Forfatterarkiv: Martin Brandt Djupdræt

Om Martin Brandt Djupdræt

Overinspektør i Den Gamle By

Hvordan skabes der udstillinger som lægger op til, at de kan opleves sammen med andre?

Den af

Den Gamle By har i et fælles nordisk projekt Increased Learning through Social Spaces undersøgt, hvordan de museumsbesøgene kan være sammen om oplevelser i udstillingerne, dvs. hvordan at sociale rum på museer kan skabes. Projektet har også undersøgt måder man kan evaluere, hvordan museernes sociale rum fungerer som læringsrum.

I projektet er udstillinger i hele Norden blevet undersøgt, og ud fra en analyse af dem, anbefaler bogen en række elementer, som man kan arbejde med, når gode sociale rum skal skabes i forskellige udstillinger:

  • Følelsesmæssig påvirkning som erindringer og overraskelser
  • Fysiske påvirkning gennem personale og museets rekvisitter og genstande.
  • Aktiviteter i form af konkurrencer og noget man skal gøre sammen med andre, men også aktiviteter man kan gøre alene, mens andre kan følge med og kommentere aktiviteten

Det er muligt at læse mere om projektet og få anbefalinger til måder at skabe sociale rum og evalueringsmetoder i den fagfællebedømte bog Museet som ett socialt rum och en plats för lärande, Fornvårdaren nr 40, red. af Gustav Wollentz, Martin Brandt Djupdræt, Anna Hansen, og Lasse Sonne. Jamtli Förlag, Östersund 2021.

Bogen kan købes for 50 kr. i Den Gamle Bys museumsbutik og kan også købes online her: https://shop.plakatmuseum.dk/butik/museet-som-ett-socialt-rum-bog/

Det er også muligt gratis at downloade bogen her: https://www.dengamleby.dk/museet-som-et-socialt-rum/

De nye udstillinger på Besættelsesmuseet i Aarhus er blandt andet lavet med inspiration fra undersøgelserne lavet i projektet Increased Learning through Social Spaces

Projektet Increased Learning through Social Spaces er lavet i et samarbejde mellem Regionmuseet Skåne i Kristianstad, Den Gamle By i Aarhus, NCK i Östersund og Universitetet i Sørøst-Norge og er støttet af Nordplus. Projektets mål var at give nordiske museer inspiration til hvordan, at de kan lave bedre sociale læringsrum.

Julen er erindringens tid

Den af

Denne juleferie har for mange ikke været som den plejer, ligesom nytårsfejringerne for flere også må justeres af hensyn til de gældende Corona-anbefalinger. Bliver det så en mindeværdig jul? Ja, det gør det nok, men også en jul, hvor vi i mindre grad har trænet vores erindring ved at mødes og genfortælle historier om, hvordan vi tidligere har fejret højtiden.

Julen er gentagelsens- og traditionernes tid og derfor også erindringens tid. Og erindring betyder noget. Det er noget vi har observeret i Den Gamle By gennem vores arbejde med ældre, der er ramt af demens.

I Den Gamle By findes erindringslejligheden. Den er indrettet som i 1950’erne og i lejligheden laves der særlige forløb for ældre ramt af demens.

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet lavede for nogle år siden et studie, hvor ældre diagnosticeret med Alzheimer fik præsenteret den samme type af dagligdagsgenstande på henholdsvis et plejecenter og i et historiske miljø i Den Gamle By. På plejecentret var genstandene nyere og på museet ældre, men det var samme typer af genstande, f.eks. en telefon og et konfirmationskort. Undersøgelsen viste, at de ældres erindringer var flere og mere detaljerede ved sessionerne på museet. Det at gense noget man kender ”fra engang” gør, at situationer fra ens liv pludselig dukker op igen.

For personer, der lider af demens, er minder ikke kun en interessant akademisk foreteelse – det betyder også noget for deres velvære. Det har flere undersøgelser vist, blandt andet på museerne. I et Erasmus støttet projekt blev over 100 ældre demensramte observeret på Den Gamle By og i fire andre europæiske frilandsmuseer, mens de lavede erindringsvækkende aktiviteter. Dette store materiale viste, at de ældre havde det godt, når de var i historiske rammer fra deres ungdom, kunne de huske ting fra deres eget liv og talte sammen om dem. Over 80 % af tiden var de interesserede, opmærksomme og havde godt selvværd og en positiv følelsesmæssig tilstand.

Resultater af den Erasmusstøttede undersøgelse ”Active ageing and Heritage in Adult Learning” om velbefindende hos ældre med demens i forbindelse med erindringsforløb på frilandsmuseer. I alt deltog 118 ældre ramt af demens i undersøgelsesprojektet.

Erindringer er ikke kun vigtige for Alzheimerpatienter og andre med kognitive problemer. Det betyder også noget for pårørende til demensramte og deres samvær med deres nærmeste. I de sidste måneder er der i Den Gamle By blevet afholdt forløbene ”Erindring og Fællesskab” for personer med demens og deres pårørende. Ideen til disse forløb kom efter dialog med de europæiske kollegaer, der deltog i det fornævnte Erasmusprojektet. Inspirationen kom også fra det velkendte mødregruppe system: At man mødes med nogle ligesindede, når livet pludselig tager en drejning, ens fokus bliver et andet og gamle venner ikke helt forstår en på samme måde. Projektet var støttet af en pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen, der hjalp udsatte i forbindelse med Coronapandemien, og gik ud på, at en lille gruppe med tre – fire par bestående af ældre ramt af demens og en pårørende hertil mødtes fire gange i Den Gamle Bys erindringslejlighed. De pårørende fik ligesindede at snakke med, og de demensramte kunne blomstre op og leve deres liv med den fortid, de stadig husker.

Ved et af de sidste sessioner, som blev gennemført før Corona-restriktioner lukkede forløbene, deltog også en journalist fra Kristeligt Dagblad. En af de pårørende som deltog i forløbet fortalte journalisten: ”Først gik jeg med for min mands skyld, men nu kan jeg se, hvor meget jeg selv får ud af det. Det er, som om jeg har fået min mand tilbage. Det er den bedste oplevelse, jeg har haft i mange år.”

Et udsagn som dette og Erasmusundersøgelsen af de ældres udbytte af forløbende i Den Gamle By minder os om at udveksling af historier og erindringer ikke kun er luksus og small talk. Det er også nærvær, glæde og mening med livet. Jeg håber, at mange i årets juleferie både kan tage hensyn til smitterisikoen og kan være sammen om at udveksle historier og minder – hvis ikke fysisk så gennem telefon og computer. For det at have et godt liv handler ikke kun om at holde sig smittefri, men også om at tale og mindes sammen.

God jul, godt nytår og glædelig fortællinger.

Forløb i Den Gamle Bys erindringslejlighed. Modelfoto.

En kortere udgave af dette indlæg blev 29. december 2020 publiceret i Århus Stiftstidende.

Afstemningsplakaterne fra grænsedragningen i 1920

Den af

På Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By kan du sommeren over og året ud opleve en udstilling om afstemningsplakaterne fra grænsedragningen i Sønderjylland i 1920. Plakaterne er både fantasifulde og følelsesladede – de fanger og fastholder stemningen og problematikken fra dengang. I denne artikel kommer du bag om plakaterne og får indsigt i, hvorfor de blev udformet, som de gjorde.

Den 15. juni 2020 var det lige præcis 100 år siden, at Sønderjylland kom under dansk suverænitet efter at have hørt under Tyskland siden 1864. Indtil tabet af Den 2. Slesvigske Krig i 1864 var Danmark en relativt omfattende helstat, der blandt andet. bestod af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Med tabet af hertugdømmerne blev landet imidlertid betydeligt reduceret og mistede ikke kun en tredjedel af sine tidligere besiddelser, men også næsten halvdelen af landets befolkning. Danmark blev en perifer national småstat, mens den preussiske ministerpræsident og senere rigskansler Otto von Bismarck fik det, som han havde ønsket. Den tyske sejer var nemlig et væsentligt skridt på vejen mod opfyldelsen af hans drøm om et samlet Tyskland, der endelig skulle gå i opfyldelse i 1871.

Da Tyskland tabte 1. Verdenskrig blev der imidlertid åbnet mulighed for at ændre grænserne i en række europæiske lande, herunder i det slesvigske område. Fredsaftalen, Versaillestraktaten, blev underskrevet den 28. juni 1919 med ikrafttrædelse den 10. januar 1920. Aftalen var sejrherrernes traktat, der pressede Tyskland til det yderste og derfor kun blev underskrevet under tyskprotest. Traktaten pålagde Tyskland hele ansvaret for krigen, og det medførte blandt andet, at landet mistede store områder, fik begrænsetsit militær i betragtelig grad og blev pålagt en omfattende krigsskadeserstatning.

Alexander Eckeners tysksindede plakat Seit 100 Jahren

Det som de dansksindede sønderjyder oplevede som en genforening – men som for tyskerne var en afståelse – fandt sted ved en demokratisk afstemning, hvor man lagde vægt på folkenes selvbestemmelsesret og sindelag. Det blev besluttet, at afstemningen skulle afvikles ad to omgange i to zoner, der skelnede mellem Nordslesvig og Mellemslesvig, der også omfattede den vigtige havne- og handelsby Flensborg. Den nordlige del fra 1864-grænsen ved Kongeåen syd for Ribe og Kolding frem til den linje, som stort set er identisk med den nuværende grænse, udgjorde 1. zone. Resultatet skulle opgøres under ét, således at man tog udgangspunkt i det samlede udsagn fra vælgerne og ikke i stemmerne inden for de enkelte kredse. I 2. zone blev stemmerne – i modsætning til ved afstemningen i 1. zone – optalt inden for hvert enkelt distrikt. Den første afstemning skulle finde sted 10. februar 1920 og den anden godt og vel en måned senere 14. marts.

Rasmus Christensens dansksindede plakat Fælles stamme, fælles land

Afstemningsområderne blev underlagt en international kommission “Commission Internationale de Surveillance du Plébiscite Slesvig” (International kommission til overvågning af den slesvigske folkeafstemning), for nemheds skyld kaldet CIS, som skulle have overopsyn med, at valghandlingerne skete efter forskrifterne. Men ikke nok med det, zonerne blev ligefrem besat af britiske og franske tropper, der skulle sørge for at opretholde ro og orden før og under afstemningen. Kommissionen var således sammensat af repræsentanter fra de allierede England og Frankrig, men også fra det neutrale Norge og Sverige, mens et femte sæde stod til rådighed for USA, der dog aldrig benyttede sig af det. Kommissionen blev oprettet i juni 1919.

Johann Holtz’ enkle plakat Deutch, der nåede at blive forbudt, da et forbud mod flagning trådte i kraft 6. marts 1920.

For at kunne navigere i de følsomme politiske forhold blev der ligeledes i juni 1919 oprettet et midlertidigt Ministerium for Sønderjyske Anliggender med venstremanden H.P. Hanssen (1862-1936) for bordenden som minister. I tilknytning til ministeriet var der et oplysningskontor, hvis formål var at støtte den danske agitation forud for afstemningerne. Regeringen havde åbenbart fået nys om, at de tyske myndigheder oprustede voldsomt på plakatfronten og at de planlagde en velorganiseret propagandaindsats. Det skabte en vis nervøsitet og den danske stat frygtede at stå uforberedt og uden tilstrækkeligt modskyts. Derfor blev oplysningskontoret oprettet. Takket være kontorets virke blev der trykt ikke færre end 107.700 plakater bekostet af staten og de blev i store sække sendt gratis til de sønderjyske kommuner. Oplysningskontoret tænkte i meget praktiske baner og havde derfor sørget for, at sækkene kunne bæres i en skrårem over skulder og mave, ligesom hver sæk blev ledsaget af en klisterspand, pensel, børste og spartel. Man rundsendte simpelt hen et komplet opklæbningssæt i bedste ”gør-det-selv”-stil, for som det hed i en efterfølgende rapport: ”Til hjælp for opklæbningen har det været nødvendigt at anskaffe en Del Remedier, som til dels ikke har kunnet skaffes tilveje i Sønderjylland, og som det har været nødvendigt at have for Haanden af Hensyn til Organisationen af det med Opklæbningen forbundne Arbejde”. Afstemningen i Sønderjylland var i den grad et landsdækkende anliggende, som i vidt omfang blev styret centralt fra København.

Thor Bøgelunds Mor! stem dansk plakat findes både i en dansksproget og i en tysksproget version. Begge kan ses på udstillingen sammen med inspirationskilden, der var en tysk socialdemokratisk plakat fra 1919

Tre kunstnere blev udset til at lave de officielle plakater fra dansk side. Blandt disse var den på det tidspunkt allerede kendte og meget erfarne plakatkunstner Thor Bøgelund (1890-1959), som skulle forestå ikke mindre end 10 af de bestilte 15 plakater. De resterende fire blev udført af Rasmus Christiansen (1863-1940) og en enkelt af billedhugger og billedkunstner Joakim Skovgaard (1856-1933).

Rasmus Christensens plakat Vaagn og stem for Danmark

Afstemningsplakaterne blev fremstillet i rigelige mængder og klæbet op overalt, hvor de kunne møde vælgerne ansigt til ansigt. I 1920 var de et af de mest slagkraftige massemedier til påvirkning af afstemningsresultatet. Endnu var fjernsynet ikke opfundet, og radioen var stadig meget ny og ikke udbredt. Skønt der var løbesedler og aviser, som også plæderede for sagen i mange variationer, havde de ikke nær samme gennemslagskraft som plakaten, der var opklæbet i det offentlige rum, hvor folk færdedes. I modsætning til med den skrevne presse skulle befolkningen nemlig ikke selv aktivt opsøge nyhederne, når det drejede sig om plakaterne. Budskabet kom til dem, uden at de havde bedt om det, i samme øjeblik de trådte uden for deres gadedør.

Joakim Skovgaards plakat Det lyder som et Sagn fra gamle Dage

Det særligt virkningsfulde ved plakaterne lå i billedet. Der er kortere afstand fra øjet til hjertet, når det ser på et billede, end der er fra øjet til hjernen, når det læser en tekst. Og plakaterne spillede for hovedpartens vedkommende netop på følelserne og søgte at gå i hjertet på sit publikum. Nogle ganske få af plakaterne er rene tekstopslag, der minder om løbesedlerne i deres karakter, og som med en tone af historisk belæg argumenterer for det ene eller det andet udfald af valget. Men de mest effektfulde af plakaterne har kun en sparsom tekst til supplement af det følelsesladede billede. De afspejler i deres til tider teatralske, sentimentale eller ligefrem svulstige stil den stemning, der prægede spørgsmålet om den nye grænsedragning. For der var meget, der stod på spil, både personlige relationer, nationalt tilhørsforhold og identitet, og samtidig økonomiske interesser, der var afgørende for levestandarden og mulighederne i den nærmeste fremtid, og som ville få stor betydning også for de kommende generationer.

Harald Slott-Møllers dansksindede plakat med tysk tekst 14. März, der var datoen afstemningen i zone 2

Så det var altså ved at spille på følelserne, snarere end at appellere til fornuften, at plakaterne drev deres spil. Hvilken betydning de så har haft på vælgernes endelige kryds, er umuligt at sige med sikkerhed. Det er vel sådan, at havde man allerede en grundfæstet holdning, kunne plakaterne ikke stille så forfærdelig meget op. Var man derimod en tvivler, der endnu ikke helt vidste, hvilken vej man skulle gå, så satte plakaten ind med basuner og fanfarer for at påvirke udfaldet. Flere vaklede nemlig mellem en dansk og en tysk identitet, og som ved nutidige valg var det denne midtergruppe, der kunne påvirkes i den ene eller den anden retning, som plakaterne især bejlede til.

Paul Haases tysksindede plakat Ich bin Deutch

Det er i plakaternes udtryk helt klart, at grænsedragningen havde en anden karakter i Slesvig end i de øvrige europæiske landområder, der skulle stemme om en grænseændring efter 1. Verdenskrig. Skønt de danske og tyske plakater i den sønderjyske landsdel spiller på de følelsesmæssige tangenter, bliver de aldrig – i modsætning til afstemningsplakaterne i andre dele af Europa –  direkte aggressive, hævngerrige eller blodige. Ikke én eneste af dem. Når det går højt, spiller plakaterne på den dårlige samvittighed og forsøger at manipulere f.eks. med et ”Mor! Stem dansk – Tænk paa mig” og billedet af en lille forhutlet dreng. Det står helt klart at både Det Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender med H.P. Hanssen som den yderst kompetente rorgænger og CIS har været opmærksomme på den gode tone og ikke ønsket, at der skulle opildnes til uro og vold via provokerende udsagn fra plakaterne. Der har været en klar og fast styring af plakaternes budskab, en styring, der ikke var fri for at udøve censur, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Udover i Slesvig var der også grænseafstemninger seks andre steder i Europa, og flere af stederne var plakaterne, som denne østrigsindede plakat, mere truende

Den politiske plakat i sin moderne skikkelse så for alvor dagens lys i tiden op til og under 1. Verdenskrig. Her spillede agitationsplakaterne en stor rolle og den udformning plakaterne havde, smittede i høj grad af på afstemningsplakaterne i 1920. På samme måde gik traditionen igen i valgplakaterne til folketinget og rigsdagen – en tradition, som kan følges helt op til 1960´erne, hvor fjernsynets indflydelse begyndte at gøre sig gældende. Her tabte plakaten pusten og blev i højere grad et ekko af medierne end et selvstændigt udtryk. Helt galt gik det, da computeren gjorde sit indtog og tendensen med kun at vise et politikerportræt blev forstærket og dominerende. Den fortællende og følelsesbetonede plakat var stort set blevet elimineret. Men indtil denne afsporing, kan man tydeligt følge en rød tråd fra agitationsplakaterne under 1. Verdenskrig til afstemningsplakaterne fra 1920 og gennem valgplakaterne til folketing og rigsdag. Det drejer sig om tydelig og enkel kommunikation, der sigter med skarpe skud mod hjertet, hvis de da ikke vælger en anden vinkel og retter skytset mod hjernen med tilsyneladende fornuftigt betingede argumenter, som især taler om velstand og god økonomi. Dengang som nu var plakaterne under alle omstændigheder med til at sætte stemningen omkring afstemningerne og afspejle de holdninger og stærke følelser, der stod på spil hos befolkningen.

Udstillingen Grænsen er nået. Afstemningsplakater fra grænselandet 1920 kan opleves på Danske Plakatmuseum i Den Gamle By frem til 31. december 2020. Frem til og med 9. august er der halv pris på dagsbilletter til Den Gamle By, og udover at besøge Plakatmuseet kan man blandt andet også opleve frilandsmuseet i Den Gamle By, museets 1970’er kvarter og tidsrejsen Aarhus Fortæller om Aarhus’ historie.

Til udstillingen Grænsen er nået har Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen skrevet en velillustreret og fyldig bog, der kan købes for 249 kr. hos boghandlerne, i Den Gamle Bys museumsbutik og på Dansk Plakatmuseums webshop.

Hvem besøgte Den Gamle By i 2019, og hvad syntes de besøgende om museet?

Den af

For et par uger siden udkom Danmarks Statistiks tal for museumsbesøgende i 2019 og data fra Slots- og Kulturstyrelsens årlige nationale brugerundersøgelse er også blevet tilgængeligt.

De to opgørelser viser, at de danske museer er meget populære med 15,6 mio. besøgende i 2019, og at museumsgæsterne synes godt om det, som museerne tilbyder. På en skala fra 1-10 vurderes museumsoplevelsen til 8,6.

Tallene fra Den Gamle By indgår i de to opgørelser, og vi supplerer dem også med andre publikumsundersøgelser. Her er en gennemgang af nogle af hovedtallene fra Den Gamle By for året 2019.

At møde Den Gamle Bys medarbejder er noget museets besøgende vurderet meget højt. En medarbejder er har travl hele sommeren er postbuddet fra 1974. Han har hele to daglige postomdelinger.

Hvor mange besøger Den Gamle By?

Den Gamle Bys besøgstal var i 2019 523.173, og dermed var museet Danmarks fjerde mest besøgte museumssted. En stor del af de besøgende var børn under 18 år. Bare i forbindelse med skoleforløb kom der i alt 36.587 børn, hvilke gjorde museet til de tredje mest besøgte undervisningssted. Uden for undervisningstilbud havde Den Gamle By 93.430 besøgende børn, hvilke gjorde det til landet mest besøgte museum for børn, med i alt 130.017 børn hvilke svare til 5 % af alle børn der har besøgt et museum.

Besøgende på besøgssteder – top fem
Louisiana Museum of Modern Art 757.163
ARoS Aarhus Kunstmuseum 547.247
Christiansborg Slot 523.362
Den Gamle By 523.173
Ny Carlsberg Glyptotek 514.608
Børn og unge under 18 år, ikke undervisning – top fem
Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum 93.430
ARoS Aarhus Kunstmuseum 77.351
Frilandsmuseet (Nationalmuseet) 66.119
Cisternerne (Frederiksbergmuseerne) 64.614
Skibene på Holmen (Nationalmuseet) 64.320
Børn og unge under 18 år, undervisning – top fem
ARoS Aarhus Kunstmuseum 51.413
Statens Museum for Kunst 42.766
Den Gamle By 36.587
Moesgaard Museum 29.339
Arbejdermuseet 23.887

Hvem besøger Den Gamle By og hvordan bruges museet?

I billetsalget spørger vi hver 10. gæst, hvor de kommer fra. I 2019 var 24 % af vores besøgende udlændinge. 47 % af de besøgende kom fra Aarhus kommune og i alt kommer 57 % af de besøgende kom fra Region Midtjylland, mens 19 % af de besøgende kom fra andre steder i Danmark end det midtjyske.

Den Gamle By laver i samarbejde med Topattraktioner, der er en sammenslutning af 27 af landets største museer, sommerlande og dyreparker en publikumsanalyse. Den undersøgelse giver os en ide om, hvilke aldersgrupper som besøger museet.

 

Der er flest i aldersgruppen fra 30-59 (58%), og flere af dem kommer antageligt sammen med de i alt 58 % af gæster, der er i grupper med personer under 18 år.

At museet bliver besøgt af familier viser også en anden publikumsundersøgelse, vi gennemfører hvert år, nemlig Slot- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse for de danske museer. Denne undersøgelse gennemføres løbende over hele året, og her kan vi se, at den anden hyppigste gruppe, som besøger museet, er ”Familier med flere generationer” (23%) og af en af de tredje hyppigste grupper er ”Familier med børn i alderen 0-12” (22%). Noget, der også er værd at notere er, at det kun er 3%, som besøger Den Gamle By alene.

Hvad synes de besøgende om Den Gamle By

Undersøgelserne viser, at vores gæster er glade for museet. I den nationale publikumsundersøgelse vurderes museumsoplevelsen til 8,9 ud af 10 og i Topattraktionsundersøgelsen tilkendegiver hele 99 % af de adspurgte, at besøget på museet er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Ved undersøgelsen fra Topattrationer spørges der i forbindelse med vurderingen af museet om gæsten synes, at besøget var pengene værd. Og det synes de. 96 % tilkendegav at besøget ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” var penge værd.

I den nationale publikumsundersøgelse bliver der spurgt ind til tilfredsheden for forskellige elementer ved besøget. Det er atmosfæren, det at være et rart sted, og medarbejdernes venlighed og imødekommenhed, der er de tre elementer som vurderes højest.

Opsummering

De indsamlede data fra 2019 viser, at Den Gamle By er et landet mest besøgte museer og bliver særligt valgt, når familier er på tur med børn eller når skoler tager undervisningen udenfor klasselokalet. Undersøgelsen viser også at Den Gamle By er et museum som bliver besøgt på tværs af generationer.

Tilfredsheden omkring museumsoplevelsen er meget høj. Det er vi på museet stolte og glade for.

De tal der indtil videre er kommet ind gennem vores brugerundersøgelser for 2020 viser også at vores besøgende også i år er meget glade for at besøge museet og som det blev beskrevet i et tidligere blogindlæg De besøgende er trygge ved at besøge Den Gamle By giver vores gæster også en positiv vurdering af de tiltag museet har gjort for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Tallene for 2020 omkring museumsbesøg bliver utvivlsom meget anderledes med hensyn til antal gæster og antallet af udenlandske besøgende. De aktiviteter museerne vil tilbyde bliver også anderledes, men jeg tror ikke de bliver dårligere. Så jeg håber af gæsterne vurderingen af museumsbesøg også i år vil blive positiv. Den Gamle By og landets andre museer anstænger sig i hvert fald for at give de besøgende en god oplevelse i år. Med den vedtagene sommerpakke, hvor der både er rabatter til offentlig trafik og halv pris på dagsbilletter til museerne er der en god anledning til at komme ud i sommerlandet, opleve noget nyt og samtidigt støtte museerne.

En af sommerens tiltag i Den Gamle By er, at museets håndværkere alle hverdage demonstrerer og fortæller om deres håndværk

Link og oplysninger om undersøgelserne:

Danmarks Statistiks tal for museerne

Disse tal bygger på det som de enkelte museer sender ind omkring besøgstal. Ikke alle museer sender alle de ønskede tal ind om antal besøg af børn og de museer vil så ikke indgå i denne del af undersøgelsen. I den opsumering af undersøgelse der er lavet i denne blog er der lavet den udvælgelse, at der kun er taget tal omkring børn med, hvor antallet af børn ikke er større end det samlede opgjorte antal af besøgende.

Link til Danmarks Statistiks tal for museerne

Topattraktioners publikumsundersøgelse

Denne undersøgelse gennemføres på 27 af landets største attraktioner, dyreparker og museer. I Den Gamle By blev 683 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt.

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse bliver gennemført på alle Danmarks statslige eller statsanerkendte museer. I Den Gamle By samler vi løbende gennem hele året data ind til undersøgelsen og i 2019 blev i alt 829 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt.

Rapport med data fra nationale brugerundersøgelse 2019 for Den Gamle By

De besøgende er trygge ved at besøge Den Gamle By

Den af

Den Gamle By åbnede igen i mandags efter at have været lukket siden midten af marts som følge af Danmarks nedlukning på grund af coronavirussen. I de tre første åbningsdage lavede vi en gæsteundersøgelse for dels at høre om besøgendes oplevelse af museet, og dels for at høre om de var tilfredse med de tiltag, som museet har lavet for at gøre Den Gamle By til et trygt sted at besøge.
Konklusionen på undersøgelsen er, at de besøgende synes rigtigt godt om Den Gamle By, og at museets tiltag for at mindske risikoen for spredning af coronavirussen gør besøget trygt.

Den besøgende synes godt om museet

100 % af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med besøget, og 96 % synes at besøget i høj grad eller meget høj grad var pengene værd.


97% af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med den måde historier blev fortalt på museet, 93 % var tilfredse eller meget tilfredse i forhold til at lære noget nyt og 92 % var tilfredse eller meget tilfredse i forhold til museet som et egnet sted for børn og unge.



Rengøring og information ved billetsalget er noget museet særligt har haft fokus på i forbindelse med åbningen. 100 % af se adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med servicen og betjeningen ved indgangen, og 99 % var tilfredse eller meget tilfredse med rengøringen af museet.


Den Gamle By er et trygt sted at besøge

De besøgende blev bedt om at vurdere museet håndtering for at mindske risikoen for spredning af Corona. Den Gamle By har lavet en række tiltag med blandt andet at ensrette udstillingen, sætte spritdispenserer op og informere de besøgende om retningslinjer. De besøgende kunne bedømme museets tiltag på en skala fra 1-10, hvor 10 er er rigtigt godt.
74% gav museet vurderingen 10, 11 % vurderede tiltagene til 9 og 7% vurderede dem til 8. Det vil sige at 92 % gav museet en af de tre højeste vurderinger, og ingen vurderede museets indsat til under 6.

Undersøgelsen viser at i forhold til museets informationniveau var der 1 % af de adspurgte som var utilfredse og 85 % som er tilfredse eller meget tilfredse, og i forhold til muligheden for at desinficere hænder var der 3 % som var utilfredse og 82 % der var tilfredse eller meget tilfredse.


Ingen af de adspurgte var utilfredse med muligheden for at holde tilstrækkelig afstand til andre gæster eller muligheden for at besøge spisestederne på en tryg måde.


Der var heller ikke nogle af de adspurgte, som var utilfredse med museet ekstra rengøring eller utilfredse med personalets håndtering af de gældende retningslinjer.


Undersøgelsen er lavet i perioden 25-27. maj 2020 i samarbejde med Topattraktioner og Epinion. 11 % af Den Gamle Bys besøgende deltog i undersøgelsen.
Også i den kommende tid vil museet besøgende blive spurgt om deres tilfredshed og om de tiltag museet har lavet for at gøre museet til et trygt sted at besøge. Disse undersøgelser vil blive brugt til at evaluere tiltagene, så et besøg i Den Gamle By vedbliver med at være en god og tryg oplevelse.

Kom bag facaden i Den Gamle By til arrangementer i Møllesalen

Den af

De næste tre måneder er det muligt at komme bag facaden i Den Gamle By. Hver mandag frem til påske er der arrangementer i Møllesalen, hvor en af museets medarbejdere viser genstande og billeder og fortæller om et af de emner, som de beskæftiger sig med.

Arrangementerne holdes i Møllesalen, som der normalt ikke er offentlig adgang til. Det er en sal, der gennem tiden haft betydning for byens kulturliv. Før Aarhus Mølles bygninger blev flyttet til Den Gamle By i 1928, lå de ved Mølleparken i Aarhus. Møller Andreas Weis spillede en central rolle i byens kulturliv i midten af 1800 tallet. I Møllesalen mødtes byens kulturinteresserede borger, hvor de kunne høre musik eller måske endda møde Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen eller andre af landets førende kunstnere, som Weis havde inviteret til at bo hos ham. Møller Weis’ og Møllesalens historie vil blive fortalt den 10. februar.

Derudover vil mandagene i Møllesalen byde på et varieret indblik i nogle af de mange historier, som Den Gamle By gemmer på. På næste mandag vises der for eksempel kjoler og korsetter fra begyndelsen af 1900-tallet, og dragternes politiske og samfundsmæssige betydning vil blive udfoldet. Senere vil der blandt andet også fortalt om emner som spejderbevægelsen, sport i Aarhus, kvinder i reklamer og den litteratur, der blev læst i Den Gamle Bys 1974 lejligheder.

Arrangementerne begynder kl. 13.30, og det er gratis at deltage, når entreen til museet er betalt. Deltagelse kræver dog tilmelding, og der er allerede venteliste ved flere af arrangementerne.

Nogle af historierne vil også finde vej her til bloggen, men for at kunne se de udvalgte genstande og få en snak med museets eksperter, må man dukker op i Møllesalen.

Her er en oversigt over mandagene med link, hvor det er mulighed for at tilmelde sig de enkelte arrangementerne.

6. januar            Varer julen lige til påske? – om julen i Den Gamle By (venteliste)

13. januar          Korsetter, charlestonkjoler og kvindesag – om historiske dragter fra 1900-tallet

20. januar          ”Tjikkerlikker tjaw tjaw” – om spejderliv, tropsmøder og duelighedstegn

27. januar          Kvinder i reklamer – om stereotyper og kalenderpiger

3. februar          ”Hallo, hallo!” – om telefonens historie gennem 100 år

10. februar        Møller Weiss – om Møllestuen og kulturdynamo Andreas Weiss

17. februar        Grænsen er nået – om genforeningen i Sønderjylland i 1920 (venteliste)

24. februar        Tacklinger, pedaltramp og pigsko – om sporten i Aarhus gennem 100 år

2. marts            Et levende museum – om Den Gamle Bys aktører

9. marts            Frihedskamp, tortur og stikkere – om det kommende besættelsesmuseum (venteliste)

16. marts          Krimier, børnerim og gør-det-selv-bøger – om litteratur i  1974-kvarteret

23. marts          Drakenberg og sømandshistorierne – om historiefortælleren, der måske blev 146 år

30. marts          Det skal fejres! – om danske traditioner og ritualer

Hvem besøgte Den Gamle By i 2018, og hvad syntes de besøgende om museet?

Den af

For to uger siden udkom både Danmarks Statistiks tal for museumsbesøgende i 2018 og Slots- og Kulturstyrelsens årlige nationale brugerundersøgelse.

De to udgivelser viser, at museer er meget populære med over 17 mio. museumsbesøgende, og at museumsgæsterne synes godt om det, som museerne tilbyder. På en skala fra 1-10 vurderes museumsoplevelsen til 8,6.

Tallene fra Den Gamle By indgår i de to udgivelser, og vi supplerer dem også med andre publikumsundersøgelser. Her er en gennemgang af nogle af hovedtallene fra Den Gamle By for året 2018.

Hvor mange besøger Den Gamle By?

Den Gamle Bys besøgstal var i 2018 546.485, og dermed var museet Danmarks andet mest besøgte museumssted. En stor del af de besøgene var børn under 18 år. Bare i forbindelse med skoleforløb kom der i alt 40.446 børn, hvilke gjorde museet til det andet mest besøgte undervisningssted. Uden for undervisningstilbud havde Den Gamle By 103.273 besøgende børn og unge, hvilke gjorde det til landet mest besøgte museum for børn og unge under 18 år.

 

Besøgende på besøgssteder – 2018
Louisiana Museum for Moderne Kunst 755.584
Den Gamle By 546.485
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 508.008
Ny Carlsberg Glyptotek 448.934
Christiansborg Slot 436.693

 

Børn og unge under 18 år, ikke undervisning – 2018
Den Gamle By 103.273
Louisiana Museum for Moderne Kunst 75.851
Moesgård Museum 71.056
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 68.793
Arken Museum for Moderne Kunst 56.282

 

Børn og unge under 18 år, undervisning – 2018
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 46.148
Den Gamle By 40.446
Statens Museum for Kunst 29.366
Arbejdermuseet 23.806
Moesgård Museum 22.399

Kilde: Danmarks Statistik

Hvem besøger Den Gamle By, og hvordan bruges museet?

I billetsalget spørger vi hver 10. gæst, hvor de kommer fra. I 2018 var 21 % af vores besøgende udlændinge. 48 % af de besøgende kom fra Aarhus kommune og i alt kommer 59 % af de besøgende kom fra Region Midtjylland, mens 18 % af de besøgende kom fra andre steder i Danmark end det midtjyske. I forhold til året før er der et lille fald i antallet af udlændinge (23 % i 2017), hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at Aarhus i 2017 var Europæisk kulturby og havde mange udenlandske turister.

Den Gamle By laver i samarbejde med Topattraktioner, der er en sammenslutning af 27 af landets største museer, sommerlande og dyreparker en publikumsanalyse i sommermånederne. Den undersøgelse giver os en ide om, hvilke aldersgrupper som besøger museet.

Der er flest i aldersgruppen fra 30-59 (59%), og flere af dem kommer antageligt sammen med de i alt 40 % af gæster, der er i grupper med personer under 18 år.

At museet bliver besøgt af familier viser også en anden publikumsundersøgelse, vi gennemfører hvert år, nemlig Slot- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse for de danske museer. Denne undersøgelse gennemføres løbende over hele året, og her kan vi se, at den hyppigste gruppe, som besøger museet, er ”Familier med flere generationer” (33%). Den tredje hyppigste gruppe er ”Familier med børn i alderen 0-12” (24%). Noget, der også er værd at notere er, at det kun er 2%, som besøger Den Gamle By alene.

I den nationale brugerundersøgelse bliver de besøgende også spurgt om, hvorfor de besøger museet ud fra nogle spørgsmål, der relatere sig til den amerikanske museumsforsker John H. Falks inddeling i de forskellige motivationsfaktorer, som museumsgæsterne kommer med.

Topscoren i Den Gamle By er ”For at skabe en god oplevelse med dem, jeg er sammen med” (60 %). Den tilkendegivelse ligger også i tråd med omkring 20 interviews, vi i 2018 lavede med gæster nogle uger efter, de havde besøgt museet. Det, som de interviewede særligt huskede og fremhævede ved besøget, var de oplevelser de havde sammen med dem, som de besøgte museet sammen med. De bemærkede også, hvis de havde mødt nogle af museets ansatte i forbindelse med deres besøg.

To andre elementer, som flere at de interviewede kom ind på var, at museumsbesøget vækkede erindringer om deres egen historie eller at de fik nogle indsigter eller oplevelser, som de kunne bruge i deres eget liv.

At Den Gamle Bys besøgende møder flere af museet ansatte kan også ses ved to andre spørgsmål, der blev stillet til vores publikum i 2018.

I undersøgelsen fra Topattraktioner spørges ind til en række af de steder, der er bemandet i Den Gamle By, og nogle af de mest besøgte steder, var bageren fra 1880’erne (35 %), Konditoriet fra 1970’erne (30 %) og Købmandsgården fra 1860’erne (29 %). Alle tre er interiører, hvor gæsten kan opleve at være tilbage i tid og få en sludder med en af museets aktører, som formidler i dragt fra den periode.

Den undersøgelse, vi laver i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsens spørger mere generelt ind til hvad gæsterne foretager sig på museet.

De to topscorere er at læse korte tekster (85 %) og se visualiseringer (65 %), men der som den tredje hyppigste aktivitet kommer at tale med museets medarbejdere (47 %).

Hvad synes de besøgende om Den Gamle By?

Undersøgelserne viser, at vores gæster er glade for museet: I den nationale publikumsundersøgelse vurderes museumsoplevelsen til 8,6 ud af 10 og i Topattraktionsundersøgelsen tilkendegiver hele 99 % af de adspurgte, at besøget på museet er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

I den nationale publikumsundersøgelse bliver der spurgt ind til tilfredsheden for forskellige elementer ved besøget. Det er udstillingerne (8,9), det at være et rart sted (9,0), atmosfæren (9,1) og medarbejdernes venlighed og imødekommenhed (9,4), der er de elementer, som vurderes højest.

Ved undersøgelsen fra Topattraktioner spørges der i forbindelse med vurderingen af museet om gæsten synes, at besøget var pengene værd. Og det synes de. 95 % tilkendegav at besøget ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” var penge værd.

Opsummering

De indsamlede data fra 2018 viser, at Den Gamle By er et landet mest besøgte museer og bliver særligt valgt, når familier er på tur med børn eller når skoler tager undervisningen udenfor klasselokalet.

Det er et museum, som bliver besøgt på tværs af generationer. Det at kunne snakke med museet ansatte betyder meget for de besøgende og vores gæster kan lide at kommer i Den Gamle By for at være sammen med andre.

Tilfredsheden omkring museumsoplevelsen er meget høj. Den Gamle By har en lav billetpris i forhold til sommerattraktioner, men har indenfor museer en af landet højeste billetpriser for voksne (børn er gratis). Det har vi valgt for at sikre, at vi har midler til at have en høj standart i forhold til vores formidling, og for at vi kan have flere ansatte til at formidle historien. Publikumsundersøgelserne viser at gæsterne er glade for den standart og for de oplevelser vi kan skabe gennem dem, de møder på museet. Tilfredsheden omkring museumsoplevelsen er meget høj og vores besøgende synes at de i høj grad får noget for pengene.

I Den Gamle By er vi stolte og glade for at museet bliver så meget brugt, og at de udstillinger og fortællinger vi laver bliver så godt modtaget. Undersøgelserne er vigtige for os, da de giver os en pejling om, hvad der fungerer godt. De er også vigtige da de kan hjælpe os til at rette fokus på, hvor vi kan forbedre os og dermed give en endnu bedre oplevelse til de besøgende og komme endnu mere ud med de historier, vi har på museet.

Link og oplysninger om undersøgelserne

Danmarks Statistiks tal for museerne

Disse tal bygger på det, som de enkelte museer sender ind omkring besøgstal. Ikke alle museer sender alle de ønskede tal ind om antal besøg af børn, og de museer vil så ikke indgå i denne del af undersøgelsen.

Download: Danmarks Statistiks opgørelse af besøgstal på museer 2018

Topattraktioners publikumsundersøgelse

Denne undersøgelse gennemføres på 27 af landets største attraktioner, dyreparker og museer. I Den Gamle By blev undersøgelsen for 2018 gennemført fra maj til august og i alt blev 577 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt. Undersøgelsen er ret omfattende og i linket vises blandt andet gæsternes tilfredshedsvurdering af museet i 2018.

Link: Undersøgelse fra Topattraktioner om gæsternes baggrund og tilfredshedmål

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse bliver gennemført på i alt 122 af museernes besøgssteder i et samarbejde med Rambøll. I Den Gamle By samler vi løbende gennem hele året data ind til undersøgelsen og i 2018 blev i alt 475 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt.

Den indsamlede data bliver både brugt til at lave en rapport til de enkelte museum og til at lave en national rapport med alt den indsamlede data. I år indeholder den nationale undersøgelsen også i et samarbejde med Seismonaut et afsnit om ikke brugere af museerne, der i undersøgelse er defineret som personer der ikke har besøgt et museum indenfor det sidste år. De to ord som ikke brugerne først og fremmest hæfter på museerne er ”lærerig” og ”spændende”, og den markant vigtigste forklaring de giver på, hvorfor at de ikke har besøgt museer er ”Jeg har prioriteret andre oplevelser”. De blev også spurgt om vigtigheden af at have museer. 65 % af ikke brugerne synes at det ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er vigtigt, at vi har museer i Danmark.

I rapporten er der også et tre refleksioner fra folk i branchen over den indsamlede data omkring ikke brugerne. Den Gamle By blev bedt om at skrive et af indlæggene, så på side 57-59 i rapporten er der refleksioner fra Den Gamle By omkring den vigtighed som det sociale har i forhold til at vælge at gå på museum.

Link: Den nationale brugerundersøgelse for de danske museer 2018

Link: Den nationale brugerundersøgelses data fra Den Gamle By 2018

Den Gamle Bys undersøgelse af hvor de besøgende kommer fra

Den Gamle By gennemfører kontinuerligt en undersøgelse af, hvor de besøgende kommer ved at hver 10 gæst i billetsalget bliver spurgt om deres postnummer eller hvilket land, de kommer fra.

Link: Den Gamle Bys egen undersøgelse over hvor museets besøgendes kommer fra 

 

Europæiske museumspriser blev uddelt i Den Gamle By

Den af

I sidste uge havde vi besøg af museumsfolk fra mere end 25 forskellige lande i forbindelse med en konference og prisuddeling.

Prisuddelingerne af DASA- og Luigi Micheletti-prisen fandt sted i Helsingør Teater i Den Gamle By. Foto: Mathilde Bech.

For to år siden modtog Den Gamle By European Museum Academy’s Luigi Micheletti Award, der er en af de få internationale museumspriser, som uddeles.

Juryen var imponeret over den store variation og det store arbejde, vi lægger i at gøre museets historier tilgængelige for så mange som muligt. Derfor var juryen også glade for, at Den Gamle By kunne være vært for en tilbagevendende konference og prisuddeling, så endnu flere museumsfolk kunne få indblik i vores formidling. En del af programmet var derfor en rundvisning i Den Gamle By og mulighed for at snakke med nøglemedarbejdere indenfor blandt andet demensprojekter, håndværksprocesser og museets store projekt med at vise dagligliv i 1970’erne. Programmet gav også mulighed for at besøge byens to andre store museer, ARoS og Moesgaard Museum.

Efter prisuddelingen var der middag i Møntmestergårdens stemningsfulde rum. Foto: Mathilde Bech.

Konferencen bød på et rigtigt godt indblik i nogle af de mest spændende, nye udstillinger og museumsprojekter, der er i Europa i disse år. Spændvidden i projekterne kom meget godt til udtryk i præsentationen af de ti museer, der blev shortlistet til de to priser, DASA Award og Luigi Micheletti Award, som European Museum Academy uddelte i år.

Shortlistede museer

DASA Award er opkaldt efter museet DASA i Dortmund og gives til et museum eller udstilling, der formidler historien godt gennem scenografi og undervisningstiltag. De fem museer, der fik en særlig omtale ved prisuddelingen, var danske Tirpitz ved Varde, Rijksmuseum Boerhaave i hollandske Leiden, SMAC – Staatliches Museum für Archäologie i tyske Chemnitz, det schweiziske Museum of Communication i Bern og kunstmuseet Musée Wurth i franske Erstein.

Foto: Musée Wurth France Erstein.

Luigi Micheletti Award gives til et museum, der formidler det 20. århundredes historie. De nominerede var fem museer: Chaplin’s World, der ligger i Corsier-sur-Vervye i Schweitz, Hall of Biodiversity i Natural History and Science Museum, der er tilknyttet universitetet i Porto, War Childhood Museum fra Sarajevo i Bosnien og Hercegovina, Kazerne Dossin, Museum, Memorial & Research Centre i belgiske Mechelen og Estonian National Museum i Tartu.

Med inspiration fra den portugisiske forfatter Sophia de Mello Breyner Andresens berømte bog Histórias da Terra e do Mar har Natural History and Science Museum i Porto valgt at placere et hvalskelet centralt i deres Hall of Biodervesity. Foto: Natural History and Science Museum.

Et fælles træk ved flere af de udvalgte museer var en interesse og et fokus på at personligøre museumsoplevelsen. I Chaplins World, der er indrettet i Charlie Chaplins sidste levested, er et af formålene, at man skal føle sig som gæst i Chaplins hjem –  og ikke som museumsbesøgende. Kazerne Dossin ligger i den transitlejr, hvorfra belgiske jøder blev sendt videre til nazistiske koncentrationslejre. Museet formidler, at der bag tallene for de mange deporterede jøder gemmer sig en menneskelig skæbne. På væggene i museet kan man se billeder af hver enkel af de i alt 25,484 jøder og 352 romaer, der blev deporterede.

En af væggene i Kazerne Dossin med fotografier af de deporterede. Fotografierne i farver markerer at den deponerede person overlevede 2. verdenskrig.

På det estiske nationalmuseum har mannequiner i udstillingerne fået individuelle træk og mimik efter forlæg fra levende personer. I Bern i Museum of Communication har man kopieret et koncept kendt fra twitter, #AskaCurator, og skabt det om til irl. Med 20 informationsværter i udstillingerne er der altid en vidensensarbejder klar til at snakke med gæsterne. Som museets udstillingsleder, Christian Rohner, formulerede det, så fungerer formidlingen af ny digital teknologi bedst, når mennesker af kød og blod mødes og snakker sammen.

Ask a Curator på Museum of Communication i Bern. Foto: Museum of Communication.

 Vinderne af DASA Award og Luigi Micheletti Award

DASA Award 2018 blev givet til SMAC – Staatliches Museum für Archäologie i Chemnitz. Om museet skrev juryen blandt andet, at det takket været sit klare koncept, sin gode storytelling og det exceptionelle design er et af de mest spændende arkæologiske museer, som er åbnet de seneste år. Museet er indrettet i en bygning designet af Erich Mendelsohn i 1930 til den jødiskejede Kaufhaus Schocken-kæde. Varehuset blev i 1938 overtaget af nazisterne, og juryen roser også museet for at inddrage bygningens arkitektur og særlige i historie i formidlingen.

Udstillingsleder fra SMAC Dr. Jens Beutmann (t.v) takker juryformanden Dr. Karl Borromäus Murr for DASA-prisen. Mathilde Bech.

Luigi Micheletti Award 2018 blev givet til Chaplin’s World. Juryen begrundede valget med, at museet formåede at satte Chaplins film ind i en større fortælling om det 20. århundrede, og at udstillingerne er af exceptionel karakter, både teknisk og med hensyn til at engagere gæsterne.

Kommunikationschef Annick Barbezat-Perrin fra Chaplin’s World fortalte om museet på konferencen. Foto: Mathilde Bech.

De to prisvindende museer så meget spændende ud, og sammen med de andre museers præsentationer gav de god inspiration til museumsferier i de næste mange år.

I dag er det nemmere end nogensinde at søge information og finde det, men der er stadig ikke noget, der er så inspirerende som at møde med folk og høre, hvordan de har løst opgaver. Det var også tilfældet i sidste uge. Det var intense dage med mange gode bud på, hvordan museer og museers formidling kan gøres relevant i dag.

Konferencedeltagerne klar til at besøge Den Gamle By. Foto: Mathilde Bech.

 

Seminar om sociale rum og brugerinddragelse i udstillinger

Den af

Den 28. november 2017 blev seminaret Sociale rum og brugerinddragelse i udstillinger afholdt i Den Gamle By.

Seminaret var en måde, hvor Den Gamle By kunne give sine viden og erfaringer fra udstillingen Aarhus Fortæller videre til et bredt felt af interesserede i museumsformidling og udstillingsmediet. Der var desuden inviteret kollegaer fra andre museer, for at de kunne dele deres erfaringer med at tilrettelægge nyere ambitiøse udstillinger. På seminaret blev der også sat fokus på to tilgange til udstillinger, der er arbejdet med i Aarhus Fortæller, nemlig gæsternes brug af museet som socialt rum samt brugerinddragelse i både planlægningen af udstillingen og i den færdige udstilling. For at perspektivere de emner var museumsforskerne John H. Falk og Lynn D. Dirking inviteret og der var oplæg om brugerinddragende projekter på blandt andet det nyåbnede IKEA Museum.

Seminaret var udsolgt med lidt over 200 deltagere fra mere end 40 museer, foruden deltagere fra universiteter, arkiver, biblioteker, fonde, kommunale kulturforvaltninger, Slot- og kulturstyrelsen og en række firmaer, som arbejder med oplevelser, historie og formidling.

Oplægsholderne har givet tilladelse til, at deres oplæg bliver delt, så det er muligt at se eller gense dem. Herunder er der link til præsentationerne og en kort gennemgang af de enkelte oplæg.

Oplæg 1: Welcome and presentation of Aarhus Story
Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By
Thomas Bloch Ravn gav en introduktion til Aarhus Fortæller og kom ind på, hvordan udstillingen hænger sammen med den oplevelse og formidling, der er i andre dele af Den Gamle By.
Link til Thomas Bloch Ravns præsentation

Oplæg 2: Aarhus Story as a social room
Overinspektør Martin Brandt Djupdræt, Den Gamle By
Martin Brandt Djupdræt fortalte om målsætningen og bestræbelserne med at gøre Aarhus Fortæller til en sociale oplevelse, blandt andet gennem arbejdet med udstillingens tekster og lyddesign.
Link til Martin Brandt Djupdræts præsentation

Oplæg 3: Museums as Social Spaces & Arenas for Participation
Lynn D. Dierking Director of Strategy & Partnerships Institute for Learning Innovation, Portland, Oregon, USA
Lynn D. Dierking fortalte om socio-kulturelle kontekster og læringspotentialer ved museer og gennemgik blandt andet projektet Opening Doors på Conner Prairie, Indiana, hvor museet har ændret sin tilgang til publikum.
Link til Lynn D. Dierkings præsentation

Oplæg 4: Why Visitors’ Self-Related Needs and Motivations Matter
John H. Falk, Executive Director, Institute for Learning Innovation, Portland, Oregon, USA
John H. Falk fortalte om publikums brug af museer og de personlige og sociale behov, som besøgende kan få opfyldt gennem museumsbesøg.
Link til John H. Falks præsentation

Lynn Dierking og John Falk i diskussion med seminarets deltagere

Oplæg 5: Professionalism and trust. Experiences from participatory projects over 14 years, with examples from Popstad Lund and IKEA Museum
Sofie Bergkvist, ORD & TEXT, Sverige
Sofie Bergkvist gennemgik erfaringer med brugerinddragelse, både med og uden benyttelse af sociale medier.
Link til Sofie Bergkvists præsentation

Oplæg 6: Digital participatory practices
Eva Pina Myrczik, Ph.d. studerende, Københavns Universitet
Eva Pina Myrczik gennemgik på baggrund af hendes Ph.d. undersøgelser i forbindelse med projektet Vores Museum forskellige former for digital brugerinddragelse.
Link til Eva Pina Myrcziks præsentation
Link til beskrivelse af Eva Pina Myrcziks projekt ved Vores Museum

Oplæg 7: Participation and User Involvement in Aarhus Story
Museumsinspektør Anneken Appel Laursen og museumsinspektør Lisbeth Skjernov, Den Gamle By
Anneken Appel Laursen og Lisbeth Skjernov gennemgik forskellige brugerinddragende tilgange i Aarhus Fortæller og sammenholdt dem med andre erfaringer om brugerinddragelse gjort i Den Gamle By.
Link til Anneken Appel Laursen og Lisbeth Skjernovs præsentation

Oplæg 8: Roskilde Museum
Formidlingschef Annemette Birk Lund, ROMU
Annemette Birk Lund gennemgik tankerne bag de nye udstillinger om Roskilde by, der er åbnet på Roskilde Museum i 2017.
Link til Annemette Birk Lunds præsentation

Oplæg 9: Porten til verden
Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, Museet for Søfart
Thorbjørn Thaarup gennemgik tankerne bag det nye M/S Museet for Søfart, der åbnede i 2013, med særlig fokus på museets udstilling om havnen og byen.
Link til Thorbjørn Thaarups præsentation

Oplæg 10: Fyn – midt i verden
Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, Odense Bys Museer
Karsten Kjer Michelsen gennemgik processen med at skabe udstillingen Fyn – midt i verden, som åbnede på Odense Bys Museer i 2013.
Link til Karsten Kjer Michelsens præsentation

Oplæg 11: Københavns Museum
Udstillingsprojektleder Vivi Lena Andersen, Københavns Museum
Vivi Lena Andreasen fortalte om arbejdet med at skabe en nu udstilling om København, der skal åbne til næste år, og fortale om nogle af de initiativer museer tager mens de ikke har et udstillingssted.
Link til Vivi Lena Andreasens præsentation

Oplæg 12: Aarhus Fortæller – Proces og tilblivelse
Overinspektør Martin Brandt Djupdræt, Den Gamle By
Martin Brandt Djupdræt fortalte om tilrettelæggelsen og organiseringen omkring etableringen af Aarhus Fortæller.
Link til Martin Brandt Djupdræts præsentation

Paneldebat mellem oplægsholderne om etableringen af nye udstillinger

http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/files/2018/01/Paneldebat-seminar28nov2017.jpg

Oplæg 13: Aarhus fortæller som Aarhus 2017-event – Publikumsundersøgelser af rethinkIMPACTS 2017
Lektor Louise Ejgod Hansen, Aarhus Universitet
Louise Ejgod Hansen fortalte om hendes forskningsgruppes evalueringer af Aarhus 2017 og gennemgik nogle af resultater fra projektets undersøgelse af Aarhus Fortæller.
Link til Louise Ejgod Hansens præsentation
Link til rethinkIMPACTS2017 publikumsundersøgelse af Aarhus Fortæller

Oplæg 14: Brugerevalueringer af Aarhus Fortæller
Museumsinspektør Lisbeth Skjernov, Den Gamle By
Lisbeth Skjernov gennemgik nogle af resultaterne fra publikumsundersøgelser gennemført i Aarhus Fortæller, og fortalte om, hvordan undersøgelserne bruges af museet i praksis i forbindelse med efterfølgende justeringer i udstillingen.
Link til Lisbeth Skjernovs præsentation
Link til Den Gamle Bys publikumsundersøgelsen af Aarhus Fortæller

Arrangører
Seminaret var arrangeret af Den Gamle By og Dansk Center for Byhistorie og gjort muligt gennem støtte fra Dansk Center for Museumsforskning, Forskningsprogram for Historie på Aarhus Universitet og Bodil Sneums Fond.
Link til seminarets program med en omtale af hovedtalerne ved seminaret

Andre henvisninger:
Den Gamle By årbog 2017 har fokus på Aarhus Fortæller og tankerne bag udstillingen. Årbogen er lige udkommet og kan købes i Den Gamle By. Fra januar 2018 er årbogen også gratis tilgængeligt på www.dengamlebyaarbog.dk

En gennemgang af tankerne bag Aarhus Fortæller kan også læses i museumsdirektør Thomas Bloch Ravns seks blogindlæg om tilblivelsen af udstillingen:

Efter 156 års tilløb åbner Den Gamle By nu udstilling om Aarhus’ historie fra vikingetid til i dag

Fortællingen skal i højsædet i Den Gamle Bys store udstilling om Aarhus’ historie

70 mio kr til gentænkt Aarhusudstilling

Vi står på skuldrene af mange museer i arbejdet med at udvikle Aarhus Fortæller

Aarhus Story blev til Aarhus Fortæller

I Aarhus Fortæller får glemte stemmer nyt liv imellem os

Arbejdet med teksterne i udstillingen er beskrevet i overinspektør Martin Brandt Djupdræts artikel:
Martin Brandt Djupdræt: Aarhus Fortæller, i MiD Magasin nr. 37 oktober 2017, s. 8-11.

I dette blogindlæg gennemgår Martin Brandt Djupdræt nogle af de principper som teksterne er skrevet ud fra:
Udstillingstekster og Magareta Ekarv

En overordet gennemgang af John h. Falk og Lynn D. Dierkings centrale bøger om museer som socialt og personlig rum er emnet for et andet blogindlæg:
John H. Falk, Lynn D. Dierking og museumsoplevelsen

For yderligere uddybning af de emner som John H. Falk kom ind på i hans oplæg til seminaret henvises til to af hans seneste bøger:
John H. Falk: Identity and the Museum Visitor Experience. Left Coast Press, Walnut Creek, 2009.
John H. Falk: Born to Choose. Evaluation, self and well-being. Routledge, New York, 2018.

Fire unge blev kollektivister i Den Gamle By

Den af

2014 har været et aktivt år for Den Gamle By. Der er åbnet nye butikker i vores 1974 kvarter og nye udstillinger om musikken i Aarhus og tøjet i 70’erne er det også blevet til. Vi har haft en hyggelig og travl julesæson med en julekalenderudstilling lavet sammen med DR og mange glade gæster på museet. Og i november fik vi en stor generøs donation på 135 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, der sikre at vi kan færdigøre 70’er kvarteret og lave en 2014 gade og en ny indgangsbygning, som vender ned mod Cereskrydset.

Der har været meget at glæde sig over og gode projekter at tænke tilbage på. Et lidt anderles projekt blev gennemført i slutningen af april og begyndelsen af maj. Der havde vi inviteret fire uge mennesker til at bo i vores 70’er kollektiv. Det projekt kom der en del presseomtale ud af, men vi nåede dengang ikke at dele det her på bloggen, det vil jeg gerne råde bod på nu. Jeg tænker, at dette indlæg om en solrig uge i foråret også ville være et godt tilbageblik her i den mørke december efter at julen er overstået, og vi nu venter længselsfuldt på de lysere dage.

ugen hvor de fire unge studerende boede i kollektivet blev der taget billeder med et analogt spejlreflekskamera og pc’en var erstattet med en skrivemaskine.

I ugen hvor de fire unge studerende boede i kollektivet blev der taget billeder med et analogt spejlreflekskamera og pc’en var erstattet med en skrivemaskine.

Pusterum i 70’erne

På pladespilleren snurrer en LP med Beatles for fuld drøn, duften fra gårsdagens madlavning – farspindsvin med grøntsager – hænger stadig i luften, og farvestrålende 70’ertøj er slængt på gulvet i små bunker. I fællesrummet i Den Gamle Bys kollektiv fra 1974 sidder Nana. Hun bor en uge i kollektivet sammen med sine tre venner Lene, Christian og Christian Budde, men lige nu er hun alene hjemme.

Jeg skulle egentlig lave lektier nu, men jeg har valgt bare at sidde og kede mig lidt. Normalt ville jeg tænde for fjernsynet og føle, at jeg var i gang med noget. Nu har jeg strikket lidt for at føle, jeg lavede noget, siger hun.

Nana på sit 1974-værelse

Nana på sit 1974-kollektiv.

Unge giver liv til museet

Afsnittet herover er et billede på, hvordan fire unge gav liv til en museumslejlighed i Den Gamle By. I en uge fra den 28. april til den 4. maj 2014 lod vi nemlig fire almindelige studerende hjælpe os med at få kollektivet til at virke så troværdigt og hjemligt som muligt.

De fire venner først i tyverne levede i en uge som i 1974. Med batikfarvning, 1. maj demonstration, fællespisning og husmøder. Drejeskivetelefon, LP’er, politisk litteratur i ølkassereolerne og fjernsyn med én kanal. Og naturligvis uden moderne elektronik som mobiltelefoner, bærbare pc’er og ipads, når de var hjemme i kollektivet.

Det begyndte med en efterlysning

At bebo i et museumsinteriør og frivilligt at lade sig underlægge sig en anden tids vaner og teknologi er ikke noget museer normalt beder sine gæster om. Derfor var vi også meget spændte på, om der overhovedet var nogen, som ville melde sig til projektet. Vi søgte fire studerende, som var i begyndelsen af tyverne, ligesom de oprindelige beboere i kollektivet var i 1974, så vi sendte en efterlysning ud gennem medierne og vores egen hjemmeside og facebook. Og vores bekymring blev snart gjort til skamme. Ansøgningerne tikkede ind i mailboxen fra 200 personer, som var friske på en uge i 1974.

Udvælgelsen var svær, for der var mange gode ansøgere og kreative ansøgninger. Men efter samtaler med fem grupper, valgte vi Nana, Christian, Lene og Christian Budde, som kendte hinanden fra deres kollegium.

Lene, Christian, Christian Budde og Nana i køkkenvinduet.

Lene, Christian, Christian Budde og Nana i køkkenvinduet.

Kollektivet er blevet boet til

Vi på museet har brugt erfaringerne fra projektet til at forbedre vores formidling i kollektivet. Vi har fået gjort udstillingen i lejligheden mere troværdig. Allerede morgenen efter, at de unge var flyttet ind, var der en hjemlig stemning, en anden lugt og tøj, opvask, bøger og plader andre steder, end vi fra museet havde forestillet os, at det ville være naturligt. Selvom de kollegaer, der har indrettet kollektivet er rigtigt dygtige, analytiske og kreative, er de ikke studerende først i tyverne, som levede i lejligheden i en uge. Det er noget andet, når man rent faktisk bor et sted, og det giver alt andet lige et mere troværdigt hjem.

Nogle af de ændringer, som er sket i kollektivet, er, at der nu står ølkasser i køkkenet, sofaen i Oves værelse er redt op til en overnattende gæst, der står opvask til tørre i opvaskestativet i køkkenet. Og så lavede Nana og Christian et nyt arrangement af ølkasser til pladespiller og plader, som passede bedre ind, og nu står i fællesrummet, som de forlod det.

1974-anlægget.

1974-anlægget.

En række af genstandene i kollektivet havde særlig betydning for de unge i deres uge som 1974-kollektivister. Det viser noget om de store forskelle for dem i deres 1974-hverdag sammenlignet med deres 2014-hverdag, og det giver os et godt fingerpeg om hvilke ting, vi kan fremhæve i vores udstilling, som kan fortælle en større historie om disse forskelle.

En af de ting, som kollektivisterne var glade for var 70’er-tøjet, og de islandske sweatre deltes alle fire om. De fandt dem dog temmeligt kradsende.

– De må have haft hård hud over hele kroppen dengang, som Budde bemærkede.

Projektet gav os nye måder at formidle

De fire, som boede i kollektivet, fik en helt unik historieformidling.

  • Vi fik et realistisk hverdagsbillede af, hvordan det var at leve i 70’erne, siger Nana.
  • Jeg er blevet endnu mere interesseret i 70’erne. Jeg er ikke så glad for at læse om historie, men at opleve den og være i den som i denne uge, vækker min interesse, siger Lene.

Også vores gæster uden for kollektivet fik en anderledes oplevelse og historieformidling ud af det. Mange fulgte beboerne tæt via facebook og blog.

En af de mange facebook opslag om kollektivet.

En af de mange facebook opslag om kollektivet.

Hver dag lavede Den gamle By en opdatering på museet facebook side om kollektivisternes liv. I vores formidling af projektet ville vi også gerne have materiale og tanker direkte fra kollektivisterne uden os som mellemmænd. Vi bad dem derfor om at skrive dagbog, enten i hånden eller på skrivemaskine. De fik også et analogt 70’er-kamera, så de kunne tage deres egne billeder i løbet af ugen. Dagbøger og fotos lagde vi på tumblr-bloggen kollektivetdengamleby.tumblr.com

I weekenden bød Lene, Christian, Nana og Budde indenfor i kollektivet. Gæsterne spurgte især om, hvordan det havde været at leve en uge uden mobiltelefon, men mange fortalte også om deres egen ungdom i 70’erne. Det førte til samtaler blandt unge og gamle om, hvordan vi lever vores liv i dag sammenlignet med dengang.

Vi er meget glade for, at vi som museum kan skabe rammerne om sådanne møder mellem generationerne, hvor erfaringer og historier bliver udvekslet, og hvor vores måde at leve på dengang og nu giver grobund for debat.

Museumsgæster på besøg i kollektivet.

Museumsgæster på besøg i kollektivet.

Projektet har givet os som museum meget viden, som vi kan bruge i vores formidling af kollektivet. Selvfølgelig bruger vi erfaringerne fra de unge i samspil med de oprindelige kollektivisters erindringer og med respekt for deres historie. Alt i alt var det en uge vi med glæde tænker tilbage på og som gav masser af inspiration til vores videre arbejde. Og heldigvis fik de fire kollektivister også meget ud af deres tid i 1974.

I kan læse mere her: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/

DR Tværs lavede en lille film om at leve en uge uden en mobil. Den kan ses her: http://vimeo.com/94844334
Billederne i filmen er bl.a. fra deres 70’erfest i kollektivet.

Lene laver en ”selfie” med det analoge kamera. Flere billeder og beboernes egne håndskrevne eller maskinskrevne refleksioner over ugen kan ses på tumblr-bloggen: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/

Lene laver en ”selfie” med det analoge kamera. Flere billeder og beboernes egne håndskrevne eller maskinskrevne refleksioner over ugen kan ses på tumblr-bloggen: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/