Browse Category

Blomster

Abeskræk på piedestalen

Nu begynder skolernes vinterferie snart (uge 7 og 8), og så åbner 1927-hjemmet i Den Gamle Bys hus fra Havbogade i Sønderborg. Derfor har gartner Mikkel Thoft Madsen sat en ny og tidstypisk potteplante ind på piedestalen.

Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.
Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.

Den nye potteplante hører til abeskræk-slægten, som alle har større eller mindre nåle. Dens botaniske navn er Araucaria excelsa eller Araucaria heterophylla, og den er i familie med abetræet med de store, brede nåle, som mange sikkert kender fra villahaver rundt omkring i Danmark. Potteplanten har det danske navn Stuegran, selv om den ikke er i familie med vores almindelige grantræer.

I Jens Nielsen Risums lille bog Stueplanter udgivet i 1911 er der mange nyttige råd og forklaringer. Da han skrev den, havde han været overgartner i Zoologisk Have i København i 11 år. Han var en flittig skribent både med selvstændige bøger, artikler i fagtidsskrifter og med ugentlige haveråd i dagbladet Politiken og i ugebladet Hjemmet. Den unge husmor i 1927-hjemmet har måske fulgt med i hans artikler og gode råd, når hun skulle passe sin nye plante. Risum fortæller, at planten kommer fra øen Norfolk ved Ny-Zeeland, nu ville vi skrive New Zealand; men det gjorde man ikke i 1911. Han fortsætter med at fortælle, at den dyrkes som potteplante hos os; men at den i sin hjemstavn kan blive et træ på henved 100 alens højde. En alen svarer til 0,6277 meter, så et træ på over 60 meters højde. I 1911 blev stuegran ikke opformeret i Danmark; men blev indført fra specialgartnerier i Belgien.

 

Abeskræk på piedestalen.
Abeskræk på piedestalen.

Risum skriver, at Araucaria skal hvile om vinteren helst på en stuetemperatur på 5-6 grader og sparsom vanding, så måske får den unge husmor svært ved at holde liv i sin stuegran. – Vi får se.

Tak til Ringsted Arkiv - Museum Vestsjælland.
Tak til Ringsted Arkiv – Museum Vestsjælland.

Da jeg for 10 år siden indsamlede billeder fra alle landets lokalarkiver til Den Gamle Bys arbejde med boliginteriører fra 1927, var et af mine absolutte yndlingsbilleder et foto med nummer B-3241 fra Ringsted Arkiv. Billedet er optaget i jernbaneportør Ricard Larsens og hustru Christianes beskedne hjem i en kælderlejlighed i Sct. Knudsgade. I sofaen sidder døtrene Ebba og Margrethe med store sløjfer i håret og ser lidt betuttede ud, lille Egon sidder på mors skød i sin fine drengekjole. Christiane har en fin, hvid krave på i dagens anledning – det var en stor ting at få besøg af fotografen – og Ricard poserer med sin lange pibe med porcelænshovedet. Tilfældigvis så jeg på billedet i en anden anledning, da vi havde besluttet, at den unge husmor skulle have sin stuegran. – Og se blot der: på piedestalen i hjørnet står der sandelig en abeskræk.

Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.
Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.

Da vi ledte efter andre billeder af Araucaria på historiske boliginteriører, fandt vi også en potteplante i vindueskarmen yderst til højre på herregården Moesgård. I Jesper Laursens bog Herregårdsbilleder (2010) havde den stor lighed med stuegran; men da jeg fik billede i en højere opløsning, blev vi i tvivl; men inspirerende er interiøret under alle omstændigheder at studere. – God fornøjelse i Den Gamle Bys Havbogade i vinterferien.

 

 

Brev fra en kollega, 3. afsnit

3. afsnit af brevet fra min kollega. Her ser han frem mod det sene forår og sommeren.

Maj
I april begynder gråpæretræet så småt at grønnes, og omkring begyndelsen af maj folder bladene sig ud, og blomsterknopperne bryder frem.

SONY DSC
Blomsterknopper i gråpæretræet

 

SONY DSC
En lille buket. Bliver de mon engang til pærer?

Hvor mange blomster, der kommer, er meget forskelligt, men man kan være heldig, for et par år siden var træet fyldt af blomster. Oven i købet var vejret godt, så bierne kunne passe deres arbejde med bestøvningen. Nu må vi se, hvad det bliver til i år, men lad os håbe på en gentagelse.

SONY DSC
Blomster! Blomster! Blomster! – Pærer? Pærer? Pærer?

Selv om haven ikke er så stor, rummer den også æbletræer, kvædebuske og et blommetræ. Kvædebusken ligner et stærkt forgrenet æbletræ, men blomster og blade er større.

SONY DSC
Kvædebusken blomstrer
SONY DSC
Kvædetræet ligner æbletræer, men med større blomster og blade

På skrænten ud mod vejen står der et kirsebærtræ med sure syltekirsebær af sorten Stevnsbær. Det er et større arbejde at plukke, udstene og sylte kirsebærrene, men det kan nu være meget hyggeligt, hvis man har tid. Når man senere har de syltede kirsebær til risalamande, pandekager eller is, kan man være svært glad for, at man har gjort sig ulejligheden. Før i tiden brugte man også at knuse stenene og komme kernerne i syltetøjet – kernerne er små, hvide kugler, og det kunne jo se meget fint ud, når de svømmede i det meget mørkerøde syltetøj, om man så bryder sig om smagen, er en anden sag, og det må have været meget besværligt. Desuden har kernerne et vist indhold af blåsyre, men man skal nok skovle mange kerner i sig, føre det betyder noget. Men i maj kan man nyde synet af blomsterne, syltetøjet må foreløbig vente.

SONY DSC
Kirsebærblomster

Når vi kommer lidt ind i maj, er haven for alvor grøn.

SONY DSC
En solskinsdag i maj

Under gråpæretræet står nogle tulipaner, der virker lidt ejendommelige i forhold til andre tulipaner.

SONY DSC
Rokokotulipaner

Det kan jo være sjovt at have noget at se på, der er lidt usædvanligt. Og de mere almindelige tulipaner er nok stadig i blomst et stykke ind i maj; de kan heldigvis stå temmelig længe, så vi har tid til at nyde synet af dem.

SONY DSC
Tulipanerne folder sig sammen i gråvejr…
SONY DSC
… og åbner sig i solskin

Sidst på måneden kommer jordbærrene i blomst. Plænens græs vokser dejligt, hvad plænegræs som regel gør, uanset hvad man synes om det. Hvis det ikke bliver slået for tit, får vi også de små bellis at se på.

SONY DSC
Grøn plæne og grøn køkkenhave

Og lad os slutte maj måned med at nyde synet af syrenerne.

SONY DSC
Blomster i den hvide syren
SONY DSC
Og blomster i den violette syren

Juni

Ribsbuskene, som blomstrede i april, skulle gerne stå med grønne, hårde ribs i juni. Sorten er hvide ribs, som egentlig er noget gullige i farven, når de engang bliver modne.

SONY DSC
Umodne hvide ribs

Som før nævnt, er haven er ikke så prangende, men når man går rundt og ser på de enkelte planter, kan der være meget at glæde sig over. Først på året er der tegn på, at vi går mod lysere tider, senere kommer der blomster og derefter frugt, og med lidt held får vi et smukt efterår. Men lad os nu igen vende blikket mod juni og tænke på, hvad vi kan vente af haven i den måned.

Hylden kommer i blomst, og dels kan en blomstrende hyldebusk være smuk, dels kan man håbe på varm hyldebærsaft til vinter; det er velgørende, hvis man har en medtaget hals.

SONY DSC
Hyldebusken er ved at blomstre

Hvis man ser blomsterskærmene på nært hold, kan man godt blive overrasket over de enkelte småblomsters udseende.

SONY DSC
En blomsterskærm på hyldebusken

Og roserne blomstrer i juni.

SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Og akelejer af forskellig farve.

SONY DSC
Akelejer i klynge
SONY DSC
Akeleje foran huset
SONY DSC
Akeleje

Pæonernes blomster er smukke og virker imponerende, både de røde og de hvide.

SONY DSC
En pæon får besøg
SONY DSC
En hvid pæon, så sart i farverne

Det kan alt sammen være godt at tænke på og se frem til i den mørke og kolde tid, for nok kan vinteren være smuk, men somme tider trænger man til at huske, at vi går mod lysere tider med blomster og varmere vejr.

Juli

Til juli kan vi stadig glæde os over blomstrende roser; måske ser de ikke ud af så meget på afstand, men vi kan jo gå tættere på, så vi kan nyde både synet og duften af de enkelte blomster.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms hus, til højre et par blomstrende rosenbuske
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Vi kan se frem til modne ribs i køkkenhaven i juli måned. Spørgsmålet er så, hvem der får størst glæde af dem, mennesker eller fugle; solsorte kan godt lide ribs, og de står irriterende tidligt op. Ribsene virker temmelig gule i farven, det skyldes, at man kan se kernerne inde i frugtkødet, men frugtkødet i sig selv har næsten ingen farve.

SONY DSC
Modne hvide ribs

Hvis der bliver sået de etårige ærteblomster om foråret, kan vi også få fornøjelse af dem, når vi kommer et stykke hen på sommeren og også langt ud på efteråret, med farvepragt, og især den pragtfulde duft. – Med Flerårig Ærteblomst er vi sikre, den er en trofast staude, dog har den ingen duft, men smukke blomster og er rigtig god i buketter.

SONY DSC
Flerårig Ærteblomst, desværre uden duft, vokser tæt på gavlen hos Frk. Wahlstrøm.

Et par steder i haven gror der alrune, nogle besynderlige planter, som ikke ligefrem pranger med et strålende blomsterflor om foråret; de blomstrer i april, og man kan faktisk let overse blomsterne.

SONY DSC
Alrunen blomstrer i april

Men når vi kommer hen på sommeren, kan alrunen til gengæld have nogle iøjnefaldende frugter.

SONY DSC
Alrune med frugt
SONY DSC
Alrunens frugter, bladene er borte

Når vi forlader juli, er højsommeren ovre, og vi går ind i sensommeren, men den er ofte  en smuk tid, så lad os nu håbe på en god august måned.
Skrevet af Lorents Larsen

Bukkar, skovmærke eller mysike – kært barn har mange navne.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven.
Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven. Odorate betyder duftende.

Lægeplanten skovmærke er sammensnerpende og krampestillende. Saften blev brugt som mavestyrkende og urindrivende middel, mod blæresten, underlivsbetændelse og som mildt sovemiddel.

 

Skovmærke eller Bukkar
Skovmærke eller Bukkar

En anden meget vigtig ting, som man brugte Bukkar til, var at lave grønne kranse, til at hænge op indendøres i stuen eller eks på lokummet. For planten indeholder kumarin, som når det tørrer afgiver en liflig duft alla frisk hø. I 1700-  og 1800tallet var det en yndet beskæftigelse, og kærkommen indtægt, for de fattige, at tage i skoven, og lave disse kranse, til at sælge på markeder eller hos faste aftagere. Så derfor var jeg en smut i skoven, for at prøve mig ud i kunsten at lave grønne bukkar kranse.

 En Bukkarkrans bliver til...
En Bukkar krans bliver til…

Først finder man en lille ahorn plante eller lign, så man kan bøje en fin ring til at binde på. Der efter skal der laves mange små buketter med 7-10 stilke hver. Og der er tale om mange. 30 – 40 bundter. Derefter går man i gang med at vikle disse buketter på kransen. Jeg brugte fin myrtetråd, men andet kan også bruges.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.
Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Lige ledelse kan man skære en mindre hasselkæp og flække den. Og sætte skovmærker ind på rad og række, og til sidst binde for enden af pinden.

Billede0411
Cykelkurven fyldt med dagens fangst – skovmærke kranse, skovmærkeklemmer og liljekonvaller.

Det er ved at være sidste udkald for at lave kranse af bukkar, for man siger at når de begynder at blomstre, aftager duften af nyslået hø (kumarin), men det er nu ikke min opfattelse. Men derimod siger overtroen at efter 1. maj, resikerer man at heksene tisser på planten!

 

 

Retroplanter – det-er-lige-os…..

Retro er latin og betyder tilbage. Og det er lige essensen af, hvad vi foretager os i Gartneriet Bernstoff, her i Den Gamle By.

Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.
Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.

Vi sælger frø af akeleje, farvevejd, filtbladet kongelys, fingerbøl, tagetes, gyldenlak, gærde-kartebolle, judaspenge, korsvortemælk, lægestokrose, marietidsel, rosenkatost, stokrose, valmue og virginsk tobak mfl. Det er udendørs planter, og hertil kommer de gængse krydderurter og lægeplanter fra Apotekerhaven.

Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.
Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.

Og ellers har vi i Formeringsdrivhuset, salg af en masse indendøres potteplanter fra oldemors tid og 1970erne, med et moderne udtryk kaldet RETRO-planter. Gerne i gamle og nye rødlerspotter.

Paletblad, i mange forskellige farver.
Paletblad, i mange forskellige farver

Eksempler kan være væddeløber (Chlorophytum), som også er en god luftrenser i stuen. Jernplante (Aspidistra), Barberkost (Haemanthus), Bladbegonie, også kaldet skævblad,  Præstehavre, bladkaktus, Clivia, Myrte, Nattens Dronning, Semperfi, Stuelind (Sparrman africana), Vandrende jøde, (Tradescantia), duft pelargonier, og mange mange flere.

Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige god med andre stauder.
Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige fod med andre stauder.

I år sælger vi også flotte, enkle kokos-hænge-potter. Med eller uden planter. Det er rigtig retro fra kollektiverne, og andre planteglade mennesker.

Kokos-hænge-potter.
Kokos-hænge-potter.

Til sidst skal I lige få et skønt foto af en stor og pragtfuld Pinsekaktus, som står i fuldt flor i Frk Wahlstrøms vinduer, i hendes private gemakker.

Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.
Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.

Brudebuket fra 1977 til udstillingen hønsestrik og hot pants

Den Gamle Bys gartnerafdeling har mange specialopgaver, når vi arbejder på de store udstillinger.

Til udstillingen ’hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne” har jeg valgt at vise to meget forskellige brudekjoler. Den ene er fra Anne-Kathrine Hjulers bryllup med Bjørn Nylander i 1977. Gartner Gitte Røn fremstillede en kopi af brudebuketten, som havde en hel speciel 1970’er-historie. Brudgommen havde nemlig ikke købt en buket, fordi det unge par ikke gik så højt op i bryllupstraditioner. Det opdagede brudens mor, da parret skulle hen på Det Gamle Rådhus i Ribe for at blive viet. Så moderen skyndte sig ud i haven og plukkede småblomstrede roser, der blev bundet sammen med et lilla bånd.

Bryllup 1977
Brudeparret på trappen til Det Gamle Rådhus i Ribe.

Fotograf Thomas Kaare Lindblad tog billederne til den bog, jeg har skrevet i Den Gamle Bys lommebogsserie til udstillingen, og her kan man se, hvordan vi arbejder med buketten til fotografering. Kurt Eriksen sidder med bryllupsbilledet, mens Karen Flaskgaard binder båndet på buketten, så båndet kommer til at hænge på samme måde, som på bryllupsbilledet.

Brudebilledet bliver brugt flittigt, når båndet bliver bundet i buketten.
Brudebilledet bliver brugt flittigt, når båndet bliver bundet i buketten.

Alle må hjælpe til, når buketten skal hænges op i loftet til fotografering. Her kan man se, hvordan de glatte fiskesnører bliver  monteret i øskner i loftet.

Thomas Kaare Lindblad og Kurt Eriksen hjælper hinanden med at hænge buketten i loftet med fiskesnøre, som er usynligt på det færdige billede.
Thomas Kaare Lindblad og Kurt Eriksen hjælper hinanden med at hænge buketten i loftet med fiskesnøre, som er usynligt på det færdige billede.

Det færdige billede med Gitte Røns flotte kopi af brudebuketten

Foto: Thomas Kaare Lindblad
Foto: Thomas Kaare Lindblad