Browse Author

Lorents Larsen

Lorents Larsen er museumsassistent og er også interesseret i Den Gamle Bys haver og gartneri.

Sommer i Handelsgartneriet Bernsdorff

Et udsnit af Handelsgartneriet Bernsdorff, området mellem de to drivhuse.

Planterne trives i Handelsgartneriet. Mellem de to drivhuse er frodigheden stor, og det gælder både for de ønskede og de uønskede planter. Blandt de ønskede kan man finde en del selvsåede, f.eks. spreder akelejerne sig flittigt, men hvis de ikke ligefrem står i vejen, er de velkomne, så kan der senere høstes frø til salg.
De uønskede planter, eller ukrudtet, spirer frem, hvor de kan komme af sted med det. Nogle steder kan man fjerne dem med et hakkejern, men andre steder skal man gå mere forsigtigt til værks, så man ikke fjerner for meget. Da jeg for nylig lagde vejen forbi Gartneriet, var Gitte Røn i gang med at luge i drivbænkene og også i urtepotterne.

Gitte er i gang med at luge ugræsset væk…

 

… og ser strengt på en urtepotte for at opdage spirende ukrudt.

F.eks. skal små bronzefennikel-planter ikke ryge ud sammen med ugræsset, de skal nemlig graves op og sættes i potter, så interesserede gæster senere kan købe dem. Når en bronzefennikel er vokset til, får den gule blomsterskærme, det sker i august, og derefter sætter den frø, som smager af lakrids – de smager ikke kun, på en fugtig efterårsdag kan en bronzefennikel sprede lakridsduften over et stort område. Men foreløbig er de nyspirede planter små og spinkle. Bronzefennikel er en staude, så hvis man planter eller sår den i sin have, og den slår rod, har man planten i mange år og kan bruge frøene som krydderi.

En spæd bronzefennikel skånes.

 

Den ser ikke ud af meget, men det kommer den til, når den en gang står med gule blomsterskærme.

I karmene med blandet indhold kan forholdene virke uoverskuelige for os, der ikke er gartnere og ikke kender deres planer for avl af planter og frø. I andre karme er forholdene mere overskuelige, også for lægmænd. I en karm står der vinterasters fra sidste år; de har overvintret i en mistbænk dækket med glas, så de ikke skule få for megen frost. I foråret blev der taget stiklinger af dem, de står i en anden bænk og er stadig små, men de trives. Senere på året kommer de i potter, så man kan købe af dem til sin have.

Vinterasters, der har overvintret fra sidste år.

 

De nye vinterasters.

Under lugearbejdet fandt Gitte et par eksemplarer af hundetunge, oven i købet hundetunge i blomst; det var til glæde, for man er ikke altid er så heldig, at den blomstrer. Den ene blev gravet op og flyttet til Apotekerhaven, fordi hundetunge tidligere blev anset for at være en lægeplante; den skulle være gavnlig mod bl.a. fnat, skab, børnesår og hæmorider (jeg er nu temmelig skeptisk). Det er formentlig en del år siden, og dengang har man næppe sagt hæmorider, når man gik apoteket for at få et middel mod lidelsen, den folkelige betegnelse var ‘takker i røven’. Ifølge Gitte er hundetunge en toårig, ildelugtende urt – heldigvis mærkede jeg ikke noget til lugten, da hun viste mig planten.

Hundetungens blomster…

 

… er beskedne, men smukke.

 

En hundetunge, som blev flyttet til Apotekerhaven.

Mellem indgangen til Handelsgartneriet Bernsdorff og drivhuset med plantesalg stod der i foråret blomstrende løgplanter, pinseliljer og mange forskellige tulipaner. Da de var afblomstret og visnet, blev løgene taget op og delt. Til efteråret bliver de sat igen, så der kan komme blomster og nye løg næste forår. I stedet for løgplanterne er der sået og plantet sommerblomster; det er meget forskelligt, hvor langt de er fremme, men levkøjerne står i blomst.

Blomstrende levkøj.

 

Levkøj med hullede blade.

En af dem har fået hullede blade, så Gitte Gartner får mistanke om, at der sidder et udyr et sted under bladene, og et øjeblik efter er udyret fundet og fjernet.

Et fælt udyr.

 

Bedet med sommerblomster, nogle store, andre små, senere bliver det mere grønt og får et ganske anderledes blomsterflor. Akelejerne blomstrer i forgrunden og midt i bedet.

Akelejerne står også i fuldt flor, de har deres storhedstid her først på sommeren. Og så smider de frø, så der kommer nye akelejer næste år – med mindre frøene bliver høstet og solgt.

 

Samme område, set fra den modsatte side, nemlig med ryggen mod drivhuset. Til højre for stien kommer der georginer.

I det andet bed kommer georginerne op, så fra engang i sommer og til langt ud på efteråret bliver der et blomstervæld i mangfoldige farver. Men foreløbig er der plads til forskelligt andet. Da Gitte viste mig rundt og fortalte om sine planer for avlen, var der spiret nogle små marietidsler frem; i dag er de nok gravet op og sat i potter, beregnet på Gartneriets plantesalg.

En ny marietidsel.

Korsvortemælken var i blomst, men blomsterne er så undseelige, at jeg havde overset dem, hvis jeg ikke havde fået dem forevist. Når korsvortemælken vokser op, peger bladene mod de fire verdenshjørner, så nogen kalder den kompasplante. I september står planten med store frø, og når frøkapslerne åbner sig, sker det så brat, at frøene slynges langt af led; når gartnerne går i drivhuset, bliver der somme tider banket på ruderne, når frøene springer.

Korsvortemælkens ydmyge blomst.

 

En meget ung korsvortemælk til salg.

 

Og sådan ser det ud, når planten står med frø sidst på sommeren.

En god del af gartnernes arbejde foregår inde i drivhusene. I løbet af foråret og forsommeren bliver der taget stiklinger af potteplanterne til avl af nye planter. De kan købes, hvis man gerne vil pryde sine vindueskarme med smukke planter af ældre sorter. Stiklingerne har slået rod og trives, og salget er for længst i gang, så somme tider skal der ryddes op og flyttes rundt på de udstillede varer, så der bliver plads til at sætte nye frem. Gartnerafdelingens elev, Astrid Steffensen, var i gang med at bringe orden i tingene, sidst jeg var på besøg i Gartneriet. Derefter underviste Gitte Røn hende i at tage stiklinger til nye planter og sætte dem i potter.

Astrid rydder op og sætter nye planter frem.

 

Gitte underviser i kunsten at tage stiklinger og plante dem, så de vokser og trives.

Men der er ikke plads til, at gartnerne i Den Gamle By selv kan opformere alt, hvad de kan sælge. Derfor har de en aftale med Vitskøl Kloster om at få leveret småplanter til salg hvert år; småplanterne er taget fra moderplanter, som Vitskøl har fået fra Den Gamle By.
Temperaturen kan blive høj i drivhusene, og fordampningen er stor, så en del af arbejdet er at sørge for vanding. I varme sommerperioder bliver potteplanterne gennemgået dagligt, så man er sikker på, de ikke tørrer ud. Mikkel Thoft Madsen er en af de gartnere, man tit møder i Gartneriet, og ofte er han udstyret med en vandkande.

Mikkel med vandkanden – han har øvelse i at ramme.

En anden er Laurits N. Petersen, der som regel arbejder i eller omkring det lille drivhus, hvor han altid er parat til at sælge noget til købelystne gæster, skønt han også somme tider skal søges i det store drivhus, hvor han er optaget af at vande ’Oldemors Potteplanter’. Der er ikke salg i det store drivhus, men drivhuset med de frodige og blomstrende planter er et besøg værd. Planterne trives, og man kan se mange og meget forskellige sorter i blomst, og man kan nyde den særlige duft. Hvis får har lyst til at købe nogle af planterne, kan stiklinger af dem som regel erhverves i det lille drivhus.

Laurits i færd med at indpakke en potteplante.

 

Planter til salg…

 

… og flere planter til salg.

Og endelig kan man købe honning, for i Gartneriet står der tre bistader, hvis indbyggere får travlt allerede om foråret, når krokussene blomstrer. Aktiviteten stiger med blomsterfloret og temperaturen, og fra slutningen af juni kan man købe nyslynget honning med en delikat, krydret smag.

 

Man kan da ikke være i tvivl om, at honningen er lækker!

Man kan ikke være lige heldig med planteavlen hvert år, vejret spiller en stor rolle, som det nu engang gør ved jordbrug, men om alt går vel, bliver der stadig smukkere i Handelsgartneriet Bernsdorff i løbet af sommeren og et godt stykke ud på sensommeren.

Den Gamle By blomstrer

Gennem foråret og sommeren blomstrer det rundt om i Den Gamle Bys haver og gartneri, løgplanter, knoldplanter, stauder, urter, buske og træer kommer i blomst for senere at sætte frø eller frugt. Gartneri og haver skal passes og plejes af museets gartnere, men rundt om i byen står mangt og meget, som er vokset frem af sig selv og har fået lov at blive stående. I moderne byer bliver der ryddet op, man kan ikke have tilfældige forekomster af vildroser, hvidtjørn, hyld, guldregn eller syrener, men fortidens byer var ikke så velfriserede, hverken hvad selvsåede planter eller affald angik. Et resultat var rod, svineri og stank, men et andet resultat var de grønne planter og deres blomster. Nøden og elendigheden var stor, og H.C. Andersen, der kendte bunden af samfundet, skrev om den, men han skrev også om noget andet, f.eks. i ’Hyldemor’, hvor de to gamle, fattige mennesker, sidder under den blomstrende hyldebusk og tænker tilbage på deres ungdom, mens de har glemt, at det er deres guldbryllupsdag. Hylden blomstrede og duftede midt i rod og svineri, og det samme har andre buske og træer gjort. I Den Gamle By er det nødvendigt at rydde op og holde gader og gårde i orden, men de vildtvoksende planter kan i de fleste tilfælde få lov at blive stående; de er med til at tegne billedet af fortidens mindre ordentlige, men mere maleriske byer.

I løbet af maj vokser kulsukker frem i gartneriet og apotekerhaven, men somme tider dukker det også op andre steder. Fra sidst i maj til et stykke ind i august har kulsukker blåviolette klokkeformede blomster. Humlebierne vil gerne have blomsternes nektar, men klokkerne er så dybe, at selv den længste humlebisnabel kan ikke nå ind til lækkerierne. Når man ser nærmere efter, kan man tit finde nogle hullede blomster; de har haft besøg af humlebier, som har siddet på siden af blomsterne og gnavet hul, så de kunne få snablen ind til lækkerierne.

Kulsukker har tykke stængler og brede, kraftig blade. Linjerne kan være meget elegante…

 

… både i blomster og blade.

 

En humlebi henter nektar.

 

Humlebierne har gnavet huller i et par af blomsterne.

Andre blomster dukker også op forskellige steder. Det fortælles, at da jomfru Marie ventede Jesus-barnet og besøgte sin slægtning Elisabeth, voksede der akelejer frem af jorden, hvor hun havde trådt. Heldigvis har de bredt sig, så vi også kan se dem på vore breddegrader, også i Den Gamle By. De vokser frem sidst i løbet af maj og kommer i blomst sidst på måneden, og så fortsætter blomstringen til engang i juli.

Akelejer plejer at trives godt og blomstre flittigt.

 

Vi har en rigdom af varianter i Den Gamle By,..

 

… formentlig fordi bierne fra Handelsgartneriet Bernsdorff flyver ind til naboen, som er Botanisk Have, og kommer tilbage med blomsterstøv derfra, så der opstår krydsninger.

Fra slutningen af maj og et stykke ind i juni kan man for alvor tale om, at Den Gamle By blomstrer. Blomsterflorets rigdom kan variere far år til år, ikke kun efter vejrliget, men også fordi det trods alt er nødvendigt at holde vegetationen lidt i ave, så den ikke tager overhånd. Heldigvis trives buske og træer godt, så de vokser hurtigt til igen og blomstringen fortsætter, tjørn, vildroser, guldregn og syren viser sig i al deres skønhed.

Hvidtjørn ved havnen. Til venstre ses lidt af modistens hus, i midten Dampvæveriet og til højre en stump af Toldboden. Og i forgrunden en temmelig hvid tjørn.

 

Hvidtjørn ved åen. I baggrunden ses lidt af Aarhus Mølle.

 

Og hvidtjørn ved Vandmøllen, hvis uskarpe spejlbillede danner baggrund for tjørnen.

 

Et udsnit af byens tage og en blomstrende guldreng.

 

Smukke klaser af smukke blomster.

 

To gule nuancer. Her virker Aarhus Mølles farve næsten afdæmpet.

 

Rosenbuske i hattemagerens gård.

 

Vildroserne trives, og somme tider bliver buskene så store, at de må skæres ned.

 

Men de vokser til igen, så vi får blomsterfloret tilbage.

 

En våd rose kan også være smuk.

 

En syrenbusk ved hjørnet af Aalborggården.

 

En blomsterklase på syrenen.

Nede ved åen står en mangeblomstret rose, Rosa multiflora, en stor og bred busk. Navnene er ikke tilfældige, for når vi kommer et stykke ind i juni, bliver den fyldt med små, hvide blomster, som den dypper i vandet. Og andre steder i byen blomstrer hylden, så kan man nyde synet, og man kan jo også tænke på hyldeblomstdrik eller varm hyldesaft.

 

Mangeblomstret rose trives godt helt nede ved vandet.

 

Busken set fra den anden side, i baggrunden går købmandens svend ad Ågade.

 

Rose og hyld.

 

En hyldebusk i blæsevejr.

 

Et lille udsnit af busken.

 

En stor skærm af små blomster.

Så er den stærkeste blomstring overstået, men der kan dukke andet op rundt omkring i sommerens løb. Og senere får vildrosen og tjørnen røde frugter, og hylden står med skærme af sorte bær. Det er ikke så iøjnefaldende, men alligevel smukt. Det ligger et stykke ude i fremtiden, foreløbig kan vi glæde os til blomsterne.

Tulipaner i Handelsgartneriet Bernsdorff

Nu blomstrer tulipanerne i Handelsgartneriet Bernsdorff og andre steder. Gartneriet har et bed med forskellige tulipansorter, bl.a. Flair, en dejlig rød- gulspættet tulipan – i hvert fald dejlig, når vejret ellers arter sig. Når blomsterne efter en kold nat står med rimsfrost og i skygge, bøjer de nakken, og farverne kan blive noget skrape; sådan så jeg dem i morges, da jeg kom på arbejde.

Tulipaner af sorten Flair. Nattefrosten har været hård ved dem

 

Nakken er bøjet, tulipanerne hænger med næbbet

Sidste år havde jeg glæden af at se Flair i gråvejr og solskin, men ikke frost, både morgen og eftermiddag, og det var et ganske andet syn. Nu må det vise sig, om de krumbøjede tulipaner kan rette ryggen igen, eller om vi skal vente et år, før vi kan nyde synet af ranke og glødende blomster.

 

Smukt sammenfoldet i gråvejr

 

I solen begynder blomsterne at folde sig ud

 

Og så virker det næsten som om, de gløder

 

 

 

 

 

Snart slut, men stadig smukke

 

En gæst – hvad mon den laver der?

Vinter og vår

Gartnerne har også deres arbejde at passe vinter og vår. Museet har potteplanter rundt om i vinduerne, og de skal selvfølgelig vandes og passes hele året. Der er mange vinduer i Den Gamle By og derfor også mange potteplanter, så det tager sin tid at komme hele vejen rundt.
Men alle gartnerne kan jo ikke gå rundt og vande blomster hele dagen og hele ugen igennem, og hvad er der så at lave, når sneen falder og dækker jorden, mens tagene bliver hvide?

 

Sneen falder over byen og Borgmestergårdens have

Når det sker, er det faktisk deres arbejde at rydde sne og strø grus, så man ikke glider og falder på brostenene. Men der kan også være en del arbejde med beskæring og oprydning rundt omkring; det er dejligt, at buske og træer trives, men de kan brede sig så meget, at det bliver nødvendigt at holde dem i ave. Den slags havearbejde kan udføres om vinteren, også mens der ligger sne.

Frank og Mikkel beskærer buske og rydder op i Frk. Wahlstrøms have

Gartneriet Bernsdorff har to drivhuse, det mindste: formeringsdrivhuset, med salg af potteplanter og blomsterfrø, og det større: paradedrivhuset med udstillingen ’Oldemors Potteplanter’. Plantesalget og udstillingen åbner en af de første dage i maj og lukker sidst i september. En stor del af udstillings-planterne fra det store drivhus flyttes over i det lille, hvor de så står om vinteren i en passende temperatur, og hvor det også er lettere at passe dem. Andre planter kan overvintre i det store drivhus, hvor temperaturen ikke kommer under 5 grader. Når solen skinner, kan det blive noget varmt, men udsvinget giver ikke de store problemer.

 

Paradedrivhuset en dag i marts

En del af planterne fra paradedrivhuset, bliver nu også flyttet af en helt anden grund: Der skal gøres plads til julesalg. I den tid, museet viser juleudstillinger, kan man her købe mange forskellige varer så som: frugt, nødder, potteplanter, juledekorationer, gran og kviste af mistelten og andet godt, som et handelsgartneri ville have haft i årene før 1900. Der er også åbent for salg i weekenderne, så weekend-salget er en del af gartnernes arbejde i vinterhalvåret.
Om foråret og sommeren kan der blive meget varmt i drivhusene, og derfor bliver de kalket – den hvide farve afviser noget af lyset og dermed varmen. I år har Gitte Røn, museets gartnerformand, allerede været i gang med at kalke. Vejret var godt, og vi snakkede lidt om, hvor dejligt det var, at solen skinnede fra en blå himmel. 5 minutter efter øsede det ned, og efter et øjeblik begyndte bygen for alvor at tromme mod ruderne, regnen var blandet med hagl. Arbejdet var afbrudt, og den friske kalk blev vasket væk. Så dagen efter blev der kalket igen, og sådan kan en gartner få lidt ekstra arbejde på denne tid af året.
I det lille drivhus skal potteplanterne vandes og passes vinteren igennem, de skal ikke bare holdes med vand, men også nippes og klippes, så de holder sig pæne og fri for sygdomme.

 

Gitte nipper og klipper

Her i marts begynder et arbejde ud over den almindelige vanding og pasning af blomsterne. Planter skal pottes om, og der skal sættes stiklinger til nye potteplanter. Desuden skal det kontrolleres, om der er gået lus eller andre udyr i alt det grønne.

 

Gitte arbejder i det lille drivhus en martsdag

 

Der pottes om

 

Potteplanterne bliver undersøgt for lus

Det er svært at undgå det, men udyrene kan heldigvis bekæmpes med nogle små rovinsekter, som ikke gør skade – bortset fra, at de gør skade på lusene, og hvem de nu ellers slår ned på.

 

Biologisk bekæmpelse. Der er leveret bladlussnyltehvepse med posten, de kommer som en blanding af kokoner og voksne snyltehvepse. Der ses kokoner, sammen med noget granulat. Det drysses ud på bladene.

 

Her ses en kokon, som der snart kommer en levende bladlussnyltehveps ud af. De lever af bladlus, og lægger æg i bladlusene, så der igen udvikles kokoner.

 

Her ser man benene af snyltehvepsen, der snart kommer frem, klar til at spise bladlusene.

Og endelig skal vi da ikke glemme, at hvis man er så heldig at få et kig ind i drivhusene på denne årstid, kan der være smukke blomster, selv om der ikke er så mange af dem.

 

Duftgeranien Clorinda, der er en af de første til at blomstre. Bladene dufter frugtagtigt.

Erantis og vintergæk er vinterblomster, der kan klare sig i sne og frost. I marts dukker krokus op, og der kan også dukke nogle martsvioler op. De sidste er selvfølgelig vilde, men hvis vi er heldige, står der en klynge et sted i byen.

 

Et kig ned i en hvid krokus

 

En klynge martsvioler i solskinnet

Og så kan vi begynde at glæde os til andre blomster. Sidste år, da sommer- og høstblomsterne var visne, blev jorden ryddet, og der blev lagt blomsterløg. Nu har tulipaner, påske- og pinseliljer for længst stukket bladene op af jorden, og så kan vi se forventningsfuldt på dem, indtil blomsterne springer ud.

 

Mon ikke det bliver smukt, når tulipanerne står i blomst?

 

Og vi kan glæde os til både påske- og pinseliljer

Området mellem drivhusene er inddelt i bænke, og når man ser ud over dem, ses det tydeligt, at vi ikke er nået ret langt hen på året endnu, selv om der er lidt grønt rundt omkring. I baggrunden ligger der nogle trærammer til nye drivbænke.

 

Et udsnit af gartneriet i marts

Gartnerne vil anlægge varmebænke, ligesom de gjorde sidste år, dvs. drivbænke hvor jorden er varmere end den omgivende jord. Det opnås ved, at man under jorddækket har et lag plantemateriale, eventuelt også staldgødning; her i Den Gamle By vil det sige hestemøg. Så kan man opnå en kraftig kompostering og dermed varmeudvikling.

 

Hestemøg til tre varmebænke. Det stammer fra hestestalden i Købmandsgården

Da der blev anlagt varmebænke sidste år, lagde gartnerne først et tykt lag visne blade på jorden og stampede dem sammen, så de ikke lå for løst.

 

Et tykt lag visne blade til kompostering

 

Bladene trampes sammen, så de ikke ligger for løst

Oven på de visne blade blev der lagt hestemøg, og så blev trærammerne eller selve bænkene anbragt øverst. I bænkene blev der spredt et lag jord, og så kunne man vente på, at temperaturen steg. Det varede naturligvis nogle dage, før processen kom i gang, så da det havde været frost natten efter anlæggelsen af vamebænkene, så de ikke spor varme ud.

 

Der er lagt et lag møg over bladene, drivbænkene er lagt på, og der fyldes jord i dem

 

I begyndelsen er varmebænkene kolde

Og endelig skal det nævnes, at en af gartnerne også er historiker. Om vinteren tilbringer han en del af sin tid med at studere handelsgartneriernes historie og samler viden med henblik på forandringer og fornyelser i Gartneriet Bernsdorff, f.eks. interesserer han sig for, hvordan man anlagde varmebænke. Senere på året kan man somme tider træffe ham i det lille drivhus, hvor han sælger honning og potteplanter.

 

Laurits sælger blomster i formeringsdrivhuset en sommerdag

 

Det spæde forår i Handelsgartneriet Bernstorff

Om vinteren ligger gartneriet i dvale, ligesom bierne sover i deres stader. Det kan være smukt, når det hele er dækket af sne, og man kan spekulere på, hvordan det mon vil tage sig ud til sommer, men så længe det er vinter, sker der rigtignok ikke meget – i hvert fald ikke meget, vi kan se, for under jorden er der trods alt liv, der ligger løg og knolde og venter på at lade stængler med blade og blomster skyde op af den kolde jord.

Et gartneri i dvale og tre stille bistader

Der bliver også arbejdet inde i drivhusene, gartnerne passer drivhusplanterne, så de kommer velbeholdne gennem vinteren, og der er planter at udstille og planter at tage stiklinger af til foråret, men det arbejde ser man ikke meget til, hvis man går en tur gennem gartneriet.
Når vi kommer til begyndelsen af marts, er sneen som regel smeltet, men endnu er der ikke så meget at se; der er noget gråt, bortset fra at en staude står stedsegrøn – og ugræsset naturligvis grønnes.

 

En grå martsdag

Der er ganske vist lidt erantis, nogle vintergækker og nogle krokus, men de sidste har ikke rigtig foldet sig ud endnu. En bi kan måske finde lidt i de sidste erantis og vintergækker, men der er ikke alverden at komme efter, så trafikken ud og ind af bistaderne er stærkt begrænset.

En tillukket krokus

 

En bi vender hjem fra ekspedition

Under mere sydlige himmelstrøg vokser krokus vildt. I Alperne kan man finde hvide og violette krokus; midt på sommeren kan de stå og blomstre højt oppe i bjergene nogle få meter fra bjergtoppenes sne, som på den årstid er tøsne. De violette og hvide havekrokus er forædlede udgaver af de alpine, mens de gule krokus stammer fra Balkan og Lilleasien.

En gul krokus er til at få øje på

Når krokus åbner sig, har de absolut biernes interesse, så bliver der livligt ved bistaderne, og blomsterne får besøg.

Krokus på spring

 

Åben og gæstfri krokus

 

En klynge krokus får besøg

Når bierne sover vintersøvn, er deres stofskifte meget lavt, men når de vågner op og kommer ud at flyve, trænger de til at tømme tarmen, og det sætter sit præg på de hvide bistader, der pludselig bliver fulde af brune pletter.

Trafik ved bistadet en forårsdag

Det er ikke særlig pynteligt, men den livlige trafik viser, at nu er der blomster rundt omkring, for nu kan bierne trods alt finde mere end næsten afblomstrede vintergækker og erantis at gøre sig til gode med. Der er selvfølgelig ikke tale om en større blomsterrigdom, men krokus er smukke, og sammen med de hyggelig bier er de et tegn på, at nu er det endelig blevet forår, og nu bliver dagene længere, så det for alvor kan mærkes. Nu må vi vente og se, hvad der dukker op af jorden i den kommende tid.

I fuldt flor