Det er forår!

Overskriftens oplysning er næppe en nyhed eller overraskelse for nogen, men at det blevet forår, bliver nu engang fortalt nogle gange hvert år, og så kan jeg jo også fortælle det. Blidelslilje og vinterblomme, bedre kendt som vintergæk og erantis, har allerede haft deres tid sidst på vinteren, men nu er forårsblomsterne væltet frem og blomstrer, så det er en fryd. I fredags gik jeg en tur gennem nogle af museets haver for at se på dem. Jeg begyndte i Frk. Wahlstrøms have nederst i Den Gamle By og fortsatte op gennem Købmandsgårdens køkkenhave og prydhave, hvorefter jeg sluttede med at gå over i Handelsgartneriet Bernstorff. Her følger en stribe af de billeder, jeg tog undervejs. Mit hovedindtryk nu, hvor jeg tænker tilbage på min havetur, er snepryd, de små blå og hvide blomster, fordi de har bredt sig og for øjeblikket står tæt i haverne, men som det fremgår af billederne, var der rigtignok også andet at se på.

Snepryd hos Frk. Wahlstrøm; et bed er for tiden dækket af de små flittige blomster

Et af frøkenens frugttræer står i plænen og er omgivet af et ganske lille, rundt bed, hvor violerne blomstrer og dufter

En tulipan står op ad hækken. En gammel sort, hårdfør og tidligt blomstrende

Et kig ind i den samme blomst

Rundt om blomstrer hyacinter i forskellige farver, som det ses, er der også hvide

I Købmandsgårdens køkkenhave er der ikke mange køkkenurter at komme efter lige nu; til gengæld er der et hav af SNEPRYD!  Og sådan et hav kan nok sætte humøret i vejret.

I Købmandsgårdens prydhave er der minsandten også snepryd og desuden skilla – de ligner snepryd, men er helt blå. Og der er påskeliljer i blomst. Det er der selvfølgelig også nede hos Frk. Wahlstrøm, men nu kan vi se på købmandens påskeliljer i stedet for frøkenens

Dværgpåskeliljer langs Stien bag om Byen

En krukke med stedmoderblomster i gartneriet…

… og en krukke med dværgpåskeliljer

Selvfølgelig er der også hyacinter i gartneriet

Flere hyacinter. For neden og meget utydeligt i baggrunden nogle tidlige perlehyacinter

På gartneriets udendørs borde er der sat blomstrende potteplanter frem. Hvad denne hedder, ved jeg ikke, men det var en fornøjelse at se den

På arbejdsbordet var der pyntet op med stedmoderblomster i små potter

Da jeg kom på arbejde om morgenen, gik jeg gennem gartneriet. Da stod der en potteplante her.

Nu lå den dér.

Sådan, fotografen har gjort sig nyttig, men hvor længe potteplanten blev stående, hvor den skulle, ved jeg ikke, for det var en blæsende dag

Det store drivhus var åbent, så jeg gik en tur derind og fandt clivia i blomst

Alpevioler med et væld af blomster

Hvad den hedder, ved jeg ikke, men den jo er lige smuk for det

Kyholm lilje…

… eller Kyholms tazet. Den har navn efter den lille ø Kyholm øst for Samsø

I fredags var gartneriets tidligste tulipaner ganske småt begyndt at blomstre, og jeg tænkte på, at nu får vi snart et hav af tulipaner at se på.

Tidlige tulipaner

Da jeg lagde vejen om ad gartneriet i dag, var hele rækken fuld af store gule knopper, større og mere gule end på billedet, men de pegede ikke længere opad, men vandret – vi havde lidt frost i nat, og stilkene havde bøjet sig. Jeg mødte Gitte Gartner, og hun fortalte, at i morges lå de helt ned. Da jeg så dem lidt over middag, var de i virkeligheden ved at rejse sig, selv om knopperne og den største del af stilkene stadig pegede vandret. Nu ser jeg med forventning frem til, de kommer på højkant, så vi kan se en stribe gule tulipaner i blomst.

Selvfølgelig er der også ganske almindelige påskeliljer i gartneriet, og jeg vil slutte med et par af dem, for jeg synes, de er så smukke.

Nu er det virkelig forår, påskeliljerne blomstrer!

En grå og fugtig martsdag

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om, hvordan nogle få krokus lige var var tittet op af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff, mens vintergæk og erantis stadig stod i fuld blomst; men før jeg havde set mig om, havde vintergæk og erantis set deres bedste tid, og krokus var ikke bare tittet frem med tegn på snarlig blomstring, de stod fuldt udsprungne. Så måtte jeg finde på noget andet at skrive om, og gartnernes arbejde er jo altid et nærliggende emne her på havebloggen.

En dag i sidste uge gik jeg så en tur op i gartneriet for at se, hvad der skete. Det var en grå, fugtig og kold dag, men jeg regnede med, jeg kunne møde en gartner eller to deroppe, måske ude i fugtigheden, måske i det lille drivhus eller i det store paradedrivhus. Der var ganske rigtigt gevinst, jeg traf Frank Kristensen i det lille drivhus.

Frank pusler om planterne

Her er der trængsel af potteplanter på bordene i denne tid, for de mest kuldefølsomme fra det store paradedrivhus er på vinterlejr. Det er de hver vinter, eftersom det er lettere at opvarme det lille drivhus end det store. Planterne skal passes, de skal ikke bare vandes, men også efterses, nippes og klippes, så de er i bedst mulig stand, når de kommer tilbage på hylderne i Paradedrivhuset.

Nu er vi efterhånden nået så langt hen på foråret, at formeringsarbejdet så småt er begyndt; jeg blev nu lidt overrasket, da jeg så, hvordan spiralblomst formeres: Nogle blade er blevet skåret igennem på langs og sat i jorden med den gennemskårne side nedad.

Nuværende blade, vordende stiklinger af spiralblomst

Efter et stykke tid vokser der små rødder ud fra bladets gennemskårne kant og der dukker en række spirer op. Så har man en nogle små stiklinger, der kan plantes ud og blive til nye planter.

Som sagt er der trængsel på drivhusets borde, og planterne trives, som de skal. Frank fortalte, at når han var færdig med at pusle om dem, skulle han over i det store drivhus for at gøre rent på hylderne, så potteplanterne kan flyttes derover igen, når den tid kommer, og sommerhalvårets udstilling af Oldemors Potteplanter åbner.

Det viste sig, at der også blev arbejdet udendørs i gartneriet. Omme bag det store drivhus fandt jeg Asger Koller Mønster, der var i færd med at save brænde. Størstedelen af året er der tændt op i nogle af køkkenerne i Den Gamle By, og i løbet af den tid når komfurer og ildsteder at sluge meget brænde. Nu bliver det savet, senere kan gårdskarlene kløve det.

Asger saver brænde i et hjørne af gartneriet

Hvad sker der ellers i Gartneriet? I efteråret blev området mellem indgangen og det lille drivhus ryddet for visne sommerblomster, og så blev der sat løg, tulipan-, påske- og pinseliljeløg. Nu har løgene sat spirer der er blevet til blade, og så vi kan glæde os til, de sætter knop og blomst længere hen på foråret.

Jeg ser frem til blomsterfloret

Ovre ved hækken blomstrede krokus, og marietidslen trivedes tydeligvis.

Krokus under hækken

Marietidslen trives

En marietidsel virker måske ikke så spændende lige nu, men den sætter store og smukke blomster i juli-august.

En marietidsel-blomst

Efter mit besøg i gartneriet gik jeg en tur ned til Lemvighuset. Gitte Gartner havde fortalt mig, at en alrune var dukket  frem af jorden og havde sat blade, men ikke nok med det, den var allerede i blomst. Ikke særlig prangende blomster, som det ses på billedet, men blomster er det.

Alrune med blomster – rigtblomstrende, men ikke prangende

Alrunen blomstrer længe, og senere på året sætter den frugter, som før i tiden bl.a. blev kaldt jordæbler, fordi de ligger på jorden; ellers minder de om tomater – men man skal ikke prøve at spise dem, for de er meget giftige. Når de er fuldt udviklede og har ligget et stykke tid, går der hul på skallen, så frøene kan drysse ud. Alrune tilhører natskyggefamilien ligesom tomat, så ligheden er måske ikke så mærkelig.

Jordæbler, alrunens giftige frugter. Når frugterne er udviklede og begynder at modnes, visner bladene bort

 

Smuldrende frugter og modne frø

Gartnerafdelingen har et par kontorer i Lemvighuset, og der var lys derinde, så jeg bankede på vinduet i spændt forventning. Et øjeblik efter blev døren åbnet af gartnereleven Stine Marie Stengaard Johannessen. ‘Vi køber ikke ved dørene!’ sagde Stine afvisende, men hun slap mig alligevel ind og fortalte mig, hvad hun var i gang med. Når der omkring den 1. maj åbnes for salg af planter i det lille drivhus, bliver der også solgt blomsterfrø, som er indsamlet af museets gartnere, og Stine var i færd med at gøre frø fra lægestokrose klar til salg.

Stine i gang med et pillearbejde

Frøkapsler fra lægestokrosen bliver pillet op…

… så frøene drysser ned i en skål

Den Gamle Bys første gartnerelev, Erik Wittmann, har i et blog-indlæg fortalt nærmere om arbejdet med frøene:

Som frøene drysser

Lægestokrosen er ikke så prangende som den almindelige stokrose, men den er smuk og rigtblomstrende. Den blomstrer fra juli til september, og den kan ses i museets apotekerhave.

En lægestokrose og en flittig bi

Rigtblomstrende lægestokroser i apotekerhaven

Udbuddet af frø kan naturligvis variere fra år til år, det afhænger jo af, hvilke blomster man havde i gartneriet året før, men jeg tror nu ikke, dette års udbud vil adskille sig meget fra udbuddet sidste år; det skrev jeg om her:

Blomsterfrø sælges!

I Lemvighuset traf jeg også Thea Windfeldt Rahner, der for tiden er i gang med faget museologi og er i praktik på museet. Thea sad og studerede havehistorie for at samle materiale, der i fremtiden kan bruges i forbindelse med havearbejdet og formidling af fortidens haver. Hun er i gang med den type museumsarbejde, som vores gæster ikke ser noget til, men som er en af forudsætningerne for alt det, man kan se ved et besøg på museet, eksempelvis haverne.

Havehistorie er nok et morsomt fag efter Theas mening – eller mon hun griner mon af fotografen?

Hun higer og søger i nye bøger

Da jeg kom tilbage til den del af museet, hvor jeg selv har mit arbejdssted, mødte jeg Laurits Nørgaard Petersen, der var i færd med at vande potteplanter i vindueskarmene. Der er mange vindueskarme og mange potteplanter i Den Gamle By, og et par gange om ugen tager en af gartnerne en rundtur med en blomsterkande. Jeg fotograferede ikke Laurits den dag, men jeg har fotograferet ham før, bl.a. i det lille drivhus; der kan man nemlig jævnligt træffe ham, når der er åbent for salg. Forhåbentlig viser billedet, at det lille drivhus er et besøg værd på en sommerdag, også selv om man kun vil kigge og ikke købe.

Når plantesalget i det lille drivhus er i gang på en sommerdag, virker det ganske anderledes end på en grå martsdag. Her præsenterer Laurits en potteplante til salg.

Og det var så et lille indblik i gartnernes arbejde en tilfældig grå og fugtig martsdag 2019. På andre dage med andet vejrlig bliver der luget i haverne eller sommerens afgrøde i køkkenhaven bliver planlagt og forberedt, og somme tider bliver buske og træer rundt om i byen beskåret, så de ikke breder sig for voldsomt – alt i alt har mine kolleger i gartnerafdelingen meget at tage vare på året igennem.

Til sidst vil jeg nævne et forårstegn, jeg blev lidt overrasket over. Til trods for navnet har jeg kun sjældent set martsviolen i blomst i marts måned, men omkring alrunen i Lemvighusets have stod nogle små violer i spredt forvirring og blomstrede. Jeg afholdt mig fra at tage nærbilleder af dem, for jeg skulle have været nede og ligge så lang, jeg er – græsset var vådt og jorden var våd, og jeg var bestemt ikke klædt på til den slags; men for nogle år siden fotograferede jeg nogle martsvioler på Torvet i Den Gamle By. Da måtte jeg også ned og ligge, men brostenene var tørre (og hårde), solen skinnede, og min påklædning var anderledes den dag, så jeg fik nogle nærbilleder. Lad os slutte med et af dem og så håbe, vi snart får noget lunere og lysere forårsvejr, end vi har haft i den sidste tid.

Martsvioler i blomst på byens torv for nogle år siden

Mit ønske gik i opfyldelse, for i dag, hvor jeg redigerer og udgiver dette indlæg, skinner solen.

Vinter og vår

Gartnerne har også deres arbejde at passe vinter og vår. Museet har potteplanter rundt om i vinduerne, og de skal selvfølgelig vandes og passes hele året. Der er mange vinduer i Den Gamle By og derfor også mange potteplanter, så det tager sin tid at komme hele vejen rundt.
Men alle gartnerne kan jo ikke gå rundt og vande blomster hele dagen og hele ugen igennem, og hvad er der så at lave, når sneen falder og dækker jorden, mens tagene bliver hvide?

 

Sneen falder over byen og Borgmestergårdens have

Når det sker, er det faktisk deres arbejde at rydde sne og strø grus, så man ikke glider og falder på brostenene. Men der kan også være en del arbejde med beskæring og oprydning rundt omkring; det er dejligt, at buske og træer trives, men de kan brede sig så meget, at det bliver nødvendigt at holde dem i ave. Den slags havearbejde kan udføres om vinteren, også mens der ligger sne.

Frank og Mikkel beskærer buske og rydder op i Frk. Wahlstrøms have

Gartneriet Bernstorff har to drivhuse, det mindste: formeringsdrivhuset, med salg af potteplanter og blomsterfrø, og det større: paradedrivhuset med udstillingen ’Oldemors Potteplanter’. Plantesalget og udstillingen åbner en af de første dage i maj og lukker sidst i september. En stor del af udstillings-planterne fra det store drivhus flyttes over i det lille, hvor de så står om vinteren i en passende temperatur, og hvor det også er lettere at passe dem. Andre planter kan overvintre i det store drivhus, hvor temperaturen ikke kommer under 5 grader. Når solen skinner, kan det blive noget varmt, men udsvinget giver ikke de store problemer.

 

Paradedrivhuset en dag i marts

En del af planterne fra paradedrivhuset, bliver nu også flyttet af en helt anden grund: Der skal gøres plads til julesalg. I den tid, museet viser juleudstillinger, kan man her købe mange forskellige varer så som: frugt, nødder, potteplanter, juledekorationer, gran og kviste af mistelten og andet godt, som et handelsgartneri ville have haft i årene før 1900. Der er også åbent for salg i weekenderne, så weekend-salget er en del af gartnernes arbejde i vinterhalvåret.
Om foråret og sommeren kan der blive meget varmt i drivhusene, og derfor bliver de kalket – den hvide farve afviser noget af lyset og dermed varmen. I år har Gitte Røn, museets gartnerformand, allerede været i gang med at kalke. Vejret var godt, og vi snakkede lidt om, hvor dejligt det var, at solen skinnede fra en blå himmel. 5 minutter efter øsede det ned, og efter et øjeblik begyndte bygen for alvor at tromme mod ruderne, regnen var blandet med hagl. Arbejdet var afbrudt, og den friske kalk blev vasket væk. Så dagen efter blev der kalket igen, og sådan kan en gartner få lidt ekstra arbejde på denne tid af året.
I det lille drivhus skal potteplanterne vandes og passes vinteren igennem, de skal ikke bare holdes med vand, men også nippes og klippes, så de holder sig pæne og fri for sygdomme.

 

Gitte nipper og klipper

Her i marts begynder et arbejde ud over den almindelige vanding og pasning af blomsterne. Planter skal pottes om, og der skal sættes stiklinger til nye potteplanter. Desuden skal det kontrolleres, om der er gået lus eller andre udyr i alt det grønne.

 

Gitte arbejder i det lille drivhus en martsdag

 

Der pottes om

 

Potteplanterne bliver undersøgt for lus

Det er svært at undgå det, men udyrene kan heldigvis bekæmpes med nogle små rovinsekter, som ikke gør skade – bortset fra, at de gør skade på lusene, og hvem de nu ellers slår ned på.

 

Biologisk bekæmpelse. Der er leveret bladlussnyltehvepse med posten, de kommer som en blanding af kokoner og voksne snyltehvepse. Her ses kokoner sammen med noget granulat. Det drysses ud på bladene.

 

Her ses en kokon, som der snart kommer en levende bladlussnyltehveps ud af. De lever af bladlus, og lægger æg i bladlusene, så der igen udvikles kokoner.

 

Her ser man benene af snyltehvepsen, der snart kommer frem, klar til at spise bladlusene.

Og endelig skal vi da ikke glemme, at hvis man er så heldig at få et kig ind i drivhusene på denne årstid, kan der være smukke blomster, selv om der ikke er så mange af dem.

 

Duftgeranien Clorinda, der er en af de første til at blomstre. Bladene dufter frugtagtigt.

Erantis og vintergæk er vinterblomster, der kan klare sig i sne og frost. I marts dukker krokus op, og der kan også dukke nogle martsvioler op. De sidste er selvfølgelig vilde, men hvis vi er heldige, står der en klynge et sted i byen.

 

Et kig ned i en hvid krokus

 

En klynge martsvioler i solskinnet

Og så kan vi begynde at glæde os til andre blomster. Sidste år, da sommer- og høstblomsterne var visne, blev jorden ryddet, og der blev lagt blomsterløg. Nu har tulipaner, påske- og pinseliljer for længst stukket bladene op af jorden, og så kan vi se forventningsfuldt på dem, indtil blomsterne springer ud.

 

Mon ikke det bliver smukt, når tulipanerne står i blomst?

 

Og vi kan glæde os til både påske- og pinseliljer

Området mellem drivhusene er inddelt i bænke, og når man ser ud over dem, ses det tydeligt, at vi ikke er nået ret langt hen på året endnu, selv om der er lidt grønt rundt omkring. I baggrunden ligger der nogle trærammer til nye drivbænke.

 

Et udsnit af gartneriet i marts

Gartnerne vil anlægge varmebænke, ligesom de gjorde sidste år, dvs. drivbænke hvor jorden er varmere end den omgivende jord. Det opnås ved, at man under jorddækket har et lag plantemateriale, eventuelt også staldgødning; her i Den Gamle By vil det sige hestemøg. Så kan man opnå en kraftig kompostering og dermed varmeudvikling.

 

Hestemøg til tre varmebænke. Det stammer fra hestestalden i Købmandsgården

Da der blev anlagt varmebænke sidste år, lagde gartnerne først et tykt lag visne blade på jorden og stampede dem sammen, så de ikke lå for løst.

 

Et tykt lag visne blade til kompostering

 

Bladene trampes sammen, så de ikke ligger for løst

Oven på de visne blade blev der lagt hestemøg, og så blev trærammerne eller selve bænkene anbragt øverst. I bænkene blev der spredt et lag jord, og så kunne man vente på, at temperaturen steg. Det varede naturligvis nogle dage, før processen kom i gang, så da det havde været frost natten efter anlæggelsen af vamebænkene, så de ikke spor varme ud.

 

Der er lagt et lag møg over bladene, drivbænkene er lagt på, og der fyldes jord i dem

 

I begyndelsen er varmebænkene kolde

Og endelig skal det nævnes, at en af gartnerne også er historiker. Om vinteren tilbringer han en del af sin tid med at studere handelsgartneriernes historie og samler viden med henblik på forandringer og fornyelser i Gartneriet Bernstorff, f.eks. interesserer han sig for, hvordan man anlagde varmebænke. Senere på året kan man somme tider træffe ham i det lille drivhus, hvor han sælger honning og potteplanter.

 

Laurits sælger blomster i formeringsdrivhuset en sommerdag

 

Det spæde forår i Handelsgartneriet Bernstorff

Om vinteren ligger gartneriet i dvale, ligesom bierne sover i deres stader. Det kan være smukt, når det hele er dækket af sne, og man kan spekulere på, hvordan det mon vil tage sig ud til sommer, men så længe det er vinter, sker der rigtignok ikke meget – i hvert fald ikke meget, vi kan se, for under jorden er der trods alt liv, der ligger løg og knolde og venter på at lade stængler med blade og blomster skyde op af den kolde jord.

Et gartneri i dvale og tre stille bistader

Der bliver også arbejdet inde i drivhusene, gartnerne passer drivhusplanterne, så de kommer velbeholdne gennem vinteren, og der er planter at udstille og planter at tage stiklinger af til foråret, men det arbejde ser man ikke meget til, hvis man går en tur gennem gartneriet.
Når vi kommer til begyndelsen af marts, er sneen som regel smeltet, men endnu er der ikke så meget at se; der er noget gråt, bortset fra at en staude står stedsegrøn – og ugræsset naturligvis grønnes.

 

En grå martsdag

Der er ganske vist lidt erantis, nogle vintergækker og nogle krokus, men de sidste har ikke rigtig foldet sig ud endnu. En bi kan måske finde lidt i de sidste erantis og vintergækker, men der er ikke alverden at komme efter, så trafikken ud og ind af bistaderne er stærkt begrænset.

En tillukket krokus

 

En bi vender hjem fra ekspedition

Under mere sydlige himmelstrøg vokser krokus vildt. I Alperne kan man finde hvide og violette krokus; midt på sommeren kan de stå og blomstre højt oppe i bjergene nogle få meter fra bjergtoppenes sne, som på den årstid er tøsne. De violette og hvide havekrokus er forædlede udgaver af de alpine, mens de gule krokus stammer fra Balkan og Lilleasien.

En gul krokus er til at få øje på

Når krokus åbner sig, har de absolut biernes interesse, så bliver der livligt ved bistaderne, og blomsterne får besøg.

Krokus på spring

 

Åben og gæstfri krokus

 

En klynge krokus får besøg

Når bierne sover vintersøvn, er deres stofskifte meget lavt, men når de vågner op og kommer ud at flyve, trænger de til at tømme tarmen, og det sætter sit præg på de hvide bistader, der pludselig bliver fulde af brune pletter.

Trafik ved bistadet en forårsdag

Det er ikke særlig pynteligt, men den livlige trafik viser, at nu er der blomster rundt omkring, for nu kan bierne trods alt finde mere end næsten afblomstrede vintergækker og erantis at gøre sig til gode med. Der er selvfølgelig ikke tale om en større blomsterrigdom, men krokus er smukke, og sammen med de hyggelig bier er de et tegn på, at nu er det endelig blevet forår, og nu bliver dagene længere, så det for alvor kan mærkes. Nu må vi vente og se, hvad der dukker op af jorden i den kommende tid.

I fuldt flor

Blidelslilje og Vinterblomme

Blidelslilje er en blomst, der har navn efter blidel, den anden måned i året. Ifølge Moths ordbog fra tiden omkring 1700 har måneden sit navn, fordi dagen er blevet længere, ’og mand stunder til sommer, hvorved folk blides’. Måneden kunne også kaldes blidemåned. Blidelslilje hedder også februarlilje, martslilje og martsblomst – den blomstrer i både februar og marts. Andre navne er snebryder, sneklokke, hvidklokke og snegæk, og så nærmer vi os det mere kendte sommergæk og endelig det navn, vi bruger i dag: vintergæk. ’Min vintergæk og sommernar til påske du skal blive’ hedder det i et gækkebrev i Ole Bole ABC fra 1927, og vintergækken bliver beskrevet som en lille engel med kjortel hvid og kappe grøn.

 

Kjortel hvid og kappe grøn…

… temmelig våd kjortel og kappe

Vintergækkerne hører til de få blomster, der dukker op om vinteren ligesom juleroser og erantis. De kan spire frem af den kolde jord allerede før jul, og selv om der kommer frost og sne, tager det ikke livet af dem. Spirerne holder sig bare i ro, indtil det bliver lysere i løbet af blidemåned.

 

Sommergækker i Frk. Wahlstrøms græsplæne

Det fortælles, at da Adam og Eva blev uddrevet fra Edens have, kom de til mørke og kulde, og Eva satte sig på den kolde jord og græd. Men en engel viste sig for hende, fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det. Vanddråben faldt til jorden og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva blev trøstet og fattede håb.

Februarliljer. Til trøst for Eva og også for os andre

Vintergækker er også blevet kaldt Vor Frues Klokker og Kyndelmisseblomst. Kyndelmisse, 2. februar, ligger 40 dage efter jul, dvs. efter Jesus fødsel; 40 dage efter en fødsel, kunne en kvinde indfinde sig i templet til en rituel renselse, og kyndelmisse er netop det tidspunkt, hvor det fortælles, at jomfru Marie kom til templet for at fremstille barnet og selv blive renset. Og somme tider blomstrer vintergækkerne allerede på den tid.

Vintergækker formerer sig ved at sætte sideløg, men de formerer sig også ved frø; somme tider dukker der vintergækker op, hvor man ikke venter det, så er frøene blevet transporteret rundt af myrerne.

Vintergækker er heldigvis flinke til at formere sig

Eva sad på den kolde jord og græd. Det gør vi måske ikke ligefrem, men vi vil gerne opmuntres midt om vinteren, og både vintergæk og vinterblomme kommer netop som opmuntringer – vinterblomme er et andet navn for erantis. Vi ser dem som tegn på, at vi ikke skal blive hængende i vinterens mørke og kulde, men vi kan også slet og ret glæde os over de smukke blomster. Det ene udelukker jo ikke det andet, jeg tror, de fleste både er glade for blomsternes skønhed og ser dem som tidlige og opmuntrende forårstegn.

For tiden blomstrer både vintergæk og erantis; hvor langt de er nået, hvor meget de er sprunget ud, kommer an på, hvor de står, om de står lidt lunt og får godt med sol, eller om de mest står i skygge. I Den Gamle By har vi Vor Frues Klokker eller blidelsliljer mange steder, og det samme gælder vinterblomme. De fleste får ikke ret megen sol, så de blomstrer lidt sent, men så kan vi til gengæld nyde synet af dem, når de er ved at være afblomstret andre steder.

En klynge våde erantis

Erantis er knoldplanter, og de kan brede sig ved frøformering, så de først på året danner et dækkende tæppe over større områder i haven.

De kan lyse op i haven på en fugtig gråvejrsdag.

Smuk forårsbebuder

Sammenfoldede blomster venter på sol

Runde gule blomster i alt det grønne

 

Vinterblommer på rad

Stikker de hovederne sammen?

Og erantis kan næsten gløde på en februardag med sol.

Blomster i modlys

Det virker, som om blomsterne selv lyser

Varsel om sommer, håb om frodighed

Skrevet af Lorents Larsen