Blomsterfrø sælges!

I Handelsgartneriet Bernsdorff i Den Gamle By kan man se mange forskellige blomster i løbet af foråret og sommeren og et stykke ud på efteråret. Faktisk begynder det allerede sidst på vinteren, når der står vintergæk og erantis under hækken. De efterfølges af krokus og derefter tulipaner og pinseliljer. Så bliver der sået sommerblomster og sat georgineknolde. Hvad blomster angår, slutter sæsonen med blomstrende georginer og høstasters. I gartneriet står der også tre bistader, og der skal ikke være mange blomster fremme, før enkelte bier flyver sig en tur for at finde noget spiseligt. Men i det tidlige forår er det netop kun enkelte bier, der flyver ud, og man kan undre sig over, hvad de i grunden kan finde at gøre sig til gode med. Senere, når det bliver varmere i vejret og blomsterfloret er rigere, bliver trafikken ud og ind af bistaderne anderledes livlig.

Flittige bier en sommerdag

Foruden honningbierne plejer der også at være mange humlebier i gartneriet og selvfølgelig også andre insekter, der flyver fra blomst til blomst. Blomsterne bliver bestøvet ved besøgene og sætter frø, og når de forskellige flittige flyvende insekter har gjort deres arbejde, og frøene er modne til høst, bliver en stor del af dem sanket i hus af de lige så flittige gartnere. Næste år bliver frøene sat til salg i det lille drivhus, hvor der også er salg af potteplanter. I efteråret fortalte Erik i et blogindlæg om arbejdet med høst af blomsterfrø, så de er klar til det næste års salg:

Som frøene drysser

Nogle af gartneriets blomster findes i flere farver, f.eks. stokrose, frøkenhat og valmue, men det tager bierne ikke hensyn til ved bestøvningen; de flyver ubekymret fra en hvid blomst til en sortrød og videre til en gul. Sådan er vilkårene nu engang, når man avler frø på friland, og derfor kan det ikke altid forudsiges, hvilken farve blomsterne får, når man køber frø her i Den Gamle By; men så kan man jo vente spændt, og sandsynligvis bliver man glad for det, man har købt, som det forhåbentlig også fremgår af de følgende billeder.

Naturligvis varierer udbuddet noget alt efter forrige års avl og høst. For øjeblikket kan man købe frø af:

Farvevajd, fingerbøl, fløjlsblomst, frøkenhat, guldvalmue, gyldenlak, judaspenge, rosenkatost, stokrose, valmue og voksurt.

Her følger en billedkavalkade, der viser de forskellige blomster bortset fra gyldenlak, judaspenge og voksurt. Når det gælder billeder af disse tre sorter, er fotografen (som er mig selv) desværre ikke leveringsdygtig.

 

Farvevajd

Nærbillede af farvevajd, der står som et gult buskads

Fingerbøl (Digitalis), et eksemplar i apotekerhaven

Og samme fingerbøl set på nært hold

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst med dugperler en morgenstund

Frøkenhat i knop

Og frøkenhat i blomst

Hvad er dog det?

Det er lidt af en frøkenhat!

En frøkenhat bestøves

Guldvalmuer en kølig morgenstund

Guldvalmuer i solens skær

Og en enkelt guldvalmue set i biernes perspektiv

Rosenkatost på en regnvejrsdag – blomster kan heldigvis også vær smukke i regn

Rosenkatost i knop

En humlebi lægger an til landing i en stokrose

Stokroseidyl i Handelsgartneriet Bernsdorff

Frodige, rigtblomstrende stokroser

Mørk stokrose i regnvejr

Lys stokrose mod blå himmel

En hvid valmue om morgenen

Og en hvid solbeskinnet valmue har besøg

Rød valmue

Rød valmue fra en anden vinkel

En gæst ankommer til en rød og hvid valmue

Lyserød og hvid valmue – kig ind

Og en helt anden farve

Og til sidst lidt om dyrkning af stokroser. De er toårige, så hvis man sår dem i år, må man vente til næste år, før man ser de imponerende planter med den karakteristiske rigdom af blomster. Hvordan man bedst dyrker dem, kan man se i dette blog-indlæg af Gitte Kidmose Røn:

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Men man kan også skyde genvej og købe små stokroseplanter i Handelsgartneriet Bernsdorff; man kan købe ganske små planter, der næste år vokser sig store og kommer i blomst, eller man kan købe større planter, der allerede i år vokser sig endnu større og bryder i blomst.

 

En stokrose før morgensolen har ramt den og tørret de sidste dugperler

Og hvad er smukkere end stokroser i blomst? Det skulle da lige være fingerbøl eller frøkenhat eller valmuer eller… Velkommen i det lille drivhus.

Som frøene drysser

Nu er vi atter ved den tid hvor havens fine planter kaster deres frø. Blomsterne har haft besøg af bierne igennem sommeren og nu står frøkapslerne åbne og igang med at smide sine frø. Vi gartnere i Den Gamle By har derfor været rundt og samle ind af diverse frø, som til næste år skal bruges til salg og udplantning.

Bronzefennikel’s frø, snart modne nok til at høste

Vi har samlet frø fra slutningen af august til sidst i september og står nu med utallige poser fyldt med tørre frøkapsler. Der høstes først når frøkapslerne er tørre og brune, helst lige inden planten selv vil smide dem. Vi samler frø på en varm og tør dag så frøene er helt tørre. Dette giver det bedste resultat, da våde frø kan påbegynde spiringen når de kommer ind i varmen eller begynde at rådne. Frøene samles ind over flere omgange, efter som frøene dannes og modner på planterne. Selv samme plante vil få flere besøg af os, da dele af den blomstrer hurtigere end resten. For eksempel blomstrer stokrosen først nederst på blomster stilken og sidst øverst, som resultere i at frøene modner i samme rækkefølge, og ikke på samme tid.

Stokrose frø klar til høstning mens toppen stadigt er i blomst

Frøkapslerne bliver klippet af planterne og lagt i en brun papirpose. Posen er med til at slippe eventuel fugt ud og derved holde frøene tørre. Ved brug af plastikbøtter eller glas skal man være helt sikker på at alt er helt tørt, da fugt kan ødelægge dine frø. Poserne bliver markeret med plantenavn og dato, så de senere kan pakkes, sorteres og rengøres. Datoen er vigtig, så vi i fremtiden kan se hvor friske frøene er og eventuelt smide ældre frø ud. En tommelfinger regel er at frø holder mellem 3-6 år, men det kan variere meget fra plante til plante. Hvis vi er i tvivl, laver vi en spire prøve i drivhuset.

Poserne stilles derefter ind i vores frørum, som er dejlig tørt og uden varme. Her bliver frøene stående indtil vi en kold regnvejrsdag har brug for at komme lidt indenfor. For så skal frøene renses og pakkes.

Rengøring af frøene sker indenfor på et bord med skåle og si. Frøene sidder som regel i en hård frøkapsel, hvor måske ikke alle er åbne. De skal åbnes og frøene skal sorteres fra alt det andet. Også små blade og andet skidt der kom med under indsamlingen skal fjernes. En si kan bruges til at sortere frøene fra resten. Frøene kommer tilbage i sin pose og resten smides ud. Hvis frøene ikke renses kan der opstå mug og frøkapsler og blade kan indeholde skadelige insekter og svampe.

Valmuens frøkapsler, klar til at blive rengjort

Når vi så møder dårligt vejr igen kan vi også begynde at pakke frøene i vores små plastikposer, så de er klar til salg. I Den Gamle By bruger vi små gennemsigtige plastikposer til frøsalg, med navn, billede og beskrivelse af planten. Frøposerne hænges op i det lille drivhus når der igen åbnes for drivhus salg til maj. Frøposerne koster 25 kroner. Alle frøene er indsamlet af Den Gamle Bys gartnere.

Frø til salg i det lille drivhus

Skrevet af Erik

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Den ældste kendte omtale af stokrosen findes i Henrik Smids bog :”Een skøn loestelig ny urtegaard.” fra 1546. Samt i en række havebøger i 17-1800-tallet. Altså en skattet haveplante, som der også er stor interesse for i dag, og mon ikke også vi forbinder den med den romantiske og idylliske historietid på guldalderens malerier og senere i Morten Korch filmene. Det danske navn er også noget specielt, stokrose, men meningen er jo god nok, da det virkelig er nogle rosenlignende blomster, på en gevaldig stok.

Humlebi i stokrose


Lige nu er stokroserne her i Den Gamle By på sit højeste, også i bogstaveligste forstand, meget høje, 2,50 m er ikke sjældent, og derfor sælger vi også rigtig mange frø som vi høstede sidste år. Vi bliver nødt til at sælge dem som blandede farver, da bierne har været inde og rode rundt i alle blomsterne, og derved blandet generne for bl.a. blomstens farver.

Vores tavle med frøposer til salg

 

Pose med stokrosefrø

 

Det er bedst at så frøene af de toårige planter på denne tid af året i en potte eller bakke. Så kan man have dem i vindueskarmen eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes på mindst 20 grader. Det gælder bl.a. stokrose, fingerbøl, akeleje, kongelys og mange andre, som først blomstrer andet år. Ved at så dem nu, og plante dem ud her i efteråret, springer man en vækstsæson over, og de vil som regel blomstre den kommende sommer.

Nyspirede planter i frøkassen

Fire-fem planter sættes i en urtepotte

De nye frøplanter i urtepotter

 

Hvis de bliver sået til foråret, blomstrer de først sommeren efter. Men hvis man sår stokrose indendørs og holder dem tilpas fugtige, vil de i løbet af 14 dage spire. Derefter skal de hærdes af, inden de bliver for ranglede. Sæt bakken eller potten udenfor i let skygge en uges tid eller to. Derefter kan de små planter plantes ud i haven, et lidt beskyttet sted, så de når at sende rødder ud i jorden, inden vinter. Husk at vande lige når de bliver plantet ud.

God fornøjelse med blomsterpragten næste sommer.

 

Plantearvesorter og levende kulturarv

Skrevet af gartnerelev, Astrid Steffensen

I marts havde jeg fornøjelsen af at være Den Gamle Bys udsendte til ’Frøsamlernes’ årsmøde. Med mig havde jeg en ønskeseddel fra gartnerformanden, et ubesvaret spørgsmål samt poser og bøtter med frø avlet og samlet i Den Gamle By – til at bytte med.

Ønskeseddel: Ærtesorterne ‘Engelsk sabel’ og ‘Prins Albert’, gamle bønnesorter, artiskok, gamle grønkålssorter, gammelt dansk køkkengræskar…

Spørgsmålet jeg søgte svar på var: “Hvad er snitkål – og er det noget vi kan få fat i?”

Spørgsmålet var affødt af en omtale af passende planter til kantning af køkkenhavens forskellige kvarterer i J.L. Mansas Havekatekismus fra 1843. Et afsnit jeg havde fundet, fordi vi overvejer også at kante med andet end salvie i Købmandsgårdens køkkenhave.

Første Kapitel: “Almindelige Regler om en Kiøkkenhaves Anlæg, Inddeling og Besaaning” § 15, hvor Mansa fortæller at blandt andet ‘Snitkaal’ kan anvendes til kantning.

’Frøsamlerne’ er en forening, der indsamler, afprøver og udveksler frø og planter af det vi kalder ’plantearvesorter’ (engelsk: heirloom).  Målet er, at få de gamle sorter tilbage i handelen, give almindelige mennesker adgang til dem og derved sikre, at der også er frø til de kommende generationer. Strategien er altså en anden end den vi ser hos diverse genbanker, hvor frø bliver gemt væk og lagt på frost. En løsning, der ville svare til, at vi gemte huse og genstande under beskyttede forhold på magasiner i stedet for at lade dem opføre og leve videre i Den Gamle By.

Ganske som i vores egen Gartnerafdeling arbejder Frøsamlerne altså for at finde gamle sorter af nytteplanter og prydplanter, udbrede kendskabet til dem, og dyrke dem, for derigennem at bevare dem for eftertiden.

Går vi godt og vel 450 år tilbage var det at avle og samle frø en selvfølgelig del af det at dyrke sin have.

“Hvorledis en zirlig oc nyttig Urte-Have i Dannemarck kand anrettis, beprydis oc ved Mact holdis” af Urtegaards-Mand Hans Raszmussøn Block, 1647

 

Det tiende Capitel: “Om Kiøcken Urter, aff hvilcke, somme brugis Roden til Spise, somme Urten selff, somme Frøet, oc somme Fructen” s. 87 i Horticultura Danica

Som det fremgår af den gode Urtemands tekst, var gulerødder, roer, pastinakker, radisser, ræddiker, røde og hvide løg, sukkerrødder, beder og asparges almindeligt kendte grøntsager i 1647. Han bemærker at frøene disse planter sætter første år ikke dur, men man må lade planten overvintre og først høste frø andet år.

Går vi et par hundrede år frem og konsulterer Bentziens bog om “Kjøkkenhaven” fra 1858, kan vi se at frøavl ikke længere var en selvfølge, medmindre man havde en meget stor have. I stedet købte mange haveejere  frø hos tidens handelsgartnerier, der havde et endog meget stort udvalg af forskellige sorter.

§3: “Frøavl af de vigtigste Kjøkkenurter” fra Bentziens bog “Kjøkkenhaven” 1858

Fortsætter vi lidt længere op i tiden, til mellemkrigsårene, nævnes frøavl stort set ikke i havebøgerne. Og hvordan kan det nu være? Jo, frø kunne købes til rimelige priser og udvalget var stadig relativt stort. Men industrialiseringen havde også fat i jordbruget og gartnerierne. Produktionerne blev stadig større og mere specialiserede og efterspurgte frø, der gav et ensartet udbytte, der blev klar til høst på samme tid. Denne udvikling kom til at betyde, at jeg i dag ikke længere kan gå ned på min lokale planteskole med huskesedlen fra min gartnerformand – og de kan nok heller ikke svare på hvad snitkål er…

Men blandt frøsamlerne på Brenderup Højskole fandt jeg hvad jeg søgte – og mere til…

Øverst fra venstre: Sukkerært ‘Engelsk Sabel’, stangbønne ‘Borlotto’, Grønt køkkengræskar og ært ‘Prins Albert’
Nederst fra venstre: Pibeløg, Spinatranke og Sibirisk kål

Sandelig om ikke, der også var en, der kunne fortælle mig, at snitkål er en hurtigvoksende bladkål, der kan høstes flere gange i løbet af sæsonen – og sorten ‘Bremer Scheerkohl’ kan den dag idag købes i Tyskland.

Ud over frø og svar kom jeg også hjem med rodknolde, planter, ny viden og gamle historier fra vores fælles grønne kulturarv. Hvis jeg havde været i tvivl før jeg tog afsted, så ved jeg nu med sikkerhed, at Frøsamlere elsker frø!

Altså, sådan virkelig ELSKER FRØ – sådan i helt oprindelig betydning elsker frø:

  • elsker norrønt elska af en rod med betydningen ‘nære, opdyrke’
  • frø norrønt frjó, frœ, gotisk fraiwaf en indoeuropæisk rod med betydningen ‘sprede’