En vinterdag i haverne

Vinteren ligger over landet. Ganske vist uden snefog, og frostvejr har vi heller ikke haft meget af endnu, men årstiden sætter alligevel sit præg på det danske land og også på haverne og Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. For nylig gik jeg en tur rundt og så på forholdene, og jeg synes mest, jeg så mørk jord, visne planter og et par plæner, hvor græsset til en forandring holdt sig i ro.

Jeg begyndte min rundtur i apotekerhaven, og selv om der var noget grønt at se på, så fik jeg først indtryk af stilstand og visne planter. Noget af det grønne er stedsegrønt, andet er ugræs, men i løbet af vinteren rydder gartnerne godt op, så apotekerhaven er gjort i stand, når foråret bryder frem, og lægeplanterne igen stikker næsen over jorden.

At ugræsset er grønt, er der ikke noget overraskende i, de planter, man helst er fri for, kan åbenbart trives året rundt. At der står en del visne urter tilbage, er der heller ikke noget sært i; da de visnede i efteråret, havde gartnerne travlt med at gøre klar til julen her i Den Gamle By. De står for forsyninger af gran til hele museet, de gør klar til julesalget i det store drivhus, og endelig er efteråret også tiden at rydde en del af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff; så kan der blive lagt løg, og til foråret kan vi fornøje os over tulipaner, påske- og pinseliljer i lange baner. Efter julen skal der ryddes op, og gartnerne står igen for arbejdet med gran, denne gang for at skaffe det af vejen. Men heldigvis er der andet at se på end ukrudt og visne planter. F.eks. står misteltenen med bær i lange baner, og de er altid så smukke.

Mistelten med de særprægede og smukke bær

Julerosen eller nyseroden blomstrer. Den skulle være god at have ved hånden, hvis man trænger til at få sat gang i maven; det er dog ikke selve blomsten, man skal bruge, og i det hele taget vil jeg fraråde ethvert forsøg – efter sigende kan virkningen være voldsom, og det står vist også hen i det uvisse, om mavens indhold bevæger sig i den ene eller den anden retning; her kan enhver tænke sit. I stedet for at forsøge sig som læge eller apoteker fra en svunden tid, kan man så nøjes med at glæde sig over, at der kan være blomster i haverne, også på denne tid.

Blomstrende julerose

Høsttidløs trives allerede. Deres grønne blade er altid noget af det første, der dukker frem af jorden, og så trives de frodigt i løbet af foråret, men derefter visner de bort; man ser ikke mere til planten, før det bliver efterår, og de ’nøgne jomfruer’ dukker op. ’Nøgne jomfruer’ er et andet navn for høsttidløs, formentlig fordi de står og blomstrer uden et eneste blad i september og oktober. Nu er bladene altså fremme, så vi ved, der er liv dernede, og vi kan se frem til blomsterne om otte måneder.

Høsttidløs en vinterdag 2019

Høsttidløs en smuk efterårsdag 2015

Til sidst så jeg lidt på lægestokrosen eller resterne af den. Den er rigtignok noget gråbrun og minder ikke meget om planten, da den blomstrede i juli og august, og bierne gjorde sig til gode med pollen og nektar.

En vissen lægestokrose. I baggrunden apoteket

Lægestokrosen i blomst

Gråbrun og indtørret, som den nu er blevet, synes jeg, den har sin egen, visne skønhed; men selvfølgelig skal den klippes ned, så de nye skud kan komme til, når det bliver forår, så vi til sommer igen kan se en frodig lægestokrose med små, smukke blomster.

Og da det nu er en apotekerhave med et stort udvalg af fortidens lægeplanter, så synes jeg, vi til sidst skal se, hvordan lægestokrosen blev gengivet i ‘Herbarium pharmaceuticum’, som udkom i København 1825.

Lægestokrose, Althea officinalis

Fra apotekerhaven vandrede jeg videre til Borgmestergårdens have. Oppe fra gårdens svalegang har man overblik over haven. I hjørnet forrest til højre har vi den velholdte renæssance-have eller parterrehave, der er anlagt ud fra den første danske havebog, Horticultura Danica fra 1647. Om foråret spirer først vibeæg og dernæst tulipaner frem mellem de lave buksbomhække. Ellers er det ikke en blomsterhave, i stedet for blomster skal man nyde mønsteret, der er tegnet så sirligt med hækkene.

Borgmestergårdens have set fra svalegangen

Lysthuset med brunt bindingsværk og gule tavl ligger til venstre i haven. Det er fra begyndelsen af 1800-tallet, da det var almindeligt, at velstillede familier med råd til en prydhave også havde et lysthus i haven; så kunne man sidde derinde og drikke te eller kaffe og se ud i sin have. I dag foretrækker de fleste at være ude, når vejret er godt, og som det ses på billedet, er der bænke i haven, så museets gæster kan sætte sig og slappe af, når nogen får lyst til det. Jeg undrede mig lidt over de to bare pletter i plænen, for jeg mente, at i hvert fald i den ene plejer der at stå i lille pæretræ omgivet af høsttidløs. Nu er træ og tidløs borte, og en af gartnerne har givet mig forklaringen: der stod ganske rigtigt et pæretræ indtil for nylig, men det er fjernet på grund af råd. Den anden bare plet er hjemsted for stauden kæmpeslør, og den dukker op igen i løbet af foråret. I juni og juli udvikler den netop et kæmpestort og yndefuldt slør af små hvide blomster.

Turen fortsatte til Frk. Wahlstrøms have. Frk. Wahlstrøm var modist og modehandlerske i Lemvig, hun havde bolig og butik i et hus, der nu står i Den Gamle By, hvor det meget passende bliver kaldt Lemvighuset; husets have er anlagt, så den tager sig ud, som frøkenens have tog sig ud sidst i 1920’erne. På en sommerdag i solskin er det dejligt at slå sig ned i haven, her om vinteren er der knap så spændende.

Men hvis man ser sig om, kan man opdage et og andet, der peger frem mod lysere tider. Sidst på sommeren, mens hasselbuskene stod med blade og nødder, satte de knopper til dette års rakler eller hanblomster. Dengang var raklerne ganske korte og kompakte med et tydeligt markeret mønster.

Nu er de knap så korte og kompakte, det er, som om mønsteret er ved at gå i opløsning. Det er et lille ydmygt tegn på årets gang, at raklerne er begyndt at strække sig; om et par måneder er de lange og gule og fyldt med blomsterstøv, der flyver bort ved vindens viften og bestøver hunblomsterne, så der er håb om hasselhøst senere på året.

I kanten af den lille køkkenhave fandt jeg nogle grønne spirer, der er godt på vej til at udvikle sig til små blomster. De kan kalde smil og glæde frem hos de fleste – så poetisk et syn, når de står og blomstrer i den sene vinter og den tidlige vår. Ganske små og u-udsprungne blidelsliljer, som er et af blomsternes mange navne; vintergæk er et andet.

Desuden er der stadig lidt at gøre sig til gode med i køkkenhaven, hvis man står og mangler en rødbede eller andet godt.

Et lille udvalg af beder

En bede af mig ukendt navn

Fra frk. Wahlstrøms have fører spadserestien videre op gennem Købmandsgårdens køkkenhave.

En halvvejs bar køkkenhave

At den kan virke noget afgnavet her i januar, er jo ikke så sært. Der er blevet brugt af grøntsagerne her i efteråret, og ’… nu er kålen liggende’, som Jeppe Aakjær skriver i ’Sneflokke kommer vrimlende’.

Kål og andet godt

Det ser nu også ud, som om nogen har gnavet en hel del blade af de kålstokke, der står ret op og ned – mon ikke det er køkkenpigerne?

Men det hele er ikke bare afgnavet og gråt eller gårgrønt. Mellem de forskellige beder er der også nogle stærke farver man kan nyde synet af; det virker næsten overraskende på sådan en grå vinterdag.

Selv om de fleste grøntsager er forsvundet, kan køkkenpigerne stadig hente en hel del til brug i Købmandsgårdens køkken.

Kardon-planten trives, Gartnerne har pakket den ind for at gøre stænglerne mere spiselige; jeg tror nu ikke, den bliver høstet og spist, planten er så imponerende, når den står fuldt udvokset med store blomster sidst på sommeren.

Kardonplante med spiselige stængler

Om den i år bliver lige så høj, som den var i 2015, er måske tvivlsomt, selv om en mild vinter giver den gode chancer for at skyde i vejret til sommer.

Køkkenpigen lægger nakken tilbage for at se de smukke blomster

Jeg så interesseret på det sted, hvor der dukker vinterblomme eller erantis op sidst på vinteren. Men jeg må vente, vi er jo kun i januar.

Erantis? Her? Ja, men ikke lige foreløbig…

Til gengæld fandt jeg et andet sted i køkkenhaven nogle små, frisk-grønne blade. Jeg spekulerede lidt på, hvad det mon kunne være, og kom til at tænke på perlehyacinter; bladenes form og farve stemmer godt nok, og de kan finde på at spire frem allerede sidst på efteråret. Blomsterne viser sig nok engang sidst i marts, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men der er da noget smukt at se frem til.

Videre fulgte jeg stien op i Købmandsgårdens prydhave.

Der plejer at være et dejligt blomsterflor i løbet af foråret og sommeren, f.eks. ses disse hvidlige blomster i august og september. Rigtblomstrende planter, som det ses på billedet.

Rigtblomstrende og frodige planter

Det var et noget andet syn, der mødte mig på min vintertur. Trods årstiden er blomsterne sådan set bevaret, men de har rigtignok skiftet farve og den visne plante minder ikke meget om den plante, jeg så i sommer.

Meget visne planter med en rigdom af lige så visne blomster

Egentlig ville jeg have afsluttet turen i Handelsgartneriet Bernstorff, og jeg ville også have fortalt om gartnernes vinterarbejde, men jeg havde fået nok af at være ude i de vintergrå haver i det grå og lidt fugtige, kolde vintervejr, så jeg søgte inden døre og satte mig til at skrive om rundturen. Så må jeg fortælle om gartnerne og gartneriet senere. Lad os slutte med et billede af juleroserne. Vi ved selvfølgelig godt, at alting ikke står stille om vinteren, der er liv under jorden, nemlig i planterødder og løg, men det er nu meget rart, at der også sker noget over jorden, der er spirende vintergækker og perlehyacinter, hasselrakler, der strækker sig, og juleroser, der står i blomst. Det er synlige tegn på, at det hele ikke er gået i stå. Juleroserne stod også og lyste hvidt i Købmandsgårdens prydhave, og i år blomstrer de rigere der, end i apotekerhaven, så lad os slutte rundturen med et billede af dem.

Juleroser i prydhaven

Det var så min rundtur gennem haverne på en grå vinterdag i tøvejr. Nu er vejret skiftet til frost, og det ser ud til, vi får en del frost i den kommende tid; måske kan vi oven i købet få noget vintersol. Frostvejret får mig til at tænke tilbage på en tur, jeg gik i byen for fem år siden, eller som en kollega skrev: Jeg blæste rundt i byen med mit kamera. Da så det hele anderledes ud, både i byens gader og i haverne. 

Borgmestergårdens have en januardag 2014

Da jeg havde taget billedet af Borgmestergårdens have, vendte jeg mig om og så ind på  gårdspladsen. Billedet taler vist for sig selv.

Kommentarer er nok overflødige

I år var jeg så småt begyndt at tro, at hele vinteren ville gå med gråt og småfugtigt tøvejr; vi har jo for længst passeret vintersolhverv og går mod lysere tider. Men som det hedder hos Brorson:

Dagene længes, vinteren strenges…

(fra salmen Her vil ties)

Hvad der så er at foretrække, den milde vinter, frost og sne eller barfrost kan vi diskutere fra nu af og til sankthans, men til den tid har vi nok tabt interessen for vinteren; så bekymrer os mest om, at vi får for lidt eller for meget sol, for lidt eller for meget regn. Og dog, for havefolket og andre jordbrugere kan vejrliget vinter og vår give en del af forklaringen på, hvordan planterne trives, når vi kommer hen på sommeren. Så tænker man tilbage og husker den strenge eller milde vinter, det tidlige eller sene forår, om det var vådt eller tørt – hvornår fik vi forår, hvor tidligt eller sent kunne vi så frø og korn, hvornår begyndte alting at spire og springe ud og blomstre? Det må nu altsammen vise sig, foreløbig kan vi bare gyse eller glædes over vejret.

Regnvejrsdage

Museumsgæster påklædt til en våd dag

Når regnen falder tæt over Den Gamle By, kan man måske spekulere på, hvor gartnerne bliver af. En regnvejrsdag, da jeg kom op i Handelsgartneriet Bernsdorff, fandt jeg to af dem i det store drivhus. Normalt møder man Frank Kristensen og Truels Truelsen andre steder i byen, f.eks. i Købmandsgårdens haver, men da regnen silede ned, arbejdede de i stedet med potteplanterne. Dels skal potteplanter holdes, så de trives og er pæne, dels skal de formeres, så Gartneriet har noget at sælge af. Da jeg kom på besøg, var Frank i gang med at sætte små eksemplarer af svigermors skarpe tunge i urtepotter – en større plante var blevet delt i flere små, der blev plantet i hver sin potte.

Frank sysler om svigermors skarpe tunge

Truels var beskæftiget med at nippe og klippe duftgeranierne af hensyn til både udseende og trivsel, så der var en vældig duft i drivhuset. Vissent blev pillet væk, og halvvisne blomster blev klippet af; når de forsvinder, bryder de nye knopper hurtigere i blomst. Hvis man har blomster i haven, skal man heller ikke være bange for at plukke til buketter, som regel kommer der bare nye blomster i stedet.

Truels pusler om duftpelargonierne

 

Der nippes og klippes

Frank og Truels var i skjorteærmer, men Gitte Røn var indpakket i regntøj, hun gik mere ud og ind af drivhuset. En del af potteplanterne blev nemlig sat ud i regnen, de var blevet noget støvede og trængte til at blive skyllet, og så er det godt at sætte dem ud i jævnt silende regn; en kortvarig byge kan ikke gøre det, men den dag regnede det i timevis. Støvet blev vasket væk, og regnvandet efterlader ingen hvide skjolder, så når man synes, potteplanterne har fået tilstrækkelig meget udendørsliv, kan man bare sætte dem ind igen, så er farverne friske.

Gitte Gartner flytter potteplanterne ud til et blidt, men langvarigt styrtebad

Da jeg havde snakket med gartnerne, gik jeg en tur rundt i Gartneriet og videre ud i byen og de forskellige haver. I haverne møder man ikke mange gæster på regnvejrsdage, men jeg synes nu, der kan være grund til at se, hvordan de tager sig ud i regnen, når man har lejlighed til det, farverne kommer til deres ret i det grå vejr, og man kan glæde sig over buske og urter og blomster, når de står våde i regnen. Indtil nu har sommeren givet meget vand, men i grunden er Gitte Gartner godt tilfreds, for rundt i haverne er der trivsel og frodighed.

Fra Gartneriet, området ved indgangen

 

Fra Gartneriet, mellem de to drivhuse

Piskende regn kan være en prøvelse, men den dag var vejret roligt, og hvis regnen falder jævnt og tæt, synes jeg, det kan være en fornøjelse at se Den Gamle By, så på min rundtur til haverne standsede jeg også op et par steder for at nyde synet af byen. Lyset var jævnt, der var ringe i vandet, tegltagene var blanke.

Myriader af ringe i vandet

 

Regnen faldt tæt, men heldigvis roligt

Men min rundtur gjaldt jo i første række de forskellige haver. Fra det våde, men frodige Gartneri, fortsatte jeg til Apotekerhaven, hvor vandet løb ned ad havegangen, mens nabohusets tagsten glinsede af væde. Jeg tog et billede, og så listede jeg ind under et paradisæbletræ for at fotografere haven og dens omgivelser fra den vinkel. Man kan undre sig over, hvad et apotek skal bruge paradisæbler til, og faktisk skal æblerne slet ikke bruges i medicin, træet er værtstræ for misteltenen, der før i tiden var en lægeplante; knust mistelten blev brugt mod epilepsi og skulle indtages hvert måneskifte. Jeg tvivler stærkt på virkningen.

Regnvåd apotekerhave

 

Så fortsatte jeg min tur gennem regnen og gik ind i Købmandsgårdens prydhave, hvor jeg standsede lidt i den grønne frodighed. Derfra gik jeg ned i køkkenhaven, hvor de våde grøntsager trivedes, og de forskellige grønne nuancer kom til deres ret i regnen. Som det ses på billedet fra køkkenhaven, har en enkelt valmue sneget sig ind mellem alt det spiselige.

Et kig fra Købmandsgårdens prydhave ned i køkkenhaven

 

Et udsnit af Købmandsgårdens køkkenhave

Da jeg havde set mig om i urtegården eller køkkenhaven, som er en del større end det udsnit, der ses på billedet, sneg jeg mig til at stjæle en bælg med ærter fra ærterankerne i håb om, at Gitte ikke var i nærheden og så det. Jeg slap heldigvis godt fra det.

Turen gik videre ned gennem Frk. Wahlstrøms have, der var våd som alt andet, men hvor tigerlilje og rosenkatost blomstrede, og planterne trivedes. I havens ene ende er et stykke skilt fra til køkkenhave; det er ikke ret stort, men alting var grønt, og på blommetræet i græsplænen var der grønne og våde blommer.

Frk. Wahlstrøms have

 

Frk. Wahlstrøms køkkenhave

 

Stien gennem Frk. Wahlstrøms have, i forgrunden et blommetræ med våde blommer. Træet til venstre er et gråpæretræ

 

Til sidst kom jeg ud i Toldbodgade og fik øje på isboden. Hvad min kollega i boden fordrev dagen med, ved jeg ikke, men det var vist ikke med at sælge is. Men det var da en udstrakt service, at vores gæster kunne købe is, hvis de fik lyst til det.

En isbod i regnvejr

Det var nu et kig på byen og nogle af haverne, men undervejs rundt standsede jeg op og så nærmere på mange af planterne, for jeg synes, våde planter og blomster kan være så smukke – skønt andre tager sig nu bedst ud i tørvejr; våde tagetesblomster kan have en vis lighed med våde karklude, mens de står så smukt, når de er tørre. På den anden side, på billedet er de så våde, at de virker helt blanke, og det er da meget kønt.

Et bed med våde tagetes eller fløjlsblomst, sorten “Ild Kongen”

Her kommer så en kavalkade af andre blomster og urter, som stod og var smukke i regnen.

En nydelig solhat

Våde stokroser

 

Bondetobakkens lime-grønne blomster

 

Flere våde stokroser

 

Filtbladet kongelys

 

Og igen en våd stokrose, denne gang meget mørkerød

 

Rønnens bær står røde – og våde!

 

En enkelt blomst i ærterankerne

 

Palmekål som også kaldes trækål. Kendt tilbage i 1800tallet, men er nu blevet moderne igen og smager fortrinligt

 

Ærterankerne – ærterne fra en af bælgene forsvandt ned i fotografens mave, uden nogen så det!

 

Asparges-planter, som fik lov til at vokse sig store efter Skt Hans

 

Lathyrus

 

Lathyrus

 

Tigerlilje

 

Rosen “Souvenir de la Malmaison”

 

Rosen “Zephirine Drouhin”

Da jeg gik rundt i regnen, var jeg glad for at være klædt på til det. Vejret var vådt, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg havde begivet mig ud for at se de våde haver og den våde by, det var ulejligheden værd. Er man klædt fornuftigt på til sådan en dag, kan en regnvejrstur i Den Gamle By godt anbefales, især hvis man også går igennem haverne. Og bliver regnen for tæt, og bliver man træt af alt det våde, kan man jo altid søge indendørs, der er nok at se på inde i husene, og der er Plakatmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og Kunstkammeret, og hvis sulten melder sig, er der spisestederne. Og i en port eller på en svalegang kan man tage en kortere pause, mens man står og se ud i regnen – hvor mange af os oplever det i vores hverdag?

Sundhed, sygdom og lægeplanter

Før i tiden blev medicin først og fremmest udvundet af planter. I dag kan man undre sig over den betydning, en stor del af medicinen blev tillagt, for udtræk fra mange af lægeplanterne mentes at kunne kurere stort set hvad som helst. I andre tilfælde har forventningerne været mere realistiske.
Nogle lægeplanter kunne samles i naturen, og langt op i 1900-tallet hørte det med til uddannelsen som farmaceut at samle planter, bestemme dem og sætte dem ind i et herbarium. Ellers dyrkede man selv lægeplanterne i de urtehaver, der før i tiden hørte til apotekerne. I Den Gamle By findes der en apotekerhave bag byens apotek, så man i løbet af sommeren kan se 91 forskellige lægeplanter, f.eks. brændenælder, citronmelisse, salvie, morgenfruer og rabarber for at nævne nogle i flæng.
Nogle planter skulle tørres og stødes, andre skulle hakkes eller snittes, hvorefter man kunne udtrække de stoffer, som med rette eller urette blev tillagt helbredende virkning. I nogle tilfælde kogte man plantedelene i vand, i andre tilfælde lavede man et udtræk ved at lægge dem i vin eller alkohol. Findelingen af planterne skete ved håndkraft, man brugte knive og mortere eller et skæreapparat, specielt konstrueret til at snitte lægeurter; men i anden halvdel af 1800-tallet blev apotekerne efterhånden udstyret med en ny form for trækkraft, nemlig dampmaskinen, og laboratorierne blev udstyret med nye apparater til at hakke og male urterne. Desuden var laboratorierne udstyret med dampkedler, dels til sterilisering af forbindsstoffer, dels med andre formål, som det kan være svært for lægmand at gennemskue. Dampmaskinerne gik af brug igen i løbet af 1900-tallets første årtier, efterhånden som elektriciteten vandt frem.
Omkring 1870 indførte apotekerne brugen af receptkuverter, som recepterne blev lagt i, når medicinen blev udleveret, og kunden fik sin recept tilbage; det var almindeligt, at man kunne få udleveret medicin på den samme recept flere gange. En del ældre receptkuverter er dekoreret med billeder, der viser noget af apotekets interiør. Øjensynlig har apotekernes officiner, salgslokaler, ikke ændret sig stort fra 1700 og frem til engang omkring 1940, bortset fra at man fik nye lyskilder, først petroleumslamper og senere elektrisk lys.

Fra 1968 og nogle årtier frem blev der trykt nogle serier af receptkuverter med billeder af urter eller af apotekernes udstyr, f.eks. et skæreapparat til findeling af lægeurter.

 

Receptkuvert fra Randers Løve Apotek med billede af et skæreapparat til findeling af tørrede urter.

 

Receptkuvert fra Kolding Løve Apotek. N. C. Müller var apoteker fra 1885 til 1906, så kuverten må stamme fra den tid.

 

Receptkuvert fra Kolding Løve Apotek. Billede af kuvertens bagside.

Receptkuvert fra Skælskør Apotek med et udsnit af laboratoriet. Kuverten kan dateres til perioden 1911 – 1933.

Medicinen blev opbevaret i krukker af træ eller porcelæn eller i flasker. Noget stod på lageret, men der var også hylder fyldt med krukker og bøtter i officinet. I Den Gamle By er officinet indrettet, som det kunne se ud midt i 1700-tallet, men det er ikke meget forskelligt fra de officiner vi kender fra nogle af receptkuverterne, f.eks. en fra Sindal Apotek.

Sindal Apotek 1903-1924. Apotekeren er åbenbart i gang med at blande et medikament, mens kunderne venter. Apoteket åbnede 1893.

Der findes et større udvalg af lægebøger med anvisning på anvendelsen af de forskellige lægeurter. De ældste danske lægebøger er skrevet af Henrik Harpestreng, som var læge og kannik i Roskilde. Henrik Harpestreng har skrevet på både latin og dansk. Han døde 1244. Efter 1500 bliver lægebøgerne mere almindelige, i hvert fald er der bevaret flere. Andreas Agerbech, som levede 1701 til 1770 var præst og læge. 1764 udgav han ’Den filosofiske Apothekers Historie’; på titelbladet hedder det, at bogen ’giør enhver til sin egen Læge, i det den giver en tilforladelig Efterretning om alle de Species, jeg har sammensat alle mine Recepter af.’ Bogen kan være underholdende, men det må stærkt frarådes at benytte recepterne, for nogle medikamenter er virkningsløse, andre er direkte skadelige. Men den viser noget om, hvilke egenskaber man tidligere har tillagt forskellige planter, og hvordan medicinen forventedes at virke. F.eks. nævner Agerbech om flere af planterne, at de udrenser ’det sure blod’, dvs. at man slipper af med ophobede giftstoffer. Det sker i sveden eller urinen, evt. også i afføringen. I det sidste tilfælde skriver han diskret, at giften uddrives ’ved Stoelgang’, altså når man benytter en natstol, dvs. toiletstol.

Her følger nogle eksempler på lægeplanter med beskrivelse af fortidens anvendelse af dem. Planterne findes i Den Gamle Bys apotekerhave.

Baldrian

Læge-baldrian.

Læge-baldrian eller Valeriana officinalis er en flerårig plante, der bliver 50-100 cm høj. Blomsterne er hvide eller svagt rødviolette og samlet i skærme. Udtræk af plantens rod er i dag et naturlægemiddel mod uro og søvnbesvær. Tidligere blev den også anvendt mod hysteri og forrådnelse. Blomster og blade blev brugt mod øjensygdomme, bylder, sår og åndenød. Desuden har planten været brugt som elskovsmiddel, hvad man kan undre sig over, dens beroligende og søvnfremmende virkning taget i betragtning.

I Andreas Agerbechs ’Den filosofiske Apothekers Historie’ kan man bl.a. læse følgende om baldrian: ‘VALERIANA, Baldrian, voxer best i Engene, og kand derfra flyttes ind i Haugen, men der maae den vel indhegnes for Kattene; thi om der var ikkuns een Kat i Byen, saa skulde den søge Leye og Natstoel i Valeriana, derfor kaldes den og Katte=Urt. Den har, naar den er frisk, en stærk gennemtrængende, ækelig, skarp, aromatisk Lugt; men en balsamisk Olieagtig slimig Smag. Bestaaer altsaa af en flygtig balsamisk Gummøes salt Saft og skarp Resina; kand altsaa opløse det suure Blod i alle ædle Karr, drive dets Gift ud ved Urin og Sveed, ja undertiden og ved Stoelgang.’ At katte benytter planten til natstol (toiletstol), må siges at være et meget diskret udtryk for, at de forretter deres nødtørft. Gummøs betyder gummiagtig eller klæbrig, og resina er harpiks eller en harpikslignende masse.

Agerbech hævder også, at baldrian kan anvendes mod epilepsi og fortæller udførligt, hvordan han har kureret en fattig kone for den faldende syge (epilepsi) ved først at give hende en ormekur (resultatet bliver nøje skildret) og derefter behandle hende med baldrian. Kuren virkede, men et års tid senere stod hun og vaskede tøj ved en å, hun blev svimmel ved synet af det strømmende vand og faldt i åen og druknede, ’hvilket var hende spaaet længe forhen. See! nu kand andre forsøge dette ringe Raad paa de Fattige o. s. v.’
Citronmelisse
Melissa officinalis, citronmelisse eller hjertensfryd.

Citronmelisse.

I dag kan man købe naturmedicin med både baldrian og citronmelisse; medicinen skal virke beroligende og søvnfremmende. Ellers dyrkes citronmelisse som prydplante og krydderurt, men tidligere har man tillagt den så mange gavnlige virkninger, at man kan undre sig over, hvorfor man i det hele taget har brugt andre lægemidler; i hvert fald var Andreas Agerbech ikke i tvivl om dens helbredende virkninger. Han skriver i 1764, at ’Melissa, Hiertensfryd, har man største Aarsag til med hiertens Glæde at plante i sin Hauge; thi det er den beste Urt, nogen kand ønske sig for Hovedet, for Hiertet, for Maven og for Moderen og for Nerverne, den smager angenem, aromatisk, bitter; den har en balsamisk, giennemtrængende, liflig, Citronagtig Lugt.’ Hvis man udtrækker de virksomme stoffer rigtigt, kan man opnå ’den største Hjertefrydende Drik, som der kand laves af Urter til en Malankolisk Hypocondrist’, og det gælder især, hvis man tilsætter liljekonval.

Agerbech tillægger nemlig liljekonval stor medicinsk virkning. I virkeligheden er planten særdeles giftig, bl.a. kan den påvirke hjerterytmen, så eksperimenter må stærkt frarådes. Tilsyneladende har Agerbech ikke kendt til plantens giftighed, for han anser blandingen af udtræk fra den og citronmelisse for at have gavnlig virkning på en forbløffende række dårligdomme. Den ’glæder Hiertet, giver Nerverne Lebens=Geister, o. s. v.’ Når de virksomme stoffer i melissen udtrækkes med en spiritus, som først er brugt til udtræk af liljekonval, så bliver melissen ’overmaade Hiertefrydendes, og Hierne= saa vel som Nervebalsamerendes, følgelig er fortreffelig mod Gigt, Hierteklemmelse, Podagra, svag Hukommelse, Svimmel, Slag, faldende Syge, Vinde, Moderstigelse, Urinens Forstoppelse, Hielper vældig i Fødsels=Nød og udrenser alting efter Fødselen, som jeg sneese Gange har erfaret tidt med Forundring, naar jeg har givet det.’

Moderen er livmoderen, og begrebet Moderstigelse skyldes en forestilling om, at livmoderen kan bevæge sig og stige for højt op i kroppen. Fødsels-nød er veer.

Salvie

Salvie.

Salvie blev ligesom citronmelisse anset for at være et universalmiddel. Andreas Agerbech hævder, at den især er nyttig mod ’suurt Blod, hvormed Giften altid følger, hvilket den opløser og ved Sveed fornemmelig udfører af alle ædle Karr.’ Det skulle medføre, at den er gavnlig mod alskens dårligdom. Det er et af flere eksempler på Agerbechs interesse for, om de forskellige urter kan opløse den gift, der efter hans mening gør blodet surt. Når giften var opløst, mente han, den blev udskilt i sved, urin eller afføring. Salvie kan styrke slappe muskler og nerver, en slap tunge, befæste tænderne og afvise mundsvamp. Desuden fordriver den mælken, når den lægges på brysterne – påstår Agerbech; jeg synes nu, man skal nøjes med at bruge den som krydderurt.

 

Jomfru Maries planter

Fortidens lægeverden består heldigvis ikke kun af Andreas Agerbech og hans lægebøger. Man anvendte flere lægeplanter end planterne i Den filosofiske Apothekers Historie. Nogle planter blev i legenderne knyttet til jomfru Marie, det gælder også morgenfrue og digitalis. Begge dele findes i museets apotekerhave. Man kan måske betvivle legendernes oplysninger, men de er i hvert fald mere poetiske end Agerbechs beskrivelser af planterne og deres effekt.

Morgenfrue Vor Fruesblomst, Marieblomst og på norsk Marieguld er andre navne for morgenfruen. En legende fortæller, at Marie og Josef blev overfaldet af røvere, der ville stjæle Maries pengepung, men pengene blev forvandlet til morgenfruer, så røverne fortsatte deres tur uden udbytte, og Marie beholdt sine penge.

Morgenfrue, i baggrunden salvie.

 

Morgenfrue.

Morgenfrue er blevet brugt udvortes som et sårhelende middel, indvortes som sveddrivende og krampestillende middel. Den bruges stadig til behandling af nogle hudsygdomme, fordi den virker helende og holder huden smidig. Desuden er blomsterne blevet brugt til forfalskning af safran og til farvning af smør og ost. Den kan tilsættes forskellige retter, dels som krydderi, dels for at give farve.

 

Fingerbøl – digitalis

Digitalis eller fingerbøl.

 

Jomfru Marie sad og syede. Så tabte hun sit fingerbøl, og hvor det ramte jorden, voksede der en plante frem, en toårig plante som andet år får en høj og kraftig stængel, tæt besat med smukke blomster, der ligner fingerbøl. En smuk plante når den blomstrer, men også giftig.

 

Planten indeholder et stof, der kan anvendes som lægemiddel mod hjertebesvær, men man skal ikke selv forsøge sig med at udvinde og dosere det, for resultatet kan blive meget anderledes end det ønskede, man kan få kvalme, opkastninger, diarré og hjertesvigt, altså det stik modsatte af den ønskede effekt. Til alt held er det risikofrit at nyde synet af de smukke blomster. I Den Gamle By findes almindelig fingerbøl eller Digitalis purpurea i Apotekerhaven, hvor man kan se den i blomst sidst i juni og først i juli.

 

Det var så et lille udvalg af tidligere tiders lægeplanter. Man kan undre sig over deres anvendelse i fortiden, man kan i mange tilfælde nyde synet af dem og i nogle tilfælde smagen, men det vil være meget uforsigtigt, hvis man selv forsøger at kurere sygdomme med dem. I dag prøver de fleste at holde helbredet ved lige på anden vis, i hvert fald, hvis alvorlig sygdom truer. Man kan spørge, om lægeplanterne og kendskabet til dem så har mistet enhver betydning. Det synes jeg ikke, for velsmag, skønhed, kendskab til fortiden og forundring over den kan alt sammen bidrage til et rigere liv.

 

Bukkar, skovmærke eller mysike – kært barn har mange navne.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven. Odorate betyder duftende.

Lægeplanten skovmærke er sammensnerpende og krampestillende. Saften blev brugt som mavestyrkende og urindrivende middel, mod blæresten, underlivsbetændelse og som mildt sovemiddel.

 

Skovmærke eller Bukkar

Skovmærke eller Bukkar

En anden meget vigtig ting, som man brugte Bukkar til, var at lave grønne kranse, til at hænge op indendøres i stuen eller eks på lokummet. For planten indeholder kumarin, som når det tørrer afgiver en liflig duft alla frisk hø. I 1700-  og 1800tallet var det en yndet beskæftigelse, og kærkommen indtægt, for de fattige, at tage i skoven, og lave disse kranse, til at sælge på markeder eller hos faste aftagere. Så derfor var jeg en smut i skoven, for at prøve mig ud i kunsten at lave grønne bukkar kranse.

 En Bukkarkrans bliver til...

En Bukkar krans bliver til…

Først finder man en lille ahorn plante eller lign, så man kan bøje en fin ring til at binde på. Der efter skal der laves mange små buketter med 7-10 stilke hver. Og der er tale om mange. 30 – 40 bundter. Derefter går man i gang med at vikle disse buketter på kransen. Jeg brugte fin myrtetråd, men andet kan også bruges.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Lige ledelse kan man skære en mindre hasselkæp og flække den. Og sætte skovmærker ind på rad og række, og til sidst binde for enden af pinden.

Billede0411

Cykelkurven fyldt med dagens fangst – skovmærke kranse, skovmærkeklemmer og liljekonvaller.

Det er ved at være sidste udkald for at lave kranse af bukkar, for man siger at når de begynder at blomstre, aftager duften af nyslået hø (kumarin), men det er nu ikke min opfattelse. Men derimod siger overtroen at efter 1. maj, resikerer man at heksene tisser på planten!

 

 

De gamle lægeplanter i moderne formidling

 

a Apotekeren

Apoteket i Den Gamle By er en markant renæssancebygning, som stammer fra Brødregyde i Ålborg, hvor det blev opført i 1571 af købmanden Poul Pop. I 1942 blev bygningen genopført i Den Gamle By og indrettet som apotek.

Når man i den kommende tid går ind af døren til apoteket bliver man mødt af den nyeste form indenfor formidling. Her bliver apotekerens viden og gode råd om de gamle lægeplanter oplyst via en tryk-skærm. Og bevæger man sig videre til Apotekerhaven, som ligger bag apoteket, fortsætter den nye formidlingsform i det lille lysthus, som også stammer fra Ålborg.

b Tryk på bogen

Indenfor i apoteket bliver man budt velkommen af en projektion af apotekeren på en udskåret plade, og foran ham står en stander med et trykpanel udformet som en åben bog. Med et tryk på f.eks. hovedet bliver apotekeren aktiveret, –

c Apotekeren Nis Bank

– og apotekeren vil så fortælle om hvilke urter og medikamenter, der virker mod hovedpine. Apotekeren er personificeret af skuespilleren Nis Bank Mikkelsen iført en beklædning, som var korrekt for en apoteker i 1750’erne.

d Indgang Apoteker

Herefter kan man gå ind af porten ved siden af apoteket, som gemmer på Apotekerhavens 91 indrammede bede med lægeplanter, og gå hen til det ny renoverede lille lysthus.

e Tehuset

Her byder “damen med riven” velkommen indenfor. Bag døren, som fra nu af er åbnet for publikum, fortsætter formidlingen på en touch-skærm.

f Skabet

Bag lågerne er der en interaktiv skærm, hvor gartnerne fortæller røverhistorier . . .

g Gitte

Med et tryk på skærmen vælger man den plante, som man gerne vil høre om. Herefter aktiveres en video, hvor gartneren fortæller om planten, dens egenskaber, hvilke sygdomme den er blevet brugt imod og hvilke sagn, der var knyttet til planten. På billedet ses gartnerformand Gitte Røn, i færd med at fortælle om Bulmeurt.

h  Frank

Der er valgt 10 planter ud af de 91 planter, som Apotekerhaven rummer. På videoen viser gartnerne de “levende” planter frem, mens de fortæller. Gartnermedhjælper Frank Kristensen har her plukket en pæon fra bed nr. 38, som han tager under kærlig behandling.

Der bliver sat ekstra fokus på det nye tiltag i lægeplanternes formidling i den kommende weekend 22. aug. + 23. aug., hvor der afholdes Håndværker-, Brygger- og Havedage.

Her kan du i Apotekerhaven møde gartnerne, som vil fortælle om lægeurterne i et lille foredrag. Det foregår hver hele time fra kl.11 til og med kl.16.

i Gartneriet

I Gartneriet er der åbent fra 10 – 17 både lørdag og søndag.

j Gitte bag drivhuset

Der gøres klar med friske planter til de forhåbentlig mange kunder. Og der vil være slag-tilbud på nogle krydderurter.

k Citronverbena

Blandt andet på Citronverbena med den dejlige gennemtrængende citronduft og smag.

l Duftgeranier

Der vil være et stort udvalg af duftgeranier, også med gode tilbud. Hvilke sorter kan ikke røbes endnu, men kom ned og bliv overrasket.

m Rosengeranie

Selvfølgelig har vi masser af den velkendte Rosengeranie / Ørepineplante, som er storfavorit indenfor duftgeranierne.

Velkommen i det grønne, – velkommen til Havedage !