Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Den ældste kendte omtale af stokrosen findes i Henrik Smids bog :”Een skøn loestelig ny urtegaard.” fra 1546. Samt i en række havebøger i 17-1800-tallet. Altså en skattet haveplante, som der også er stor interesse for i dag, og mon ikke også vi forbinder den med den romantiske og idylliske historietid på guldalderens malerier og senere i Morten Korch filmene. Det danske navn er også noget specielt, stokrose, men meningen er jo god nok, da det virkelig er nogle rosenlignende blomster, på en gevaldig stok.

Humlebi i stokrose


Lige nu er stokroserne her i Den Gamle By på sit højeste, også i bogstaveligste forstand, meget høje, 2,50 m er ikke sjældent, og derfor sælger vi også rigtig mange frø som vi høstede sidste år. Vi bliver nødt til at sælge dem som blandede farver, da bierne har været inde og rode rundt i alle blomsterne, og derved blandet generne for bl.a. blomstens farver.

Vores tavle med frøposer til salg

 

Pose med stokrosefrø

 

Det er bedst at så frøene af de toårige planter på denne tid af året i en potte eller bakke. Så kan man have dem i vindueskarmen eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes på mindst 20 grader. Det gælder bl.a. stokrose, fingerbøl, akeleje, kongelys og mange andre, som først blomstrer andet år. Ved at så dem nu, og plante dem ud her i efteråret, springer man en vækstsæson over, og de vil som regel blomstre den kommende sommer.

Nyspirede planter i frøkassen

Fire-fem planter sættes i en urtepotte

De nye frøplanter i urtepotter

 

Hvis de bliver sået til foråret, blomstrer de først sommeren efter. Men hvis man sår stokrose indendørs og holder dem tilpas fugtige, vil de i løbet af 14 dage spire. Derefter skal de hærdes af, inden de bliver for ranglede. Sæt bakken eller potten udenfor i let skygge en uges tid eller to. Derefter kan de små planter plantes ud i haven, et lidt beskyttet sted, så de når at sende rødder ud i jorden, inden vinter. Husk at vande lige når de bliver plantet ud.

God fornøjelse med blomsterpragten næste sommer.

 

Sommer i Handelsgartneriet Bernstorff

Et udsnit af Handelsgartneriet Bernstorff, området mellem de to drivhuse.

Planterne trives i Handelsgartneriet. Mellem de to drivhuse er frodigheden stor, og det gælder både for de ønskede og de uønskede planter. Blandt de ønskede kan man finde en del selvsåede, f.eks. spreder akelejerne sig flittigt, men hvis de ikke ligefrem står i vejen, er de velkomne, så kan der senere høstes frø til salg.
De uønskede planter, eller ukrudtet, spirer frem, hvor de kan komme af sted med det. Nogle steder kan man fjerne dem med et hakkejern, men andre steder skal man gå mere forsigtigt til værks, så man ikke fjerner for meget. Da jeg for nylig lagde vejen forbi Gartneriet, var Gitte Røn i gang med at luge i drivbænkene og også i urtepotterne.

Gitte er i gang med at luge ugræsset væk…

 

… og ser strengt på en urtepotte for at opdage spirende ukrudt.

F.eks. skal små bronzefennikel-planter ikke ryge ud sammen med ugræsset, de skal nemlig graves op og sættes i potter, så interesserede gæster senere kan købe dem. Når en bronzefennikel er vokset til, får den gule blomsterskærme, det sker i august, og derefter sætter den frø, som smager af lakrids – de smager ikke kun, på en fugtig efterårsdag kan en bronzefennikel sprede lakridsduften over et stort område. Men foreløbig er de nyspirede planter små og spinkle. Bronzefennikel er en staude, så hvis man planter eller sår den i sin have, og den slår rod, har man planten i mange år og kan bruge frøene som krydderi.

En spæd bronzefennikel skånes.

 

Den ser ikke ud af meget, men det kommer den til, når den en gang står med gule blomsterskærme.

I karmene med blandet indhold kan forholdene virke uoverskuelige for os, der ikke er gartnere og ikke kender deres planer for avl af planter og frø. I andre karme er forholdene mere overskuelige, også for lægmænd. I en karm står der vinterasters fra sidste år; de har overvintret i en mistbænk dækket med glas, så de ikke skule få for megen frost. I foråret blev der taget stiklinger af dem, de står i en anden bænk og er stadig små, men de trives. Senere på året kommer de i potter, så man kan købe af dem til sin have.

Vinterasters, der har overvintret fra sidste år.

 

De nye vinterasters.

Under lugearbejdet fandt Gitte et par eksemplarer af hundetunge, oven i købet hundetunge i blomst; det var til glæde, for man er ikke altid er så heldig, at den blomstrer. Den ene blev gravet op og flyttet til Apotekerhaven, fordi hundetunge tidligere blev anset for at være en lægeplante; den skulle være gavnlig mod bl.a. fnat, skab, børnesår og hæmorider (jeg er nu temmelig skeptisk). Det er formentlig en del år siden, og dengang har man næppe sagt hæmorider, når man gik apoteket for at få et middel mod lidelsen, den folkelige betegnelse var ‘takker i røven’. Ifølge Gitte er hundetunge en toårig, ildelugtende urt – heldigvis mærkede jeg ikke noget til lugten, da hun viste mig planten.

Hundetungens blomster…

 

… er beskedne, men smukke.

 

En hundetunge, som blev flyttet til Apotekerhaven.

Mellem indgangen til Handelsgartneriet Bernstorff og drivhuset med plantesalg stod der i foråret blomstrende løgplanter, pinseliljer og mange forskellige tulipaner. Da de var afblomstret og visnet, blev løgene taget op og delt. Til efteråret bliver de sat igen, så der kan komme blomster og nye løg næste forår. I stedet for løgplanterne er der sået og plantet sommerblomster; det er meget forskelligt, hvor langt de er fremme, men levkøjerne står i blomst.

Blomstrende levkøj.

 

Levkøj med hullede blade.

En af dem har fået hullede blade, så Gitte Gartner får mistanke om, at der sidder et udyr et sted under bladene, og et øjeblik efter er udyret fundet og fjernet.

Et fælt udyr.

 

Bedet med sommerblomster, nogle store, andre små, senere bliver det mere grønt og får et ganske anderledes blomsterflor. Akelejerne blomstrer i forgrunden og midt i bedet.

Akelejerne står også i fuldt flor, de har deres storhedstid her først på sommeren. Og så smider de frø, så der kommer nye akelejer næste år – med mindre frøene bliver høstet og solgt.

 

Samme område, set fra den modsatte side, nemlig med ryggen mod drivhuset. Til højre for stien kommer der georginer.

I det andet bed kommer georginerne op, så fra engang i sommer og til langt ud på efteråret bliver der et blomstervæld i mangfoldige farver. Men foreløbig er der plads til forskelligt andet. Da Gitte viste mig rundt og fortalte om sine planer for avlen, var der spiret nogle små marietidsler frem; i dag er de nok gravet op og sat i potter, beregnet på Gartneriets plantesalg.

En ny marietidsel.

Korsvortemælken var i blomst, men blomsterne er så undseelige, at jeg havde overset dem, hvis jeg ikke havde fået dem forevist. Når korsvortemælken vokser op, peger bladene mod de fire verdenshjørner, så nogen kalder den kompasplante. I september står planten med store frø, og når frøkapslerne åbner sig, sker det så brat, at frøene slynges langt af led; når gartnerne går i drivhuset, bliver der somme tider banket på ruderne, når frøene springer.

Korsvortemælkens ydmyge blomst.

 

En meget ung korsvortemælk til salg.

 

Og sådan ser det ud, når planten står med frø sidst på sommeren.

En god del af gartnernes arbejde foregår inde i drivhusene. I løbet af foråret og forsommeren bliver der taget stiklinger af potteplanterne til avl af nye planter. De kan købes, hvis man gerne vil pryde sine vindueskarme med smukke planter af ældre sorter. Stiklingerne har slået rod og trives, og salget er for længst i gang, så somme tider skal der ryddes op og flyttes rundt på de udstillede varer, så der bliver plads til at sætte nye frem. Gartnerafdelingens elev, Astrid Steffensen, var i gang med at bringe orden i tingene, sidst jeg var på besøg i Gartneriet. Derefter underviste Gitte Røn hende i at tage stiklinger til nye planter og sætte dem i potter.

Astrid rydder op og sætter nye planter frem.

 

Gitte underviser i kunsten at tage stiklinger og plante dem, så de vokser og trives.

Men der er ikke plads til, at gartnerne i Den Gamle By selv kan opformere alt, hvad de kan sælge. Derfor har de en aftale med Vitskøl Kloster om at få leveret småplanter til salg hvert år; småplanterne er taget fra moderplanter, som Vitskøl har fået fra Den Gamle By.
Temperaturen kan blive høj i drivhusene, og fordampningen er stor, så en del af arbejdet er at sørge for vanding. I varme sommerperioder bliver potteplanterne gennemgået dagligt, så man er sikker på, de ikke tørrer ud. Mikkel Thoft Madsen er en af de gartnere, man tit møder i Gartneriet, og ofte er han udstyret med en vandkande.

Mikkel med vandkanden – han har øvelse i at ramme.

En anden er Laurits N. Petersen, der som regel arbejder i eller omkring det lille drivhus, hvor han altid er parat til at sælge noget til købelystne gæster, skønt han også somme tider skal søges i det store drivhus, hvor han er optaget af at vande ’Oldemors Potteplanter’. Der er ikke salg i det store drivhus, men drivhuset med de frodige og blomstrende planter er et besøg værd. Planterne trives, og man kan se mange og meget forskellige sorter i blomst, og man kan nyde den særlige duft. Hvis får har lyst til at købe nogle af planterne, kan stiklinger af dem som regel erhverves i det lille drivhus.

Laurits i færd med at indpakke en potteplante.

 

Planter til salg…

 

… og flere planter til salg.

Og endelig kan man købe honning, for i Gartneriet står der tre bistader, hvis indbyggere får travlt allerede om foråret, når krokussene blomstrer. Aktiviteten stiger med blomsterfloret og temperaturen, og fra slutningen af juni kan man købe nyslynget honning med en delikat, krydret smag.

 

Man kan da ikke være i tvivl om, at honningen er lækker!

Man kan ikke være lige heldig med planteavlen hvert år, vejret spiller en stor rolle, som det nu engang gør ved jordbrug, men om alt går vel, bliver der stadig smukkere i Handelsgartneriet Bernstorff i løbet af sommeren og et godt stykke ud på sensommeren.

Den Gamle By blomstrer

Gennem foråret og sommeren blomstrer det rundt om i Den Gamle Bys haver og gartneri, løgplanter, knoldplanter, stauder, urter, buske og træer kommer i blomst for senere at sætte frø eller frugt. Gartneri og haver skal passes og plejes af museets gartnere, men rundt om i byen står mangt og meget, som er vokset frem af sig selv og har fået lov at blive stående. I moderne byer bliver der ryddet op, man kan ikke have tilfældige forekomster af vildroser, hvidtjørn, hyld, guldregn eller syrener, men fortidens byer var ikke så velfriserede, hverken hvad selvsåede planter eller affald angik. Et resultat var rod, svineri og stank, men et andet resultat var de grønne planter og deres blomster. Nøden og elendigheden var stor, og H.C. Andersen, der kendte bunden af samfundet, skrev om den, men han skrev også om noget andet, f.eks. i ’Hyldemor’, hvor de to gamle, fattige mennesker sidder under den blomstrende hyldebusk og tænker tilbage på deres ungdom, mens de har glemt, at det er deres guldbryllupsdag. Hylden blomstrede og duftede midt i rod og svineri, og det samme har andre buske og træer gjort. I Den Gamle By er det nødvendigt at rydde op og holde gader og gårde i orden, men de vildtvoksende planter kan i de fleste tilfælde få lov at blive stående; de er med til at tegne billedet af fortidens mindre ordentlige, men mere maleriske byer.

I løbet af maj vokser kulsukker frem i gartneriet og apotekerhaven, men somme tider dukker det også op andre steder. Fra sidst i maj til et stykke ind i august har kulsukker blåviolette klokkeformede blomster. Humlebierne vil gerne have blomsternes nektar, men klokkerne er så dybe, at selv den længste humlebisnabel kan ikke nå ind til lækkerierne. Når man ser nærmere efter, kan man tit finde nogle hullede blomster; de har haft besøg af humlebier, som har siddet på siden af blomsterne og gnavet hul, så de kunne få snablen ind til lækkerierne.

Kulsukker har tykke stængler og brede, kraftig blade. Linjerne kan være meget elegante…

 

… både i blomster og blade.

 

En humlebi henter nektar.

 

Humlebierne har gnavet huller i et par af blomsterne.

Andre blomster dukker også op forskellige steder. Det fortælles, at da jomfru Marie ventede Jesus-barnet og besøgte sin slægtning Elisabeth, voksede der akelejer frem af jorden, hvor hun havde trådt. Heldigvis har de bredt sig, så vi også kan se dem på vore breddegrader, også i Den Gamle By. De vokser frem sidst i løbet af maj og kommer i blomst sidst på måneden, og så fortsætter blomstringen til engang i juli.

Akelejer plejer at trives godt og blomstre flittigt.

 

Vi har en rigdom af varianter i Den Gamle By,..

 

… formentlig fordi bierne fra Handelsgartneriet Bernsdorff flyver ind til naboen, som er Botanisk Have, og kommer tilbage med blomsterstøv derfra, så der opstår krydsninger.

Fra slutningen af maj og et stykke ind i juni kan man for alvor tale om, at Den Gamle By blomstrer. Blomsterflorets rigdom kan variere far år til år, ikke kun efter vejrliget, men også fordi det trods alt er nødvendigt at holde vegetationen lidt i ave, så den ikke tager overhånd. Heldigvis trives buske og træer godt, så de vokser hurtigt til igen og blomstringen fortsætter, tjørn, vildroser, guldregn og syren viser sig i al deres skønhed.

Hvidtjørn ved havnen. Til venstre ses lidt af modistens hus, i midten Dampvæveriet og til højre en stump af Toldboden. Og i forgrunden en temmelig hvid tjørn.

 

Hvidtjørn ved åen. I baggrunden ses lidt af Aarhus Mølle.

 

Og hvidtjørn ved Vandmøllen, hvis uskarpe spejlbillede danner baggrund for tjørnen.

 

Et udsnit af byens tage og en blomstrende guldreng.

 

Smukke klaser af smukke blomster.

 

To gule nuancer. Her virker Aarhus Mølles farve næsten afdæmpet.

 

Rosenbuske i hattemagerens gård.

 

Vildroserne trives, og somme tider bliver buskene så store, at de må skæres ned.

 

Men de vokser til igen, så vi får blomsterfloret tilbage.

 

En våd rose kan også være smuk.

 

En syrenbusk ved hjørnet af Aalborggården.

 

En blomsterklase på syrenen.

Nede ved åen står en mangeblomstret rose, Rosa multiflora, en stor og bred busk. Navnene er ikke tilfældige, for når vi kommer et stykke ind i juni, bliver den fyldt med små, hvide blomster, som den dypper i vandet. Og andre steder i byen blomstrer hylden, så kan man nyde synet, og man kan jo også tænke på hyldeblomstdrik eller varm hyldesaft.

 

Mangeblomstret rose trives godt helt nede ved vandet.

 

Busken set fra den anden side, i baggrunden går købmandens svend ad Ågade.

 

Rose og hyld.

 

En hyldebusk i blæsevejr.

 

Et lille udsnit af busken.

 

En stor skærm af små blomster.

Så er den stærkeste blomstring overstået, men der kan dukke andet op rundt omkring i sommerens løb. Og senere får vildrosen og tjørnen røde frugter, og hylden står med skærme af sorte bær. Det er ikke så iøjnefaldende, men alligevel smukt. Det ligger et stykke ude i fremtiden, foreløbig kan vi glæde os til blomsterne.

Handelsgartneriet er åbnet for salg !!!

1. maj blev der åbnet for salg i det lille formerings-drivhus fra 1880erne. Her sælges mange forskellige historiske potteplanter med vægt på pelargonier, specielt duftpelargonier og -geranier, hvoraf rosengeranien, også kaldet ørepineplante, er den mest kendte. Men også dufte som pebermynte, appelsin og citron er repræsenteret. På salgsbordene er der også væddeløber, bladkaktus, paletblad, de 12 apostle, stuegran, missionærplante, præstehavre, jødeskæg og mange andre sjove planter.

Mikkel er en af de gartnere, der stiller op i 1880er tøj og er klar til at fortælle og sælge planter.

Åbningstiden er fra kl. 12 til 16 alle dage, og i børnenes sommerferie med 2 timer ekstra til kl. 18.

På bordet udenfor sælges der krydderurt og lægeplanter fra Apotekerhaven. Også lidt sommerblomster og gamle sorter af grøntsagsplanter sælges. Eksempelvis palmekål, jordbærspinat, kardon, vinterportulak, vintersar, salvie, kinesisk purløg, mynte og fransk syre.

Vi har allerede haft en del besøgende i gartneriet, blandt andet kommer gåse-parret jævnligt på besøg.

Gasen listede sig ind i det store drivhus, sikkert for at beundre de mange flotte moder-planter, som vi tager stiklinger fra til salg og til at pryde de mange vinduskarme i Den Gamle By.

Og til sidst listede gasen ud igen, efter at han lige havde dyppet næbbet i vandkanden.

Vi glæder os til at få besøg af dig!

Husk havedage i Den Gamle By Kristi Himmelfartesferien d. 25.-26.-27. og 28. maj. Se nærmere på hjemmesiden.

Tulipaner i Handelsgartneriet Bernstorff

Nu blomstrer tulipanerne i Handelsgartneriet Bernstorff og andre steder. Gartneriet har et bed med forskellige tulipansorter, bl.a. Flair, en dejlig rød- gulspættet tulipan – i hvert fald dejlig, når vejret ellers arter sig. Når blomsterne efter en kold nat står med rimsfrost og i skygge, bøjer de nakken, og farverne kan blive noget skrape; sådan så jeg dem i morges, da jeg kom på arbejde.

Tulipaner af sorten Flair. Nattefrosten har været hård ved dem

 

Nakken er bøjet, tulipanerne hænger med næbbet

Sidste år havde jeg glæden af at se Flair i gråvejr og solskin, men ikke frost, både morgen og eftermiddag, og det var et ganske andet syn. Nu må det vise sig, om de krumbøjede tulipaner kan rette ryggen igen, eller om vi skal vente et år, før vi kan nyde synet af ranke og glødende blomster.

 

Smukt sammenfoldet i gråvejr

 

I solen begynder blomsterne at folde sig ud

 

Og så virker det næsten som om, de gløder

 

 

 

 

 

Snart slut, men stadig smukke

 

En gæst – hvad mon den laver der?