård. Da gårdskarlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og madmoder ville køre til Thisted og af sted før daggry, stod nissen hos ham og så på. Mens han stod der, lavede han nogle fæle grimasser med munden.

Endelig sagde nissen til karlen: Har du nogensinde set sådan en grim mund før? I det samme havde gårdskarlen dyppet smørepinden i tjærekanden, og nu jog han den i gabet på nissen med det spørgsmål: Og har du nogensinde set sådan en mundfuld tjære før?

Den spas blev dog snart hævnet. Allerede da gårdskarlen næste nat lå og sov, tog nissen ham og bar ham ud på den tilfrosne sø, og der vågnede han omsider, fordi han drømte en meget kold drøm.

Nissen og karlen og pigen

På Viumgård ved Ulfborg var en karl og en pige kærester. De lavede alskens løjer med gårdens nisse. Ja, de fandt på at stjæle hans grød, og engang ved vintertid lykkedes det endda for karlen med en snebold at skyde nissens hue af!

Endelig blev nissen gal i hovedet og ville hævne sig. Karlen og pigen havde nu for skik at trække deres linned af om natten – fordi der var så varmt, sagde de. Så lå de da en skønne morgen ude i gården ved siden af hinanden på en stige lagt tværs over brøndkarmen og var lige så splitternøgne, som da de første gang kom til verden. De lovede så fuldt og fast aldrig mere at fornærme nissen – og siden da fik han lov til at være i fred.

Hvis bare nissen får sin grød, er alt fryd og gammen. Tegnet af Vilhelm Pedersen (1820-59) som illustration til H. C. Andersens eventyr fra 1853 Nissen hos spækhøkeren.

Nissen og den uartige lillepige

Grøden til nissen var bedre end den grød, som tjenestefolkene fik. En gang, da lillepigen i Lumby syd for Odense selv havde drukket øllet og spist grøden til nissen, kom hun noget ganske andet i krus og fad. Hun satte anretningen frem til nissen, mens hun på klingende fynsk sagde: Pis i pot’ og ski’ i fa’ – det ska’ lille nisse ha’!

Det blev den lille nisse naturligvis smækfornærmet over og ville hævne sig. Men han kunne ikke få sig selv til at slå hende ihjel, da hun var alt for lille. Derfor trak nissen hende snart i håret, snart i benene – hele natten igennem, men dét blev hun ikke meget større af. Om morgenen sagde lillepigen, at hun ville hjem til sine forældre, for sådan en nat ville hun ikke igennem en gang til. Og så gik hun.

Nissen som morder

Et sted havde de en nisse, der altid sad på brønddiget. En dag, da drengen vandede kreaturerne, sad nissen der som sædvanlig. Da tog den kåde dreng et ris og gav nissen et ordentligt svirp over benene med riset, så det rigtig sved. Haha, håhå, lo nissen, det kan vel blive betalt, når du mindst venter det!

Så blev det vinter. Da hændte det sig en nat, at drengen stod op af sengen og gik ud for at tisse. Så var nissen der straks, greb drengen, og stoppede ham langt ind i foderet i laden – og først hen på foråret fandt man hans lig.

Det var kun fire små nissehistorier. De viser dog med al tydelighed, at man skal vare sig for at drille nisser!

Ingen jul uden – gløgg

Den 5. december 2014 af

Ingen jul uden gløgg og æbleskiver

Gløgg er ret beset blot en krydret og sødet, opvarmet vin. Traditionen med vor moderne danske julegløgg er hentet fra Sverige i sidste halvdel af 1940’erne. Den moderne danske udgave af gløgg er en kombination af den svenske glögg, den tyske glühwein og den franske brulot. Jeg kan ikke forestille mig en jul uden gløgg og æbleskiver, men begge dele må meget gerne være hjemmelavede!

Ordet gløgg er afledt af glödgad, altså en afglødet eller afbrændt drik, hvor de fleste om ikke alle procenter er forsvundet. Gløgg hænger uløseligt sammen med de andre varme drikke, som toddy, grogg og lignende, der i 1800-tallet var så populære blandt det bedre borgerskab.

I det kolde Skandinavien har man drukket den varme, krydrede vin, lige så længe som man har kendt til vin. Krydret vin var meget yndet af den svenske nationalhelt Gustav Vasa (død 1560), hvilket gjorde drikken meget populær i Sverige. Gustav Vasas foretrukne kryddervin var en rødvin sødet med både honning og sukker samt tilsat krydderier som ingefær, kanel, kardemomme og nelliker.

Gløgg

Jeg har fundet et par opskrifter på en god julegløgg, som jeg længe har drømt om at prøve at lave. Om jeg når det til jul, er ingenlunde sikkert. Men her er opskrifterne i al fald. Og husk lige: Gløgg skal være rygende varm, men må endelig ikke koge!

Opskriften på Svensk bondeglögg er hentet fra Sven Holm: Farmacevtens Juleknas, 1945, side 26. Bogen udkom i den første fredsjul siden 1939, og det var ingenlunde sikkert, at man til denne gløgg kunne købe rigtige rosiner og mandler!

Svensk bondeglögg:

I en Gryde gives en Flaske Bayersk Øl et Opkog med en Haandfuld Rosiner (gerne Erstatnings) og en Haandfuld smuttede Mandler (Nøddekerner) samt et Par Stumper Appelsin- eller Citronskal eller syltet Pomeransskal. I dette varme Opkog blandes en Teskefuld Kanel (erstatning) eller bedst et Stykke hel Kanel, samt en Halvflaske dansk Cognak og en Helflaske Portvin (ogsaa dansk). Alt varmes til ca. 60 Grader, d.v.s. godt varm, og serveres straks. Den er for Viderekomne.

Kirsten Hüttemeier lavede til julen 1946 et lille hæfte med titlen: Lidt lækkert til Jul. Opskriften på den berømte svenske juleglögg er sakset fra side 30.

Den berømte svenske Juleglögg:

Har De en Gang fejret Nytaar i Sverige, har De ogsaa uden Tvivl stiftet Bekendtskab med den berømte – Glögg! Glögg drikkes varm, og den smager vidunderligt, – men den er ikke for ”Begyndere”, den er lumsk, – saa er De forberedt, – men bliv alligevel ikke bange, den er god! 1 Pilsner, 260 g Sukker, ½ Flaske Akvavit, 1 Flaske Rødvin (dansk), ½ Flaske Portvin (dansk), 100 g smuttede Mandler, Rosiner, Kanel, Nelliker, Vanille. Øl og Sukker varmes, men det maa ikke koge. Vinen, Snapsen og Krydderierne blandes i, og det hele varmes op til Kogepunktet. Lige før Glöggen hældes op i Terrinen, blandes de smuttede Mandler i, og disse kan være grofthakkede eller skaarne i Strimler. Glöggen drikkes varm, – men som sagt med Maade.

Dorthea Hansens kogebog indeholder både madopskrifter og praktiske råd for husmødre.

Også i Danmark har man før i tiden nydt en kold eller varm krydret rødvin. I 1884 kom 4. oplag af Dorthea Hansens populær kogebog, nemlig Kogebog for Husmødre af Bondestanden, Indeholdende henved 400 letfattelige Anvisninger. På side 133-34 er en opskrift på en afbrændt rødvin. Bemærk, at rødvinen i denne opskrift skal koge! Afbrændingen medfører, at det alkoholiske indhold er væk. I opskriften herunder signaler parenteserne, at en meget sulten mus har spist dele af siden.

Afbrændt Rødvin:

1 Pot Rødvin sættes paa Ilden med ½ Lod Kanel og nogle faa Nelliker. Naar det koger, antændes det, og naar det er afbrændt, hældes 1 P(und) kogt Vand til, hvori er opløst ½ Pd. hvidt Su(kker.) Den drikkes varm eller kold, ligesom man vil. (Naar den er) kold, fyldes den paa Flasker og er en behagelig Drik for Damer.

Denne form for kryddervin kan føres flere tusind år tilbage i tiden. Allerede de gamle romere nød krydret vin med største velbehag. Her er en opskrift på Vinum Conditum paradoxum (Overraskende krydret vin) i en modificeret udgave fra en kogebog med titlen De Re Coquinaria, tilskrevet den romerske forfatter Marcus Gavius Apicius (død 42 e.Kr.).

Den krydrede romerske vin laves stadig (images-vivino.com).

I en gryde hældes ½ l retsina og ½ kg honning. Opvarm for svag varme, mens du rører rundt i gryden. Tilsæt 60 gram sorte peberkorn, 8 udstenede dadler, 1 teskefuld anis, 1 knivspids safran. Tilsæt dernæst så mange laurbærblade, at overfladen er dækket. Varm op, til væske begynder at småkoge. Tag af varmen. Gentag denne proces 10-15 gange. Herefter sies og afkøles væsken. Blandes med 3½ liter retsina. Hvis vinen er blevet for kraftigt smagende, kan den enten opblandes med lidt vand eller tilsættes glødende trækul.

Børnenes Jule-Postvogn

Den 1. december 2014 af

Så blev det da langt om længe mandag den 1. december. Det er i dag, vi for første gang i år tænder kalenderlyset og lukker den første låge op i julekalenderen.

Den ældste danske julekalender, som vi kender til, er fra 1930. Den blev behørigt omtalt på julebloggen allerede sidste år. Næh, vi skal have fat i en helt anden slags kalender i dag. En stor og lækker julekalender!

Børnenes Jule-Postvogn. Årets nyhed i julekalendere i 1941

Børnenes Jule-Postvogn var årets nyhed i julekalendere i 1941.

Allerede i sidste halvdel af 1930’erne begyndte de danske julekalenderfirmaer at fremstille store, tredimensionelle julekalendere, som man selv skulle samle, hvilket ikke altid var lige let. Der skulle skæres og klippes og bukkes og limes, og det med nøjagtighed, så ikke alt var altid fryd og gammen omkring spisebordet, når far var i gang med kniv og lim. Denne slags kalendere kunne beundres fra alle sider. De tredimensionelle julekalendere var meget populære i 1940’erne og 1950’erne.

Danmark var besat af Tyskland, så julemanden bekender med sit lille Dannebrogsflag rent kulør

Danmark var besat af Tyskland, så julemanden bekender med livgardisten og det lille Dannebrogsflag rent kulør.

Julekalenderen i dag hedder Børnenes Jule-Postvogn. Den er fremstillet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København. Firmaet var, sammen med I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, førende leverandører af julekalendere til juleglade danske børn.

Tidsskriftet Heimdal Posten, udgivet af L. Levison Junior, var rettet til bog- og papirhandlere, der her kunne læse om firmaets nye produkter. Årets nyhed i julekalendere 1941 var ifølge Heimdal Posten, 8. årgang, nummer 4-5 fra august-september Børnenes Jule-Postvogn. Kalenderen har serienummer 3208, og prisen var kr. 2,50. Ifølge firmaet ville denne julekalender blive årets store succes, så man rådede forhandlerne til at bestille den i god tid før december måned.

Heimdal Posten præsenterer: Aarets Nyhed i Julekalendere, 1941.

Firmaet reklamerede med, at Børnenes Jule-Postvogn er en Julekalender paa en helt ny og morsom Maade. Den vil interessere og glæde alle Børn og skaffe dem Udløsning for den Spænding og Forventning, hvormed de imødeser Julen.

Børnenes Jule-Postvogn blev præsenteret af firmaet som et stort, præsentabelt og dekorativt køretøj i mange livlige farver. Længden af postvognen er 54 cm, og i opstillet stand andrager højden hele 30 cm. Børnenes Jule-Postvogn leveres komplet med alle tilhørende Dele udstansede, plano og pakket i Cellophan. Vejledning medfølger hvert Eksemplar, saa Børnene selv eller med deres Forældres Hjælp kan samle Julekalenderen.

Populære julekalendere blev ofte genoptrykt i flere år. Dette eksemplar af Børnenes Jule-Postvogn modtog giveren til julen 1943. En anden af firmaet L. Levison Juniors julekalendere, Børnenes Julehus, fra 1939 blev stadig genoptrykt i 1945.

Når julekalendere bliver skænket til Den Gamle By, fortæller givere af især de ældre kalendere gang på gang, at lågerne blev lukket meget forsigtigt op, så de senere kunne lukkes igen – og kalenderen blive gemt til næste jul. Dengang blev en julekalender ikke kasseret efter jul, bare fordi alle låger havde været åbnet en enkelt gang.

De danske nisser flytter altid med - selvom du rejser med postvognen

De danske nisser flytter altid med – selv når du rejser med postvognen.

Hvert år siden 1943 har denne julekalender stået på giverens julebord og varslet julens komme. Som giveren sagde i november 2012 ved overdragelsen af kalenderen til Den Gamle By: I 68 år har den kørt julen ind. Jeg er 80 år nu. Så nu skifter vi kusk.

Den platte…

Den 20. november 2014 af

Bing & Grøndahls juleplatte 1985 er verdens første juleplatte

I 1895 udsendte porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl i København verdens første juleplatte. Juleplatten blev blot fremstillet i 400 eksemplarer og er i dag særdeles sjælden.

Andre firmaer har også udsendt platter med julemotiver. Mest kendt nationalt og internationalt af dem er nok Den Kongelige Porcellainsfabrik, som siden 1908 har udsendt specielle juleplatter. Andre danske og udenlandske firmaer har nærmest stået i kø for også at markedsføre deres juleplatter.

Det er dog navnet Bing & Grøndahl, jeg først og fremmest forbinder med ordet juleplatte. Firmaets juleplatter er verdens ældste og mest berømte serie inden for dette specielle område.

Juleplatter blev betragtet som et fornuftigt investeringsobjekt, og priserne bare steg og steg. I midten af 1970’erne blev der produceret så mange platter, at platte-ballonen sprang. Der var ganske enkelt ikke købere nok til de mange platter. Siden da er priserne raslet ned på de mest almindelige platter. I dag kan man hos marskandisere landet over købe Bing & Grøndahls juleplatter fra 1970’erne til under 10 kr. Dette forhindrer ingenlunde, at Bing & Grøndahls juleplatter er og bliver umådeligt charmerende.

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941.

Det er kendetegnende for Bing & Grøndahls juleplatter, at de især tager den folkelige danske jul under behandling. Fokus er ikke på den kristne jul. Når religiøse motiver forekommer på platterne, er det hovedsageligt Betlehemsstjernen, der til gengæld også indgår som et del-motiv på mere end 30 platter. Andre kristne motiver forekommer kun sporadisk. Således er de tre vise mænd motivet i 1901, hyrderne på marken i 1911 og landsbyen Betlehem i 1922.

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget ved Fredericia, 1949.

Flertallet af motiver på de Bing & Grøndahl’ske juleplatter er som nævnt den folkelige danske jul. Vi ser billeder af snelandskaber befolket med harer, fasaner, rådyr, spurve og krager. Kirker set udefra og indefra. Familiehygge med og uden juletræ. Kendte danske bygninger. Julens transportmidler som rutebil, tog og færge. Julepyntede gader. Julens post. Julemanden og nissen forekommer også et par gange.

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953.

Glimtvis træder dele af Danmarks historie ind som motiv. Det gælder for eksempel Lillebæltsbroens indvielse i 1935, Sorgenfri slot i 1944, hvor Christian X nærmest blev holdt interneret, Korset i Nyhavn 1946 for danske søfolk omkommet under 2. verdenskrig, statuen af Den tapre landsoldat i Fredericia 1949. Enkelte platter er helliget Grønland, for eksempel årene 1928, 1953 og 1972.

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips.

Men hvordan laver man egentligt en juleplatte?

Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med en børstet koboltblå farve, der giver de mange nuancer under glasuren. Inskriptionen er på alle platter JULE-AFTEN efterfulgt af årstallet.

Den Gamle By har et sæt på ni Bing & Grøndahl-juleplatter, alle årgang 1994, hvortil kommer skumgummi og klude brugt til aftørring af den overskydende farve.

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjte på hele overfladen

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjtet på hele overfladen.

Til sammen illustrerer disse platter fremstillingsprocessen fra den hvide reliefskårne platte uden blå farve frem til platten, som den ser ud umiddelbart efter den sidste brænding, blankbrændingen.

1. Efter kunstnerens tegning af årets motiv skærer modelløren motivet ned i en gipsmodel.

2. Over gipsmodellen formes porcelænsmassen (en blanding af kvarts, feldspat og kaolin) til en platte. Motivet fremstår i lavt relief.

3. Platten brændes ved ca. 900^o i en ovn. Platten er nu hærdet i en sådan grad, at den kan tåle den videre bearbejdning, men stadig så porøs, at den kan suge farve til sig.

4. Den blå farve sprøjtes ud på hele plattens forside. Bing & Grøndahls måde at bruge den blå farve på har været berømmet siden Verdensudstillingen 1889 i Paris, hvor den blå underglasurfarve for første gang blev anvendt til at gengive naturalistiske motiver. Før da var den blå farve kun i brug ved traditionelle stelmønstre som Musselmalet.

Trin 6: Farven er delvist blevet aftørret

Trin 5: Farven er delvist blevet aftørret.

5. Den blå farve aftørres med skumgummi eller filtklude, hvilket får nuancerne i motivets fordybninger og forhøjninger til at træde frem. Det er dette samspil mellem skæring og dekoration, som gør den danske juleplatte enestående.

6. Efter dekorering dyppes platten i den uigennemsigtige glasurmasse, der helt dækker plattens flader.

Trin 5: Den koboltblå farve aftørres med skumgummi og klude

Små skumgummistykker og klud brugt i trin 5.

7. Platten anbringes i en form af karborundum, der tåler høje varmegrader og beskytter platten mod ilden. Den brændes i to døgn ved ca. 1400^o. Porcelænsmassen sintrer og bliver tæt og stærk. Glasuren smelter til et blankt, glasklart lag over farverne, som forvandles til de kendte bløde nuancer. Dekorationen under glasuren er nu helt beskyttet imod slitage.

8. Platterne sorteres. Alle platter med fejl kasseres og destrueres. Fejlene er hyppigt jernpletter, fejldekoreringer, bobler i porcelænet og revner i glasuren. Op mod halvdelen af en årsproduktion må kasseres.

Det færdige resultat efter den afsluttende brænding

Trin 8: Juleplatten efter den afsluttende brænding.

Der er ikke bare blevet fremstillet juleplatter. Emnerne er så godt som legio: Kongeplatter, påskeplatter, Mors dags platter, Fars dags platter, flyplatter, skibsplatter, logeplatter, kirkeplatter, olympiadeplatter, jubilæumsplatter, måneplatter, kunstnerplatter, børnehjælpsplatter og lejlighedsplatter af enhver tænkelig og utænkelig art – men de er heldigvis ikke mit emne i dag!

Vi driller dem…

Den 15. november 2014 af

Den Gamle By viser fra og med i dag og resten af året ud en meget stor udstilling om DR’s julekalendere siden starten på fænomenet i 1962. Udstillingen er blevet skabt i et snævert samarbejde mellem DR og Den Gamle By. Her er Magnus Tagmus med toget og Lillebror med klaveret, Nissebandens kostumer og store bord, Bamses juleslæde og skelettet i glaskisten fra Absalons Hemmelighed, samt dragter fra Pagten og ‘noget’ fra Tidsrejsen, der er sidste skud på stammen. Herudover er samtlige lågekalendere fra årene 1962-2014 selvfølgelig at se. Udstillingen kan ses i Plakatmuseet i Den Gamle By.

Fase 1: Dukker og småhistorier. Historier fra hele verden, 1962.

Danmarks Radio overførte i 1962 den todimensionelle julekalenderen af pap og karton til ‘levende’ billeder på fjersynsskærmen. Ideen stammer fra Sverige, hvor den første TV-baserede julekalender blev sendt i 1960. Den første Børnenes Julekalender, som Danmarks Radio sendte, hed Historier fra hele verden, og bestod af en række små historier, hentet fra fremmede lande. Det store gennembrud for Børnenes Julekalender kom i 1967 med julekalenderen Kender du Decembervej? Ikke mange kan huske titlen på kalenderen, men Magnus Tagmus og sangen Mit navn er Magnus Tagmus blev nærmest folkeeje.

Fase 2: Stangdukkernes tid. Jullerup Færgeby, 1974

Danmarks Radio blev af andre julekalenderproducenter skarpt kritiseret i 1977 for misbrug af firmaets monopol – og dermed utidig konkurrence. Der blev klaget til Folketinget, som ikke umiddelbart ville forbyde Danmarks Radios salg af julekalendere, da overskuddet gik til fornuftige projekter i udviklingslandene. Og salget gav vitterligt overskud. En af Danmarks Radios mest populære TV-julekalendere er Nissebanden i Grønland, sendt første gang i 1989. Den blev genudsendt for tredje gang i 2011, hvor der blev solgt 161.694 kalendere, hvilket gav 5,6 mill. kroner i overskud.

De kendte dukker fra Jullerup Færgeby er med på udstillingen om Danmarks Radios TV-julekalendere. DR fejrer 40-års jubilæet for Jullerup Færgeby ved at genudsende den populære kalender på DR Ramasjang.

Sagen blev løst på den måde, at Børnenes Julekalender skiftede navn til Børnenes U-landskalender, og at Danmarks Radios trykte kalendere ikke måtte indeholde julemotiver på forsiden. Fra 1977 og op gennem 1980’erne møder man således for eksempel en landsby i Lesotho, indianere i Bolivia, dyr i Afrika og en fiskerlandsby på Maldiverne på U-landskalenderen.

Sanktionen blev fastholdt indtil 1986, men Danmarks Radio bruger dog stadig navnet Børnenes U-landskalender.

Fase 3: Familiekalenderne. Jul i Gammelby, 1979

I 1979 hed TV-julekalenderen Jul i Gammelby. Det var en nyskabelse på to fronter. Der blev nu brugt rigtige skuespillere i stedet for dukker, og det var den nye Provinsafdeling i Aarhus, som stod for produktionen. Modsat den almindelige opfattelse er kun meget få filmsekvenser optaget i Den Gamle By. Alle kulisser var i stedet opbygget i Marselisborghallen. Jul i Gammelby var en stor succes. Det er dog meget dyrt at indspille 24 små spillefilmslignende afsnit, så derfor er også Jul i Gammelby blevet genudsendt et par gange, således i 1983 og 1994.

Fase 4: Dan Brown-tiden med mysterier og gåder. Tidsrejsen, 2014.

Med TV-julekalenderen Absalons Hemmelighed i 2006 skiftede TV-julekalenderen atter kurs. Væk var de hyggelige familiehistorier. Nu stod den på fantasy og spænding, mysterier og gåder med åbenlys inspiration fra Dan Brown og andre forfattere i denne genre.

Set ud over de sidste 53 års TV-julekalendere er det tydeligt, at DR-julekalenderne falder i fire faser:

1: Dukker og småfilm, 1962-72. Målgruppen under 10 år.

2: Stangdukkernes guldalder, 1973-78. Målgruppen under 10 år.

3: Familiesagaerne, 1979-2005. Noget for alle i familien, målgruppen 0-100 år.

4: Dan Brown-tiden, 2006-14. Fantasy og spænding, mysterier og gåder. Målgruppen 10-100 år.

En del af de TV-baserede julekalendere på DR og TV2 tager udgangspunkt i eller omkring kendte seværdigheder. Tænk blot på Jul i Gammelby (Den Gamle By, 1979), Jul på Slottet (Rosenholm, 1986), Jul på Kronborg (Kronborg, 2000), og Ludvig & Julemanden (Børglum, 2011).

Lykkelig den seværdighed, der bruges som ramme omkring en TV-julekalender, thi bedre reklame gives ikke! Den dag i dag hører jeg stadig besøgende i Den Gamle By fortælle deres undrende børn og børnebørn, at her, lige her, blev Jul i Gammelby altså optaget!

J-dag

Den 7. november 2014 af

I aften sker det

Fredag den 7. november 2014… J-dag… J for Julebryg… I aften præcis klokken 20:59 frigiver de fleste danske bryggerier den årlige julebryg på udskænkningssteder landet over. På J-dag falder den første sne over hele landet og gaderne fyldes af julestemning og glæde – påstår man. Årets julebryg bliver frigivet den første fredag i november måned. I år altså den 7. november. Siden starten på traditionen i 1990 har frigivelsestidspunktet vekslet noget. Den første J-dag blev markedsført i 1990 af bryggeriet Tuborg i forbindelse med lanceringen af årets Tuborg Julebryg. Frem til 1999 blev julebryggen frigivet den anden onsdag i november måned klokken 23:59. At julebryggen blev lanceret om onsdagen, gav dog visse problemer på mange uddannelsesinstitutioner, hvor der om torsdagen kunne være ret så tomt i diverse undervisningslokaler. I samarbejde med Bryggeriforeningen flyttede Tuborg så frigivelsestidspunktet til den første fredag i november måned klokken 20:59. I år 2009 skiftede tidspunktet atter. Julebryggen blev det år givet fri den sidste fredag i oktober. Siden 2010 har der ikke været slinger i valsen. J-dag er igen blevet den første fredag i november.

Uheldigvis har politiet altid travl denne aften

Lidt slinger i valsen er der uheldigvis alligevel. Således er det også blevet en fast tradition, at færdselspolitiet af bitter erfaring samme aften udfører spirituskontroller mange steder i landet. Ligeledes er det desværre blevet en uheldig tradition, at også ordenspolitiet har så rigeligt at se til. Som en af politiets vagtchefer udtalte til TV2 i 2013: Det er kendetegnende hele vejen rundt, at folk har fået mere indenbords end sædvanligt. Folk har været fuldstændigt skøre i hovedet.

Tuborg bryggeriet fusionerede med Carlsberg i 1970. Det oprindelige Tuborg bryggeri i Hellerup tappede den sidste øl i 1996, og med undtagelse af fem markante bygninger blev bryggeriet nedrevet i årene 1998-2000

Det er Tuborg, som med firmaets Julebryg startede denne tradition, men hvad er Tuborg Julebryg egentligt for en størrelse? Det er en stærk pilsner, der har været markedsført siden 1981, og som holder en procent på 5,6. Smagen er fyldig og sødmefyldt med et herligt strejf af både karamel og engelsk lakrids. Farven er varm og mørk. Navnet J-dag spiller fint sammen med for eksempel D-dag, hvilket signalerer en dag, hvor en stor begivenhed har fundet eller vil finde sted.

Thors julebryg X-mas blev introduceret i 1969 – men nu er bryggeriet desværre lagt ned

Det skal da her ej heller glemmes, at der i Randers i begyndelsen af 1970’erne var en X-dag, hvor bryggeriet Thor frigav årets julebryg, den blide og hvide X-mas. Denne julebryg blev markedsført allerede i 1969 – hele 12 år før Tuborgs Julebryg så dagens lys. Lillebroderen til den hvide X-mas, den rå og blå, blev først lanceret i 1993.

Den søde julebryg fra danske bryggerier har besejret den halvsure Beaujolais Nuoveaus

Med til historien om J-dag hører også, at man i 1980’erne gjorde et stort nummer ud af, at årets friske franske rødvin Beaujolais Nouveau ankom til København hvert år den tredje onsdag i november klokken 23:59. Reklamemanden Thomas Tingstrup stod i 1989 på Gråbrødre Torv med et glas sikkert både kold og halvsur rødvin i hånden og undrede sig såre over, hvorfor i alverden man dog ikke i stedet for stod og ventede på frigivelsen af Tuborgs Julebryg. Ideen til J-dag var født – og Beaujolais Nouveau sendt til tælling!

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By

Kategoriarkiv: Julens historie