Kategoriarkiv: Juleplanter

Gartneriets juleminimarked

Den af

I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.

Georginens smukke svanesang

I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.

I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.

Erik flytter en potteplante til dens vinterlogi

Et halvtomt drivhus

Tid til rengøring

Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.

Astrid Hyldefejer

En gartners huskeseddel

Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.

En huskeseddel kan godt illustreres – det er vist Astrid der har været på spil

Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.

Gitte Gartner med gran

Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.

Frank med et juletræ på skulderen

Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.

Hvis Gitte skal gemmes, skal træerne være større, eller også skal Gitte være mindre

En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.

Erik sætter omhyggeligt pyramidegranerne i potte

Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.

En adventskrans til Konditoriet – den skal forestille at være fra 1974, da bloklys var højeste mode

Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.

Urtepotter i lange baner, hulter til bulter

Rengøring og sortering

Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.

Kurve med kogler

Stjerner af strå – halmstrå, nærmere bestemt…

… og flere herligheder af halmstrå

Støvle af glas

Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.

Grønne grene af kristtorn med smukke røde bær

Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.

Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.

Flotte appelsiner i en gammeldags brun papirpose, intet pjat med plastic!

Astrid indprenter fotografen, hvor lækre kvæderne er…

… og Gitte får selv lyst til en gammeldags æblekage af danske Belle de Boskoop-æbler

Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.

Astrid nørkler

I forgrunden ses det færdige resultat

Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.

En Clivia i blomst

Ridderstjernen og Vinterbærrene

Den af

 

Ridderstjerne 4 copy

Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire Verdenshjørner – Hippeastrum.

Nu kommer den tid, hvor julens planter igen indtager stuerne med dejlige dufte og smukke farver og former.

Mange af de stueplanter vi elsker at fylde huset med op mod jul, er tropiske og subtropiske planter, som vokser i haver og natur under sydligere himmelstrøg.

Stueplanterne, som vi finder hos blomsterhandlerne er dog ofte langt fra de oprindelige vilde arter, men er krydsninger af forskellige arter og sorter.

Den velkendte Julestjerne vokser som hække om haverne på Madeira, Julekaktus hænger højt oppe på klipperne i Brasiliens regnskove, og Amaryllis / Ridderstjerne trives i den sydamerikanske varme.

Ridderstjerne er julens smukkeste blomst

Mon ikke de fleste kan være enige om, at Ridderstjerne er en af julens smukkeste blomster, og alt efter smag og behag den allersmukkeste. Denne løgvækst er virkelig imponerende med sine fire kæmpestore, tragtformede blomster på hver af de en eller to høje, tykke, ranke og bladløse stængler.

Der findes Ridderstjerner i rigtig mange variationer indenfor den hvidrøde farvescala. Farverne spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød. Der er tofarvede eller stribede blomster. De fleste er enkle, men der findes også løg med dobbelte amaryllis.

De Ridderstjerner, der hyp­pigst dyrkes i dag, hører til en gruppe, som kaldes Hippeastrum hortorum. Den er opstået ved krydsning af flere Hippeastrum-arter, og der er mange forskellige sorter i handelen. Til potte­plantebrug foretrækkes kortstilkede typer, og til snitbrug foretrækkes lang­stilkede typer. 

Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire verdenshjørner

Ja, kært barn,- mange navne, som man siger. I dag er denne smukke og imponerende løgplante nok mest kendt under navnet Amaryllis, mens de ældre generationer bruger de gamle navne Ridderstjerne eller De Fire Verdenshjørner.

Hvorfor kaldes Ridderstjernen for Amaryllis

Når den sydamerikanske Ridderstjerne ofte fejlagtigt kaldes Amaryllis skyldes det, at den ligner den sydafrikanske Amaryllis, med det danske navn Belladonnalilje, så meget, at botanikeren Carl von Linné tog fejl og navngav den Amaryllis equestris.

 

Ridderstjerne 1

Ridderstjernen i knop klar til udspring.

Ridderstjerne 2

Blomsterne folder sig ud over nogle få dage.

Ordet amaryllis kommer fra græsk og betyder ”den strålende hyrdinde”. Equestris hentyder til det latinske ord for hest, equus, hvilket skyldes, at blomstens bægerblade på et særligt tidspunkt under udspring står lige op som ørene på en hest.

En specialist i amaryllisfamilien fandt dog allerede i 1800-tallet ud af, at den sydamerikanske art ikke var nært så beslægtet med den sydafrikanske, som man troede. Han gav den det nye navn Hippeastrum, som kommer af det græske ord hippeos som betyder hest eller rytter, og astrum, som betyder stjerne.

Heraf det gamle danske navn Ridderstjerne, som således er det mest korrekte. Men selvom denne navneændring altså forekom for mere end 200 år siden, så hænger amaryllisnavnet stadig ved den fine stjerne.

 

Ridderstjerne 3 copy

Ridderstjernens farver spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød.

Plantning og pleje

– En Amaryllis kan blive meget høj, så vælg en potte der står godt, og som kun er nogle få centimeter bredere end løget. Vælg helst en potte med underskål, så du kan vande løget nedefra.

– Læg et lag lecakugler eller potteskår i bunden af potten, så løget ikke kommer til at stå i vand, og fyld op med pottemuld.

– Sæt løget så halvdelen af det er over jorden. Løg der står for dybt kan nemt kan rådne.

– Vand først når blomsterstængelen kommer op. Vand sparsomt, og ikke direkte på løget. For meget vand gør at blomsterstænglen vokser for hurtigt, og styrker bladvæksten i stedet for at danne blomst.

– En Amaryllis behøver ikke at blive plantet i jord, den kan sagtens stå i f.eks. sten, mos eller sand.

– Amaryllis fungerer udmærket som snitblomst. Som snitblomst har Amaryllis samme holdbarhed som hvis blomsten blev siddende på løget.

Ridderstjernens løg kan genbruges

– Efter afblomstring skæres de lange blomsterskafter af lige over løget, mens bladene bliver på deres plads.

– Herefter vandes planten som en anden potteplante, men husk gødning i vandet, så løget får næring og bliver fyldigt.

– I august-september stoppes vandingen, hvorefter bladene visner, og løget gemmes hen et mørkt og tørt sted med temperatur omkring 12-15 grader.

– I november er løget klar til ny drivning.

 

Ilex

Virginsk Vinterbær med de intens røde bær på de nøgne grene er en flot kontrast til julens grønne farver.

Grene med røde bær

Disse flotte gråbrune grene med de knaldrøde bær er de senere år blevet et must i vaserne op mod jul, og er næsten ligeså uundværlige som hyacinter, når man pynter op i potter, krukker og vaser.

Her i weekenderne op mod jul er der julesalg i Paradedrivhuset i Bernstorffs Handelsgartneri, hvor vi blandt andet sælger Ilex-grene.

Når jeg har været ekspedient i drivhuset, har jeg ofte fået en del spørgsmål fra kunderne omkring disse Ilex-grene. For at imødekomme spørgelysten er der hermed lidt information om grenene med de julefarvede bær.

Navnet er Virginsk Vinterbær

I de fleste blomsterbutikker bliver de solgt under navnet Ilex-grene, men enkelte steder har jeg set dem nævnt med det mere poetiske navn Vinterbær. Det korrekte danske navn er Virginsk Vinterbær, og den latinske betegnelse er Ilex verticillata.

Busken kan vokse i Danmark

Ilex er en slægt af stedsegrønne buske og træer i Kristtorn-familien, som består af ca. 400 arter.

En af disse arter er Ilex verticillata, som nævnt med det danske navn Virginsk Vinterbær. Denne art stammer fra Canada og det sydøstlige USA, hvor den vokser i vådområder og sumpe. Busken er hårdfør og kan også vokse i Danmark.

Busken bliver indtil 3 m høj og har en langsom, stivgrenet og åben vækst. Modsat den almindelige stedsegrønne Kristtorn er denne art løvfældende.

Vinterbær blomstrer fra april til juni. Bladene er fint savtakkede og fældes tidligt om efteråret. De smukke røde frugter bliver siddende til langt ud på vinteren, og kaldes i USA  for ”winterberries”, – så det er jo nok herfra vi har det danske navn.

For at få de eftertragtede bær skal man plante både hun- og hanplanter, da de røde bær kun fremkommer på hunplanterne.

 

 

Julesalg i drivhuset

Den af

Indgang til Paradedrivhuset.

Fra Paradedrivhuset i Handelsgartneriet Bernstorff er der her i juleperioden salg af juleplanter, dekorationer, hyacintløg-og glas, duftgeranier, juletop, mistelten, halmneg, kogler, gran, kranse m.m.. Åbent lørdage og søndage fra kl.10-18 med sidste dag søndag d. 22. december. De følgende billeder viser et udsnit af hvad der kan købes. God fornøjelse!

 

Velkommen til julesalget !

Hyacintglas sælges både i Handelsgartneriet og i Museumsbutikken.

Hyacintløg til drivning.

Hyacinter pakket i papir.

Juletazetter dufter helt fantastisk.

Alpevioler i lerpotter med zinkunderskåle.

Julestjerner kan også være hvide.

Store saftige juleappelsiner og peberrod.

Pigeoner er et rigtigt juleæble.

Belle de Boskoop, Cox orange, granatæbler og honning fra Den Gamle Bys bistader.

Halmneg til fuglene er hentet på Gl. Estrup Landbrugsmuseum.

Kvæder spreder en dejlig duft.

 

Når mørket sænker sig tænder vi stearinlysene, og i julelampens skær er der ikke et øje tørt.

Hermed ønsker jeg alle læsere her på havebloggen en rigtig Glædelig Jul og et Godt og lykkebringende Nytår !

 

Historien om misteltenen

Den af

 

Misteltenen er en gammel lægeplante og blev anset for at være virksom mod epilepsi, for “når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde”. Derfor vokser den på et æbletræ i Apotekerhaven her i Den Gamle By.

NU er det jul i Den Gamle By

Nu er det snart jul, og her i Den Gamle By blev julen skudt i gang lør. d. 16. nov. kl. 10. Det sker traditionen tro ved en lille ceremoni, hvor den nuværende direktør for Den Gamle By holder en lille tale, for derefter at give ordet til den nuværende borgmester i Århus, som sammen med nogle børn tænder det store juletræ ved indgangen. I år hedder de henholdsvis Thomas Bloch Ravn og Jacob Bundsgaard,-og borgmesteren hedder som bekendt det samme efter kommune-og regionsvalget her d.19.november.

Julen her i Den gamle By er noget af et udstyrsstykke, der gennem udstillingerne i husene beskriver den danske jul gennem 400 år. Desuden er der jul i gaderne, jul i butikkerne, juleboder, juleunderholdning og meget mere. Kom selv og se, hvis du mangler julestemning!

Julen er jo traditionernes tid, og en af juletraditionerne er skikken med at hænge en mistelten op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og hvis man står under misteltenen har alle ret til at kysse vedkommende. I det følgende vil jeg fortælle lidt om misteltenen.

Misteltenens oprindelse

Misteltenen voksede i Danmark allerede i sidste mellemistid. Pollenanalyser viser, at den fandtes samtidigt med lind, som er det vigtigste værtstræ i Skandinavien.

Efter sidste istid genindvandrede misteltenen i begyndelsen af ældre lindetid for ca. 8000 år siden, og var almindelig i de tætte skove, som dengang dækkede det meste af landet.

I de følgende 1-2000 år gik misteltenen stærkt tilbage som følge af klimaforandringer ved overgangen fra bronze-til jernalder.

Hvor vokser misteltenen i dag

Misteltenen fandtes tidligere adskillige steder i landets sydlige egne, men er nu kun vildtvoksende et par steder i Sydsjælland. Knuthenborg Dyrepark på Lolland har oparbejdet en ret stor bestand.

 

Her ses misteltenen om sommeren på et af de små æbletræer i Apotekerhaven.

 

Misteltenen har slået rod gennem æbletræets bark. Den har sin plads i karm nr. 77 i Apotekerhaven.

Misteltenens levevis

Plantens levevis er noget for sig. Misteltenen er en halvsnylter, dvs. at den har fotosyntese, men er afhængig af sin værtsplante for vand og gødningsstoffer.

Den 20-70 cm høje stedsegrønne busk snylter i Danmark navnlig på æble, hvidtjørn, poppel og birk. At “så” en mistelten er et tålmodigsarbejde. Efter etableringen på træet går der ca. 5 år før planten kan ses, og før misteltenen blomstrer og bærer frugter, går der ca. 6-7 år.

 

Først på vinteren udvikles misteltenens frugter, som er små perlehvide bær.

                     

Juleskikken stammer fra England

Når vinteren nærmer sig smykker misteltenen sig med en overdådighed af perlehvide bær, og det er disse friskgrønne kviste med de hvide bær, der sælges ved juletid i blomsterbutikker til brug ved den populære juleskik, hvor vi hænger misteltenen op og kysser hinanden under den.

Denne skik er oprindelig en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Misteltenen var oprindelig kendt som både juleplante og lægeplante, og planten har om nogen været omgærdet af myter. Længe mente man, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt.

Juleskikken kommer til Danmark

I 1888 var misteltenen for første gang repræsenteret ved den danske jul. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under den hængende mistelten i loftet, i en lysekrone, under døren el.lign..

Planten blev et symbol på renhed og uskyld, – at kysse den, som stod under en mistelten, var tegn på kærlighed. Dengang sagde man, at en pige, som ikke bliver kysset under misteltenen står ikke brud det følgende år.

Nu om dage er reglerne nok lidt løsere, og man har ret til at kysse i hele julemåneden, – men man kan også lade være! – som en vis landskendt kartoffelavler Oluf Sand gryntede, mens han bakkede på piben. Det var ham der var gift med the kartoffelwoman.

Misteltenen i mytologien

I den nordiske mytologi er misteltenen kendt fra sagnet om Balders død. Her fortælles der om Balder, som var lysets gud, der trods sin usårlighed blev dræbt af en mistelten. Balder var søn af Odin og Frigg og broder til den blinde Høder. Hans mor Frigg havde fået alle levende væsener til at love, at de ikke ville skade eller dræbe eller skade Balder. Hun glemte misteltenen, fordi den voksede højt oppe i trækronerne og derfor var godt gemt. Det benyttede Loke sig af og sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten.

 

Her viser et træsnit den døde Balder ramt i hjertet med pilen af mistelten. I baggrunden Loke, som fik Balders blinde broder Høder til at affyre den dræbende pil.

MYTEN OM MISTELTENEN OG GUDEN BALDERS DØD

Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne.

Moderen Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alle levende væsener og alle ting til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig, og guderne i Valhal morede sig med at skyde til måls efter Balder, men uanset hvor meget de prøvede, brød tingene ikke deres ed og undveg ham.

Men Loke opfattede ikke Balders usårlighed som noget morsomt, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders popularitet og planlagde da Balders fald.

Forklædt som kvinde opsøgte Loke Balders moder Frigg og opdagede hurtigt, at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset dette lille skud, som voksede øst for Valhal, for ufarlig. Den onde Loke fremstillede da en pil af mistelten og gik hen til pladsen, hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder.

Her så Loke Balders blinde broder Høder sidde og være utilfreds over ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “Vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig, hvor han er”. Loke lagde pilen på buen og rettede sigte og Høder affyrede det unge skud af misteltenen. Balder styrtede om, ramt og dræbt af misteltenen, til stor sorg for de andre guder.

Glædelig Jul til alle !