Om Gitte Kidmose Røn

Gartnerformand

Så blev det endelig påske anno 1927

Skrevet af Astrid Steffensen, gartner i Den Gamle By

Godt to år er gået siden det seneste indlæg her på bloggen, der blev lagt op blot fire dage før Statsministerens første pressemøde om Coronavirus. To år skulle der gå, før vi igen kunne fejre påske i Den Gamle By og få lejlighed til at pynte op til højtiden anno 1927 hos det unge par i Havbogade og hos Frk. Wahlstrøm.

Forlægget for påskedekorationerne er, som nævnt i forrige blogindlæg, håndbogen Dekoration og Binderi fra 1924. Bogen var en af de allerførste bøger om blomsterdekoration og -binderi på dansk og henvendte sig til både faglærte gartnere, blomsterbindere i byernes specialforretninger og amatører: …mange Husmødre, som selv plejer at foretage Udsmykningen af deres Hjem, vil kunne hente mangt et godt Raad og Vink ved Studiet af de Anvisninger, som Bogens erfarne Forfattere giver.

Her knap 100 år efter udgivelsen er der stadig mange gode råd at hente i bogen. Særligt hvis man er interesseret i et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til den blomsterskum (Oasis), der har været brugt i størstedelen af alt binderi siden 1960’erne. Blomsterskum er lavet af plastik, det afgiver store mængder mikroplast og er beregnet til engangsbrug, så vi bør finde komposterbare og genanvendelige alternativer.

I Dekoration og Binderi anbefales det at anbringe blomsterne i vådt mos eller sand. Er beholderen ikke vandtæt, må den fores, så den kan holde på både jord og vand. I dag kombineres skårne blomster sjældent med planter med rod, men den mulighed har man, hvis man anvender mos eller sand. I museets rekonstruktioner har jeg anvendt hønsenet, som jeg har krammet i facon om nogle gode håndfulde mos, vi har haft liggende siden jul. Tazetter og lathyrus er snitblomster, mens adiantum er placeret i dekorationen med en lille rodklump. Til slut fyldes der efter med vand.

I disse dage kan dekorationerne ses i to af Den Gamle Bys 1927-interiører. I Havbogade fylder duften af tazetter og lathyrus stuerne, mens de røde tulipaner strækker hals hos modisten.

God påske!

Min tid i Den Gamle By

Erik i arbejde

Så er jeg ved at nå min sidste stund, her i Den Gamle by. Det er snart tre år siden jeg begyndte her som elev, helt uden grønne fingre. Jeg var flyttet til Aarhus for et halvt år forinden og påbegyndt min nye uddannelse som gartner.

Det krævede en del papirarbejde at få mig ind i byen da jeg ville blive den første gartner elev til stede og det derfor var noget nyt, både for Gitte, skolen og byen selv, men det stoppede ingen. Jeg startede med mit lange hår, nysgerrighed og uden en ide om hvilken vej jeg skulle tage inden for det grønne fag. Jeg vidste bare jeg ville arbejde med planter, komme udenfor og være fysisk aktiv. Det skal siges jeg kommer med en baggrund i multimediedesign, hvor jeg tidligere sad på mit kontor hele dagen, og blot stirrede på min skærm.

Jeg startede med at skulle rejse høje pæle til humlen, sætte højbede op med bladkompost og hestemøg, fodre hønsene og potte de duftende rosengeranier. Dog tror jeg min første beslutning var at melde mig ind i kageklubben! Jeg blev hurtigt bidt, og blev især glad for køkkenhaven og apotekerhaven med deres planter som blandt andet kunne bruges til madlavning, te, medicin og dyrefoder. Noget helt specielt ved at arbejde i Den Gamle By var at der fulgte en masse historie med de planter man arbejdede med. Jeg lærte hvornår de blev indført, hvorfra og hvordan planternes brug havde udviklet sig gennem tiden. Det dejlige var også at alt denne spændende information skulle genfortælles til gæster omkring mig, som blev ligeså nysgerrige som mig.

Nu sidder jeg her, færdiguddannet siden foråret, med stor erfaring inden for alle vores skønne haver, igennem flere sæsoner, og nyder min sidste tid. Jeg har været med til at så, vande, potte, klippe, samle frø, fange bier, sælge, formidle og meget mere, og jeg har stadigt ikke fået brugt min nysgerrighed op! Ud over min nye faglige kunnen har jeg jo også mødt en kæmpe flok af fantastiske mennesker, fået skønne nye venner, dannet netværk og ikke mindst haft nogle kollegaer jeg aldrig glemmer. Jeg er nu korthåret, med beskidte fingre og et bredt smil på læberne. Jeg ved bestemt hvilken vej jeg skal gå og hvad jeg vil arbejde med i fremtiden.

Mit næste eventyr venter på mig i Kolding, hvor jeg skal arbejde som gartner i Geografisk Have. Her skal jeg være med til at vedligeholde deres mange haver, være med til at formidle om dem, og starte nogle nye spændende projekter op. Det er bestemt et job jeg ikke kunne have fået uden min gode erfaring herfra. Så jeg vil blot slutte af med at takke jer alle for den tid og erfaring i har givet mig, især min skønne gartner afdeling, og især for en chef som Gitte, som har fyldt mit hoved med alt det gode grønne vi har omkring os.

Skrevet af Erik – Den Gamly Bys første gartner elev

Løver i Prydhaven.

Lige nu, er det et rigtigt godt tidspunkt at gennem luge, grave op, smide væk og flytte rundt på sine stauder i haven. Det er vi også i gang med i prydhaven, som er tilknyttet Købmandsgården i 1864. Der er mange forskellige stauder så som, perlekurv, bregner, hosta, sporebaldrian, ridderspore, akeleje, natviol, skt. hansurt, floks, venusvogn, bjørnetidsel osv. Bedene er kantet med brogetbladet porcelænsblomst, som er en yndig lav stenhøjsplante med lyserøde blomster i juni måned, når de historiske roser blomstrer.

Frank er ved at rette op kanterne af den broget bladet porcelænsblomst, ved at flytte rundt og lappe hullerne, hvor der mangler planter.

Foruden de nævnte stauder, har vi også andre som som hører under dyrenes konge, altså af navnet. Løvefod.

Løvefod med vanddråber.

Og løvetand:

Løvetand, som også kaldes alm mælkebøtte. Der faktisk er en meget skattet naturlægemiddel, men også en forhadt ukrudt, især i staudebedene.

Så for at fuldende værket, har vi beslutter at indføre løvehale, Phlomis fruticosa, som er en staude eller halvbusk, der kan blive op til en meter, og som blomstre i juni august med gule smukt formede læbeblomster i duske op ad stænglen. Den stammer fra Middelhavsområdet.

Historisk set er den afbildet i 1650erne i en samling af blomstertegninger i den kongelige Kobberstiksamling. Og nævnt i 1839 i Have tidende. Og udbudt til salg i 1844 og 1847  fra Ohlsens gartneri i fælge katalog.

Løvehale, nyplantet i Prydhaven, som en af de høje stauder, sammen med ridderspore, der kommer op midt i det runde bed i haven.

Den adstadige løvehale, som vi forventer os meget af til næste sommer.

Da vi nu har både løvefod og løvehale og løvetand, mangler vi kun løvemund,

så bliver det spændende at se om lammeøren klare skærene til næste sommer, eller om den bliver flænset i stykker…….

Den truede lammeøre…..

 

 

 

 

 

Trods en hed og tør sommer……….

Det har været en udfordring at være gartner denne sommer. Hver dag har vi skullet bruge vandslanger og vandkander. Drivhusplanterne har krævet sit hver dag, på trods af skyggekalkede vinduer. Apotekehaven, Borgmestergårdens parterrehave og Købmandsgårdens prydhave har fået en gennemvanding en gang om uge. Køkkenhaven og Skolelærens køkkenhave, er blevet vandet 2 gange om ugen, for at holde gang i de voksende grøntsager. Handelsgartneriet område blev vandet 2-3 gange om ugen, da der er meget i krukker og potter. MEN det har alligevel været fantastisk at se, hvordan planterne har taget den ekstra udfordring.

Knoldbegonie har været så flotte i den varme sommer.

Roserne har været fantastisk rigt blomstrende og uden sygdomme, som meldug og stråleplet. Det går faktisk igen for frugt træer og buske. Solrigt og tørt, gør at svampesygdomme har svært ved at formere sig. Og selv lus og utøj, har været meget fraværende, inde som ude, denne sommer.

Frøkenhat også kaldet Zinnia har været så flotte.

Frøkenhat er gode til buketter. Vi sælger frø fra formeringsdrivhuset.

Den trolddomsomspundne plante Alrunen, har været kraftige og store, og givet rigtig mange frugter, som vi har samlet ind og sået.

Alrunens redefuld frugter.

De grønne frugter, er tørret og blevet brune, klar til at så.

Sået indendørs i en kasse, og andre sået ude i mistbænke.

Bladkaktus stiklinge. De er klippet i passende stykker, ca 10 cm, og ladet tørre et døgn, og derefter stukket i sandblandet jord, med “rodenden” nedad.

Overbegroet mistbænke med græskar. Hestemøg stakket i marts mdr, hvorpå træ mistbænke rammer, blev placeret, og 10 cm jord oven på. Her blev 4-5 græskar planter sat.

Hestemøget er næsten helt omsat, og det skønneste kompostmuld kan til foråret køres ud i bedene, som jordtilskud. Guf for planterne og jordens regnorme og mikroliv.

Anderledes opgaver, som at lave fine små buketter til en bryllupskage. Her kunne de små Frøkenhat også bruges.

Den færdige bryllupskage, lavet af bageren Kent.

Det er ikke en altertavle

Reparation af vinduer til gartneriets mistbænke

Sidste vinter påbegyndte vi istandsættelsen af fire af de gamle vinduer til gartneriets mistbænke. Så da julen var omme, stadsen pakket i kasser og det sidste juletræ var kørt til kompostering, fandt vi atter de gamle vinduesrammer frem fra Bulladen.

Gammel vinduesramme til mistbænk renset for gammel maling, kitrester og ituslåede ruder. Bemærk lusene, hvor råddent træværk er erstattet af nyt.

Ordet mistbænk kommer af tysk og betyder egentlig gødningsbunke. Møgbedets historie er lang. Grundidéen er at man udnytter den varme, der opstår når møget omsættes, så man kan starte dyrkningen tidligere og sikre småplanter mod nattefrost. Allerede i løbet af 1500-tallet begyndte man at raffinere denne dyrkningsform ved botaniske haver rundt omkring i Europa. Mistbænke lavet på hestemøg havde typisk bræddekanter. Det gælder også hovedparten af vores mistbænke her i Den Gamle By. Her benytter vi også udelukkende glasvinduer for at beskytte småplanterne mod kulde, vejr og vind. Tidligere har også trælemme, halmmåtter eller sågar rammer påspændt kanvas eller olieret papir været anvendt.

Sidste år var vinduesrammerne blevet renset for gammel maling, kitrester og ødelagte ruder. De steder hvor træet var for dårligt, var skaden blevet udbedret med lus. Rammerne var således klar til at komme ind og få grunder.

Mikkel svang kosten, så vi fik gammelt støv og spindelvæv af vejen.

Før vi gik i kast med arbejdet var vi et smut på malerværkstedet for at hente både materialer, redskaber, råd og vejledning. Udstyret med grunder, pensler med stive svinebørster, stifttråd, linoliekit, kitteknive, kridtstøv og en historie fra sin egen læretid sendte Dorthe os tilbage til arbejdet med vinduerne. ‘Det er ikke nogen altertavle’ plejede hendes mester at sige, når han syntes hun var unødigt omhyggelig og brugte for lang tid på arbejdet.

Rammerne blev grundet med linolie iblandet en smule hvidt pigment og sikkativ (tørremiddel).

 

Der blev skåret glas i lange baner.

 

I varierende bredde endda – for skæve var de gamle vinduesrammer også.

 

Der blev lagt linoliekit i mange meter fals…

Rester og fedtpletter af kit blev fjernet fra ruderne med kridtstøv, pensler, en tot hør og gamle klude

Nyt og gammelt side om side

Gammel ramme med nye ruder. Snart klar til at blive malet og få monteret håndtag.

Og hver gang kitten driller, minder vi hinanden om, at det jo ikke er nogen altertavle, og fortsætter arbejdet.

Skrevet af Astrid Steffensen, gartnerelev