Historien om misteltenen

 

Misteltenen er en gammel lægeplante og blev anset for at være virksom mod epilepsi, for “når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde”. Derfor vokser den på et æbletræ i Apotekerhaven her i Den Gamle By.

NU er det jul i Den Gamle By

Nu er det snart jul, og her i Den Gamle By blev julen skudt i gang lør. d. 16. nov. kl. 10. Det sker traditionen tro ved en lille ceremoni, hvor den nuværende direktør for Den Gamle By holder en lille tale, for derefter at give ordet til den nuværende borgmester i Århus, som sammen med nogle børn tænder det store juletræ ved indgangen. I år hedder de henholdsvis Thomas Bloch Ravn og Jacob Bundsgaard,-og borgmesteren hedder som bekendt det samme efter kommune-og regionsvalget her d.19.november.

Julen her i Den gamle By er noget af et udstyrsstykke, der gennem udstillingerne i husene beskriver den danske jul gennem 400 år. Desuden er der jul i gaderne, jul i butikkerne, juleboder, juleunderholdning og meget mere. Kom selv og se, hvis du mangler julestemning!

Julen er jo traditionernes tid, og en af juletraditionerne er skikken med at hænge en mistelten op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og hvis man står under misteltenen har alle ret til at kysse vedkommende. I det følgende vil jeg fortælle lidt om misteltenen.

Misteltenens oprindelse

Misteltenen voksede i Danmark allerede i sidste mellemistid. Pollenanalyser viser, at den fandtes samtidigt med lind, som er det vigtigste værtstræ i Skandinavien.

Efter sidste istid genindvandrede misteltenen i begyndelsen af ældre lindetid for ca. 8000 år siden, og var almindelig i de tætte skove, som dengang dækkede det meste af landet.

I de følgende 1-2000 år gik misteltenen stærkt tilbage som følge af klimaforandringer ved overgangen fra bronze-til jernalder.

Hvor vokser misteltenen i dag

Misteltenen fandtes tidligere adskillige steder i landets sydlige egne, men er nu kun vildtvoksende et par steder i Sydsjælland. Knuthenborg Dyrepark på Lolland har oparbejdet en ret stor bestand.

 

Her ses misteltenen om sommeren på et af de små æbletræer i Apotekerhaven.

 

Misteltenen har slået rod gennem æbletræets bark. Den har sin plads i karm nr. 77 i Apotekerhaven.

Misteltenens levevis

Plantens levevis er noget for sig. Misteltenen er en halvsnylter, dvs. at den har fotosyntese, men er afhængig af sin værtsplante for vand og gødningsstoffer.

Den 20-70 cm høje stedsegrønne busk snylter i Danmark navnlig på æble, hvidtjørn, poppel og birk. At “så” en mistelten er et tålmodigsarbejde. Efter etableringen på træet går der ca. 5 år før planten kan ses, og før misteltenen blomstrer og bærer frugter, går der ca. 6-7 år.

 

Først på vinteren udvikles misteltenens frugter, som er små perlehvide bær.

                     

Juleskikken stammer fra England

Når vinteren nærmer sig smykker misteltenen sig med en overdådighed af perlehvide bær, og det er disse friskgrønne kviste med de hvide bær, der sælges ved juletid i blomsterbutikker til brug ved den populære juleskik, hvor vi hænger misteltenen op og kysser hinanden under den.

Denne skik er oprindelig en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Misteltenen var oprindelig kendt som både juleplante og lægeplante, og planten har om nogen været omgærdet af myter. Længe mente man, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt.

Juleskikken kommer til Danmark

I 1888 var misteltenen for første gang repræsenteret ved den danske jul. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under den hængende mistelten i loftet, i en lysekrone, under døren el.lign..

Planten blev et symbol på renhed og uskyld, – at kysse den, som stod under en mistelten, var tegn på kærlighed. Dengang sagde man, at en pige, som ikke bliver kysset under misteltenen står ikke brud det følgende år.

Nu om dage er reglerne nok lidt løsere, og man har ret til at kysse i hele julemåneden, – men man kan også lade være! – som en vis landskendt kartoffelavler Oluf Sand gryntede, mens han bakkede på piben. Det var ham der var gift med the kartoffelwoman.

Misteltenen i mytologien

I den nordiske mytologi er misteltenen kendt fra sagnet om Balders død. Her fortælles der om Balder, som var lysets gud, der trods sin usårlighed blev dræbt af en mistelten. Balder var søn af Odin og Frigg og broder til den blinde Høder. Hans mor Frigg havde fået alle levende væsener til at love, at de ikke ville skade eller dræbe eller skade Balder. Hun glemte misteltenen, fordi den voksede højt oppe i trækronerne og derfor var godt gemt. Det benyttede Loke sig af og sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten.

 

Her viser et træsnit den døde Balder ramt i hjertet med pilen af mistelten. I baggrunden Loke, som fik Balders blinde broder Høder til at affyre den dræbende pil.

MYTEN OM MISTELTENEN OG GUDEN BALDERS DØD

Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne.

Moderen Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alle levende væsener og alle ting til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig, og guderne i Valhal morede sig med at skyde til måls efter Balder, men uanset hvor meget de prøvede, brød tingene ikke deres ed og undveg ham.

Men Loke opfattede ikke Balders usårlighed som noget morsomt, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders popularitet og planlagde da Balders fald.

Forklædt som kvinde opsøgte Loke Balders moder Frigg og opdagede hurtigt, at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset dette lille skud, som voksede øst for Valhal, for ufarlig. Den onde Loke fremstillede da en pil af mistelten og gik hen til pladsen, hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder.

Her så Loke Balders blinde broder Høder sidde og være utilfreds over ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “Vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig, hvor han er”. Loke lagde pilen på buen og rettede sigte og Høder affyrede det unge skud af misteltenen. Balder styrtede om, ramt og dræbt af misteltenen, til stor sorg for de andre guder.

Glædelig Jul til alle !

 

Sensommerens farver

 

I traktørstedet Simonsens Have står det store lindetræ og lyser i efterårssolen.

Sommeren siger farvel

Når sommeren går på hæld er det tid til at glæde sig til efterårets varme, glødende og intense farver, som især viser sig på træernes bladdragt. I år har sensommerdagene sidst i september og her først i oktober været af en usædvanlig skønhed. Her i Den Gamle By er de gamle huse med til at fremhæve de smukke farver på træer, buske og blomster.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står solsikkerne stadig på stive stilke og stråler om kap med solen op mod den septemberblå himmel.

Septembers himmel er så blå

Når jeg ser op mod himmelen i september kommer jeg ofte til at tænke på første linje i det smukke digt “Sensommersang”, som Alex Garff (1907-1977) skrev teksten til i 1949, og Otto Mortensen (1907-1986) komponerede melodien. Digtet er en hyldest til sensommertidens skønhed, og har sin faste plads i Højskolesangbogen. Første vers lyder som følger:

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyse hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

Rådhusvin antager meget smukke farver om efteråret. Her vokser den under stråtaget på hjørnet af Gartnerhuset, som stammer fra Stenalt på Djursland. Huset er ikke åbent for publikum, da det ikke er renoveret indvendig.

Rådhusvin

Hvis man bor i Århus, kender man nok det overdådige syn, når rådhusvinen på Statsbiblioteket (i folkemunde bedre kendt som Bogtårnet) undergår forvandlingen fra grøn til rød her om efteråret. I Den Gamle By har vi vinen i mindre målestok, men farverne er ligeså intense.

Rådhusvin Parthenocissus tricuspidata, er en art af vildvin, som er flerårige klatreplanter. Planten kommer oprindelig fra det østlige Asien. Rådhusvin kan vokse meget højt på en mur og breder sig med mange grene. Den holder sig fast ved hjælp af hæfterødder og kan danne en tæt taglagt bladflade.

 

Og sådan ser samme motiv ud i april.

 

Når efteråret begynder at tage over i september, presser de nøgne jomfruer sig op gennem jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte så hurtigt, at de ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Høst-tidløs vokser i Apotekerhaven i karm nr. 31.

Høst-tidløs

Høst-tidløs kaldes også Nøgen Jomfru, som skyldes at blomsterne om efteråret står helt nøgne uden blade. Bladene ses kun om foråret, og er for længst visnet bort, når Tidløs blomstrer i efteråret, hvor blomsterne kan forveksles med efterårskrokus.

Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem så giftige, at de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Og de er meget giftige. Alt på planten er giftigt, både blomst, blade og løg.

Det er indholdet af alkaloidet colchicin, som gør planten så giftig. Koncentrationen af giftstoffet er størst i knold og frø. Mængden af stoffet svinger med årstiden, og den er størst om foråret. Selvom den tørres, bevares giften i plantedelene. Så lad være med at spise dem! – Men hvorfor skulle man også det, når man kan nyde synet af denne fine lysende lilla efterårsplante.

 

Og sådan ser karm nr. 31 ud om foråret. De store grønne blade er kun fremme i foråret, hvorefter planten visner ned.

Høst-tidløs ligner ramsløg

Om foråret ligner bladene Ramsløg, – og da Ramsløg nu er moderne at bruge i Det Nordiske Køkken, kan fejltagelser blive fatale. Men Tidløs mangler hvidløgslugten, som er så karakteristisk for Ramsløg. Derfor er det let at kende forskel, hvis lugtesansen tages til hjælp.

 

Selvom køkkenhaven er ved at lukke ned er blomsterkarsen stadig frisk og grøn og blomstrende.

Blomsterkarse

Blomsterkarse Tropaeolum majus er en af de sommerblomster vi kan have glæde af hele efteråret indtil frosten kommer, både i madlavningen og til at skabe grøn frodighed i havens bede.

Planten stammer fra Peru og kom til Norden i slutningen af 1600-tallet. I hjemlandet kan den blive op til 3 m høj og er klatrende. Herhjemme er det fortrinsvis hybridsorter, der dyrkes. De findes i højder fra 30 til 90 cm. Blomsterne kan enten være gule, orange, røde eller flerfarvede i gult og orangerødt.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står bladbederne både til pynt og nytte langt hen på efteråret.

Bladbeder

Bladbede eller sølvbede, denne grønsag går ofte under begge navne, men navnet sølvbede gælder kun for den oprindelige sort med de hvide stængler. Fællesbetegnelsen for alle farver er bladbede. Den kaldes også for Mangold.

Den grønne bladbede med de hvide stængler er en gammel kulturplante, der er kommet til os fra middelhavslandene, hvor den stadig bruges flittigt. De tidligste oplysninger om bladbeder i Danmark er dateret til midten af 1400-tallet, og i 1800-tallet havde bladbeden sin faste plads i enhver kålgård.

Bladbeder er sunde og har et højt indhold af fibre, jern og A, B og C vitaminer. Man behøver ikke stresse over, at man ikke når at bruge bladbederne, for de holder sig til langt ud på efteråret, og i milde vintre kan man høste af dem hele året.

 

Efterårets høst af Judaspenge ligger til tørre.

Judaspenge

Judaspenge er en dekorativ to-årig evighedsblomst. Man sår og planter ud det første år, andet år kommer der duftende, violette blomster, som efterfølges af de sølvskinnende frøkapsler. Den høstes når hele planten er visnet. De tørrede planter er flotte i buketter eller til julens dekorationer.

Det danske navn Judaspenge stammer fra Det Nye Testamentes beretning om påsken, som indeholder fortællingen om Judas’ forræderi, hvor Jesus blev solgt for 30 sølvpenge. De skinnende frøkapsler kan minde om sølvpenge, og pga. deres “uægte” karakter er de blevet sammenlignet med Judas’ 30 sølvpenge.

 

Gærde-kartebollens frøstande er meget velegnede i dekorationer.

Gærde-kartebolle

Gærde-kartebolle Dipsacus fullunum er en statelig plante, der både dyrkes i haver og gror vildt i naturen. Planten er to-årig, den står som roset den ene sæson og blomsterer den næste. Den blomster i juli-august med blålilla blomster, som sidder på en 1-2 m høj, stiv stikkende stængel.

Det danske navn Kartebolle hentyder til de tørre frugtstande. Oprindeligt har de tørrede frøstande fra denne plante og fra Ægte Kartebolle været brugt til at karte uld. Ægte Kartebolle Dipsacus sativus adskiller sig ved at have hagekrummende avner, og det er især dens frugt, der anvendtes til kartning.

Gærde-kartebolle er en arkitektonisk flot plante, både når den står i blomst og når den står med tørret frøstand. Denne sommer har den vokset i staudebedet ved drivhusene med Haderslevhusene som baggrund.

 

       

 Georginer

I bedene ved indgangen til Handelsgartneriet har georginerne deres faste plads. Knoldene bliver gravet op hvert efterår, og bliver gemt tørt og frostfrit til næste forår, hvor de igen vil sprede glæde med deres store variation i såvel form som farve.

Digtet “Sensommersang”, som jeg nævnte i starten har fem vers, og jeg vil slutte med at gengive tredje vers, hvor alle efterårsfarverne bliver nævnt og hvor georginer bliver smukt beskrevet som oktobers offergave.

Hver stubbet mark vi stirrer på,

står brun og gul og gylden,

og røn står rød og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rig er årets sidste flor:

oktobers offergave.

 

 

 

 

 

Haven ved “Den Gamle Borgmestergaard”

Borgmestergården fra 1597 var det første hus, som grundlægger Peter Holm fik flyttet, og således starten på Den Gamle By.

Den Gamle Borgmestergaard”

Fra sin plads på hjørnet af Vestergade og Immervad i Århus blev Borgmestergården i 1909 flyttet til Landsudstillingen på arealet ved Tangkrogen i Århus bugten, hvor den udgjorde rammen om den historiske del af udstillingen.

Nogle år senere flyttede man Borgmestergården her til Det Jyske Haveselskabs have (senere Botanisk Have), hvor den åbnede for publikum den 23. juli 1914 som museum under navnet “Den Gamle Borgmestergaard”. Museet viste boligkulturens udvikling fra 1600-tallet til midten af 1800-tallet,- og det gør det jo stadigvæk.

I løbet af de næste 10 år blev der opført flere huse, og i 1924 blev museet omdannet til en selvejende institution og ændrede navn til “Den Gamle By”.

De to haver

I 1914 blev også haveanlægget med de to havetyper påbegyndt. Renæssancehaven fra 1600-tallet og den romantiske 1800-tals have skulle vise forskellige faser af havekunstens historie, ligesom de interiører, der findes indenfor i Borgmestergården viser boligkulturens udvikling fra 16 til 1800-tallet. Borgmestergårdens haver består således af to haver.

Her er haven set oppe fra Borgmestergårdens hængende svalegang. Nederst til højre ses et hjørne af Renæssancehaven, og i området omkring det lille lysthus ses den romantiske del af haveanlægget. I den stenbelagte cirkel til højre troner soluret og i thujahækken bagerst står en buste af Den Gamle Bys grundlægger Peter Holm.

Haven fra 1600-tallet

Renæssancehaven er skabt ud fra en haveplan, der findes i bogen “Horticultura Danica”. Midt i 1500-tallet nåede renæssancehaven til Danmark fra Italien. Den har sit forbillede i middelalderens klosterhaver med rettte linier, flade arealer og afgrænsede kvadratiske og rektangulære bede. En sådan havetype kaldes også en parterrehave. “Par terre” er fransk og betyder “på jorden”.

Renæssancehaven består af lave klippede buksbomhække, der afgrænser bedene. I bedene er der grus i røde kontrastfarver. Siderne af haven er kantet med rødmalede egetræsbrædder med forgyldte knopper.

 

Den røde bundbelægning er med til at fremhæve forårets blomsterfarver. Her ses gule tulipaner, der har lukket sig efter en regnbyge.

     

I buksbombedene vokser purpurfarvede og hvide Vibeæg Fritillaria meleagris. Vibeæg hører til forårets løgvækster og blomster i maj, hvor den står med sine klokkeformede, nikkende blomster, ternede som et skakbræt. På afstand kan man ikke se det, men tæt på afslører den sit fine mønster af skaktern. Ja, selv de hvide vibeæg er ternede, når man kommer tæt på. Måske verdens eneste ternede blomst.

Haven fra 1800-tallet

Den romantiske have tager sit udgandspunkt i den engelske landskabshave, en havetype der vinder frem i Danmark mod 1700-tallets slutning. Ideen er, at haven skal være “naturlig”. Der er ingen formklipning eller symmetriske og rette linier. Der må gerne være overraskelser og fremmedartede elementer i form af lysthuse, skulpturer og ting, der skjuler sig. I større romantiske haver findes ofte mere dramatiserende indslag som, broer, vandløb, vandfald, søer, ruiner eller labyrinter. Borgmestergårdens romantiske have er et eksempel på et sådant reduceret anlæg.

Det lille lysthus, soluret, bænkene, de fritvoksende buske og stauder og det let kuperede terræn repræsenterer dele af den romantiske haves elementer.

I 1800-tals haven vokser stauden Kæmpeslør Crampe cordifolia, som med sin lidt uregerlige vækst passer godt som del af de “naturlige” i den romantiske have. Kæmpeslør kan blive op til 2 m høj, og er en flot og skulpturel plante. I juni-juli udvikler den høje blomsterstande med tusindvis af hvide, duftende blomster.

Kvindeskulpturen fra 1840 er halvvejs skjult af sit vedbendskørt, og er endnu et eksempel på den romantiske havestil.

      

Møllestensbordet og soluret fandtes i haven allerede i de første år, fremgår det af en korrespondance fra 1917 mellem Peter Holm og Axel Lange (1871-1941), som var far til botanikeren Johan Lange (1911-2007).  

Omkranset af en høj thujahæk i udkanten af den romantiske have kan Den Gamle Bys grundlægger og første direktør skue ud over sit livsværk, som vi ved stadig lever i bedste velgående. Peter Holm blev født i 1873 og døde i 1950. Busten af ham blev rejst i 1962, og er udført af billedhugger Elias Ølsgaard.

 

Gartnerens klumme.

Det har været en pragtfuld sommer med masser af varme og solskin. Det har også betyder, at vi har måttet bruge vandkande og vandslange meget flittigt, men det tager vi gerne med.

Køkkenhaven ser flot ud med masser af spiselige grønt til Købmandsgårdens køkken. Vi har dog været plaget af lidt større skadedyr, end vi er vant til, og det er gået hårdt ud over vores kål. Kort efter kålene var plantet ud, var de blevet ribbet, ja så kun ribberne var tilbage. Vi undersøgte dem, og fandt ingen spor af snegleslim eller klatter efter larver. Ret hurtigt så vi synderne i aktion, det var simpelthen duer, der spiste alt det grønne. Og det gentog sig hver gang vi havde plantet nye kål ud, dog hjalp det at ligge visne grene mellem rækkerne, men det så jo lidt sjovt ud. Da der så endelig kom lidt gang i de resterende planter, var der nogle endnu større dyr, der havde været på rov, her kunne vi til gengæld se klatter i massevis bagefter. Gæssene havde fundet vej. Der var jo en oplagt grund til at man havde gåsepiger i gamle dage! Måske skulle vi slå stillingen op til næste år!

 

Transportabel vinkasse

  Vinstok                             

Lille grøn, sød drue.

Sådan en overskrift, modtog jeg på mail. Og knapt havde jeg sagt ja, før der stod en flot transportkasse i træ med 2 flotte vinplanter i. De kom fra Arne Nilsen, Frederiksberg, og han kunne fortælle at vinstokken stammer tilbage fra hans fars barndomshjem sidst i 1940erne.

Hvor skal planten placeres, som giveren skrev ” hvis man var rigtig optimistisk havde man et figentræ, hvis man var realistisk havde man en gammeldags vinstok med små grønne druer “.

Det er sådanne “familieplanter” og især historierne vi samler på med glæde. Og det være sig alt i planteriget, om det er potteplanter, stauder, træer eller løg.

 

Blomstervandring gennem haverne

Vi er midt i sommerens højsæson for blomstrende planter, og jeg vil tage jer med på en vandretur gennem de historiske havers blomsterpragt her i julimåneds sommervarme.

Først kigger vi indenfor i Borgmestergården have, som er den første have, der blev anlagt i Den Gamle By. Bag buksbomhækken vokser der to rækker med opstammede slyngroser. Her ses en af roserne i fuldt flor med Borgmestergårdens svalegang i baggrunden.

I Borgmesterhaven er der en lille sti, der fører optil en hyggebænk med bord af en møllesten. Stien er kantet med Lavendel, der har en berusende duft, når man rører ved den.

En anden blomst, der også dufter helt fantastisk, er Ærteblomsten eller Lathyrus, som er en et-årig sommerblomst. Her klatrer den op af plankeværket i Handelsgartneriet.

Ærteblomsten findes også i en flerårig staude-udgave. Blomsterpragten er flot, men den mangler desværre den fine duft, som den et-årige udmærker sig ved.

I Prydhaven bag Købmandsgården vokser Sporebaldrian i det store runde staudebed. Det er en plante man lægger mærke til, når den folder sir røde farveflor ud.

På Prydhavens skråning kan man også bedøve sig i den stærkt duftende Uægte Jasmin, som er en busk, der nemt bliver et par meter høj.

Hvis man kan lide blomster i stærke farver, der også smager godt, skal man så Blomsterkarse eller Tallerkensmækker, hvor både blade og blomster er spiselige og har en dejlig krydret smag.

En anden sommerblomst med stærke farver er tagetes med det sigende sortsnavn ‘Ildkongen’.

Også i Paradedrivhusets udstilling blomstrer alle pelargonierne.

                    

                    

Dette var et lille udvalg af de blomstrende planter lige nu. Jeg vil slutte med en række små billeder. I første række fra venstre Skærmlilje, Daglilje, Solsikke, og anden række fra venstre bourbonrosen ‘Coupe d’Hébé’, Kornblomst og Opiumsvalmue.

     

Og med Filtbladet Kongelys, Haveklinte og Smalbladet Klokke ønsker jeg alle fortsat God Sommer.