Rappe rabarber

Mens vi venter på varmere vejr, er der nogle fantastiske forårsbebudere, der allerede stikker bladene op af jorden i præsteenkens have bag Eilschous Boliger, nemlig rabarber.

Rabarber er meget moderne nu; men det var de så sandelig også i 1864.

 

Foto: Elva Anette Jespersen.

Eilschous Boliger var en stiftelse, hvor fattige præsteenker kunne bo gratis. Den ene lejlighed er indrettet som i 1864 og en anden som i 1833. Præsteenkerne har dyrket deres små haver med mange nytteplanter og blomster, som de kunne udnytte i deres husholdning.

Eilschous Boliger fra Munkemøllestræde i Odense er genopført i Den Gamle By lige ved indgangen. Bag bygningen er en fin, lille have, Foto: Kamma Mogensen.

Så dejlig ser haven ud om sommeren.

Foto: Elva Anette Jespersen.

Præsteenken har fulgt godt med og har derfor også haft den ret nye haveplante rabarber i sin have. Rabarberslægten stammer fra Asien (der er ca. 20 arter). Rheum officinal (lægerabarber) har været brugt medicinsk blandt andet som afføringsmiddel. Fortalerne for rabarber brugt som køkkenurt måtte i over 30 år kæmpe mod opfattelsen af, at rabarber havde en ”medicinsk” smag.

I bladet Have-Tidende fra 1835 fortæller artiklen ”Om nye Kjøkkenplanter” om rabarber. Bladet fortæller også, at Rosenborg Slotshave i 1835 var det første dyrkningssted i Danmark, så i 1864 har den stadig været meget ny i det danske køkken. Præsteenken er glad for rabarber, fordi den er nem at dyrke og på en billig måde kan give grundlag for en sommerdessert. Hun har også kendt til dens virkning mod hjertebanken, skørbug og gigt. ”Rabarbersirup er bestanddel af middel mod hjertebanken, mod skørbug skal drikkes vinafkog af rabarber og peberrod”.

Måske har hun også kendt denne opskrift fra A.M. Mangor: Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger, 1860, side 81.

Compot af Rabarberstilke

Den yderste Hinde trækkes af Stilkene, hvilket leetest kan skee, når man begynder ved den øverste og hvide Ende og derfra trækker Hinden langs ned af Stilkene; disse skæres derpaa i korte Stykker, veies og sættes 3 à 4 timer i koldt Vand, hvorved noget af Syrligheden trækker af, Vandet afrystes paa et Dørslag, og Stilkene sættes paa Ilden, ganske uden Vand, med ¼ Pund hvidt eller Puddersukker til hver Pund Stilke og lidt Vanille eller Citronskal. De behøve kun at koge ganske kort og naar de begynde at blive møre, løftes Gryden af Ilden og de blive staaende tildækkede deri. Herved forblive de hele og dog møre.

Foruden til Compot og Gemyser kunne de bruges til Kager i stedet for Æble- eller Stikkelsbær-Grød.

Pund bliver fra 1839 knyttet til kilogram, så pund blev sat til 500 gram.

Velbekomme.

 

På rundtur i haverne

Nu er sne og kulde langt om længe forsvundet og foråret er begyndt at springe ud. Snart starter sommersæsonen for havefolket og dermed også for turiststrømmen i Den Gamle By.

Her i april er der forståeligt nok ikke så mange turister i haverne, da der jo ikke er meget at se på bortset fra den nøgne jord, men hist og her er grønne, gule og blå farveklatter dukket op.

Men hvordan ser  Den gamle Bys haver ud nu før alt det grønne folder sig ud, og før det myldrer med haveinteresserede gæster ?

Hermed velkommen til en billedrundtur i de 7 historiske haver !

 

Handelsgartneriet Bernstorff fra 1885

Handelsgartneriet består af et lille formeringsdrivhus fra ca. 1830, som kommer fra Geelsgård i Nordsjælland og et større paradedrivhus, som kommer fra Bernstorff Slot  nord for København. I bedene dyrkes sommerblomster, krydderurter og stauder.

I det lille drivhus er der salg af gamle sorter af potteplanter og krydderurter, og i år åbner salget Bededag fredag den 26. april.

Åbningstider: alle ugens dage fra kl. 12 til 16 fra maj til september.

I skolernes sommerferie fra kl.12 til 18.

 

Borgmestergårdens have fra 1650

Borgmestergårdens have er anlagt i to havetyper, en renæssancehave og en romantisk have. Et typisk træk i renæssancehaven er lave buksbomhække anlagt i geometriske mønstre kaldet parterrehave.

I den romantiske del af haven findes et lille lysthus fra 1700-tallet. Lysthuset er et element fra den romantiske have, hvor man kan opholde sig i naturen og ikke kun være beskuer af naturen.

 

Apotekerhaven fra 1750

I Apotekerhaven er der 91 kvadratiske bede med 91 forskellige lægeurter. Her vokser både stauder, et-årige plante, træer og krydderurter. Fælles for dem er, at de alle er blevet anvendt som lægende planter. Mange blev indført af munkene og dyrket i klosterhaverne.

I bed nr. 65 vokser julerosen, som blomstrer om vinteren når alle andre planter er i dvale, og her i april synger den på sidste vers. Roden har været brugt som bræk- og afføringsmiddel.

 

Købmandsgårdens prydhave fra 1864

På denne tid af året ligger prydhaven bag købmandsgården stille og farveløs hen, men i bedene er der fyldt med stauder, som langsomt vil folde sig ud henover sommeren. Sandet, som skal rives ned i jorden, er hentet op fra Den Gamle Bys vinterglatte gader. En have, der udelukkende var til pryd og pynt, var sjælden i købstaden i 1864, men købmanden var velhavende og havde en vigtig rolle i købstaden.

Under træernes skygge vokser der Italiensk ingefær Arum italicum, hvis blade bryder frem allerede i februar med den karakteristiske hvide marmorering. Dens rodknolde kan minde om ingefærknolde, men de er giftige og er slet ikke egnet til madlavning.

 

Købmandsgårdens køkkenhave fra 1864

Truels Nørholm fra Den Gamle Bys gartnerafdeling, henter den friske, omsatte kompost fra køkkenhavens kompostbeholder. Komposten fordeles i bedene inden såningen går i gang. Her ligger også et lag sand fra vinterens glatførebekæmpelse.

Køkkenhaven er inddelt i fire firkantede bede, et træk fra renæssancehaven, som gør den ordentlig, symmetrisk og overskuelig. Bedene er afgrænsede og kantet med salvie.

 

Præsteenkens have fra 1864

I præsteenkens endnu nøgne have spankulerer høne og hane rundt, mens de nyder forårssolen. I baggrunden ses det lægivende risgærde.

Krokus hilser foråret velkommen med sit gule festfyrværkeri.

 

Frk. Wahlstrøms have fra 1920

I det halvcirkelformede bed venter lavendel, pæoner og den velduftende rose ‘Louise Odier’ på at folde sig ud. Huset bag plankeværket stammer fra Lemvig, hvor modisten Frk. Wahlstrøm havde en hatteforretning, som findes på husets forside.

I den lille køkkenhave er pibeløg allerede fremme. Pibeløg smager som purløg, men er noget kraftigere i væksten.

Og hermed slutter rundturen i de 7 haver. Vi vender tilbage, når der er skruet lidt mere op for farverne.

Mens vi venter . . .

Vinterhårdføre lavendler i Frk. Wahlstrøms have.

Her i Den Gamle By har vinteren endnu ikke sluppet sit tag, og i haverne binder frosten stadig jorden. Men under alt det hvide ved vi, at noget andet hvidt venter.

Den har været fremme, men er blevet snedækket et par gange. Ja, vi taler om forårsbebuderen, som vi alle kender, Galanthus nivalis – Vintergækken.

 

Vintergækker Galanthus nivalis i Købmandsgårdens prydhave.

Med vintergækken begynder de første spæde forårsfornemmelser så småt at melde sig. Sådan var det også i gamle dage, hvor de unge lagde en vintergæk i de gækkebreve, som de sendte til hinanden. Kunne modtageren ikke gætte, hvem der havde sendt brevet, kunne gevinsten være et kys. Traditionen med gækkebreve er noget helt specielt for Danmark. Men det er nok kun de lidt ældre, der husker traditionen med at lægge en lille vintergæk ved gækkebrevet, men mange kender nok det lille vers:

” En vintergæk en sommernar

en fugl foruden vinger

en lille ven som fik dig kær

en kærlig hilsen bringer “

I helt gamle dage hed vintergækken bl.a. kyndelmisselilje. Først i 1800-tallet dukkernavnet vintergæk op, hvor det konkurrerer bl.a. med navnet sommergæk, som stammer fra H.C. Andersens fortælling “Sommergækken” fra 1866. Her beskrives gækken som følgende “med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk”, som solstrålerne får til at åbne sig helt, så “den stod i hvid Kjortel med grønne Bånd og priste Sommer”.

Men som bekendt blev det navnet vintergæk, der løb af med sejren.

Farvel vinter!

Paradedrivhuset fra ca.1850 stammer fra Bernstorff Slot i Nordsjælland.

Forhåbentlig har vi sagt farvel til vinterens sidste sne, og kan snart hilse forårsblomsterne velkommen.

Gartner Gitte Røn under forårskalkningen. Paradedrivhuset består af en bagmur, hvorfra glasset skråner ud mod syd for at fange solen. Drivhuset blev genopført i Den Gamle By i 1954.

Et af det spirende forårs gøremål er at kalke de gamle drivhuse for at skabe skærmende skygge for planterne.