Gode råd om æblemost fra 1876

ÆblerHer i efterårets ruskevejr er det sæson for fremstilling af æblemost.

Gartner C. Galschiøt på Ledreborg udgav i 1876 sin Vejledning i Havebrug for Mindre Jordbrugere og her kan man få råd og vejledning om mange spændende emner blandt andet om most af æbler og pærer. Dengang som nu skal frugten først plukkes, og så skal man opbevare den køligt og tørt indtil den er eftermodnet.

SONY DSC

Galschøit anbefaler, at man bruger frugter, som er ”rige paa Saft af en syrlig-sød, helst lidt sammensnærpende krydret Smag.” Han anbefaler ikke bestemte frugtsorter, der har de egenskaber; men han giver en grundig anvisning på fremgangsmåden. Den videregiver jeg hermed, hvis nogen skulle få lyst til at eksperimentere med 1800tallets metoder i hjemmeproduktionen. Med andre ord det gamle nordiske køkken.

For det første skal man anskaffe eller selv hugge et dybt trug af en udhulet træstamme. Så begynd i god tid med forberedelserne. I truget skal man støde frugten. Galschøit skriver ikke, hvad man skal bruge til at støde med; men mon ikke et solidt stykke træ vil være egnet? Denne bløde masse af stødt frugt skal nu stå i 12-24 timer. Han skriver ikke, at den skal dækkes til, så der må være rig basis for vildgæring. Frugtmassen skal fyldes på en pose af groft lærred. Posens funktion er at si de faste frugtdele fra saften. Galschøit forklarer: ”Dette sker ved at lægge Posen paa et tyndt Lag Rughalm i et Trug, som maa være forsynet med et Afløbshul. Posens Størrelse maa rette sig efter Trugets, for at den ikke skal briste under Presningen. Paa Posen anbringes en Træklods, og paa denne presses med en Stang, der med den ene Ende stikkes ind i et Hul i Væggen eller i en Ring, medens man presser den anden Ende nedad.”

??????????

Saften skal nu hvile i 24 timer og dernæst skal den hældes på en træanker, der før har været brugt til most eller vin. Nu skal saften gære, så i virkeligheden er det cider, som Galschøit skriver om, og ikke det vi forstår ved æblemost. Hvis cideren er for sur, skal man tilsætte sukker kogt med vand. Til endnu mere velsmag anbefaler Galschøit til slut: ”Varmer man Mosten forinden man hælder den paa Ankret og tilsætter lidt fransk Brændevin ( 1 Pot til 20 Potter), samt lader den ligge i et halvt Aar forinden Aftapningen, bliver den stærkere og mere lig Vin.”

 

God fornøjelse.

 

 

 

Tobaksblade hænges til tørre i efterårsferien

1 Gartnerne syr tobaksblade (1) copy

I gården med tobaksladen i Den Gamle By er der i efterårsferien en aktivitet med ophængning af tobaksblade.

Det sker mandag d. 13. okt. og tirsdag d. 14. okt.  fra kl. 10 – 16. 

Her vil gartnere i historisk tøj demonstrere hvordan man inden ophængningen syr bladene på lange snore, og fortælle om tobaksdyrkningen i Danmark i 1800-tallet.

Plantesalget i drivhusene vil være åbent fra mandag til fredag fra kl. 12 – 16.

1 Gartnerne syr tobaksblade (2)          1 Gartnerne syr tobaksblade (3)          1 Gartnerne syr tobaksblade (4)

5 Tobaksplante copy

Vi dyrker ikke tobak til høst her i Den Gamle By, men vi har en enkelt tobaksplante, som lige nu står flot og frodig i Frk. Wahlstrøms Have. Tobaksbladene, der hænges til tørre, bliver hentet på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup ved Auning på Djursland.

6 Tobaksladen copy

Tobaksladen i Den Gamle By stammer fra Fredericia. Tobakslader var indtil slutningen af 1800-tallet et meget synligt og karakteristisk træk i Fredericias bybillede. Tobaksladerne blev brugt til at tørre tobaksbladene fra de blev høstet i september og frem til foråret, hvor de blev forarbejdet.

7 Tobaksbutikken 1 copy

I huset foran porten ind til Tobaksladen ligger Den Gamle Bys Tobaksbutik, som tidsmæssigt ligger omkring 1870. Symbolet på faget tobaksspinderi og tobaksbutik var skråtobak i ruller, som hænger som butikkens vartegn over indgangsdøren.

OKT 2014 tobak 032 copy          OKT 2014 tobak 029 copy          OKT 2014 tobak 030 copy

I butikkens udstillingsvinduer kan man se forskellige typer af den forarbejdede tobak.

8 Tobaksbutikken 2 copy

Tobaksbutikken stammer fra ca. 1870.

I butikken blev der solgt smøgtobak i ruller. Man skar et passende stykke af rullen til sin pibe og nulrede det mellem fingrene inden piben blev stoppet. Snustobakken blev solgt på flasker. Skråtobak blev solgt i ruller. Der blev endvidere solgt kridtpiber og porcelænspiber, røgtobak pakket i karduspapir og cigarer.

OKT 2014 tobak 039 copy

I lokalerne bag butikken ligger Tobaksspinderiet, som daterer sig til tiden omkring 1850 lige før industrialiseringen begyndte at slå igennem.

 

Sensommerens farver

 

I traktørstedet Simonsens Have står det store lindetræ og lyser i efterårssolen.

Sommeren siger farvel

Når sommeren går på hæld er det tid til at glæde sig til efterårets varme, glødende og intense farver, som især viser sig på træernes bladdragt. I år har sensommerdagene sidst i september og her først i oktober været af en usædvanlig skønhed. Her i Den Gamle By er de gamle huse med til at fremhæve de smukke farver på træer, buske og blomster.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står solsikkerne stadig på stive stilke og stråler om kap med solen op mod den septemberblå himmel.

Septembers himmel er så blå

Når jeg ser op mod himmelen i september kommer jeg ofte til at tænke på første linje i det smukke digt “Sensommersang”, som Alex Garff (1907-1977) skrev teksten til i 1949, og Otto Mortensen (1907-1986) komponerede melodien. Digtet er en hyldest til sensommertidens skønhed, og har sin faste plads i Højskolesangbogen. Første vers lyder som følger:

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyse hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

Rådhusvin antager meget smukke farver om efteråret. Her vokser den under stråtaget på hjørnet af Gartnerhuset, som stammer fra Stenalt på Djursland. Huset er ikke åbent for publikum, da det ikke er renoveret indvendig.

Rådhusvin

Hvis man bor i Århus, kender man nok det overdådige syn, når rådhusvinen på Statsbiblioteket (i folkemunde bedre kendt som Bogtårnet) undergår forvandlingen fra grøn til rød her om efteråret. I Den Gamle By har vi vinen i mindre målestok, men farverne er ligeså intense.

Rådhusvin Parthenocissus tricuspidata, er en art af vildvin, som er flerårige klatreplanter. Planten kommer oprindelig fra det østlige Asien. Rådhusvin kan vokse meget højt på en mur og breder sig med mange grene. Den holder sig fast ved hjælp af hæfterødder og kan danne en tæt taglagt bladflade.

 

Og sådan ser samme motiv ud i april.

 

Når efteråret begynder at tage over i september, presser de nøgne jomfruer sig op gennem jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte så hurtigt, at de ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Høst-tidløs vokser i Apotekerhaven i karm nr. 31.

Høst-tidløs

Høst-tidløs kaldes også Nøgen Jomfru, som skyldes at blomsterne om efteråret står helt nøgne uden blade. Bladene ses kun om foråret, og er for længst visnet bort, når Tidløs blomstrer i efteråret, hvor blomsterne kan forveksles med efterårskrokus.

Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem så giftige, at de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Og de er meget giftige. Alt på planten er giftigt, både blomst, blade og løg.

Det er indholdet af alkaloidet colchicin, som gør planten så giftig. Koncentrationen af giftstoffet er størst i knold og frø. Mængden af stoffet svinger med årstiden, og den er størst om foråret. Selvom den tørres, bevares giften i plantedelene. Så lad være med at spise dem! – Men hvorfor skulle man også det, når man kan nyde synet af denne fine lysende lilla efterårsplante.

 

Og sådan ser karm nr. 31 ud om foråret. De store grønne blade er kun fremme i foråret, hvorefter planten visner ned.

Høst-tidløs ligner ramsløg

Om foråret ligner bladene Ramsløg, – og da Ramsløg nu er moderne at bruge i Det Nordiske Køkken, kan fejltagelser blive fatale. Men Tidløs mangler hvidløgslugten, som er så karakteristisk for Ramsløg. Derfor er det let at kende forskel, hvis lugtesansen tages til hjælp.

 

Selvom køkkenhaven er ved at lukke ned er blomsterkarsen stadig frisk og grøn og blomstrende.

Blomsterkarse

Blomsterkarse Tropaeolum majus er en af de sommerblomster vi kan have glæde af hele efteråret indtil frosten kommer, både i madlavningen og til at skabe grøn frodighed i havens bede.

Planten stammer fra Peru og kom til Norden i slutningen af 1600-tallet. I hjemlandet kan den blive op til 3 m høj og er klatrende. Herhjemme er det fortrinsvis hybridsorter, der dyrkes. De findes i højder fra 30 til 90 cm. Blomsterne kan enten være gule, orange, røde eller flerfarvede i gult og orangerødt.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står bladbederne både til pynt og nytte langt hen på efteråret.

Bladbeder

Bladbede eller sølvbede, denne grønsag går ofte under begge navne, men navnet sølvbede gælder kun for den oprindelige sort med de hvide stængler. Fællesbetegnelsen for alle farver er bladbede. Den kaldes også for Mangold.

Den grønne bladbede med de hvide stængler er en gammel kulturplante, der er kommet til os fra middelhavslandene, hvor den stadig bruges flittigt. De tidligste oplysninger om bladbeder i Danmark er dateret til midten af 1400-tallet, og i 1800-tallet havde bladbeden sin faste plads i enhver kålgård.

Bladbeder er sunde og har et højt indhold af fibre, jern og A, B og C vitaminer. Man behøver ikke stresse over, at man ikke når at bruge bladbederne, for de holder sig til langt ud på efteråret, og i milde vintre kan man høste af dem hele året.

 

Efterårets høst af Judaspenge ligger til tørre.

Judaspenge

Judaspenge er en dekorativ to-årig evighedsblomst. Man sår og planter ud det første år, andet år kommer der duftende, violette blomster, som efterfølges af de sølvskinnende frøkapsler. Den høstes når hele planten er visnet. De tørrede planter er flotte i buketter eller til julens dekorationer.

Det danske navn Judaspenge stammer fra Det Nye Testamentes beretning om påsken, som indeholder fortællingen om Judas’ forræderi, hvor Jesus blev solgt for 30 sølvpenge. De skinnende frøkapsler kan minde om sølvpenge, og pga. deres “uægte” karakter er de blevet sammenlignet med Judas’ 30 sølvpenge.

 

Gærde-kartebollens frøstande er meget velegnede i dekorationer.

Gærde-kartebolle

Gærde-kartebolle Dipsacus fullunum er en statelig plante, der både dyrkes i haver og gror vildt i naturen. Planten er to-årig, den står som roset den ene sæson og blomsterer den næste. Den blomster i juli-august med blålilla blomster, som sidder på en 1-2 m høj, stiv stikkende stængel.

Det danske navn Kartebolle hentyder til de tørre frugtstande. Oprindeligt har de tørrede frøstande fra denne plante og fra Ægte Kartebolle været brugt til at karte uld. Ægte Kartebolle Dipsacus sativus adskiller sig ved at have hagekrummende avner, og det er især dens frugt, der anvendtes til kartning.

Gærde-kartebolle er en arkitektonisk flot plante, både når den står i blomst og når den står med tørret frøstand. Denne sommer har den vokset i staudebedet ved drivhusene med Haderslevhusene som baggrund.

 

       

 Georginer

I bedene ved indgangen til Handelsgartneriet har georginerne deres faste plads. Knoldene bliver gravet op hvert efterår, og bliver gemt tørt og frostfrit til næste forår, hvor de igen vil sprede glæde med deres store variation i såvel form som farve.

Digtet “Sensommersang”, som jeg nævnte i starten har fem vers, og jeg vil slutte med at gengive tredje vers, hvor alle efterårsfarverne bliver nævnt og hvor georginer bliver smukt beskrevet som oktobers offergave.

Hver stubbet mark vi stirrer på,

står brun og gul og gylden,

og røn står rød og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rig er årets sidste flor:

oktobers offergave.