Gartner Gitte Røn stikker buksbom

På en overskyet dag med god fugtighed i luften er det perfekt at stikke buksbom. Mange buksbom har fået en svampesygdom, der får dem til at gå ud, så det er nødvendigt med nye planter. Buksbom (Buxus sempervirens) har været brugt som haveplante siden oldtiden. De har været og er populære som hække eller som klippede, grønne skulpturer i haven. De er stedsegrønne, så de pynter året rundt og skaber en smuk, formel struktur. I Den Gamle By bliver de brugt flere steder blandt andet i Borgmestergårdens have.

I Borgmestergårdens renæssancehave er der lave hække af klippet buksbom. Nye fire-årige planter blev plantet i efteråret 2012 for at erstatte de udgåede planter. Nu kan deres skud bruges til stiklinger.

Borgmestergårdens anlæg med buksbomhække er en typisk renæssancehave som i 1700-tallet. Haven er skabt i 1920erne efter en plan i bogen Horticultura Danica fra 1647.

Gode stiklinger skal være cirka 10-12 cm lange, og stilken skal have dannet ved forneden. Den unge, lysegrønne del er for blød til stiklinger i sig selv.

Fidusen med at formere planter med stiklinger er, at den nye plante får præcis de samme egenskaber som moderplanten; men det tager tid for de små, nye planter at vokse til.

Stiklingerne skal plantes i god havejord. Gitte Røn graver jorden godt igennem, inden hun stikker.

Jorden skal være god og løs, for at stiklingerne kan danne rødder. Hvis jorden er leret, skal man grave sand i den for at bruge den til at stikke buksbom. Hvis den er sandet, skal man supplere den med spagnum. Det er nemmest at styre fugtigheden med jord i en kasse eller en træramme. Man kan også stikke i urtepotter; men de kræver endnu mere tilsyn.

Halvdelen af bladene på stiklingen skal ribbes af for at forhindre svamp og mug i jorden, så stiklingen går ud.

Stiklingerne skal stikkes halvt ned i jorden med cirka 8-10 cm mellemrum. Hvis de ikke stikkes dybt nok, kan de blive presset op af jorden, når det bliver frostvejr til vinter. Når Gitte Røn har stukket, vander hun grundigt efter. Fremover skal jorden holdes jævnt fugtigt. Et stykke glas over kassen er en stor hjælp til at holde på fugtigheden. Det er fugt og varme, der tilsammen får stiklingerne til at danne rødder.

Vand er helt nødvendigt for at få stiklingerne til at gro.
Bag Gitte Røn blomstrer Jacques Cartier rosen helt overdådigt nu.

Den mest almindelige buksbom har grønne blade, og der findes også en variant med gule blade. I engelsk havekunst er det populært med de såkaldte knudehaver, hvor de lave hække bliver flettet ind i hinanden i et fint mønster.

 

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:London_garden_museum_-14_Knot_Garden.JPG

På Garden Museum i London er der en knudehave, hvor gul og grøn buksbom bliver brugt sammen.

http://www.gardenmuseum.org.uk/

 Link til Haveselskabets hjemmeside angående svampesygdommen i buksbom

 http://haveselskabet.dk/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/syge-buksbom

 

 

5 søde gæslinger

Vi har fået de mest bedårende gæslinger i Den Gamle By. 5 styks, som troligt følger mor, far og tante. De spiser gerne grønt dagen lang, medens de små-pippende holder kontakten til forældrene. Ind imellem er der også tid til et hvil i solen.

Det kan være lidt hårdt at gå på de våde brosten.
Hvor skal vi hen nu?
Dejligt med noget fuldkorn.

Skolelærerens sveskeblommer og stikkelsbær

Den allerførste have, man kommer til, når man går ad den nye havesti bag om byen, tilhører skolelæreren i midten af 1800tallet. På grund af havestien har vi sat fokus på arbejdet med haven, så sidste år blev halvdelen af brolægningen ved siden af huset pillet op for at give plads til en urtehave med nytteplanter. Skrænten op mod Viborgvej har fået terrasser kantet af træ for at holde på jorden, så nu er der blevet plantet og sået i bedene også der. Foran Kerteminde Skole er der plantet et sveskeblommetræ.

Kerteminde Skole i Den Gamle By

Skolelærerens have i Den Gamle By er lille; men der er plads til kål, ærter og andre helt nødvendige planter for den daglige husholdning. Skolelæreren kunne godt finde på at lade skolebørnene luge i haven i stedet for at terpe staveord og regnestykker.

Der har været forskellige forestillinger om sundt eller ikke sundt knyttet til stikkelsbær. I værket Folk & Flora, hvor der er samlet mange folkelige forestillinger om planter, kan man blandt andet læse, at voksne rundt omkring i landet advarede børn mod at spise umodne stikkelsbær af vidt forskellige grunde. I Jylland og på Langeland fik børnene at vide, at de fik lus, i Vendsyssel, at de fik fnat, og på Vestmøn, at de fik kræft. Det sikreste var nok, at de fik ondt i maven ligesom i dag. Bærrene kunne ifølge Folk & Flora også bruges som lægemiddel for malariapatienter. De fik det råd at spise hønsekødssuppe kogt med stikkelsbær. 

Når man se opskrifter fra A.M. Mangor, født Bang: Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdningerne, 1860, kan man se, at hun ikke bestræbte sig på at bevare vitaminerne i stikkelsbærrene. 

Stikkelsbærcompot

Bærrene maa være umodne, helst Glasbær, de pilles, skylles og sættes over Ilden med 1 Pægel Vand til hver Pot Bær, Citronskal, heelt Caneel og hvidt Sukker eller lyst Puddersukker. Naar Bærrene begynder at gaae itu, ophældes Compotten paa Salatfadet. Dersom Bærrene ere meget sure, kan man lade dem koge lidt i Vand, kun ikke saalænge at de gaa itu, hælde dette Vand bort og koge dem færdige med nyt Vand.

Pægel = ¼ Pot = ca. 2,4 dl

God fornøjelse.