Først skal kålen vises – siden skal den spises

 

Kåltræet i Hjørring, 1904

Blandt fattige folk – og især i træfattige egne – brugte man en velvoksen kålstok som juletræ helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det fremgår af tegninger og erindringer, men er ikke dokumenteret ved hjælp af fotografier. Galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem i de vestlige dele af Jylland og i Vendsyssel, hvor dette billede er optaget.

Fotografiet her er fra 1904. Grundlæggeren af Vendsyssels historiske Museum, J. J. Lønborg Friis, kendte skikken fra sit barndomshjem, og i 1904 forsøgte han at genoplive traditionen i sin egen familie. Han tvang sin børneflok i tøj fra 1860’erne og udstillede dem blandt kål og krigslegetøj. Børnene fortalte senere, at det var en skrækkelig juleaften, og at de var rasende over kåltræet, opstillingen og det hele. Ser man nøjere på de fire børns ansigtsudtryk, er det da ej heller uskrømtet juleglæde, vi er vidner til. Faktisk var børnene så ophidsede over kåltræet, at de gik ud i byen for at skaffe sig et par grangrene, som de sved over et tændt lys – så duftede det i det mindste da lidt af jul! Behøver jeg at nævne, at 1904 var det eneste år, hvor Lønborg Friis forsøgte sig med en kålstok som juletræ?

Selv om Lønborg Friis legede med traditionerne og lidt historie-forfalskning, er billedet alligevel ganske exceptionelt, fordi der nederst til venstre på kålstokken anes et flettet julehjerte.

Julehjertet hører faktisk til vores senere julepynt. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter i Danmark stammer fra et uskarpt billede fra herregården Søllestedgård på Lolland omkring 1901. Lønborg Friis’ billede fra december 1904 tangerer således næsten danmarksrekorden.