Aarhus Fortæller – udstillingen om byens historie

I dag er der pressemøde om Aarhus 2017. Ved pressemødet bliver der præsenteret nogle af de mange arrangementer, forestillinger og begivenheder, som det europæiske kulturbyår i Aarhus kommer til at bestå af. En af de store projekter er Aarhus fortæller, Den Gamle Bys kommende permanente udstilling om Aarhus bys historie.

I dag er også dagen, hvor det endelige navn til udstillingen bliver præsenteret. Udstillingen har haft arbejdstitlen Aarhus Story, men vi ville gerne have, at det fik et dansk navn. Navnet er blevet Aarhus fortæller, og som mange andre dele af udstillingen blev beslutningen taget efter inddragelse af mange forskellige mennesker og synspunkter. Først blev der fundet forslag til navne, som blev kommenteret af ansatte i Den Gamle By. Bagefter blev de forslag, vi gerne ville have flere kommentarer på, diskuteret med ”almindelige” aarhusianere og byens gæster, som vi rekrutterede i Den Gamle By eller på DOKK1. Til sidst havde flere end 100 personer giver deres besyv med om, hvilket navn der var det bedste. Ud fra de observationer blev Aarhus fortæller valgt. Det er et navn, som gav klare ideer hos de adspurgte om, hvad udstillingen handlede om, og det er også et navn som vækkede nysgerrighed. Navnet var et som flere tænkte om, at det kunne være en spændende udstilling at besøge.
Det bliver det også. Der er grund til at glæde sig.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

En fortælling om Aarhus

Udstillingens ca. 800 kvm bliver en 1000-årig rejse gennem byens historie.
Man vil møde vikingerne og deres by Aros, som voksede frem tæt ved havet.
Middelalderens domkirkeby Aarhus med de mægtige biskopper, nye tanker fra Europa og bygninger, der rejste sig i sten.
Handels- og dagliglivet i i 1600- og 1700-tallets købstad Aarhus, der lå beskyttet af sine handelsprivilegier, men udsat for 1600- og 1700-tallets krige og epidemier.
Den store vækst fra 1850 og hundrede år frem, der gjorte Aarhus til landets næststørste by med industri, jenbane, havneudvidelser, fjernhandel og universitet.
Aarhus i dag med studieliv, containerhavn, kulturtilbud, trafiktrængsler og storbydrømme. En lokal og international by med mere end 300.000 indbyggere fra mere end 110 lande.
Og i udstillingen vil også se bud på, hvor byen og regionen er på vej hen.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

Arbejdet med udstillingen kunne for alvor begynde i 2012, da Salling Fondene gav en generøs bevilling. Gennem den blev det muligt at lave den ambitiøse udstilling om byens historie, som byen fortjener. Og det blev samtidig muligt at placere udstillingen det helt rette sted i Den Gamle By, nemlig at lave et underjordisk udstillingsrum ved museets nye 1970’er kvarter.

Arbejdet med planlægningen og opbygningen af Aarhus fortæller er i fuld gang. Spændende historier og fortællinger fra byen er fundet eller er ved at blive undersøgt, og nu skal animationer og andet filmmateriale laves, scenografier skal opbygges, historier skal finpudses og genstande og billeder skal findes frem eller lånes fra de mange mange personer som har hjulpet Den Gamle By, ved at fortælle deres historie og give deres vinkel på, hvad Aarhus er for en by.

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Åbner i april 2017

Aarhus fortæller står klar i april 2017 og i forbindelse med åbningen vil der i samarbejde mellem Den Gamle By, Aarhus 2017, CAVI og filmselskabet M2 blive lavet et stort visuelt show på Store Torv. Gennem musik og projektioner på torvets bygninger fortælles byens historie i et medrivende show for alle århusianere og byens gæster.

I Den Gamle By glæder vi os meget til kunne vise udstillingen Aarhus fortæller. Samtidigt glæder vi os også meget til det næste år, hvor udstillingen skal opbygges. Det er et privilegie at få mulighed for at lave en permanent udstilling om en så stor fortælling som Aarhus.

I dette link er der flere information om udstillingen Aarhus fortæller: https://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Hvordan ser fremtidens Aarhus ud?

Hjælp Den Gamle By med en ny udstilling om Aarhus. Kom forbi DOKK1 søndag 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag 24. november kl. 13.00-17.00.

Vi arbejder i Den Gamle By med den første større permanente udstilling om Aarhus’ historie. Den skal åbne i foråret 2017 og vil blive en rejse fra vikingernes Aarhus over domkirkebyen, købstanden, den voldsomme vækst i 1800-tallet som drastisk ændrede byen og frem til vor tids – og fremtidens – by.

????????

Hvilke teknologier skal bruges i udviklingen af byen?

I arbejdet med udstillingen har vi snakket med hundredevis af enkeltpersoner, organisationer, firmaer og mange andre, der gavmild har delt ud af deres viden, billeder og historier.
Udstillingen handler ikke kun om det Aarhus, der var engang, men også om den by, der er på vej. Til den historie har vi brug for almindelige brugere af Aarhus’ holdninger og drømme til byen. Vi holder på søndag og på tirsdag to åbne sessioner på DOKK1, hvor alle er meget velkomment til at komme forbi.

Trafik IMG_4594

Hvilke transportmiddel skal prioriteres. Bus, cykel, bil – eller knallert?

Hvad skaber den gode by? Hvad synes du, at Aarhus har af udfordringer og kvaliteter, f.eks. i forbindelse med trafik, pladser og aktiviteter.
Alle udsagn og ideer modtager vi med glæde, og de vil indgå i planlægningen af udstillingen.

Byens rum

Hvilke aktiviteter skal byens rum kunne bruges til?

Kom forbi vores pop up butik og vær med til at skabe fortællingen om vores allesammens by. Det sker søndag den 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag d. 24. november kl. 13.00-17.00 på Torvet i DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?

Én overlæge på Aarhus Kommunehospital

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

I år 2019 står det nye Aarhus Universitetshospital klar. Til den tid vil de gamle hospitalsbygninger være helt forladt og overtaget af andre. Selvom der kommer nyt liv i bygningerne, vil historierne fortsat hænge ved, for nogle steder har der været hospital i mere end 100 år.

Aarhus Kommunehospital blev grundlagt i 1893, og blev på det tidspunkt bygget uden for byen. Det kan være svært at forestille sig, men sådan var det også med Marselisborg Hospital, da det blev indviet i 1913 og Aarhus Amtssygehus på Tage-Hansens gade i 1935.

Aarhus Kommunehospital

Aarhus Kommunehospital blev i 1893 indviet. Dengang lå det udenfor byen

Er der plads til to overlæger?

De første hospitaler var på mange måder anderledes end hospitalet, vi kender i dag. I 1893 var der 34 medarbejdere på Kommunehospitalet, og der var kun én overlæge. Da Marselisborg Hospital blev indviet havde man også tænkt sig kun at ansætte én overlæge, men den medicinske udvikling nødvendiggjorde at ansætte to.

Mange var bange for, at dette ikke ville gå, for overlægen var normalt øverstbefalende, og når der nu skulle være to, hvem skulle så bestemme? Det viste sig ikke at blive et problem, og siden er der kommet mange flere medarbejdere til på hospitalerne i Aarhus.

Medarbejderne boede på hospitalet

Til gengæld skal hospitalet også behandle langt flere patienter. I 1894 havde Aarhus Kommunehospital 1.045 indlæggelser i de 160 senge hospitalet rådede over. Mange patienter lå i ugevis og endda månedsvis.

De var omgivet af sygeplejersker, portører og læger. Næsten alle medarbejdere boede på hospitalet, og sygeplejersker og portører måtte i 1900-tallets første årtier ikke stifte familie, da man mente, at børn og ægteskab ikke kunne forenes med arbejdet.

I dag er der knap 10.000 medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. De skal blandt andet tage sig af cirka en million ambulante patienter om året.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.

Kirkegården ved Jydske Asyl (Psykiatrisk Hospital i Risskov)

Nordøst for Psykiatrisk Hospital i Risskov ligger en kirkegård, der ikke længere er i brug. På kirkegården ligger lige rækker af cementsten med navne og årstal som minde over afdøde patienter. De grå sten gør ikke meget væsen af sig, men de fortæller historien om mennesker, der alle har kæmpet med svær psykisk sygdom og som i årevis har været patient på det psykiatriske hospital, hvorfra de også døde. Andre typer gravsten på kirkegården vidner om, at også overlæger og ansatte, der har haft deres arbejde på Psykiatrisk Hospital i Risskov, er blevet begravet her.
Der hersker en fredfyldt stemning på den lille kirkegård med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten. Nærmest som en slags mindelund. En mindelund over en række udstødte skæbner, for engang betød psykisk sygdom ofte, at man blev sendt væk på dårekister og senere sindssygeanstalter, til langvarige og ofte uvirksomme behandlinger. Her blev de ”gemt og glemt”. Det var her de endte deres dage.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Kirkegårdens historie:
Siden 1857 har der været knyttet en kirkegård til Psykiatrisk Hospital eller Jydske Asyl, som det oprindeligt hed. Den sidste begravelse skete i 1962, selvom kirkegården officielt var blevet nedlagt i 1957. Der var ikke længere brug for kirkegården, for behandling med psykofarmaka har siden 1950’erne givet reelle muligheder for behandlinger af psykiatriske patienter.

Kirkegården blev indviet 20. november 1857. Den er landets ældste kirkegård knyttet til et psykiatrisk hospital. Og der var et stort behov, da det 4 år gamle Jydske Asyl i 1856 blev udvidet til 400 pladser fra de oprindelige 130. Det skete fordi man nedlagde dårekisterne ved Frue Kirke i Aarhus. Fra 1861 blev Jydske Asyl endvidere pålagt at modtage uhelbredeligt og kronisk syge, så endnu flere patienter endte deres dage på hospitalet.

Behandlingsmetoderne var dengang som regel uvirksomme og højst lindrende, det betød indlæggelse i årevis, hvor patienterne enten døde af alderdom eller anden sygdom på hospitalet. Vejlby Kirkegård kunne ikke tage imod de mange døde, så en hospitalskirkegård var påkrævet.

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879.  Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879. Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Kirkegårdens udformning:
Kirkegården blev anlagt som en 150 m lang og 50 m bred kile umiddelbart nord for hospitalsområdet. Oprindeligt hængte kirkegård og park mere sammen, hvor kirkegården var inspireret af barokkens mere stramme og symmetriske parkanlæg, modsat parkens mere romantiske og løse udtryk. I dag er de adskilt af nyere bygninger og træer, der hænger ind over kirkegårdens rum.

Anlægget var omtrent korsformet, med et cirkelformet anlæg, der hvor akserne krydsede hinanden. Her blev flere af hospitalets læger begravet, blandt andet overlæge Harald Selmer. I akserne var der stier, ligesom der var stier langs kanten af anlægget.
I 1889 fik kirkegården sit eget kapel. Det blev revet ned omkring 1970, for at give plads til en vendeplads. Den vestlige del af kirkegården eksisterer derfor ikke længere.

Kirkegården i dag:
Et besøg på kirkegården december 2014 afslører, at det cirkelformede anlæg stadig anes i overlægernes gravminder, der står med ryg mod hinanden under en forvokset stedsegrøn busk. Stisystemet er næsten væk, men gravstedernes placering og mellemrummene i mellem dem, viser, hvor stierne har været.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Hovedparten af kirkegården fremstår som en samlet græsflade, hvor gravminderne, på lige rækker, er inddelt i sektioner. Den østlige ende, der skråner ned mod Aarhus Bugt, snævrer til og munder ud i et fint kig til Aarhus Bugt.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen "Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet" af Bodil Selmer.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet” af Bodil Selmer.

I den østlige ende er det tydeligt, at kirkegården ikke længere er i brug. Efterårets løvfald har samlet sig i striber på græsset og afslører lave fordybninger i græstæppet. Her er kisterne sunket sammen under jorden, hvilket har skabt de svage hulninger. Dette fænomen ses sjældent på moderne kirkegårde, hvor man enten foretager genbegravelser eller på anden måde forhindrer sammensynkning.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Et minde over de døde og deres skæbner:
Over 2000 mennesker er igennem tiden blevet begravet på hospitalskirkegården, hvoraf 235 gravminder er bevaret den dag i dag.

Gravminderne er for hovedparten cementsten, der oprindeligt lå i græsset, men som er blevet skråtstillet for ca. 10 år siden, så de ikke skulle forsvinde helt. I forbindelse med denne genopstilling er navnetrækkene blevet malet op og de står stadig tydeligt. En undersøgelse[1] viser at de døde for manges vedkommende har været mennesker, der på en eller anden måde var udstødte eller marginaliserede i deres samtid. Nogle har haft endog brutale skæbner. Personer, der var indlagt på psykiatriske institutioner, har kulturhistorisk set været meget udsatte og skrøbelige.

Kirkegården har for længst udlevet sin rolle som begravelsesplads for afdøde patienter. Men på sin vis fungerer kirkegården fortsat som mindested over skæbner, der måske har været udstødt af samfundet eller at de har været så syge, at de ikke kunne være andre steder end på hospitalet. Det er nogle af samfundets allersvageste, hvis historie her bliver husket.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Fremtiden:
Psykiatrisk Hospital skal flytte ud til Aarhus Universitetshospital i Skejby og en epoke på mere end 160 år slutter snart. Området er solgt, og lige nu gennemfører Aarhus Kommune en forundersøgelse med henblik på en lokalplan for området. I kulturhistorisk redegørelse i Aarhus Kommunes kommuneplan 2013 er området udpeget som kulturmiljø. Det omfatter bygningerne, parken og kirkegården som helhed. Man er altså opmærksom på, at her er en stærk kulturhistorisk fortælling om et unikt sted, hvor synet på psykisk sygdom for alvor ændrede sig. Bygningerne vidner til fulde om dette, og kirkegården er vidnesbyrdet om, at der har været skæbner, der har været med til at bane vejen for den moderne psykiatri. De levede og døde på det psykiatriske hospital i Risskov.

 

Vil du vide mere:
Tim Flohr Sørensens artikel ”Kirkegården ved Jydske Asyl – betragtninger over æstetik, stoflighed og forfald” i Det skjulte Aarhus, Fra bjerget til byen 3, 2008.
Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007.
Bodil Selmer: “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet”. Fiskeri-og Søfartsmuseets Forlag 2010.
”Kulturhistorisk Redegørelse 2013”. http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Kulturhistorisk-redegoerelse-2013.aspx

[1] Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007. Alle gravsteder er identificeret og placeret på oversigtskort. Der findes endvidere en database, hvor samtlige gravminder er knyttet til de enkelte patienters historie.

 

Den Gamle By skriver Aarhus’ hospitalshistorie

Den Gamle By har startet et indsamlings- og formidlingsprojekt omkring Aarhus Universitetshospitals historie.

Anledningen er den store forandring der kommer til at ske i Aarhus, når Aarhus Universitetshospital i de kommende år samler al aktivitet i et nyt, moderne hospitalskompleks i Skejby. I midtbyen lukkes der ned for blandt andet Aarhus Kommunehospital og Aarhus Amtssygehus, der har helbredt, lindret og trøstet aarhusianere siden slutningen af 1800-tallet.

Skejby set fra luften. I de kommende år vil der omkring det eksisterende Skejby Sygehus rejse sig en regulær hospitalsby. Når byggeriet er færdigt i 2019 vil hospitalerne i centrum af Aarhus forlades endeligt. (Foto: Danske Regioner)

Aarhus Universitetshospital har bedt Den Gamle By om at være med til at fortælle hospitalernes historie, så den ikke glemmes – men tværtimod samles op og bidrager til fortællingen om hospitalernes betydning for Aarhus. Og Aarhus’ betydning for hospitalerne.

Universitetshospitalet financierer projektet, og Den Gamle By løfter opgaven i et samarbejde med hospitalet og Aarhus Stadsarkiv. Historiker Doron Haahr er blevet ansat for at hjælpe med at fortælle historien. Han har arbejdet med byens historie og formidlingen af den i en årrække, og han skal nu grave historien frem, så vi her i det 21. århundrede kan få indblik i, hvad byens hospitaler betød eksempelvis for havnearbejderne, der kom til skade i 1911, for familien med den polioramte datter efter Anden Verdenskrig og for den unge mand, der fik HIV i 1980’erne.

Historiker Doron Haahr er ansat til at researche og skrive om hospitalernes historie.

Resultatet bliver en bog, der via hundrede personhistorier fortæller om hospitalernes betydning for byen og dens borgere og deres liv. Samtidig lægges der fokus på, at byen skam også har gjort en forskel for hospitalerne, der har kunnet rejse sig til internationale standarder og opmærksomhed blandt andet takket være, at Aarhus i 1933 blev universitetsby.

Historierne om byen og dens hospitaler er mange. I 2002 behandlede Nils Malmros emnet, da han lavede filmen ”At kende sandheden” om sin far, Richard Malmros, der var neurokirurg ved Aarhus Kommunehospital. (Foto: filmz.dk)

Bajersk øl i Aarhus

Ceres blev etableret i 1856. Her bryggede man bayersk øl, som det første sted i Aarhus. I 1989 fusionerede Ceres med Faxe A/S og senere med Albani Bryggerierne i Bryggerigruppen A/S. I 2005 blev navnet ændret til Royal Unibrew. I 2008 flyttede al ølproduktion fra bygningerne.

Ceres Bryggeriet 1910-20

Ceres Bryggeriet 1910-20

2011

Is fra Brabrand Sø
Efter 1871 blev der bygget isrum på Ceres. Isblokke blev savet ud af isen på Brabrand Sø, og på hestevogne fragtet ind til bryggeriet. Is blev brugt til nedkøling af bayersk øl under gæringen og lagringen, før elektriske kølerum og køleskabe var opfundet.