Om Lorents Larsen

Lorents Larsen er museumsassistent og er også interesseret i Den Gamle Bys haver og gartneri.

Hung – gartnerelev i Den Gamle By

Hung Thanh Nguyen ved en muret mistbænk i Gartneriet

Vejene til at vælge en uddannelse som gartner kan være mange. For nogle år siden uddannede Hung Thanh Nguyen sig til sælger og arbejdede flere år i en tøjbutik. En dag anskaffede butikken nogle kaktusplanter, og det blev Hungs opgave at passe dem. Så begyndte han at interessere sig for potteplanter, ikke kun kaktus, men potteplanter i almindelighed. Det førte til, at han selv begyndte at købe planter, ikke bare et par stykker til at pynte lidt op i vindueskarmen, men mange, så de måtte stå på altanen. Den er 10 kvadratmeter, og det gav plads til 100 potteplanter. Det var ikke kun en forbigående dille, Hung fandt ud af, at han i det hele taget havde lyst til at arbejde med planter og jordbrug. Han opgav at sælge tøj og søgte ind på gartneruddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus (Beder Gartnerskole). Hans uddannelse begyndte med et 10 ugers grundforløb på skolen, og derefter søgte han ind som gartnerelev i Den Gamle By, hvor han begyndte den 1. april.

Den 4. juli snakkede jeg med Hung og fulgte ham en overgang rundt på museet for at få indtryk af, hvad hans arbejdsdag kan indeholde på en tilfældigt valgt sommerdag.

Museet har hønsehold to steder. Præsteenken i Eilschous Boliger har en lille flok høns, der går rundt i gården om dagen og ellers holder til i deres ’hønsehus’, et rum i udhuset, og i Havbogade er der en lille, lukket hønsegård med hønsehus. Desuden har vi en flok gæs, der i løbet af dagen kan træffes forskellige steder i byen.

Præsteenkens høns ser, hvad de kan finde mellem stenene.

Den 4. juli havde Hung indledt arbejdsdagen med sin faste morgentjans, som er at lukke høns og gæs ud fra deres huse og give dem frisk vand og foder. Derefter gik han i gang med det egentlige gartnerarbejde, og den dag var han begyndt med at hente små kål- og artiskokplanter, som gartnerne har drevet frem i en muret mistbænk i Handelsgartneriet Bernstorff.

Små kålplanter, drevet frem af Den Gamle Bys gartnere

Planterne står i potter, nogle få planter i hver potte

Hung plantede først kål i en mistbænk bag dampvæveriet, og så fortsatte han til Skolemesterens have, hvor der både blev plantet kål og artiskokker. Foreløbig ser planterne ikke ud af meget, men kålen er hvidkål, som forhåbentlig får hoveder, der til efteråret kan høstes og spises. Desværre kan diverse larver og duer gøre sig gældende, larverne gnaver, og duerne spiser bladene, hvis de kan komme af sted med det.

Hvidkålen skal plantes efter en snor

Snoren er trukket, og så i gang med at plante, helst uden at træde i den løse jord

Fire små planter, der gerne skal stå med hvidkålshoveder til efteråret

Den ene plante plantes efter den anden…

… og til sidst står der en lang række

Da kål og artiskokker var plantet, fortsatte Hung ned til Frk. Wahlstrøms have, den nederste af haverne i Den Gamle By. Der har vinen sat små klaser.

Vinranker med små klaser

Druerne bliver aldrig ret store, men de kan blive spiselige, når vi kommer længere hen på året. Hvis det ligefrem skal blive en fornøjelse at spise dem, forudsætter det, at de kan få noget saft og næring fra ranken, men uheldigvis er druerankerne også begyndt at sætte lange, kraftige skud uden klaser. De nye skud kan suge en masse kraft fra planten, hvis de får lov at udvikle sig, så nu var det på tide at få dem klippet væk. Så er der håb om spiselige vindruer. Som sagt bliver de aldrig ret store, men hen på sensommeren kan de blive ganske lækre, så man kan gå og smånippe af dem.

Hung har fundet et langt skud uden druer

Klip! Væk!

Og da jeg nu var der sammen med Hung, kunne jeg spørge, om busken ved siden af vinen virkelig er, hvad den ser ud til, nemlig en figenbusk, eller bare noget, der ligner.

En umoden figen

Det er virkelig en figen, fik jeg at vide, men vi tvivler begge to noget på, om fignerne nogen siden bliver fuldmodne.

Vi traf også en kvinde, der tilsyneladende stammede fra en anden tid.Ved nærmere eftersyn viste det sig nu at være Gitte Gartner eller Gitte Røn, der er formand for gartnerafdelingen. Hun hengav sig til nydelsen af en rose eller måske snarest til forundring over dens besynderlige farve.

To roser, til højre Rosa centifolia á fleurs doubles violettes og til venstre gartnerformand Gitte Røn

Arbejdet som gartner i Den Gamle By en mangesidigt. I et moderne gartneri har drivhusene klimastyring og automatisk vanding, men gartneriet i Den Gamle By er af gode grunde ikke moderne. Her åbner og lukker gartnerne selv drivhusenes vinduer og vander potteplanterne med vandkande. Desuden skal planterne ses efter, pilles, nippes og klippes, og der er nok at se til; men Hung er stadig glad for potteplanter, så han kan lide at nusse om dem, og jeg skulle endelig komme med ind og se, hvor smukt de blomstrer i de store drivhus i denne tid. Og da vi nu alligevel var der, skulle der lige nippes og klippes lidt.

Blomstrende potteplanter i lange baner

En ranke er blevet alt for lang og bliver fjernet

Hung fortalte, at han især er glad for at arbejde i drivhuset, men i det hele taget kan han lide gartnerarbejdet. Han kan lide at arbejde med jorden og planterne, og gartnerarbejdet i Den Gamle By er varieret, eftersom der både er gartneri med drivhuse og planter på friland, der er prydhaver og køkkenhaver. Desuden varierer gartnernes arbejde med årets gang og vejrets vekslen. Derfor er der ikke kun meget at se til, men også meget forskelligt at lære, og det er selvfølgelig en stor fordel for en gartnerelev.

Undervejs rundt i Den Gamle By fortalte Hung mig, at han har været glad for sit gartnerarbejde lige fra begyndelsen. Kollegerne tog godt imod ham, så han med det samme blev en del af gartnerafdelingen, og som han sagde, giver Gitte ham frihed under ansvar til at passe arbejdet.

Mens jeg skriver dette, har Hung ferie, og efter ferien tager han fat på det andet af uddannelsens tre skoleforløb i Beder. Så vender han heldigvis tilbage til os, for bortset fra skoleforløbene kan han have hele gartneruddannelsens treårige elevtid her i Den Gamle By.

Uhm, små mælkebøtteblade og en gartnerelevs fingre!

Da Hung havde fortalt mig om sin arbejdsdag torsdag den 4. juli, blev vi enige om, at vi også lige skulle se til gæssene. De gik og gjorde sig til gode med noget græs nede ved åen. Da Hung dukkede op med nogle små mælkebøtteblade, syntes gæssene alligevel, de var mere interessante end græsstråene, og desuden kunne de nappe Hung lidt i fingrene. Selv om han ikke brød sig om det sidste, tog han det nu med godt humør, og det var let at se, at Hung og gæssene godt kan lide hinanden.

En gartnerelev og tre gæs, der kan lide hinandens selskab

 

 

Indtryk fra en junidag

Den 6. juni gik jeg en tur i haverne og gartneriet og samlede indtryk af blomstrende planter (og af to kolleger). Blomsterfloret er endnu ikke så rigt og tæt, som det bliver senere på sommeren; alligevel er der meget at se på, blomster til haven, blomster til vindueskarmen, krydderurter, lægeplanter, og nogle steder står bellisen tæt i græsset. Her følger en stribe af de indtryk, jeg vendte tilbage med. Jeg må tilstå, at jeg ikke kender navnene på alle planter i Den Gamle By, så blomsternavnene springer jeg stort set over, men jeg vil da lige nævne, at jeg begynder med liljekonval, som jeg fandt i Apotekerhaven, og derefter følger en stribe billeder, taget rundt omkring i byen.

Hvad er det?

Det er hyldeblomster.

Uhm… men ikke endnu!

Efter turen rundt i haverne, nåede jeg frem til Gartneriet, hvor lupinerne blomstrer frodigt for tiden. Foruden almindelige prydplanter til haven er der også krydderurter og stueplanter. Det mindste af drivhusene har åbent for salg af potteplanter, krydderurter, blomsterfrø og andet godt hver dag kl. 12 – 16, i skolernes sommerferie kl. 12 – 17.

Der er plantesalg dagligt i det mindste af drivhusene. Måske ses det ikke så tydeligt på billedet, men det forreste drivhus er det mindste

Til sidst vendte jeg tilbage til Apotekerhaven, hvor to af mine kolleger, Stine Marie Stengaard Johannessen og Hung Thanh Nguyen, var i færd med at binde en tvebo galdebær op; hvis den bliver hjulpet lidt på vej, kan den selv klatre opad.

Og til sidst en gåsepotentil, også fra Apotekerhaven.

Gåsepotentil, blomsten er ca. 2,5 cm i diameter

Og det var så nogle af de indtryk, jeg vendte tilbage med fra min rundtur til museets haver og gartneri.

Det er forår!

Overskriftens oplysning er næppe en nyhed eller overraskelse for nogen, men at det blevet forår, bliver nu engang fortalt nogle gange hvert år, og så kan jeg jo også fortælle det. Blidelslilje og vinterblomme, bedre kendt som vintergæk og erantis, har allerede haft deres tid sidst på vinteren, men nu er forårsblomsterne væltet frem og blomstrer, så det er en fryd. I fredags gik jeg en tur gennem nogle af museets haver for at se på dem. Jeg begyndte i Frk. Wahlstrøms have nederst i Den Gamle By og fortsatte op gennem Købmandsgårdens køkkenhave og prydhave, hvorefter jeg sluttede med at gå over i Handelsgartneriet Bernstorff. Her følger en stribe af de billeder, jeg tog undervejs. Mit hovedindtryk nu, hvor jeg tænker tilbage på min havetur, er snepryd, de små blå og hvide blomster, fordi de har bredt sig og for øjeblikket står tæt i haverne, men som det fremgår af billederne, var der rigtignok også andet at se på.

Snepryd hos Frk. Wahlstrøm; et bed er for tiden dækket af de små flittige blomster

Et af frøkenens frugttræer står i plænen og er omgivet af et ganske lille, rundt bed, hvor violerne blomstrer og dufter

En tulipan står op ad hækken. En gammel sort, hårdfør og tidligt blomstrende

Et kig ind i den samme blomst

Rundt om blomstrer hyacinter i forskellige farver, som det ses, er der også hvide

I Købmandsgårdens køkkenhave er der ikke mange køkkenurter at komme efter lige nu; til gengæld er der et hav af SNEPRYD!  Og sådan et hav kan nok sætte humøret i vejret.

I Købmandsgårdens prydhave er der minsandten også snepryd og desuden skilla – de ligner snepryd, men er helt blå. Og der er påskeliljer i blomst. Det er der selvfølgelig også nede hos Frk. Wahlstrøm, men nu kan vi se på købmandens påskeliljer i stedet for frøkenens

Dværgpåskeliljer langs Stien bag om Byen

En krukke med stedmoderblomster i gartneriet…

… og en krukke med dværgpåskeliljer

Selvfølgelig er der også hyacinter i gartneriet

Flere hyacinter. For neden og meget utydeligt i baggrunden nogle tidlige perlehyacinter

På gartneriets udendørs borde er der sat blomstrende potteplanter frem. Hvad denne hedder, ved jeg ikke, men det var en fornøjelse at se den

På arbejdsbordet var der pyntet op med stedmoderblomster i små potter

Da jeg kom på arbejde om morgenen, gik jeg gennem gartneriet. Da stod der en potteplante her.

Nu lå den dér.

Sådan, fotografen har gjort sig nyttig, men hvor længe potteplanten blev stående, hvor den skulle, ved jeg ikke, for det var en blæsende dag

Det store drivhus var åbent, så jeg gik en tur derind og fandt clivia i blomst

Alpevioler med et væld af blomster

Hvad den hedder, ved jeg ikke, men den jo er lige smuk for det

Kyholm lilje…

… eller Kyholms tazet. Den har navn efter den lille ø Kyholm øst for Samsø

I fredags var gartneriets tidligste tulipaner ganske småt begyndt at blomstre, og jeg tænkte på, at nu får vi snart et hav af tulipaner at se på.

Tidlige tulipaner

Da jeg lagde vejen om ad gartneriet i dag, var hele rækken fuld af store gule knopper, større og mere gule end på billedet, men de pegede ikke længere opad, men vandret – vi havde lidt frost i nat, og stilkene havde bøjet sig. Jeg mødte Gitte Gartner, og hun fortalte, at i morges lå de helt ned. Da jeg så dem lidt over middag, var de i virkeligheden ved at rejse sig, selv om knopperne og den største del af stilkene stadig pegede vandret. Nu ser jeg med forventning frem til, de kommer på højkant, så vi kan se en stribe gule tulipaner i blomst.

Selvfølgelig er der også ganske almindelige påskeliljer i gartneriet, og jeg vil slutte med et par af dem, for jeg synes, de er så smukke.

Nu er det virkelig forår, påskeliljerne blomstrer!

En grå og fugtig martsdag

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om, hvordan nogle få krokus lige var var tittet op af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff, mens vintergæk og erantis stadig stod i fuld blomst; men før jeg havde set mig om, havde vintergæk og erantis set deres bedste tid, og krokus var ikke bare tittet frem med tegn på snarlig blomstring, de stod fuldt udsprungne. Så måtte jeg finde på noget andet at skrive om, og gartnernes arbejde er jo altid et nærliggende emne her på havebloggen.

En dag i sidste uge gik jeg så en tur op i gartneriet for at se, hvad der skete. Det var en grå, fugtig og kold dag, men jeg regnede med, jeg kunne møde en gartner eller to deroppe, måske ude i fugtigheden, måske i det lille drivhus eller i det store paradedrivhus. Der var ganske rigtigt gevinst, jeg traf Frank Kristensen i det lille drivhus.

Frank pusler om planterne

Her er der trængsel af potteplanter på bordene i denne tid, for de mest kuldefølsomme fra det store paradedrivhus er på vinterlejr. Det er de hver vinter, eftersom det er lettere at opvarme det lille drivhus end det store. Planterne skal passes, de skal ikke bare vandes, men også efterses, nippes og klippes, så de er i bedst mulig stand, når de kommer tilbage på hylderne i Paradedrivhuset.

Nu er vi efterhånden nået så langt hen på foråret, at formeringsarbejdet så småt er begyndt; jeg blev nu lidt overrasket, da jeg så, hvordan spiralblomst formeres: Nogle blade er blevet skåret igennem på langs og sat i jorden med den gennemskårne side nedad.

Nuværende blade, vordende stiklinger af spiralblomst

Efter et stykke tid vokser der små rødder ud fra bladets gennemskårne kant og der dukker en række spirer op. Så har man en nogle små stiklinger, der kan plantes ud og blive til nye planter.

Som sagt er der trængsel på drivhusets borde, og planterne trives, som de skal. Frank fortalte, at når han var færdig med at pusle om dem, skulle han over i det store drivhus for at gøre rent på hylderne, så potteplanterne kan flyttes derover igen, når den tid kommer, og sommerhalvårets udstilling af Oldemors Potteplanter åbner.

Det viste sig, at der også blev arbejdet udendørs i gartneriet. Omme bag det store drivhus fandt jeg Asger Koller Mønster, der var i færd med at save brænde. Størstedelen af året er der tændt op i nogle af køkkenerne i Den Gamle By, og i løbet af den tid når komfurer og ildsteder at sluge meget brænde. Nu bliver det savet, senere kan gårdskarlene kløve det.

Asger saver brænde i et hjørne af gartneriet

Hvad sker der ellers i Gartneriet? I efteråret blev området mellem indgangen og det lille drivhus ryddet for visne sommerblomster, og så blev der sat løg, tulipan-, påske- og pinseliljeløg. Nu har løgene sat spirer der er blevet til blade, og så vi kan glæde os til, de sætter knop og blomst længere hen på foråret.

Jeg ser frem til blomsterfloret

Ovre ved hækken blomstrede krokus, og marietidslen trivedes tydeligvis.

Krokus under hækken

Marietidslen trives

En marietidsel virker måske ikke så spændende lige nu, men den sætter store og smukke blomster i juli-august.

En marietidsel-blomst

Efter mit besøg i gartneriet gik jeg en tur ned til Lemvighuset. Gitte Gartner havde fortalt mig, at en alrune var dukket  frem af jorden og havde sat blade, men ikke nok med det, den var allerede i blomst. Ikke særlig prangende blomster, som det ses på billedet, men blomster er det.

Alrune med blomster – rigtblomstrende, men ikke prangende

Alrunen blomstrer længe, og senere på året sætter den frugter, som før i tiden bl.a. blev kaldt jordæbler, fordi de ligger på jorden; ellers minder de om tomater – men man skal ikke prøve at spise dem, for de er meget giftige. Når de er fuldt udviklede og har ligget et stykke tid, går der hul på skallen, så frøene kan drysse ud. Alrune tilhører natskyggefamilien ligesom tomat, så ligheden er måske ikke så mærkelig.

Jordæbler, alrunens giftige frugter. Når frugterne er udviklede og begynder at modnes, visner bladene bort

 

Smuldrende frugter og modne frø

Gartnerafdelingen har et par kontorer i Lemvighuset, og der var lys derinde, så jeg bankede på vinduet i spændt forventning. Et øjeblik efter blev døren åbnet af gartnereleven Stine Marie Stengaard Johannessen. ‘Vi køber ikke ved dørene!’ sagde Stine afvisende, men hun slap mig alligevel ind og fortalte mig, hvad hun var i gang med. Når der omkring den 1. maj åbnes for salg af planter i det lille drivhus, bliver der også solgt blomsterfrø, som er indsamlet af museets gartnere, og Stine var i færd med at gøre frø fra lægestokrose klar til salg.

Stine i gang med et pillearbejde

Frøkapsler fra lægestokrosen bliver pillet op…

… så frøene drysser ned i en skål

Den Gamle Bys første gartnerelev, Erik Wittmann, har i et blog-indlæg fortalt nærmere om arbejdet med frøene:

Som frøene drysser

Lægestokrosen er ikke så prangende som den almindelige stokrose, men den er smuk og rigtblomstrende. Den blomstrer fra juli til september, og den kan ses i museets apotekerhave.

En lægestokrose og en flittig bi

Rigtblomstrende lægestokroser i apotekerhaven

Udbuddet af frø kan naturligvis variere fra år til år, det afhænger jo af, hvilke blomster man havde i gartneriet året før, men jeg tror nu ikke, dette års udbud vil adskille sig meget fra udbuddet sidste år; det skrev jeg om her:

Blomsterfrø sælges!

I Lemvighuset traf jeg også Thea Windfeldt Rahner, der for tiden er i gang med faget museologi og er i praktik på museet. Thea sad og studerede havehistorie for at samle materiale, der i fremtiden kan bruges i forbindelse med havearbejdet og formidling af fortidens haver. Hun er i gang med den type museumsarbejde, som vores gæster ikke ser noget til, men som er en af forudsætningerne for alt det, man kan se ved et besøg på museet, eksempelvis haverne.

Havehistorie er nok et morsomt fag efter Theas mening – eller mon hun griner mon af fotografen?

Hun higer og søger i nye bøger

Da jeg kom tilbage til den del af museet, hvor jeg selv har mit arbejdssted, mødte jeg Laurits Nørgaard Petersen, der var i færd med at vande potteplanter i vindueskarmene. Der er mange vindueskarme og mange potteplanter i Den Gamle By, og et par gange om ugen tager en af gartnerne en rundtur med en blomsterkande. Jeg fotograferede ikke Laurits den dag, men jeg har fotograferet ham før, bl.a. i det lille drivhus; der kan man nemlig jævnligt træffe ham, når der er åbent for salg. Forhåbentlig viser billedet, at det lille drivhus er et besøg værd på en sommerdag, også selv om man kun vil kigge og ikke købe.

Når plantesalget i det lille drivhus er i gang på en sommerdag, virker det ganske anderledes end på en grå martsdag. Her præsenterer Laurits en potteplante til salg.

Og det var så et lille indblik i gartnernes arbejde en tilfældig grå og fugtig martsdag 2019. På andre dage med andet vejrlig bliver der luget i haverne eller sommerens afgrøde i køkkenhaven bliver planlagt og forberedt, og somme tider bliver buske og træer rundt om i byen beskåret, så de ikke breder sig for voldsomt – alt i alt har mine kolleger i gartnerafdelingen meget at tage vare på året igennem.

Til sidst vil jeg nævne et forårstegn, jeg blev lidt overrasket over. Til trods for navnet har jeg kun sjældent set martsviolen i blomst i marts måned, men omkring alrunen i Lemvighusets have stod nogle små violer i spredt forvirring og blomstrede. Jeg afholdt mig fra at tage nærbilleder af dem, for jeg skulle have været nede og ligge så lang, jeg er – græsset var vådt og jorden var våd, og jeg var bestemt ikke klædt på til den slags; men for nogle år siden fotograferede jeg nogle martsvioler på Torvet i Den Gamle By. Da måtte jeg også ned og ligge, men brostenene var tørre (og hårde), solen skinnede, og min påklædning var anderledes den dag, så jeg fik nogle nærbilleder. Lad os slutte med et af dem og så håbe, vi snart får noget lunere og lysere forårsvejr, end vi har haft i den sidste tid.

Martsvioler i blomst på byens torv for nogle år siden

Mit ønske gik i opfyldelse, for i dag, hvor jeg redigerer og udgiver dette indlæg, skinner solen.

En vinterdag i haverne

Vinteren ligger over landet. Ganske vist uden snefog, og frostvejr har vi heller ikke haft meget af endnu, men årstiden sætter alligevel sit præg på det danske land og også på haverne og Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. For nylig gik jeg en tur rundt og så på forholdene, og jeg synes mest, jeg så mørk jord, visne planter og et par plæner, hvor græsset til en forandring holdt sig i ro.

Jeg begyndte min rundtur i apotekerhaven, og selv om der var noget grønt at se på, så fik jeg først indtryk af stilstand og visne planter. Noget af det grønne er stedsegrønt, andet er ugræs, men i løbet af vinteren rydder gartnerne godt op, så apotekerhaven er gjort i stand, når foråret bryder frem, og lægeplanterne igen stikker næsen over jorden.

At ugræsset er grønt, er der ikke noget overraskende i, de planter, man helst er fri for, kan åbenbart trives året rundt. At der står en del visne urter tilbage, er der heller ikke noget sært i; da de visnede i efteråret, havde gartnerne travlt med at gøre klar til julen her i Den Gamle By. De står for forsyninger af gran til hele museet, de gør klar til julesalget i det store drivhus, og endelig er efteråret også tiden at rydde en del af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff; så kan der blive lagt løg, og til foråret kan vi fornøje os over tulipaner, påske- og pinseliljer i lange baner. Efter julen skal der ryddes op, og gartnerne står igen for arbejdet med gran, denne gang for at skaffe det af vejen. Men heldigvis er der andet at se på end ukrudt og visne planter. F.eks. står misteltenen med bær i lange baner, og de er altid så smukke.

Mistelten med de særprægede og smukke bær

Julerosen eller nyseroden blomstrer. Den skulle være god at have ved hånden, hvis man trænger til at få sat gang i maven; det er dog ikke selve blomsten, man skal bruge, og i det hele taget vil jeg fraråde ethvert forsøg – efter sigende kan virkningen være voldsom, og det står vist også hen i det uvisse, om mavens indhold bevæger sig i den ene eller den anden retning; her kan enhver tænke sit. I stedet for at forsøge sig som læge eller apoteker fra en svunden tid, kan man så nøjes med at glæde sig over, at der kan være blomster i haverne, også på denne tid.

Blomstrende julerose

Høsttidløs trives allerede. Deres grønne blade er altid noget af det første, der dukker frem af jorden, og så trives de frodigt i løbet af foråret, men derefter visner de bort; man ser ikke mere til planten, før det bliver efterår, og de ’nøgne jomfruer’ dukker op. ’Nøgne jomfruer’ er et andet navn for høsttidløs, formentlig fordi de står og blomstrer uden et eneste blad i september og oktober. Nu er bladene altså fremme, så vi ved, der er liv dernede, og vi kan se frem til blomsterne om otte måneder.

Høsttidløs en vinterdag 2019

Høsttidløs en smuk efterårsdag 2015

Til sidst så jeg lidt på lægestokrosen eller resterne af den. Den er rigtignok noget gråbrun og minder ikke meget om planten, da den blomstrede i juli og august, og bierne gjorde sig til gode med pollen og nektar.

En vissen lægestokrose. I baggrunden apoteket

Lægestokrosen i blomst

Gråbrun og indtørret, som den nu er blevet, synes jeg, den har sin egen, visne skønhed; men selvfølgelig skal den klippes ned, så de nye skud kan komme til, når det bliver forår, så vi til sommer igen kan se en frodig lægestokrose med små, smukke blomster.

Og da det nu er en apotekerhave med et stort udvalg af fortidens lægeplanter, så synes jeg, vi til sidst skal se, hvordan lægestokrosen blev gengivet i ‘Herbarium pharmaceuticum’, som udkom i København 1825.

Lægestokrose, Althea officinalis

Fra apotekerhaven vandrede jeg videre til Borgmestergårdens have. Oppe fra gårdens svalegang har man overblik over haven. I hjørnet forrest til højre har vi den velholdte renæssance-have eller parterrehave, der er anlagt ud fra den første danske havebog, Horticultura Danica fra 1647. Om foråret spirer først vibeæg og dernæst tulipaner frem mellem de lave buksbomhække. Ellers er det ikke en blomsterhave, i stedet for blomster skal man nyde mønsteret, der er tegnet så sirligt med hækkene.

Borgmestergårdens have set fra svalegangen

Lysthuset med brunt bindingsværk og gule tavl ligger til venstre i haven. Det er fra begyndelsen af 1800-tallet, da det var almindeligt, at velstillede familier med råd til en prydhave også havde et lysthus i haven; så kunne man sidde derinde og drikke te eller kaffe og se ud i sin have. I dag foretrækker de fleste at være ude, når vejret er godt, og som det ses på billedet, er der bænke i haven, så museets gæster kan sætte sig og slappe af, når nogen får lyst til det. Jeg undrede mig lidt over de to bare pletter i plænen, for jeg mente, at i hvert fald i den ene plejer der at stå i lille pæretræ omgivet af høsttidløs. Nu er træ og tidløs borte, og en af gartnerne har givet mig forklaringen: der stod ganske rigtigt et pæretræ indtil for nylig, men det er fjernet på grund af råd. Den anden bare plet er hjemsted for stauden kæmpeslør, og den dukker op igen i løbet af foråret. I juni og juli udvikler den netop et kæmpestort og yndefuldt slør af små hvide blomster.

Turen fortsatte til Frk. Wahlstrøms have. Frk. Wahlstrøm var modist og modehandlerske i Lemvig, hun havde bolig og butik i et hus, der nu står i Den Gamle By, hvor det meget passende bliver kaldt Lemvighuset; husets have er anlagt, så den tager sig ud, som frøkenens have tog sig ud sidst i 1920’erne. På en sommerdag i solskin er det dejligt at slå sig ned i haven, her om vinteren er der knap så spændende.

Men hvis man ser sig om, kan man opdage et og andet, der peger frem mod lysere tider. Sidst på sommeren, mens hasselbuskene stod med blade og nødder, satte de knopper til dette års rakler eller hanblomster. Dengang var raklerne ganske korte og kompakte med et tydeligt markeret mønster.

Nu er de knap så korte og kompakte, det er, som om mønsteret er ved at gå i opløsning. Det er et lille ydmygt tegn på årets gang, at raklerne er begyndt at strække sig; om et par måneder er de lange og gule og fyldt med blomsterstøv, der flyver bort ved vindens viften og bestøver hunblomsterne, så der er håb om hasselhøst senere på året.

I kanten af den lille køkkenhave fandt jeg nogle grønne spirer, der er godt på vej til at udvikle sig til små blomster. De kan kalde smil og glæde frem hos de fleste – så poetisk et syn, når de står og blomstrer i den sene vinter og den tidlige vår. Ganske små og u-udsprungne blidelsliljer, som er et af blomsternes mange navne; vintergæk er et andet.

Desuden er der stadig lidt at gøre sig til gode med i køkkenhaven, hvis man står og mangler en rødbede eller andet godt.

Et lille udvalg af beder

En bede af mig ukendt navn

Fra frk. Wahlstrøms have fører spadserestien videre op gennem Købmandsgårdens køkkenhave.

En halvvejs bar køkkenhave

At den kan virke noget afgnavet her i januar, er jo ikke så sært. Der er blevet brugt af grøntsagerne her i efteråret, og ’… nu er kålen liggende’, som Jeppe Aakjær skriver i ’Sneflokke kommer vrimlende’.

Kål og andet godt

Det ser nu også ud, som om nogen har gnavet en hel del blade af de kålstokke, der står ret op og ned – mon ikke det er køkkenpigerne?

Men det hele er ikke bare afgnavet og gråt eller gårgrønt. Mellem de forskellige beder er der også nogle stærke farver man kan nyde synet af; det virker næsten overraskende på sådan en grå vinterdag.

Selv om de fleste grøntsager er forsvundet, kan køkkenpigerne stadig hente en hel del til brug i Købmandsgårdens køkken.

Kardon-planten trives, Gartnerne har pakket den ind for at gøre stænglerne mere spiselige; jeg tror nu ikke, den bliver høstet og spist, planten er så imponerende, når den står fuldt udvokset med store blomster sidst på sommeren.

Kardonplante med spiselige stængler

Om den i år bliver lige så høj, som den var i 2015, er måske tvivlsomt, selv om en mild vinter giver den gode chancer for at skyde i vejret til sommer.

Køkkenpigen lægger nakken tilbage for at se de smukke blomster

Jeg så interesseret på det sted, hvor der dukker vinterblomme eller erantis op sidst på vinteren. Men jeg må vente, vi er jo kun i januar.

Erantis? Her? Ja, men ikke lige foreløbig…

Til gengæld fandt jeg et andet sted i køkkenhaven nogle små, frisk-grønne blade. Jeg spekulerede lidt på, hvad det mon kunne være, og kom til at tænke på perlehyacinter; bladenes form og farve stemmer godt nok, og de kan finde på at spire frem allerede sidst på efteråret. Blomsterne viser sig nok engang sidst i marts, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men der er da noget smukt at se frem til.

Videre fulgte jeg stien op i Købmandsgårdens prydhave.

Der plejer at være et dejligt blomsterflor i løbet af foråret og sommeren, f.eks. ses disse hvidlige blomster i august og september. Rigtblomstrende planter, som det ses på billedet.

Rigtblomstrende og frodige planter

Det var et noget andet syn, der mødte mig på min vintertur. Trods årstiden er blomsterne sådan set bevaret, men de har rigtignok skiftet farve og den visne plante minder ikke meget om den plante, jeg så i sommer.

Meget visne planter med en rigdom af lige så visne blomster

Egentlig ville jeg have afsluttet turen i Handelsgartneriet Bernstorff, og jeg ville også have fortalt om gartnernes vinterarbejde, men jeg havde fået nok af at være ude i de vintergrå haver i det grå og lidt fugtige, kolde vintervejr, så jeg søgte inden døre og satte mig til at skrive om rundturen. Så må jeg fortælle om gartnerne og gartneriet senere. Lad os slutte med et billede af juleroserne. Vi ved selvfølgelig godt, at alting ikke står stille om vinteren, der er liv under jorden, nemlig i planterødder og løg, men det er nu meget rart, at der også sker noget over jorden, der er spirende vintergækker og perlehyacinter, hasselrakler, der strækker sig, og juleroser, der står i blomst. Det er synlige tegn på, at det hele ikke er gået i stå. Juleroserne stod også og lyste hvidt i Købmandsgårdens prydhave, og i år blomstrer de rigere der, end i apotekerhaven, så lad os slutte rundturen med et billede af dem.

Juleroser i prydhaven

Det var så min rundtur gennem haverne på en grå vinterdag i tøvejr. Nu er vejret skiftet til frost, og det ser ud til, vi får en del frost i den kommende tid; måske kan vi oven i købet få noget vintersol. Frostvejret får mig til at tænke tilbage på en tur, jeg gik i byen for fem år siden, eller som en kollega skrev: Jeg blæste rundt i byen med mit kamera. Da så det hele anderledes ud, både i byens gader og i haverne. 

Borgmestergårdens have en januardag 2014

Da jeg havde taget billedet af Borgmestergårdens have, vendte jeg mig om og så ind på  gårdspladsen. Billedet taler vist for sig selv.

Kommentarer er nok overflødige

I år var jeg så småt begyndt at tro, at hele vinteren ville gå med gråt og småfugtigt tøvejr; vi har jo for længst passeret vintersolhverv og går mod lysere tider. Men som det hedder hos Brorson:

Dagene længes, vinteren strenges…

(fra salmen Her vil ties)

Hvad der så er at foretrække, den milde vinter, frost og sne eller barfrost kan vi diskutere fra nu af og til sankthans, men til den tid har vi nok tabt interessen for vinteren; så bekymrer os mest om, at vi får for lidt eller for meget sol, for lidt eller for meget regn. Og dog, for havefolket og andre jordbrugere kan vejrliget vinter og vår give en del af forklaringen på, hvordan planterne trives, når vi kommer hen på sommeren. Så tænker man tilbage og husker den strenge eller milde vinter, det tidlige eller sene forår, om det var vådt eller tørt – hvornår fik vi forår, hvor tidligt eller sent kunne vi så frø og korn, hvornår begyndte alting at spire og springe ud og blomstre? Det må nu altsammen vise sig, foreløbig kan vi bare gyse eller glædes over vejret.