Om Lorents Larsen

Lorents Larsen er museumsassistent og er også interesseret i Den Gamle Bys haver og gartneri.

Juleminimarked – åbent alle ugens dage

Nu har gartnerne for længst åbnet deres juleminimarked i det store drivhus – det blev åbnet samtidig med Den Gamle Bys juleudstillinger, og der er åbent dagligt.

Drivhusets åbningstider

Udbuddet plejer at være righoldigt, og det er det også i år; en dag gik jeg en tur op til drivhuset for at se på varerne, og udenfor fandt jeg:

Enebærtræer i potte, sukkertop-gran i potte og grene af kristtorn.

Inde i drivhuset blev der falbudt et bred udvalg af varer:

Appelsiner, klementiner, kvæder, æbler, bl.a. Belle de Boskoop og Pigeon.

En kurv fuld af orange klementiner

En kurv med store kvæder…

… særdeles store!

Et temmelig stort æble, Belle de Boskoop

En kurv pigeoner – de er små, som sig hør og bør

Små røde paradisæbler til pynt på et dækket bord eller hvor man nu synes.

Små højrøde paradisæbler – meget små æbler, men æbler er det

Halmpynt til juletræet og til ophæng i stuen, kogler fra lærk, gran, pinje og cypres.

En stor stjerne til ophæng

Pinjekogler

Julebuket, krans af enebærkviste, fugle af fjer til juletræet.

En fugl har sat sig i en plante

Julekaktus, hyacint, alpeviol, De 12 Apostle, Saint Pauli, Kristi tornekrone, Echeveria, Amaryllis, geranier, juletop, Jerrikos rose, juleroser og kviste af mistelten.

Julekaktus i forgrunden og andet spændende bag kaktussen. Bagest anes Astrid med Hatten

Julekaktus – et smukt eksemplar

Echeveria

Kristi tornekrone i én nuance…

… og i en anden nuance

Jerikos rose er en ørkenplante, der stammer fra grænseegnene mellem USA og Mexico. Navnet skyldes, at den kan forveksles med en plante fra Mellemøsten, så ved en fejltagelse har den fået navn efter byen Jeriko. Hvis den får lov at ligge uden vand, krøller den sammen og bliver brun, den kan endda blive mere krøllet og brun, end billedet herunder viser.

En tør, sammekrøllet Jerikos rose

Hvis man lægger planten i en flad skål med vand, suger den til sig, folder sig ud og bliver grøn. Når man så tager den op igen og lader den ligge uden vand, krøller den sig atter sammen og bliver brun, og sådan kan den fortsætte i det uendelige mellem brun og krøllet og grøn og åben. Det er jo en ørkenplante, så den tåler tørke i meget lange perioder, selv i årtier, vand tåler den højst en uge ad gangen.

 

En udfoldet og grøn Jerikos rose

Man kan købe Jerikos Rose i gartneriet i denne tid. Man får en brun og komplet sammenkrøllet og tør tot i en lille, klar pose – det er ubegribeligt, den kan komme til at ligne eksemplaret herover, men det er jo netop det spændende ved den plante.

En tavle ophængt i drivhuset med oplysninger om mistelten

En stribe misteltene til salg

En glad og forventningsfuld kunde udvælger en mistelten til ophængning i hjemmet

Hånddrejede urtepotter og almindelige, røde urtepotter. 

Hvis man står og mangler en ganske almindelig rød urtepotte eller en lidt mere raffineret urtepotte til sine potteplanter, kan de også købes. Som det ses på et af billederne af Kristi Tornekrone, kan man købe meget små potteplanter i drivhuset, men små potteplanter kan blive større, og så får de brug for større urtepotter.

Så meget fandt jeg ved min rundgang den 26. november. Som det fremgår, var der meget forskelligt at se, så jeg har sikkert overset noget; desuden kan et og andet i mellemtiden være udsolgt, og andet kommet til. Under alle omstændigheder synes jeg, drivhuset er et besøg værd, og heldigvis synes mange af museets gæster det samme.

Som det ses på det første billede i indlægget, er der lange åbningstider i drivhuset både lørdag og søndag, der er åbent kl. 10 til 18. De øvrige fem dage er der åbent kl. 11 til 16. I lørdags, den 8. december, var jeg en tur i Den Gamle By sidst på eftermiddagen og gik ind i Gartneriet Bernstorff. Mørket rugede, men langs spadserestien var der tændt lygter med levende lys, så man kunne ane gruset og se, hvor man skulle gå. Drivhuset var oplyst, ikke strålende, for belysningen bestod af nogle få søvnige pærer øverst i huset og ellers stearinlys, men det virkede alligevel lyst og lokkende, og jeg gik derind.

Et oplyst drivhus i eftermiddagens mørke

Der duftede af nogle af de falbudte varer, æbler, appelsiner, klementiner, kvæder og meget andet – tilsammen giver det en dejlig og lidt krydret duft – og der var en særlig stemning i det dæmpede, varme lys. Der fandt jeg min kollega, Laurits N. Petersen, der stod i stearinlysets skær inde i det inderste rum, hvor købelystne kunder bliver betjent, og interesserede gæster stiller spørgsmål.

En særlig stemning i det dæmpede lys

Jeg så mig om og tænkte på, at juleminimarkedet virker helt anderledes i levende lys, end det gør i dagslys.

Det hele virker anderledes i levende lys, end det gør i dagslys

Julestjernens røde blade bliver gennemskinnet af lyset fra en af lygterne

Julestjerner i stearinlysets skær

Paradisæblerne er høstet i Den Gamle By

Så gik jeg ind for at hilse på Laurits, og han forsøgte at afsætte en hyacint til mig. Og når hyacinter blomstrer, er de jo også smukke og dufter dejligt.

Laurits har en forkærlighed for hyacinter

Hyacinten købte jeg ikke trods Laurits’ lokketoner, men da jeg bestemte mig for at tage hjem, fik jeg lyst til nogle af de lækre klementiner, og Laurits fandt straks en stor pose, hvor der kunne blive plads til nogle stykker.

Klementiner til en købelysten kunde, nemlig mig!

Da de var købt, begav jeg mig atter ud i mørket og kulden. Ude i den sene eftermiddags møke tænkte jeg på, at det havde nu været et hyggeligt besøg i drivhuset, det kan anbefales, hvis man en lørdag eller søndag er i Den Gamle By efter mørkefald. Hvis man ikke vil købe noget, kan man jo bare gå rundt og kigge og nyde duften og den særlige stemning, og hvis man ser noget, der vækker ens nysgerrighed, kan man spørge gartneren, for Den Gamle Bys gartnere svarer gerne på spørgsmål.

Gartneriets juleminimarked

I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.

Georginens smukke svanesang

I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.

I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.

Erik flytter en potteplante til dens vinterlogi

Et halvtomt drivhus

Tid til rengøring

Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.

Astrid Hyldefejer

En gartners huskeseddel

Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.

En huskeseddel kan godt illustreres – det er vist Astrid der har været på spil

Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.

Gitte Gartner med gran

Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.

Frank med et juletræ på skulderen

Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.

Hvis Gitte skal gemmes, skal træerne være større, eller også skal Gitte være mindre

En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.

Erik sætter omhyggeligt pyramidegranerne i potte

Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.

En adventskrans til Konditoriet – den skal forestille at være fra 1974, da bloklys var højeste mode

Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.

Urtepotter i lange baner, hulter til bulter

Rengøring og sortering

Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.

Kurve med kogler

Stjerner af strå – halmstrå, nærmere bestemt…

… og flere herligheder af halmstrå

Støvle af glas

Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.

Grønne grene af kristtorn med smukke røde bær

Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.

Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.

Flotte appelsiner i en gammeldags brun papirpose, intet pjat med plastic!

Astrid indprenter fotografen, hvor lækre kvæderne er…

… og Gitte får selv lyst til en gammeldags æblekage af danske Belle de Boskoop-æbler

Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.

Astrid nørkler

I forgrunden ses det færdige resultat

Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.

En Clivia i blomst

Gartnerelev i Den Gamle By

 

Skrevet af Malene Tranberg Pahuus

 

Et udsnit af Den Gamle By set ude fra Viborgvej – hvad finder jeg derinde?

I de seneste måneder har jeg været gartnerelev i Den Gamle By. Det har både været spændende og udfordrende, og gartnerformand Gitte Røn har bedt mig skrive noget om mit arbejde her på museet.

Jeg begyndte min læretid i slutningen af april, vejret havde været meget koldt og det var nu meget skiftende. Alle havde travlt, fordi foråret havde ladet vente på sig.
Der var planter der skulle i jorden, ukrudt der skulle luges, potteplanter der skulle pottes om og meget andet. Det handlede om at holde tungen lige i munden og prøve at huske og følge med så godt jeg kunne.

Mange af de øvrige i afdelingen har været her i mange år og kender derfor byen. Jeg brugte det meste af de første to uger på at lære at finde rundt. For selvom byen er lille, er det ikke nemt at vide hvad de forskellige huse bliver kaldt – Lemvighuset, Svendborghuset, Renæssancegården.
Ikke nok med at det er svært at finde rundt udenfor i byen, så er det endnu sværere når vi kommer indenfor og under jorden. Den Gamle By er en labyrint uden oversigt.

Gartnerafdelingen har ansvaret for alt udendørs og indendørs grønt i byen, derfor er der mange praktiske ting som at klippe hække, plante til og slå græs der skal gøres. Derudover er der en del lugearbejde. Især i apotekerhaven kan det være en udfordring, for der er det svært at vide hvad der er krudt og hvad der er ukrudt. Her lærer man at kende forskel på forskellige kimplanter, og så må jeg indrømme at der blev googlet en del.

Apotekerhaven en junidag i skarp sol.

Mange af apotekerhavens planter er giftige eller kan give udslæt, så når der skal luges eller vi på anden måde skal tæt på planterne, har vi altid lange ærmer og handsker på.

Jeg luger i et bed i Apotekerhaven.

Forsigtig! Lægeplanterne skulle gerne blive stående.

Den Gamle By er et kulturhistorisk museum og derfor er der en del historie inde i arbejdet.
Det har givet mig mulighed for at være en del af levende museum, hvilket giver en hel ny lejlighed for samspil med gæsterne. De synes det er herligt at der er så mange aktører rundt om i byen.
Det handler om at formidle historie eller viden videre til gæsterne, så de får en god oplevelse.

Gartner Gitte Røn og hendes elev Malene i handelsgartneriet fra 1885.

Året er 1885, og vi bliver fotograferet – det er en alvorlig sag, man er ikke begyndt at smile på billeder.

 En af mine daglige opgaver er at gå en runde i drivhuset for at vande alle planterne. Det er en meget lærerig proces, da jeg hver dag skal se om hver plante trives. På den måde finder jeg ud af, hvor stor mængde vand de forskellige planter skal have, hvad de hedder og hvordan de ser ud. Især når det gælder kaktus har jeg været imponeret over at de har så smukke blomster.
Jeg var så heldig at være her tidligt morgenen efter den nat ‘Nattens dronning’ (Selenicereus grandiflorus) havde blomstret.

Nattens dronning.

Nattens dronning, en smuk og imponerende blomst.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Og Kuglekaktus ‘Echinopsis’ i nærbillede – så sarte farver.

Udover alt det grønne er det også gartnerafdelingen der tager sig af gæs og høns.
Museets høns fik kyllinger, og den ene kylling blev ikke accepteret af resten af hønseflokken; den går nu oppe i paradedrivhuset og hygger sig med at finde myrer, bænkebidere og andet godt.

Kyllingen i paradedrivhuset; den prøver tit at gemme sig,…

… men somme tider kommer den frit frem.

 Som I kan høre er der nok at se til i gartnerafdelingen i Den Gamle By. Vi er et godt team som arbejder for at give haveglade gæster den bedste oplevelse.

Min læretid på museet er snart udløbet; efter sommerferien skal jeg en tur på gartnerskolen og derefter videre til en ny læreplads, men jeg kunne helt sikkert lære en hel masse mere i Den Gamle By, som byder på en mangfoldig, alsidig, udfordrende og lærerig elevtid.

Gartnereleven Malene anno 1885 præsenterer en potteplante til salg.

 

Potteplanter til vindueskarmen

 

Plantesalget i Handelsgartneriet Bernsdorff åbnede 1. maj, og det fortsætter til engang midt i september. Gartnerne har adskilligt at byde på, nemlig potteplanter til vindueskarmen, krydderurter og andet i potte til udplantning i haven og blomsterfrø, så man kan så sommerblomster. Salget af blomsterfrø blev omtalt i det sidste blogindlæg:

Blomsterfrø sælges!

Denne gang drejer det sig om salget af potteplanter til vindueskarmen, som overskriften også siger. Ligesom frøene sælges planterne fra gartneriets lille drivhus, hvor urtepotterne står tæt. Der er åbent for salg fra klokken 12.00 til 16.00, i skoleferien dog til 17.00, men døren står som regel åben hele formiddagen, så hvis man kommer før middag, kan man gå ind og kigge og se, om man får lyst til at gøre indkøb senere. Man kan også gå en tur ind i det store drivhus og se på Oldemors Potteplanter; mange af sorterne sælges i det lille drivhus, og i udstillingen om Oldemors Potteplanter har de haft tid til at vokse sig store. Desuden er en tur mellem de mange forskellige potteplanter i sig selv en fornøjelse.

Efter middag kan man finde en gartner i et af drivhusene eller i hvert fald et sted i gartneriet. Ganske vist har de travlt med at passe og pleje potteplanterne, men de skal også varetage mange andre opgaver, så man skal somme tider gå et vend mellem drivhusene for at finde en af dem; men så er de også hjælpsomme, viser gerne potteplanterne frem og fortæller om deres historie i de danske vindueskarme.

Astrid Steffensen nipper potteplanterne…

… og viser en af dem frem.

Den valgte potteplante bliver pakket ind i en side af Amtstidende.

Når man så har bestemt sig for en af planterne, bliver den pakket behørigt ind. På billederne er der tale om en vildart af pelargonie. Pelargonierne stammer fra Sydafrika, og vildarterne er oprindelige arter, der i sin tid er blevet importeret, som de findes i naturen og ikke har været igennem en forædling.

Et meget lille udsnit af årets udbud i det lille drivhus. Nederst i midten Paton’s Unique og øverst til højre ‘Coptorn’.

Her følger et udvalg af årets potteplanter, især af deres blomster, for blomstrende planter har de fleste nok først og fremmest for blomsternes skyld, ikke så meget for de grønne blades.

Appleblossom Rosebud

Rosenknop pelargonie

Begonie

Avneblomst

To velvoksne eksemplarer af avneblomst i det store drivhus – ikke til salg, men til fryd for øjet.

Astrid har skrevet tekster om Avneblomst og andre planter

Dronning Ingrid

En blomst i nærbillede – Dronning Ingrid

 

Hvidkål med asparges – en spæd plante, som kan vokse sig større

Hvidkål med asparges – en moderplante, som ikke er til salg, men se blot, hvad den spæde plante kan udvikle sig til!

Bladkaktus med røde knopper

Blomstrende bladkaktus i det store drivhus

Pelargonie, vildart

Pelargonie, vildart

Som det ses, er udvalget meget varieret, men der er tale om sorter, der tidligere har været almindelige i danske vindueskarme, og som nu igen er efterspurgte. Da jeg var oppe i drivhuset for at snakke med Astrid Steffensen om potteplanterne, satte hun til sidst et eksemplar af ‘Anna Andersen’ frem på pakkebordet for det tilfældes skyld, at jeg ville købe det.

Pelargonie ‘Anna Andersen’

Om jeg så slog til? Tja… Jeg tænkte, at andre skulle have chancen, og hvis dette eksemplar nu er solgt, er der flere at komme efter.

Blomsterfrø sælges!

I Handelsgartneriet Bernsdorff i Den Gamle By kan man se mange forskellige blomster i løbet af foråret og sommeren og et stykke ud på efteråret. Faktisk begynder det allerede sidst på vinteren, når der står vintergæk og erantis under hækken. De efterfølges af krokus og derefter tulipaner og pinseliljer. Så bliver der sået sommerblomster og sat georgineknolde. Hvad blomster angår, slutter sæsonen med blomstrende georginer og høstasters. I gartneriet står der også tre bistader, og der skal ikke være mange blomster fremme, før enkelte bier flyver sig en tur for at finde noget spiseligt. Men i det tidlige forår er det netop kun enkelte bier, der flyver ud, og man kan undre sig over, hvad de i grunden kan finde at gøre sig til gode med. Senere, når det bliver varmere i vejret og blomsterfloret er rigere, bliver trafikken ud og ind af bistaderne anderledes livlig.

Flittige bier en sommerdag

Foruden honningbierne plejer der også at være mange humlebier i gartneriet og selvfølgelig også andre insekter, der flyver fra blomst til blomst. Blomsterne bliver bestøvet ved besøgene og sætter frø, og når de forskellige flittige flyvende insekter har gjort deres arbejde, og frøene er modne til høst, bliver en stor del af dem sanket i hus af de lige så flittige gartnere. Næste år bliver frøene sat til salg i det lille drivhus, hvor der også er salg af potteplanter. I efteråret fortalte Erik i et blogindlæg om arbejdet med høst af blomsterfrø, så de er klar til det næste års salg:

Som frøene drysser

Nogle af gartneriets blomster findes i flere farver, f.eks. stokrose, frøkenhat og valmue, men det tager bierne ikke hensyn til ved bestøvningen; de flyver ubekymret fra en hvid blomst til en sortrød og videre til en gul. Sådan er vilkårene nu engang, når man avler frø på friland, og derfor kan det ikke altid forudsiges, hvilken farve blomsterne får, når man køber frø her i Den Gamle By; men så kan man jo vente spændt, og sandsynligvis bliver man glad for det, man har købt, som det forhåbentlig også fremgår af de følgende billeder.

Naturligvis varierer udbuddet noget alt efter forrige års avl og høst. For øjeblikket kan man købe frø af:

Farvevajd, fingerbøl, fløjlsblomst, frøkenhat, guldvalmue, gyldenlak, judaspenge, rosenkatost, stokrose, valmue og voksurt.

Her følger en billedkavalkade, der viser de forskellige blomster bortset fra gyldenlak, judaspenge og voksurt. Når det gælder billeder af disse tre sorter, er fotografen (som er mig selv) desværre ikke leveringsdygtig.

 

Farvevajd

Nærbillede af farvevajd, der står som et gult buskads

Fingerbøl (Digitalis), et eksemplar i apotekerhaven

Og samme fingerbøl set på nært hold

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst med dugperler en morgenstund

Frøkenhat i knop

Og frøkenhat i blomst

Hvad er dog det?

Det er lidt af en frøkenhat!

En frøkenhat bestøves

Guldvalmuer en kølig morgenstund

Guldvalmuer i solens skær

Og en enkelt guldvalmue set i biernes perspektiv

Rosenkatost på en regnvejrsdag – blomster kan heldigvis også vær smukke i regn

Rosenkatost i knop

En humlebi lægger an til landing i en stokrose

Stokroseidyl i Handelsgartneriet Bernsdorff

Frodige, rigtblomstrende stokroser

Mørk stokrose i regnvejr

Lys stokrose mod blå himmel

En hvid valmue om morgenen

Og en hvid solbeskinnet valmue har besøg

Rød valmue

Rød valmue fra en anden vinkel

En gæst ankommer til en rød og hvid valmue

Lyserød og hvid valmue – kig ind

Og en helt anden farve

Og til sidst lidt om dyrkning af stokroser. De er toårige, så hvis man sår dem i år, må man vente til næste år, før man ser de imponerende planter med den karakteristiske rigdom af blomster. Hvordan man bedst dyrker dem, kan man se i dette blog-indlæg af Gitte Kidmose Røn:

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Men man kan også skyde genvej og købe små stokroseplanter i Handelsgartneriet Bernsdorff; man kan købe ganske små planter, der næste år vokser sig store og kommer i blomst, eller man kan købe større planter, der allerede i år vokser sig endnu større og bryder i blomst.

 

En stokrose før morgensolen har ramt den og tørret de sidste dugperler

Og hvad er smukkere end stokroser i blomst? Det skulle da lige være fingerbøl eller frøkenhat eller valmuer eller… Velkommen i det lille drivhus.