Salg af Oldemors Potteplanter

Den 26. maj 2015 af

Nu er sæsonen for plantesalg fra Den Gamle Bys handelsgartneri skudt i gang. Hvert år den 1. maj bliver dørene åbnet for salg af potteplanter og krydderurter. Der er åbent alle ugens dage fra kl.12 – 16. I skolernes sommerferie udvides åbningstiden til kl.18. Salget lukker igen medio september. Hermed en præsentation af hvad man kan købe i Handelsgartneriet Bernstorff denne sæson.

– Efter at have bevæget sig gennem indgangsportalen mødes man af to planteborde fyldt potter med forskellige af de gamle krydderurter, såsom timian, løvstikke, sødskærm og fransk estragon.

– I et hjørne for sig selv er der en lille afdeling af de nordiske urter, som jo er meget oppe i tiden på mange restauranter. Her sælges bl.a. bronze-fennikel, løgkarse, kvan, peberrod og rød havemælde.

– Indgangsdøren til det lille formeringsdrivhus med plantesalget byder Velkommen / Welcome / Wilkommen !

– I drivhusets første rum er der salg af frø fra de forskellige blomster og grøntsager, som vokser i Den Gamle Bys historiske haver.

– Et udvalg af lerpotter, som er kopier af gamle potter fra 1800-tallet, og der sælges også honning fra egne bistader.

– Et kig ind i drivhuset, hvor de forskellige småplanter af de gamle potteplanter står til salg.

– Der er et stort udvalg af pelargonier i gartneriet. Her er det en brogetbladet pelargonie ved navn Mrs. Parker.

– Hvis man finder en firkløver i naturen betyder det som bekendt lykke og held, så hvis man har en Lykkekløver Oxalis depeii i huset er heldet altid indenfor rækkevidde . . .

– Et særpræget medlem af den talrige Tradescantia-familie er den lådne Trekantblomt, som får små, yndige lilla blomster.

– Hvis man sørger for hyppig vanding af Husfred, så den altid er frisk grøn, får man fred i sit hus, siges der.

– Rosengeranie med den dejlige duft er nok den mest kendte af duftgeranierne, som jo findes med mange forskellige dufte.

– Til flere af de gamle potteplanter knytter der sig en lille historie. Her er det Anna Andersen, der har lagt navn til en pelargonie.

– Ovenpå bladene “føder” Mor og Barn-planten små flyvefærdige unger, som er lige til at plante, deraf navnet.

– Hvis man vil se moderplanterne til mange af de små planter i salgsdrivhuset kan man bevæge sig videre til det store Paradedrivhus, hvor der er udstilling af “Oldemors Potteplanter”.

– I Paradedrivhuset står de gamle planter udstillet indtil efteråret, og når kulden sætter ind flyttes de til det lille salgsdrivhus, for at gøre plads til julesalget, men det er der heldigvis længe til . . .

Modisten Hedvig Wahlstrøms Have

Den 24. april 2015 af

Med den udsøgt smukke buskrose ’Louise Odier ’ bydes der hermed velkommen i Frk. Wahlstrøms have.

I rækken af haveportrætter her på bloggen vil jeg denne gang beskrive Frk. Wahlstrøms Have. Denne have knytter sig til Lemvighuset, som det hedder i daglig tale her i Den Gamle By.

I Lemvighusets forside, som vender ud mod gaden, ligger Marie Wahlstrøms Modeforretning. Lokalerne i husets bagside, som vender ud mod haven, blev førhen benyttet til privat bolig for familien Wahlstrøm.

Nu bliver lokalerne mod havesiden blandt andet brugt til to gartnerkontorer, hvoraf det ene rummer gartnerbiblioteket med bøger fra helt tilbage i 1700-tallet, ligesom det rummer computeren, hvorpå denne blog skrives.

Rosen ’Louise Odier’ vokser i halvcirkelbedet foran bagsiden af Lemvighuset.

Forsiden af Lemvighuset med Modeforretningen Marie Wahlstrøm.

Ågade nr. 7 i Lemvig

Det grundmurede beboelseshus fra Ågade 7 i Lemvig, blev opført i 1839 som bolig for tre familier. Huset blev senere ombygget med butik og bolig for familien Wahlstrøm, som siden 1856 ejede huset gennem 3 generationer.

I midten af 1960’erne blev Frk. Wahlstrøm og Den Gamle By enige om, at boligen og butikken med alt inventar skulle overdrages til Den Gamle By.

I 1980 blev huset nedtaget i Lemvig for at blive genopført i Den Gamle By, hvor det blev indviet 1986.

Lemvighuset som det så ud ca. 1875, da det lå på Ågade 7 i Lemvig.

Og sådan ser Lemvighuset ud med adresse i Den Gamle By tidligt forår anno 2015.

Modehandlerske Hedvig Wahlstrøm

Den sidste ejer, Hedvig Wahlstrøm (1895-1983), boede næsten hele sit liv i huset. Hun var født i København, men kom som 6-årig til Vestjylland på rekreation efter en lungesygdom.

Oprindeligt havde det været meningen, at hun skulle have været hjem til sine forældre i København, men Hedvig Wahlstrøm blev i Lemvig, hvor hun voksede op blandt ældre slægtninge.

Umiddelbart efter konfirmationen kom Hedvig i lære som modist (en modist fremstiller hatte) i tanten Marie Wahlstrøms modehandel.

Som voksen overtog frk. Wahlstrøm modistforretningen efter sin tante og drev butikken indtil midten af 1960’erne.

Her ses familien Wahlstrøm foran familiens havehus. På billedet ses bl.a. Marie Wahlstrøm (stående) og Hedvig Wahlstrøm (yderst til venstre).

Det sekskantede lysthus, som det ser ud i dag, er en kopi af det oprindelige lysthus.

På fotoet til venstre er frk. Wahlstrøm ved at fjerne pletter fra tøj udenfor indgangen til huset i Lemvig, og til højre det samme hus, som det ser ud i Den Gamle By dags dato. De gamle fotos er fra frk. Wahlstrøms fotoalbum.

Køkkenpiger fra Den Gamle Bys ” Levende Museum ” plukker stikkelsbær i den lille køkkenhave ved Lemvighuset.

Haven er fra 1920

Frk. Wahlstrøms have er anlagt som en rekonstruktion efter gamle fotos af haven fra 1920. Haven er på 700 m², og består af græsplæne, frugttræer, køkkenhave og to blomsterbede.

Græsplænen

Haven er domineret af en stor græsplæne, der er mindre tidskrævende at holde en mange bede. I de første årtier af 1900-tallet får græsplænen en ny og særlig funktion, hvor fritidskulturen bliver mere aktiv. Der opstår gymnastikforeninger, spejderbevægelsen dannes og cyklen bliver hver mands eje. Det bliver naturligt at anlægge græsplænen til ophold, leg og aktiviteter i haven.

Frugttræer

I græsplænen vokser æbletræerne Filippa og Bodil Neergaard, Gråpære og blommetræet gul Reine Claude. På skråningen vokser der fire forskellige hassel, slåen, syltekirsebær og kvæde.

Køkkenhaven

Som selvstændigt erhvervsdrivende kvinde havde Frk. Wahlstrøm ikke meget tid til havearbejde, så derfor er køkkenhaven ganske lille. Her vokser der pibeløg, jordbær, solbær, stikkelsbær, rabarber, havesyre og løvstikke. Køkkenhaven er kantet med citronmelisse, også kaldet hjertensfryd.

Pibeløg har været kendt i 300 år her i Norden. Løgene overvintrer i jorden og skyder frem i det tidlige forår. Det er de friske runde blade man bruger i madlavningen. I smag og dyrkning minder de om purløg.

Kvædefrugter kan anvendes til marmelade og kvædebrød, og en enkel frugt kan fylde et helt rum med en vidunderlig duft.

Blomsterbedene

De to halvcirkelformede blomsterbede er placeret henholdsvis ved den ene gavl af huset og ved det hvidmalede stakit, som afgrænser haven ind mod brostenene foran huset. Begge bede er kantet med lavendel.

I bedet ved gavlen vokser der 5 forskellige historiske roser: Mrs. John Laing, Katherine Zeimet, Souvenir de la Malmaison, Zépherine Drouhin og Mrs. Oakley Fisher.

I bedet ved stakittet vokser der pæoner og 5 stk. af den meget smukke og duftende buskrose ‘Louise Odier’, som ses på bloggens øverste foto. Denne rose er opkaldt efter en på sin tid meget berømt balletdanserinde i Paris, og tilhører gruppen af bourbonroser.

De første bourbonroser blev dyrket på øen Île de Bourbon i Det Indiske Ocean, heraf navnet på denne gruppe. Gruppen havde sin storhedstid mellem 1830 og 1870.

Æbletræ plantet i 1996

Den Gamle Bys Filippa-træ, som står på skråningen i Lemvighusets have, har jeg et særligt forhold til, da jeg sammen med gartnerformand Gitte Røn var med til at indkøbe og plante træet.

Mine ansættelser i Den Gamle Bys gartnerafdeling har gennem årene været lidt til og fra, men jeg startede første gang i sommeren 1996, så derfor ved jeg, at træet blev plantet i efteråret 1996.

Dette var også året, hvor Den gamle Bys nuværende direktør Thomas Bloch Ravn blev ansat, og han var årsag til, at det lige præcis skulle være et Filippa-træ.

Gitte Røn fortalte, at Filippa var direktørens yndlingsdæble, og derfor håbede hun på “et plus i bogen” fra starten. Om det har virket, melder historien ingenting om . . .

Og i forlængelse af denne lidt nyere æblehistorie, vil jeg slutte med den gamle historie om Filippa-træets oprindelse.

Historien om æbletræet ‘Filippa’

Historien bag træet er folkeeje i Hundstrup på Fyn, og den skal kort fortælles her:

” Den unge pige Filippa hører omkring 1880 i skolen om bestøvning af blomster, og om at man kan så et æbletræ af kærnerne i æblet. Filippa kender et vildt æbletræ i skoven, som smager godt, og hun tager nogle kærner med hjem, sår dem, og der kommer to småtræer ud af det.

At så sådanne vilde æbletræer er noget pjat og lidt misbrug af kostbar havejord, så Filippa må gemme træerne i moderens staudebed, men træerne vokser jo, så hun må fortælle moderen om sine tossestreger.

Moderen synes godt om ideen, og på trods af faderens opfattelse, får hun gennemtrumfet, at de plantes i læ op ad skolens mur. Men træerne er fortsat i farezonen, – det ene af træerne bliver spist af en ko, der forvilder sig ind i haven, og det andet begynder at bære frugt, men frugten spises for tidligt og smager ikke godt.

Først 3. år lykkes det at få høstet æblerne på det rigtige tidspunkt, hvor de er modne. Og så indser faderen, at det er et lille “guldæble”, familien har stående.

Æblet bliver højt berømmet af eksperter, kongen får tilsendt en kurv med æbler, og faderen får sat gang i opformeringen i en lille planteskole, han laver på marken ved siden af skolen. ”

Træet med “guldæblerne” blev fredet den 27. august 1937 af det lokale fredningsnævn i Hundstrup på Fyn på opfordring af lokale borgere.

– Jeg ved ikke om det gamle æbletræ stadig er i live her i 2015, men der er kilder, der bekræfter, at det stod der i 2009.

Gravstedet for Filippa Johannesen, og til højre Filippa-æbletræet i frk. Wahlstrøms have, som om foråret er omgivet af Kejserkroner.

De trofaste forårsbebudere

Den 13. marts 2015 af

1.marts er den officielle start på foråret, og vi er nu nået til den 13. marts, – og ja, foråret er skudt i gang, og for hver dag går det mod lysere tider.

Alle årstiderne i Danmark er smukke, men der er nu noget særligt ved foråret. Selvom naturen folder sig ud på nogenlunde samme måde hvert år, er foråret altid fyldt med nye og friske forventninger.

For havefolket bliver den velkendte “kriblen de grønne fingre” hvert år hilst velkommen og det kan være svært at vente med at stikke fingrene i jorden før nattefrosten er ovre.

Nogle af de sikre forårstegn ses nu rundt i haverne som små hvide, gule og blå farveklatter. Det er de små løg- og knoldplanter, der kommer op til overfladen efter vinterens dvale.

Vintergækken er elsket af alle, når den stikker sine hvide klokkehoveder op af sneen, og med de skinnende gule og blå krokus kommer der farve på forårspaletten.

Men det er den solgule erantis, der betragtes som én af de første og tidligste forårsbebudere. I en mild vinter, som vi har haft i år, kunne man se erantis allerede omkring nytårstid, hvis man kiggede under bladene på en lun plet i haven.

I det følgende et lidt nærmere kig på Eranthis hyemalis, som have-erantis hedder på latin.

Erantis eller Vinterblomme

Navnet Erantis er det mest brugte, men den kaldes også det mere poetiske navn Vinterblomme. Eranthis stammer fra græsk og betyder forårsblomst, mens hyemalis betyder vinterlig. Der findes 7 arter af denne slægt, og de stammer alle fra landene ved Middelhavet. Den almindelige gule erantis, som dyrkes i haven, stammer fra de sydeuropæiske bjergegne, men findes nu forvildet over hele Europa.

Erantis er en knoldvækst

Erantis er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose, engblomme m.fl.. Erantis kan blomstre over en lang periode fra januar til marts, men den blomstrer ikke, førend knoldene har nået en vis størrelse.

Det tager derfor år fra frøet lander på jorden og til planten er i blomst, – faktisk blomstrer erantis først 4. år. De første 3 år skal bladene forsøge at binde så meget energi som muligt, der kan oplagres i de sorte knolde i jorden.

Det er bedst at lade erantis pynte i haven, selvom det er fristende at plukke en lille buket ind i stuen, men pas på . . . hele planten er giftig,- så den egner sig heller ikke til at strø over salaten!

Erantis har grønne kransstillede blade, og seks gyldne blade danner den skålformede blomst.

Erantis har indbygget frostvæske i sig, der gør, at de tåler frostvejr.

Som bunddække i haven

Erantis er en glimrende haveplante og en god forårsbunddækkeplante. Hvis erantis er placeret rigtig i halvskygge i en porøs jord, vil de med tiden udvikle sig, blive kraftige, og der vil komme nye frøplanter. Erantis formerer sig både ved frø og ved yngleknolde. Man kan ikke gøre så meget forkert med sine erantis, man skal blot lade være med at grave og rode i jorden, hvor de gror.

Hvis man ønsker nye erantis i sin have, kan man købe knolde og sætte dem om efteråret. Her er det en god ide at lægge knoldene i vand, inden de sættes, da de ofte kan være helt indtørrede, efter lang tid i en butik.

Formering af erantis

En anden måde af få nye planter på, er at flytte planter fra steder med en stor bestand. Det er udmærket at flytte erantis, medens de er i vækst, og er det godt etablerede planter, kan de deles. Man kan også selv høste og så erantisfrø. De skal høstes grønne og sås straks efter høst. Man skal være meget tålmodig, da det tager lang tid, ca. 4-5 år, fra såning til de nye planter er i blomst.

Andre arter af erantis

Eranthis cilicica stammer fra Lilleasien. Den ligner meget vor hjemlige erantis, men har finere og mere indskårne blade og rødlige stængler. Den blomstrer noget senere, men er også knap så vinterfast.

Eranthis tubergenii er en krydsning mellem Eranthis hyemalis og Eranthis cilicica, men blomstrer samtidig med den sidste. Den har noget større og mere dybgule blomster end de foregående, og blomsterne holder længere. Knoldene er ligeledes større og meget uregelmæssige. Krydsningen er steril og kan ikke formeres ved frø, udelukkende ved frasortering af småknolde.

Forår i drivhusene

Det er ikke kun i Den Gamle Bys historiske haver, at foråret blomstrer. Der er også forårsfornemmelser i drivhusene. I de to drivhuse i Handelsgartneriet Bernstorff er der ved at blive klargjort til åbningen for plantesalget, som traditionen tro åbner til maj og frem til september.

Til sidst tager vi lige et kig ind bag kulisserne.

I det lille formeringsdrivhus står potteplanterne fra vinteropbevaringen stadig stuvet sammen, mens udstillingsplanterne venter på overflytning til det større paradedrivhus.

Her ses de rengjorte bænke i Paradedrivhuset, som inden længe bliver et blomstrende orgie af bl.a.. pelargonier.

– Og her venter lerpotterne på at blive fyldt med jord og planter. Potterne står i Bulladen, som bliver brugt til lagerplads for Gartneriet. Bulladen ligger bag drivhusene.

Også vandkanderne har fået en velfortjent vinterpause.

– Et Blomstrende Godt og Grønt Forår til alle !

Ridderstjernen og Vinterbærrene

Den 14. november 2014 af

Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire Verdenshjørner – Hippeastrum.

Nu kommer den tid, hvor julens planter igen indtager stuerne med dejlige dufte og smukke farver og former.

Mange af de stueplanter vi elsker at fylde huset med op mod jul, er tropiske og subtropiske planter, som vokser i haver og natur under sydligere himmelstrøg.

Stueplanterne, som vi finder hos blomsterhandlerne er dog ofte langt fra de oprindelige vilde arter, men er krydsninger af forskellige arter og sorter.

Den velkendte Julestjerne vokser som hække om haverne på Madeira, Julekaktus hænger højt oppe på klipperne i Brasiliens regnskove, og Amaryllis / Ridderstjerne trives i den sydamerikanske varme.

Ridderstjerne er julens smukkeste blomst

Mon ikke de fleste kan være enige om, at Ridderstjerne er en af julens smukkeste blomster, og alt efter smag og behag den allersmukkeste. Denne løgvækst er virkelig imponerende med sine fire kæmpestore, tragtformede blomster på hver af de en eller to høje, tykke, ranke og bladløse stængler.

Der findes Ridderstjerner i rigtig mange variationer indenfor den hvidrøde farvescala. Farverne spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød. Der er tofarvede eller stribede blomster. De fleste er enkle, men der findes også løg med dobbelte amaryllis.

De Ridderstjerner, der hyppigst dyrkes i dag, hører til en gruppe, som kaldes Hippeastrum hortorum. Den er opstået ved krydsning af flere Hippeastrum-arter, og der er mange forskellige sorter i handelen. Til potteplantebrug foretrækkes kortstilkede typer, og til snitbrug foretrækkes langstilkede typer.

Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire verdenshjørner

Ja, kært barn,- mange navne, som man siger. I dag er denne smukke og imponerende løgplante nok mest kendt under navnet Amaryllis, mens de ældre generationer bruger de gamle navne Ridderstjerne eller De Fire Verdenshjørner.

Hvorfor kaldes Ridderstjernen for Amaryllis

Når den sydamerikanske Ridderstjerne ofte fejlagtigt kaldes Amaryllis skyldes det, at den ligner den sydafrikanske Amaryllis, med det danske navn Belladonnalilje, så meget, at botanikeren Carl von Linné tog fejl og navngav den Amaryllis equestris.

Ridderstjernen i knop klar til udspring.

Blomsterne folder sig ud over nogle få dage.

Ordet amaryllis kommer fra græsk og betyder ”den strålende hyrdinde”. Equestris hentyder til det latinske ord for hest, equus, hvilket skyldes, at blomstens bægerblade på et særligt tidspunkt under udspring står lige op som ørene på en hest.

En specialist i amaryllisfamilien fandt dog allerede i 1800-tallet ud af, at den sydamerikanske art ikke var nært så beslægtet med den sydafrikanske, som man troede. Han gav den det nye navn Hippeastrum, som kommer af det græske ord hippeos som betyder hest eller rytter, og astrum, som betyder stjerne.

Heraf det gamle danske navn Ridderstjerne, som således er det mest korrekte. Men selvom denne navneændring altså forekom for mere end 200 år siden, så hænger amaryllisnavnet stadig ved den fine stjerne.

Ridderstjernens farver spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød.

Plantning og pleje

– En Amaryllis kan blive meget høj, så vælg en potte der står godt, og som kun er nogle få centimeter bredere end løget. Vælg helst en potte med underskål, så du kan vande løget nedefra.

– Læg et lag lecakugler eller potteskår i bunden af potten, så løget ikke kommer til at stå i vand, og fyld op med pottemuld.

– Sæt løget så halvdelen af det er over jorden. Løg der står for dybt kan nemt kan rådne.

– Vand først når blomsterstængelen kommer op. Vand sparsomt, og ikke direkte på løget. For meget vand gør at blomsterstænglen vokser for hurtigt, og styrker bladvæksten i stedet for at danne blomst.

– En Amaryllis behøver ikke at blive plantet i jord, den kan sagtens stå i f.eks. sten, mos eller sand.

– Amaryllis fungerer udmærket som snitblomst. Som snitblomst har Amaryllis samme holdbarhed som hvis blomsten blev siddende på løget.

Ridderstjernens løg kan genbruges

– Efter afblomstring skæres de lange blomsterskafter af lige over løget, mens bladene bliver på deres plads.

– Herefter vandes planten som en anden potteplante, men husk gødning i vandet, så løget får næring og bliver fyldigt.

– I august-september stoppes vandingen, hvorefter bladene visner, og løget gemmes hen et mørkt og tørt sted med temperatur omkring 12-15 grader.

– I november er løget klar til ny drivning.

Virginsk Vinterbær med de intens røde bær på de nøgne grene er en flot kontrast til julens grønne farver.

Grene med røde bær

Disse flotte gråbrune grene med de knaldrøde bær er de senere år blevet et must i vaserne op mod jul, og er næsten ligeså uundværlige som hyacinter, når man pynter op i potter, krukker og vaser.

Her i weekenderne op mod jul er der julesalg i Paradedrivhuset i Bernstorffs Handelsgartneri, hvor vi blandt andet sælger Ilex-grene.

Når jeg har været ekspedient i drivhuset, har jeg ofte fået en del spørgsmål fra kunderne omkring disse Ilex-grene. For at imødekomme spørgelysten er der hermed lidt information om grenene med de julefarvede bær.

Navnet er Virginsk Vinterbær

I de fleste blomsterbutikker bliver de solgt under navnet Ilex-grene, men enkelte steder har jeg set dem nævnt med det mere poetiske navn Vinterbær. Det korrekte danske navn er Virginsk Vinterbær, og den latinske betegnelse er Ilex verticillata.

Busken kan vokse i Danmark

Ilex er en slægt af stedsegrønne buske og træer i Kristtorn-familien, som består af ca. 400 arter.

En af disse arter er Ilex verticillata, som nævnt med det danske navn Virginsk Vinterbær. Denne art stammer fra Canada og det sydøstlige USA, hvor den vokser i vådområder og sumpe. Busken er hårdfør og kan også vokse i Danmark.

Busken bliver indtil 3 m høj og har en langsom, stivgrenet og åben vækst. Modsat den almindelige stedsegrønne Kristtorn er denne art løvfældende.

Vinterbær blomstrer fra april til juni. Bladene er fint savtakkede og fældes tidligt om efteråret. De smukke røde frugter bliver siddende til langt ud på vinteren, og kaldes i USA for ”winterberries”, – så det er jo nok herfra vi har det danske navn.

For at få de eftertragtede bær skal man plante både hun- og hanplanter, da de røde bær kun fremkommer på hunplanterne.

Tobaksblade hænges til tørre i efterårsferien

Den 7. oktober 2014 af

I gården med tobaksladen i Den Gamle By er der i efterårsferien en aktivitet med ophængning af tobaksblade.

Det sker mandag d. 13. okt. og tirsdag d. 14. okt. fra kl. 10 – 16.

Her vil gartnere i historisk tøj demonstrere hvordan man inden ophængningen syr bladene på lange snore, og fortælle om tobaksdyrkningen i Danmark i 1800-tallet.

Plantesalget i drivhusene vil være åbent fra mandag til fredag fra kl. 12 – 16.

Vi dyrker ikke tobak til høst her i Den Gamle By, men vi har en enkelt tobaksplante, som lige nu står flot og frodig i Frk. Wahlstrøms Have. Tobaksbladene, der hænges til tørre, bliver hentet på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup ved Auning på Djursland.

Tobaksladen i Den Gamle By stammer fra Fredericia. Tobakslader var indtil slutningen af 1800-tallet et meget synligt og karakteristisk træk i Fredericias bybillede. Tobaksladerne blev brugt til at tørre tobaksbladene fra de blev høstet i september og frem til foråret, hvor de blev forarbejdet.

I huset foran porten ind til Tobaksladen ligger Den Gamle Bys Tobaksbutik, som tidsmæssigt ligger omkring 1870. Symbolet på faget tobaksspinderi og tobaksbutik var skråtobak i ruller, som hænger som butikkens vartegn over indgangsdøren.

I butikkens udstillingsvinduer kan man se forskellige typer af den forarbejdede tobak.

Tobaksbutikken stammer fra ca. 1870.

I butikken blev der solgt smøgtobak i ruller. Man skar et passende stykke af rullen til sin pibe og nulrede det mellem fingrene inden piben blev stoppet. Snustobakken blev solgt på flasker. Skråtobak blev solgt i ruller. Der blev endvidere solgt kridtpiber og porcelænspiber, røgtobak pakket i karduspapir og cigarer.

I lokalerne bag butikken ligger Tobaksspinderiet, som daterer sig til tiden omkring 1850 lige før industrialiseringen begyndte at slå igennem.

Historiske Haver

En blog fra Den Gamle By

Salg af Oldemors Potteplanter

Modisten Hedvig Wahlstrøms Have

De trofaste forårsbebudere

Ridderstjernen og Vinterbærrene

Tobaksblade hænges til tørre i efterårsferien