Browse Tag

Shu-bi-dua

I’m dreaming of a…

White Christmas er en uforgængelig klassiker. Sangen er skrevet af Irving Berlin, og er blevet selve indbegrebet af en god, gammeldags julesang.

Label fra første udgaven i 1942
Label fra førsteudgaven i 1942 (en.wikipedia.org)

White Christmas indgik i filmen Holiday Inn, der havde premiere den 8. august 1942. I filmen synger Bing Crosby duet sammen med skuespillerinden Marjorie Reynolds, endskønt hendes stemme senere blev eftersynkroniseret af Martha Mears. Oprindeligt var sangen slet ikke tiltænkt Bing Crosby. I det oprindelige manuskript var det meningen, at Marjorie Reynolds skulle synge White Christmas.

Allerede året før havde Bing Crosby for første gang sunget sangen for offentligheden. Det var i et NBC radioshow med navnet The Kraft Music Hall første juledag 1941.

Filmplakaten fra Holiday Inn
Filmplakaten fra Holiday Inn (en.wikipedia.org)

Sangen White Christmas blev indspillet i løbet af 18 minutter den 29. maj 1942 af Bing Crosby hos pladeselskabet Decca Records (nr. 18429 A). Med i studiet havde Bing Crosby såvel Ken Darby Singers som John Scott Trotter and His Orchestra. Skæringens længde var 3:02 minutter. Den blev udgivet 30. juli 1942, blot en uge før filmpremieren.

U. S. Army udgave fra 1945. V Disc for Victory
War Departments sejrsudgave fra 1945. Første nummer er White Christmas. Andet nummer virker som et løfte til samtlige amerikanske soldater, der havde taget del i 2. Verdenskrig: I’ll Be Home For Christmas. (en.wikipedia.org)

Sangen er som nævnt skrevet af komponisten Irving Berlin. Der hersker lidt tvivl om, hvor og hvornår Irving Berlin skrev sangen. En tradition vil vide, at den er skrevet en varm nat i 1940, mens han boede på hotel i La Quinta, Californien. Han skrev tit sine sange om natten. Et rygte vil vide, at han en morgen sagde til sin sekretær: Find en pen og skriv denne sang ned! Jeg har lige skrevet den bedste sang, jeg nogensinde har skrevet! For dælen da, jeg har lige skrevet den bedste sang, som nogensinde er blevet skrevet!!

Og her er så teksten:

I’m dreaming of a white Christmas

Just like the ones I used to know

Where the treetops glisten and children listen

To hear sleigh bells in the snow  

 

I’m dreaming of a white Christmas

With every Christmas card I write

May your days be merry and bright

And may all your Christmases be white

Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt
Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt med 6 grammonfonplader (en.wikipedia.org)

Dette er de 54 små ord, der udgør den kanoniske tekst. Men oprindeligt havde Irving Berlin skrevet et indledende vers, som nu kun sjældent indspilles af diverse kunstnere.

Irving Berlins komposition - med det første vers
Irving Berlins komposition – med dele af det første vers

Det indledende vers lød:

The sun is shining, the grass is green

the orange and palm trees sway.

There’s never been such a day

in Beverly Hills, L. A.

But it’s December the twenty-fourth

– and I am longing to be up North.

White Christmas stod – i al fald i begyndelsen – i skyggen af især sangen Be Careful, It’s My Heart fra filmen Holiday Inn, men senere gik det bare bedre og bedre. Militærets radiokanaler fik det ene lytterønske efter det andet på sangen.

Det er ofte blevet bemærket, at den vidunderlige blanding af melankoli (Just like the ones I used to know) og vederkvægende billeder fra hjemmet (where the treetops glisten) var med til at gøre sangen så populær midt under 2. verdenskrigs store mørke. Kompositionen vandt i 1942 den fornemme Academy Award for Best Original Song, altså en Oscar.

Den udgave af Bing Crosbys indspilning, som vi oftest hører i dag, er ikke den originale 1942-indspilning. Masterbåndet var takket være megen brug blevet beskadiget. Bing Crosby genindspillede derfor White Christmas den 18. marts 1947. Igen var han ledsaget af Ken Darby Singers og John Scott Trotter and His Orchestra. Ved genindspilningen forsøgte man at ramme hele ånden i 1942-udgaven. Den er blevet særdeles vellykket, men hist og her er der små nuancer. Således er der i 1947-indspilningen brugt både celeste og fløjter for at kvikke starten lidt op. Længden af sangen var nu 3:04 minutter.

White Christmas er også på en sær måde knyttet til en verdenshistorisk begivenhed. Julesangen blev pludseligt spillet i radioen lidt over klokken 11 om formiddagen den 29. april 1975 af American Radio Service i Saigon. Det var et i forvejen aftalt signal om øjeblikkeligt at iværksætte Operation Frequent Wind, der indvarslede den amerikanske evakuering af Saigon som afslutning på Vietnamkrigen.

Picture sleeve of 1959 reissue by Decca Records (9-23778)
Omslag til en genudgivelse i 1959 (en.wikipedia.org)

Bing Crosbys udgave regnes for at være den mest solgte plade til alle tider. Salget anslås at have rundet 100 millioner på verdensplan. Tallet stiger til 150 millioner, hvis man regner andre kunstneres indspilninger af sangen med. White Christmas er en af de mest indspillede sange overhovedet. Mere end 500 udgaver på mange forskellige sprog kendes.

Og hvem har så givet deres version af sangen? Her er et par eksempler: Frank Sinatra (1944), Perry Como (1947), Mantovani med orkester (1952), Elvis Presley (1957), Ella Fitzgerald (1960), Jim Reeves (1963), The Beach Boys (1964), The Supremes (1965), Tonny Bennett (1968), John Denver (1975), Boney M (1981), Kenny Rodgers & Dolly Parton (1984), Linda Ronstadt (2000), Bette Midler (2003, med det første vers), Neil Sedaka (2008), Sheryl Crow (2011) og Rod Stewart (2012). Har man lyst til at høre en mere ‘lokal’ udgave af White Christmas med det sjældent benyttede indledende vers, har vor egen Michael Bundesen i 1991 indspillet nummeret på en single (ELAP 4542SI).

Har jeg mon glemt nogen? Ja, det har jeg da! Vor egen Shu-bi-dua udgav bandets helt specielle version af White Christmas under navnet Rap Jul på Polydor Records i 1973. Den danske tekst handler om en and, der aldeles ikke glæder sig til jul, fordi da spiser alle mennesker andesteg. Anden viser sig senere at være ingen ringere end selveste Anders And.

Rap Jul - med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)
Rap Jul – med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)

 

Fjern – synet er pyntet med watt

I mange hjem med børn står der ved juletid et hjemmelavet nisselandskab i vindueskarmen, på buffeten eller sofabordet, på reolen eller hylden.

Nisselandskab anno 1955.

Et ægte nisselandskab bør indeholde vat, en landsbykirke, et par huse, nogle grangrene, en spejlsø, en bakke – samt selvfølgelig masser af nisser i keramik, chenille, træ eller vat.

Traditionens alder er uvis, men kan føres tilbage til midten af 1920’erne. I Vore Damers Jul 1926 er vist et primitivt nisselandskab – under navnet Borddekoration. Inspirationen til denne borddekoration kan stamme flere steder fra. Butikkernes vinduesudstillinger med store nisselandskaber greb om sig i 1920’erne, hvor den ene butik rent ud sagt konkurrerede med den anden om at skabe gadens, kvarterets eller byens bedste vinduesudstilling. Samtidig begyndte den romersk-katolske julekrybbe at vinde indpas i Danmark, formidlet blandt andet af Familie Journalen der første gang udgav klippeark med julekrybber i 1921.

Borddekoration i Vore Damers Jul 1926.

Omkring 1930 var den fagre, nye verden nået ud til de fleste små hjem i Danmark, og radioen blev hele familiens store samlingspunkt. Her var god plads til et nisselandskab. Velvidende at TV ikke altid fortæller sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, er det vel alligevel værd at fremhæve 12. afsnit af klassikeren Matador, der bl.a. beretter om julen 1936. I et kortvarigt glimt ser man hos grisehandler Oluf Larsen ved siden af divanen et lille bord med et klassisk nisselandskab med vat, kirke, spejlsø og naturligvis en masse nisser.

I 1950’erne fik nisselandskabet plads på radioens efterfølger og stuens nye pragtmøbel af teaktræ, det store fjernsynsapparat. Efter i godt et halvt århundrede trofast at have stået her til pynt på stuens pryd er de hjemmelavede nisselandskaber ved fladskærmens opkomst blevet deporteret til vindueskarmen eller sofabordet. Ak ja, sic transit gloria mundi.

Stort nisselandskab anbragt på dagligstuens buffet. Ukendt fotograf, 1950’erne.

Ikke kun fjernsynet bød på rige muligheder for opbygning af imponerede nisselandskaber. Også stuens diverse gemmemøbler indbød nærmest til at blive brugt som understøtte for nisselandskaber lavet af kreative forældre – eventuelt i samarbejde med børnene.

Juletræet hentes hjem.

I dag laver mange børn selv deres nisselandskab. Før var det ofte forældrene, som om aftenen lavede landskabet, så det til børnenes dejlige overraskelse pludselig en skønne morgen stod der – og varslede julens komme!

Risengrøden er klar.

Familien er samlet fra nær og fjern-

synet er pyntet med watt

Shu-bi-dua: Den himmelblå, 1980.