Først skal kålen vises – siden skal den spises

 

Kåltræet i Hjørring, 1904

Blandt fattige folk – og især i træfattige egne – brugte man en velvoksen kålstok som juletræ helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det fremgår af tegninger og erindringer, men er ikke dokumenteret ved hjælp af fotografier. Galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem i de vestlige dele af Jylland og i Vendsyssel, hvor dette billede er optaget.

Fotografiet her er fra 1904. Grundlæggeren af Vendsyssels historiske Museum, J. J. Lønborg Friis, kendte skikken fra sit barndomshjem, og i 1904 forsøgte han at genoplive traditionen i sin egen familie. Han tvang sin børneflok i tøj fra 1860’erne og udstillede dem blandt kål og krigslegetøj. Børnene fortalte senere, at det var en skrækkelig juleaften, og at de var rasende over kåltræet, opstillingen og det hele. Ser man nøjere på de fire børns ansigtsudtryk, er det da ej heller uskrømtet juleglæde, vi er vidner til. Faktisk var børnene så ophidsede over kåltræet, at de gik ud i byen for at skaffe sig et par grangrene, som de sved over et tændt lys – så duftede det i det mindste da lidt af jul! Behøver jeg at nævne, at 1904 var det eneste år, hvor Lønborg Friis forsøgte sig med en kålstok som juletræ?

Selv om Lønborg Friis legede med traditionerne og lidt historie-forfalskning, er billedet alligevel ganske exceptionelt, fordi der nederst til venstre på kålstokken anes et flettet julehjerte.

Julehjertet hører faktisk til vores senere julepynt. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter i Danmark stammer fra et uskarpt billede fra herregården Søllestedgård på Lolland omkring 1901. Lønborg Friis’ billede fra december 1904 tangerer således næsten danmarksrekorden.

Er julen udansk?

 

Den danske jul anno 1895

For et par år siden bragte Information en opsigtsvækkende nyhed. Julen er udansk, hed det i avisen 12. december 2011. Nyheden løb landet rundt.

I dag er der kun seks måneder til juleaften. Det må således være på tide at få sat et par ting om den danske jul på plads.

Når et dagblad udbeder sig en liste over de af vore juletraditioner, som har en udenlandsk oprindelse, og selvsamme dagblad herefter anvender materialet til en artikel, der får overskriften Julen er udansk, ja så ved man hverken, om man skal le eller græde.

Det er ganske rigtigt, at mange af vore elskede danske juletraditioner – som så mange andre kulturtraditioner, der omgiver os fra vugge til grav – har deres rod og baggrund i udlandet. Vi har taget de udenlandske traditioner til os, vi har omformet dem og tilpasset dem til danske forhold. Med tiden er de blevet til danske traditioner. Det samme er sket med for eksempel fastelavn og Luciaoptog – og om nogle år vil både Valentines Day og Halloween føles som danske traditioner.

At julen skulle være udansk, er rendyrket sludder! Må jeg have lov at spørge? Hvad er en dansk jul uden flettede julehjerter, julenisser, julefrokoster, risengrød, julemærker, Højt fra træets grønne top, dansen om juletræet, Peters jul, kravlenisser, sukkerbrunede kartofler, juleplatter, rødkål, kalenderlys, ris á l’amande og juleskeer? Nej, vel?

Intet forstandigt menneske kan vel i ramme alvor tvivle på, at julen er så dansk, som den kan blive. Når det er sagt, kan man jo altid efterfølgende spørge sig selv: Hvad definerer så egentligt den danske jul? Er det sammenblandingen af de udenlandske og de danske traditioner? Eller er det i virkeligheden den sociale aktivitet familierne imellem?

Fortidens Chanel

Potpourrikrukke af blåt glas, 1850’erne

Julen er her – før du aner det. Sådan har det altid været, og sådan bliver det sikkert også i år. Så hvorfor ikke begynde forberedelserne allerede nu, hvor foråret langt om længe synes på vej?

Når familien Danmark i gamle dage bænkede sig ved det veldækkede bord juleaften, havde forberedelserne til højtiden stået på igennem lang tid, ofte flere måneder. Supermarkedet var ikke opfundet endnu, og næsten alt blev lavet indenfor hjemmets fire vægge.

Igennem store dele af året blev der indsamlet vellugtende blade og blomster til potpourri, der kunne sprede en snert af sommer, selv på årets koldeste tid, i stuer og værelser og samtidig skjule den allesteds nærværende ramme hørm af sved og skidt fra folk og fæ.

Arbejdet med en potpourri startede allerede om foråret, hvor man indsamlede violer. Senere fulgte så blandt andet rosenknopper og rosenblade, merian, lavendler, kamille, rosmarin og vild timian. Alt blev lagt i en krukke adskilt af et lag salt og tilsat liflige krydderier som benzoe, kanel og kryddernelliker, som man kunne købe på det nærmeste apotek.

Når man havde brug for potpourriens duft, tog man låget af krukken og rørte rundt i blandingen med en pind, hvorefter en behagelig duft ville sprede sig i lokalet. I en tid uden Arden og Armani, D&G og DKNY var en vellavet potpourri nærmest uundværlig – og så kunne den holde sig i flere år.

Julehistorier

Juleinspektøren 1

I vor tid forandres verdenen omkring os i et stadigt stigende tempo. Derfor har vi så meget brug for gammelkendte traditioner og faste ritualer. Hvert år i december glemmer de fleste af os for en stund alt om den globaliserede og fortravlede nutid, vi er en integreret del af. Vi glemmer alt om tapas, tortillas og thaimad.

Vi trækker os ind i os selv, vender ryggen til verdenen og dyrker familien. Vi stræber efter jul som i ’de gode, gamle dage’ med hele dens intense atmosfære af tradition, hygge, familiesammenhold og snevejr. 12% af året er optaget af julen. Som 60-årig vil man derfor have været omgivet af julen i hele 5 år.

Men hvorfor opfører vi os egentligt, som vi gør i december måned? Nogen vil sikkert mene, at vi bare gør, som vi altid har gjort hver december. At vi blot følger de gode, gamle danske juletraditioner. Så enkelt er det ikke. Vore elskede juletraditioner er ikke særligt gamle, ej heller er mange af dem af dansk oprindelse.

Kendetegnende for vor danske jul er, at mange af traditionerne er kommet til os fra udlandet. Vi har taget traditionerne til os, omformet og tilpasset dem til danske forhold, og dermed skabt vor egen, helt specielle og dejlige danske jul.

Den danske jul var og er en sær blanding af hedenskab, kristendom, nationalfølelse og kernefamilie, som hovedsageligt dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i København skabte efter sejren i 1848-50 og nederlaget i 1864. Sejr og nederlag gik op i en højere nationalromantisk enhed, og blev transformeret til noget unikt dansk, den danske jul.