Browse Category

Julens post

Et godt og lykkebringende nytår

Traditioner kommer, traditioner forsvinder.

En af de traditioner, som man nu kun sjældent møder, er det traditionelle nytårspostkort. Postkort med nytårshilsener havde deres storhedstid i Danmark i første halvdel af 1900-tallet.

I dag er denne tradition så godt som uddød. Det kan der være flere årsager til. Hvis man i det hele taget i dag skriver julepostkort til familie og venner, indeholder julepostkortet også ofte et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Ydermere er det blevet langt hurtigere og lettere og billigere at sende en mail eller en sms med ønsket om et godt nytår. Prisen på postkort, og især da deres korrekte frankering, spiller så afgjort en vigtig rolle i denne udvikling – eller skulle man snarere sige afvikling.

Herunder kommer et lille udpluk af Den Gamle Bys samling af nytårskort.

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31.12.1910
Der skrives nytårskort. Poststemplet 31. december 1910

Det første kort viser en gammel, piberygende nisse i fuld færd med at skrive nytårskort. Tegningen er signeret H. Larsen for Henrik Larsen. Han var en meget produktiv tegner, hvis nisser blandt andet findes på Den Kongelige Porcelænsfabriks julestel og på talrige postkort. Hans nisser er nærmest små, dværglignende væsener med hang til både mad og drikkevarer og, som her, en god pibe tobak. Kortet er trykt hos Knackstedt & Näther i Hamborg.

Poststemplet i Køge 3. januar 1911
Poststemplet i Køge 3. januar 1911

For en gangs skyld er her et nytårskort med en indendørsscene. De to børn morer sig med at puste sæbebobler ved hjælp af en kridtpibe. De femten sæbebobler er forsynet med bogstaver, der danner nytårshilsenen. Forneden til venstre er kunstnerens signatur H. Tesch, der står for Helga Tesch. I løbet af de første 30 år af 1900-tallet tegnede hun et væld af både jule-, nytårs- og påskekort. Forlaget er Frederiksberg Postkortlager.

Poststemplet Holstebro 31. december 1912
Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Den lille nissefamilie hilser pænt på den store snemand, der både er forsynet med riskost og Dannebrogsflag. Kortet er uden angivelse af tegner eller forlag, men er sikkert trykt i Danmark.

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913
Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Postkortet herover angiver hverken tegner eller forlag. På vej bort med juletræet på hjulbøren får nissefar sig en sludder med nissemor. Kortet er fra de gode gamle dage, da der altid lå sne om vinteren.

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913
Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Nytårsaften – og den glade gris sidder bænket ved bordet. Her er både boblende champagne og rød vin samt diverse frugter i opsatsen. Forneden til højre er kunstnersignaturen A C, men det er ikke lykkedes for mig at identificere denne tegner. Forlaget er ikke angivet.

Poststemplet i Karise 31. december 1914
Poststemplet i Karise 31. december 1914

Glade børn i sneen. Mens snefnuggene stille daler ned, er de godt påklædte børn på vej ned ad kælkebakken ledsaget af en glad, lille hund. Forlaget er ikke angivet, mens kunstnersignaturen på bagsiden er skjult af påskriftens violette blæk.

Poststemplet i København 30. december 1919
Poststemplet i København 30. december 1919

De fire ældre nisser på postkortet herover ser ud til at more sig gevaldigt. Den store punchebowle står midt på bordet. Glassene er fyldt, der skåles på et Glædeligt Nytaar – og et par huer svinges i rendyrket begejstring. Hverken tegner eller forlag er angivet.

Poststemplet 31. december 1925
Poststemplet 31. december 1925

Den musikalske nisse herover giver et nummer til bedste for havens fugle. Med sit ransel og sin hvidtølsdunk anbragt i sneen foran sig har han sat sig på en kasse og trutter lystigt løs. Kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København. Kunstnersignaturen i nederste højre hjørne er ikke identificeret.

Poststemplet Svendborg 30. december 1925
Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Nytårskortet herover er udgivet af Carl Stenders Forlag i København, hvor en kunstnersignatur ikke er angivet. Den godt påklædte nisse er kravlet op i kirketårnet og er ved at ringe nytåret ind.  Uglen i glamhullet synes ikke at være helt tilfreds med den sprøde klang fra den støbte malmklokke.

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)
Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Dette kort er ikke let at tyde. Byen synes dækket af ene breve, der venter på ombæring. Postbuddet tager tilsyneladende situationen med ophøjet ro, mens han ligger på brevene og nyder en pibe tobak. Eller skal motivet monstro forstås således, at han netop har afleveret alle brevene, der dækker det meste af byen, og nu tager fem minutters hvile efter veludført gerning? Tegneren er ukendt, men kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København.

 

 

Stemplet Fels... 18. februar 1933
Poststemplet Fels… 18. februar 1933

Selv nisser kan komme galt afsted. Her forsøger en hund ihærdigt at hindre nissen i at aflevere nytårsposten. Tegneren er Carl Johan Bargild, mens forlaget ikke er angivet.

Poststemplet Odense 30. december 1944
Poststemplet Odense 30. december 1944

Nytårskortet herover rummer flere af de ingredienser, der hører et nytårskort til. Brevene og den røde postkasse er oplagte motiver. Man bruger nytårskort til at ønske lykke og fremgang for modtageren. Derfor er der her tegnet et væld af firkløvere bag postkassen og anbragt mængder af guldmønter mellem brevene. Hverken tegner eller forlag er angivet på kortet.

Poststemplet Roslev 20. december 1976
Poststemplet Roslev 20. december 1976

Kortet herover er afsendt i 1976. Det kan dog godt være et genoptryk af et kort fra 1950’erne. Det sneklædte landskab med hytte, graner, buske og snemand nærmest emmer af julestemning. På postkortet ovenover fra 1944 er der flere lykkebringende ingredienser. På kortet her ses endnu et symbol for lykke og fremgang: de røde svampe forneden til højre (som vi jo også kender så godt som juletræspynt).

Efter at have været meget populære i begyndelsen af 1900-tallet falder antallet af nytårskort ganske gevaldigt her i 1970-erne. I dag modtager man kun yderst sjældent et nytårskort.

Når talen er om nytårskort, er det svært at slippe forbi Emma Gads bemærkninger om fænomenet. I Takt og Tone fra 1918 skrev hun som afslutning på første afsnit blandt andet:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Efter disse lidt småsure bemærkninger fortsætter den gode Emma Gad med en forklaring på den rette brug af et nytårskort:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

Tilbage er for mig nu kun at sige: Godt Nytår til alle!

Da Elisabeth greb blyant og vandfarver

For at udbygge Den Gamle Bys samlinger til belysning af julens historie i Danmark blev der i efteråret 2006 i dagspressen indledt en indsamlingskampagne af julekalendere til museet. Resultatet var ganske overvældende. Siden november 2006 har museet modtaget mere end 500 julekalendere fra 1930 og frem. Heldigvis bliver museet stadig betænkt med julekalendere, der jo unægtelig er en af julens faste traditioner og, nå ja, så absolut et af mine favoritemner.

En dag sent i november 2006 blev jeg kontaktet af Elisabeth, en af Den Gamle Bys frivillige. Hun ville gerne donere en aldeles ubrugt kalender til museet. Jeg tog med største glæde imod kalenderen, der ses herunder.

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding
Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Som det tydeligt fremgår af julekalenderen, er der tale om en reklamekalender. I 1950’erne opdagede forretningsverdenen for alvor reklameværdien af at uddele gratis julekalendere til dens kunder. Reklamekalenderne havde deres højtid i 1950’erne og i 1960’erne, men fænomenet lever videre i bedste velgående.

Kalenderen her er udleveret af Andelsmejeriet Hjedding i Ølgod til mejeriets kunder ved juletid. Andelsmejeriet Hjedding er ingenlunde ukendt. Det var det første andelsmejeri i verden, oprettet allerede i 1882. Mejeriet eksisterer stadig, men har siden 1948 fungeret som mejerimuseum. Mejeriet syner i dag ikke af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er ganske enkelt den danske andelsbevægelses vugge, vi har her. Kulturstyrelsen udpegede det i 2006 som et nationalt industriminde.

Hele motivet emmer af jul. I sin stribede luftballon svæver julemanden, assisteret af to små hjælpenisser, ved nattetide hen over et sneklædt landskab. Luftballonen er pænt udsmykket med både granguirlande og glaskugler. Mon ikke julemanden påtænker at lande midt i den lille landsby for at aflevere både sækken med julepost og de mange indpakkede gaver? Eller vil man blot lade julepost og gaver falde ned i den bløde sne? I landsbyen venter forventningsfulde nisser spændt.

En fin kalender, ganske ubrugt og aldeles velbevaret!

Elisabeth havde dog mere at skænke til museet. Hun ville også gerne aflevere en blyantstegning optegnet med sort tusch og koloreret med vandfarver. Jeg blev meget overrasket, da det viste sig at være selveste udkastet til julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding!

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding
Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Historien bag selve julekalenderen er, at Elisabeths fader var ansat som driftsleder på Aarhuus Bogtrykkerie, der fremstillede en del reklamejulekalendere. I 1955, da Elisabeth var 12 år gammel, spurgte hendes fader, om hun da ikke havde lyst til at tegne et udkast til en julekalender. Med blyant og vandfarver lavede Elisabeth så denne tegning med de fire nisser med julepost og juletræ i en luftballon over et sneklædt landskab. Ovalen på selve ballonen er til anbringelse af den relevante virksomheds navn.

Selvom den professionelle tegner, hvis utydelige signatur anes i nederste højre hjørne på julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding, har ændret noget på Elisabeths udkast, er ligheden alligevel åbenbar! Formatet er også blev ændret lidt. Udkastet måler 20,8 x 27,8 cm, hvor den trykte julekalender er 16,7 x 23,5 cm.

Ikke nok med at man her har en aldeles ubrugt julekalender fra en spændende lokalitet (Andelsmejeriet Hjedding). Vi kender nu også såvel trykkeriet (Aarhuus Bogtrykkerie) som årstallet (1955) for kalenderens fremkomst.

Otte år senere blev jeg mindet om både reklamejulekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding og udkastet til den. I begyndelsen af juli måned 2014 kom endnu en frivillig i Den Gamle By, Ole, forbi. Han ville gerne donere en lille samling julekalendere til julesamlingen. Stor var min overraskelse, da en af kalenderen var ganske identisk med kalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding – dog med en enkelt, vigtig undtagelse!

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder
Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Denne kalender, hvor alle låger har været åbnet, var forsynet med et andet navn i ovalen på ballonen. Julekalenderen var udleveret af Aarhus Brændsels Compagni A/S som reklame! Ikke nok med at vi har et udkast til en dansk julekalender bevaret. Vi kan tilmed nu endeligt dokumentere og én gang for alle slå fast, at vidt forskellige virksomheder gjorde brug af en og samme julekalender i deres reklamefremstød.

Og, for nu at sige det på ægte jysk: Det er ikke så ringe endda!

 

Jeg ønsker mig allermest…

Enhver drengs drøm! Daells Varehus vinteren 1935-36
Enhver drengs drøm! Meget legetøj afspejler voksenverdenen. Øverst ses et mekanisk lyntog af tysk herkomst. Det er en legetøjskopi af Der fliegender Hamburger, som for Deutsche Reichsbahn betjente ruten mellem Berlin Lehrter Bahnhof og Hamburg Hauptbahnhof. Lyntoget blev taget i brug 15. maj 1933 og kørte de 286 km på 138 minutter – en rekord, der først blev slået (og det blot med 6 minutter!) af et moderne ICE-tog i juni 1997. Selv om det afbildede lyntog er tysk, refererer annoncens tekst ikke desto mindre til det danske lyntog Litra MS, der blev taget i brug ved indvielsen af Lillebæltsbroen 14. maj 1935. Daells Varehus, vinterkatalog 1935-36

Et af barndommens absolutte højdepunkter var, når posten kom med årets julekataloger. Her var legetøj til både drenge og piger, og alskens godt til både mænd og kvinder. Og så var mange af katalogerne ligefrem i farver!

Importørens julekatalog fra 1954 er spækket med julegaver
Importørens julekatalog fra 1954 er spækket med julegaver

Katalogerne blev flittigt bladret igennem. Så fandt man en blyant – og så blev der ellers sat det ene store X efter det andet. Forretningernes kataloger eller ugebladenes annoncer blev ofte brugt som inspiration af både børn og voksne til årets ønskeseddel.

Noget for ethvert pigehjerte. Opslag i Importørens julekatalog 1954
Noget for ethvert pigehjerte. Opslag i Importørens julekatalog 1954

Byens forretninger og landets kædebutikker har siden slutningen af 1800-tallet lavet reklamer af enhver art til jul. Her kunne man finde gode ideer til lige præcis den gave, som man endnu ikke havde fået købt til et af familiens mange medlemmer, eller de kolonialvarer, der var uundværlige i juletiden.

Annonce fra datidens tilbudsavis, her Aarhus Juleavis 1907
Annonce fra datidens tilbudsavis, her Aarhus Juleavis 1907

Selv om man egentligt leder efter annoncer med mere til belysning af ønskesedler, møder man af og til annoncer, der bare ikke er til at stå for. For eksempel ovenstående, som er sakset fra Aarhus Juleavis i 1907. Der er en vis form for charme eller nostalgi ved at kigge kataloger og avisannoncer igennem. Man bliver chokeret! Var udvalgte virkeligt så stort for 100 år siden? Og hvad med priserne? Kostede et helt pund fine hjemmebagte småkager virkeligt blot mellem 50 øre og 1 kr hos Carl Klein i Guldsmedgade 32 i december 1907?

Annonce fra Aarhus Jule-Avis 1882
Annonce fra Aarhus Jule-Avis 1882

Besøgte man i julen 1882 Barchalias forretning på Lille Torv i Aarhus, var der ingen ende på de mange smagfulde varer, der var til salg. Her var både nyttighedsgenstande og galanterigenstande og luksusgenstande af alle mulige slags – samt selvfølgelig et stort udvalg i legetøj . Kunne man lokke børnene indenfor, fulgte deres forældre nok med. Ydermere brystede forretningen sig af at have byens eneste 50 øres basar. Nok et besøg værd! Måske varerne alligevel var lidt for billige? I al fald gik Barchalia fallit i midten af 1880’erne.

ForretningForretninger gjorde også brug af de forskellige ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954er gjorde også brug af de forskellige dag- og ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954
Forretninger gjorde også brug af de forskellige ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954

Får man nu også fuld valuta for udgifterne til reklamefremstød? Ikke altid. Ovenstående reklame fra Alt for Damerne årgang 1954 faldt julemanden i al fald ikke for!

Det danske julemærke

Julemærket er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til den internationale juls historie.

Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på årets julemærke
Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på julemærket 1927.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

De første års indsamlinger gik til opførelsen af Julemærkesanatoriet ved Kolding, indviet i 1911. Målgruppen har siden ændret sig fra tuberkuløse til overvægtige og mobbede børn. Julemærkefonden støtter desuden forskellige initiativer til gavn for børn, for eksempel kampen mod børnetuberkulose i Grønland.

Det officielle julemærke møder konkurrence fra mange sider. Både byer og organisationer udsender egne julemærker. Elektroniske julekort og sms er også stærke konkurrenter. Julemærkefonden lancerede derfor i 2001 det elektroniske julemærke.

Julemærker bruges i over 130 lande.

Ved introduktionen i 1904 var prisen for et enkelt julemærke sat til 2 øre. Meningen med Einar Holbølls mærke var jo netop, at mange bække små gør en stor å. Prisen på 2 ører blev fastholdt i hele 52 år. Til sidst måtte de stigende produktionsomkostninger dog medføre en prisstigning, der fandt sted i 1956.

Verdens første julemærke
Verdens første julemærke, 1904.

Verdens første julemærke blev præsenteret for offentligheden den 16. november 1904. Motivet var en fotografisk gengivelse af Dronning Louise, Christian IX’s hustru, død i 1898. Hun var prinsesse af Hessen-Kassel, før hun i 1842 ægtede den senere Kong Christian IX.

Den ornamentale ramme holdt i violet omkring dronningens portræt består af krone, våbenskjold og juleroser. Rammen, vistnok designet af Christian IX selv, blev genanvendt på julemærket 1906, der mindedes den i januar 1906 afdøde konge. Oplag 6 mio. Indtægt 73.950 kr.

Børn drikker af sundhedens kilde
Børn drikker af sundhedens kilde, 1905.

Selve ideen bag julemærket kommer tydeligt til udtryk i det andet julemærke fra 1905. Her er motivet en dreng og en pige stående ved en fontæne med rislende vand. Drengen er netop ved at fylde sin skål, mens pigen allerede drikker af sin. Forneden er fontænen mærket SUNDHED. Formålet med julemærkerne er her tydeligt: Sundere børn! Motivet er tegnet af H. Westergaard. Oplag 5 mio. Indtægt 71.965 kr.

Kristendom og hedenskab mødes
Kristendom og hedenskab mødes, 1913.

Den traditionelle danske jul er en sær sammenblanding af elementer hentet fra flere forskellige sider. Traditionen bygger på julens kristne budskab med inddragelse af nationalhistoriske og hedenske emner. Med andre ord møder vi i den danske jul Jesus, Maria, Betlehemsstjernen og englene anbragt sammen med trommer, dannebrogsflag og trompeter og ledsaget af nisser, der er overalt.

På julemærket fra 1913, tegnet af Joachim Skovgaard, mødes kristendom og hedenskab: Den unge engel sidder og ser på en ældre, knælende nisse, som med slev i hånd er i gang med risengrøden. I baggrunden lyser Betlehemsstjernen over graner. Oplag 8,5 mio. Indtægt 119.988 kr.

Fred på jord
Fred på jord, 1918.

Også verdenshistorien kommer til udtryk på de danske julemærker. Tydeligst i 1918. 1. verdenskrig ændrede ved sin grusomhed hele vor opfattelse af verdenen og livet. Julemærket viser tre engle, der blæser i basuner. Forneden ses jordkloden. Meningen er åbenlys: Guds engle fejrer fred på jord. Kunstneren var Poul Corona. Oplag 10.5 mio. Indtægt 194.871 kr.

Det mest udskældte julemærke nogensinde
Det mest udskældte julemærke nogensinde, 1926.

Julemærket fra 1926 nyder den tvivlsomme ære af at være det mest udskældte julemærke. Mange fandt julemærket saa grufuldt og farveløst og grimt, at det skamskænder ethvert Julebrev. Motivvalget har da heller intet med jul at gøre. Et overdimensioneret, nøgent barn rider på en lille delfin. Kunstneren var den anerkendte Valdemar Andersen (1875-1928).

Mærket var så ugleset, at indtægterne for salget gik 5,5 % ned i forhold til 1925. Herefter har man forsøgt kun at udgive julemærker med hyggelige julemotiver – dog med skiftende held. Oplag 14 mio. Indtægt 207.147.

Julemærkehjemmet Lindersvold
Julemærkehjemmet Lindersvold, 1934.

Midlerne fra julemærkerne bruges til fremme af børns ve og vel. Det første julemærkehjem blev indviet 1911 ved Kolding. Julemærkehjem nr. 4 blev den tidligere herregård Lindersvold ved Fakse, der var i funktion til 1959. Gengivelse efter fotografi. Oplag 16.5 mio. Indtægt 261.609 kr.

Danmarks befrielse
Danmarks befrielse, 1945.

Danmarkshistorien har af og til influeret på valget af årets julemærke. 1945 står som et af de skelsættende år i den nyere Danmarkshistorie. Efter den tyske besættelse i 1940 var Danmark nu atter et frit land. En bølge af national stolthed og lykke skyllede over landet.

Julemærkets motiv er så dansk, som det kan blive. Det rød-hvide flag blafrer stolt over et par snedækkede graner i et gråhvidt vinterlandskab. I det hele taget er de rød-hvide kulører stærkt knyttet til den danske jul. De optræder på flettede julehjerter og udgør julenissernes påklædning. Som flag på juletræet er Dannebrog blevet brugt siden midten af 1800-tallet som et minde om den danske sejr i Treårskrigen 1848-50.  Kunstner Viggo Bang. Oplag 45 mio. Indtægt 791.419 kr.

Arket bliver et motiv i sig selv
Arket bliver et motiv i sig selv, udsnit, 1951.

I årene 1904-50 var alle 50 mærker på årets julemærkeark ens. Fra 1951 kom arkene til at bestå af forskellige motiver, der varierer fra 2 forskellige (f.eks. 1958-arket) til 50 forskellige (f.eks. 1960-arket). Nogle få ark (f.eks. 1971) har 1 motiv i to forskellige bundfarver.

Samtidigt er arkranden blevet brugt til forskellige udsagn. Der kan være tale om arkets titel (Snekrystaller, 1966; Hjerternes fest, 2003), julehilsner (Julemærkekomiteen ønsker glædelig jul og godt nytår, 1991) og juleformaninger (Intet brev uden julemærke, 1958; Pas godt på vore børn – de er verdens fremtid, 1979). Årets kunstner var Thomas Havning. Oplag 52,5 mio. Indtægt 938.251 kr.

Den moderigtige farve i 1970'erne
Den moderigtige farve, 1977.

Den grundlæggende kulør på julemærket fra 1977 er lilla. Det er ikke umiddelbart en farve, man forbinder med dansk jul. De til enhver tid gældende modefarver kan ikke undgå af og til at få indflydelse på hverdagens frembringelser. Lilla var en meget brugt farve i 1970-erne, ja er måske ligefrem blevet sindbilledet på datidens kvindebevægelser.

Kompositionen er meget vellykket: En gennemgående granguirlande, hvorfra der hænger forskellige former for julepynt. Der er 25 forskellige mærker på arket. Arkets titel er også Julemærket med sin pynt – en meget velvalgt titel. Kunstneren Ingrid Andersen tegnede også julemærkerne 1963 og 2004. Oplag 45 mio. Indtægt 9.207.630 kr.

Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, 2011
Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, udsnit, 2011.

Ordet ’kravlenisse’ blev første gang brugt i 1947 af tegneren Frederik Bramming (1911-91). Årets julemærke 2011 fejrer dermed 100-året for Frederik Brammings fødsel.

Forlaget Alliance lancerede i 1947 to udklipsark med Brammings tegnede nissefigurer, som han døbte kravlenisser. Disse julens små fornøjelige hyggespredere kravler op og ned og ud og ind overalt i stuerne, hvor de skaber stemning og sød forventning. Der blev trykt 80.000 ark; men et komplet ark er vist ikke bevaret. Hans kravlenisser genoptrykkes stadig.

Siden 1904 er der blevet udgivet ca. 4 milliarder julemærker i Danmark. Salget har skaffet ca. 650 mio. kr. til fremme af børns ve og vel, og mere end 65.000 børn er blevet hjulpet til et bedre og sundere liv.