Brev fra en kollega

En af mine kolleger har gjort sig nogle tanker om, hvordan året vil gå i Frk. Wahlstrøms have, og her er begyndelsen af hans brev, resten følger inden så længe.

Året er nyt, og vinteren ligger over landet. I skove, i hegn og i haver er træer og buske bare og nøgne. Når vi her i januar forestiller os årets gang i haverne, ved vi jo så nogenlunde, hvad vi kan håbe på; der er nu engang grænser for, hvor store udsvingene kan være, men somme tider bliver vi alligevel overraskede, f.eks. hvis vinteren trækker længe ud med sne og frost, eller hvis foråret kommer tidligt og pludseligt. Nogle år står prydplanterne bedre end andre år, og nogle år giver frugtbuske og –træer større udbytte end andre år, men vi håber jo altid på mange og smukke blomster og en god avl, ikke kun i store og pragtfulde haver, men også i små og ydmyge. Frk. Wahlstrøms have hører til de mere ydmyge, men der er meget at glædes over i årets løb. Selv om helheden ikke er prangende, kan man tit finde noget smukt og opmuntrende i detaljen – det lønner sig ofte at gå en tur gennem haven og holde øje med, hvad der sker.

Januar

En kold og tåget januar-morgen kan virke grå i dobbelt forstand og uden formildende omstændigheder. Der er tilsyneladende ikke stort at vente af haven, selv om det en dag skulle blive sommer, hvad vi somme tider kan have svært ved at forestille os.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms have en januarmorgen

Men på hasselbuskene er der for længst afsat rakler, som endnu er korte og kompakte og grønne. De ser ikke ud af meget, men senere bliver de lange og gule og afgiver gult blomsterstøv, der føres bort af vinden; så må man håbe, at noget af det sætter sig i hunblomsterne, men foreløbig kan vi se dem en våd januar-morgen og håbe på, at de varsler en god høst af nødder sidst på året.

SONY DSC

Umodne rakler på hasselbusken

 

I vanddråberne kan vi se nabohuset, nemlig dampvæveriet, men det står på hovedet.

SONY DSC

Dampvæveriet set i en vanddråbe

Og selv om vi bare ser på en våd kvist, kan vi være heldige at finde noget pudsigt, en vanddråbe, hvori Frk. Wahlstrøms hus står på hovedet.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus i en vanddråbe

Men måske bliver januar ikke så mørk og grå, måske får vi et lag hvid sne til at lyse op, hvem ved?

SONY DSC

Hasselrakler en snevejrsdag

Skrevet af Lorents Larsen

 

Forårstid er beskæringstid

Lindetræ ved indgang til traktørstedet Simonsens have.

I den sidste tid har lydbilledet i Den Gamle By været domineret af den rasende hysteriske lyd fra en motorsav akkompagneret af de taktfaste, højlydte rystelser fra en spunsbankemaskine i den nye bydel.

Motorsavsmelodien er en uundgåelig del af beskæringsarbejdet af de store træer, og da det kan være temmelig farligt at beskære høje træer, var der bestilt professionel hjælp fra et firma udefra. Og i disse måneder er spunsbankelydene en del af dagligdagen i den nye bydel, hvor der graves ud til det kommende museum om Århus’ historie.

Mens træerne blev beskåret kom jeg til at tænke på den velkendte sang ‘Hilsen til forårssolen’ med tekst af Benny Andersen og musik af Povl Dissing, som synger den så smukt på sin karakteristiske indfølte måde. Sangen stammer fra Benny Andersens digtsamling ‘Oven visse vande’ fra 1981 og starter med ordene

“Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.”

Og med Povl Dissings sang i baghovedet blev lydhelvedet lidt lettere at udholde.

Nu er beskæringen overstået i denne omgang, og de barberede træer står helt nøgne. Hvis man ser træernes toppe op mod den forårsblå himmel ligner de flotte skulpturer. I det følgende en række fotos af “skulpturerne”.

 

Et af lindetræerne, som står langs åen.

Foden af piletræet, som står ved møllen for enden af rækken med lind.

Samtidig med beskæringen blev de gamle træer tjekket for sygdomme, for at forebygge at vore gæster ikke skal risikere at få en gren i nakken. Ved foden af dette piletræ blev der fjernet en af de tykke stammer.

Og her er toppen af piletræet ved møllen.

FØR. Den gamle hængepil med sommerhår.

Der er fordele ved at lægge beskæringsarbejdet først på året, dels er der ikke er så travlt med havearbejdet, dels letter det arbejdet at træerne endnu ikke har blade. Som man kan se på billedet af den gamle hængepil, ville det have været svært “at se skoven for bare træer” , hvis det skulle sommerbeskæres. Fotoet er fra august sidste år.

EFTER. Den gamle hængepil har smidt parykken.

Hasselbuskene på skråningen langs køkkenhaven og Frk. Wahlstrøms have blev beskåret af Den Gamle Bys egne gartnere. Som det fremgår af billedet foregik beskæringen ikke i farlige højder, man skulle derimod ned på knæ for at beskære og udtynde hasselbuskene.

Hasselkæppene bliver brugt i Købmandsgårdens Køkkenhave til opbinding og støtte af alle klatrende grønsager, især ærter og bønner.

Al denne beskæring giver en masse brænde, som nu ligger i store bunker oppe ved Gartnerhuset bag drivhusene, klar til at blive sorteret, savet og kløvet. Brændet bliver brugt året igennem til at fyre op i ildstederne i de huse, hvor der laves mad, f.eks. i Købmandsgårdens køkken.

Brændet er nu buret inde og klar til levering i husene med ildsteder.

 

Bien og blomsten, – og solen.

Benny Andersens ‘Hilsen til forårssolen’ slutter hvert vers med linjen “men når forårssolen skinner, blir jeg ung!, mens de tre sidste ord varierer fra vers til vers med …, står jeg op!, …, blir jeg varm!, …, blir jeg glad!, …, lever jeg!

Og med disse livsbekræftende ord og billedet af en glad lille bi, der soler sig i en hvid krokus, vil jeg slutte for denne gang.