En bortfløjen kanariefugl

Den Gamle By har en stor samling af Aarhusaviser især fra 18- og 1900-tallet, som er et meget nyttigt og givende kildemateriale i researcharbejde til forskellige historier til den store permanente udstilling Aarhus fortæller, der åbner i 2017.

I forbindelse med en undersøgelse af hvad henholdsvis Århus Stiftstidende og Demokraten skrev om Storlockouten i 1899, fangede øjet de mange forskellig annoncer. Der var en del, der handlede om priser på forskelige varer og annoncer, der tilbød varer til fordelagtige priser.

Annoncer for lejligheder, værelser og arbejde; der blev søgt mange bud- drenge og -piger. Der var annoncer for livseliksir, der ville gøre den, der indtog denne, til et godt sundt menneske, heste og hunde til salg og herreløse geder, der kunne afhentes på Aarhus politistation. Men der var én annonce, der specielt faldt i øjnene:

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

10 dage senere kunne man i Aarhus Stiftstidende se en efterlysning: ” Kanariefugl med brun plet i nakken er bortfløjen og bedes af dem, der muligvis måtte fange den, afleveret. Hjelmsgade 16, 1. Sal.”

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Det var da lige godt utroligt, det måtte være den samme kanariefugl, da Nørre Allé og Hjelmensgade ligger i det samme område af byen. Ifølge skattemandtalslister fra 1899 og Aarhus vejviseren fra 1899 var kanariefuglen ejet af en familie ved navn Wolf der bestod af far, mor og 3 børn. Faderen var premierløjtnant ved 28. Battaljon i Aarhus. Finderen af kanariefuglen var skrædder og havde kone og 5 børn.

Fig. 3: Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Eftersom annoncen om efterlysningen var kommet i Aarhus Stiftstidende 10 dage efter, at skrædder Nielsen havde indrykket annoncen om fundet af kanariefuglen, var det tydeligt, at familien Wolf ikke læste ”Demokraten” eller, at de ikke havde set annoncen.

Det er meget tvivlsomt, at skrædder Nielsen abonnerede begge aviser. Derfor var chancen for, at han så annoncen om efterlysningen meget lille.

Mon lockouten har hjulpet?

Var der så overhovedet en chance for, at familien Wolf fik deres kanariefugl tilbage? Jo, en lille chance var der. Netop på dette tidspunkt foregik der en landsdækkende lockout, der på sit højeste i sommeren 1899 berørte ca. 40.000 arbejdere. For at undgå optøjer var det vigtigt at beskæftige de berørte bedst muligt. Et tiltag var at ”Demokraten” og ”Aarhus Stiftstidende” blev omdelt gratis til de interesserede.

Man kunne håbe, at skrædder Nielsen læste den, eller at en anden i nabolaget i Nørre Allé læste den gratis avis den 18. august og fortalte skrædder Nielsen om annoncen, så den savnede lille kanariefugl med brun plet i nakken kom tilbage til dens rette ejermand.

Indlægget er skrevet af: Karen Spencer

Den lille tjener og de små glæder

Igennem mange år blev syge børn på Kommunehospitalet tildelt små gaver takket være en driftig tjener på byens fine hotel.

Fra midten af 1930’erne og næsten 40 år frem trippede en lille, meget velklædt herre rundt i Hotel Royals marmorsal. Han var ulasteligt klædt i kjolesæt, han var korrekt Des med gæsterne, og han kendte deres vaner. Ingen kunne klandre tjener Ejnar Pedersen for ikke at holde på formerne. Hans navn i folkemunde var Tjener Lille P, og han forstod at tage sig af gæsterne, så de blev ved at vende tilbage. En af gæsterne var professor og overlæge på Aarhus Kommunehospital Carl Krebs.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Krebs behandlede blandt andet kræftsyge børn, og han så ofte, hvor svært det var for de alvorligt syge børn at være indlagt. Han  forsøgte derfor at forsøde deres tilværelser ved at fejre deres fødselsdage og jul ved uddeling af gaver. Pengene blev indsamlet og uddelt via De Små Glæders Legat.

Startede som en fødselsdagsgave 

Tjener Lille P hørte om legatet, og han besluttede at donere 200 kroner til det gode formål, da han fyldte 50 år i 1959. ”Jeg fik da den idé, at alle af min årgang, århusianere først og fremmest, burde give en pengegave til De Små Glæder. Carl Krebs syntes, det var en glimrende idé, og sammen fik vi den lokale presse til at skrive om ideen og fortælle, hvad pengene skulle bruges til,” fortalte Lille P på et senere tidspunkt.

Det gav god presseomtale, og snart strømmede pengene ind:

”Mange af disse penge blev sendt direkte til mig på hotellet. Adskillige af gæsterne havde læst om det, og de gav mig ekstra drikkepenge med en bemærkning om, at de penge var til De Små Glæder. I løbet af to-tre måneder havde jeg helt alene indsamlet godt 5000 kroner.”

Det var ganske overvældende, og fødselaren på Hotel Royal havde da heller ikke haft fantasi til at forestille sig, at pengestrømmen ville fortsætte:

”Så havde jeg regnet med, at det nu var overstået. Men det viste sig til min store overraskelse, at mange mennesker stadig tænkte på fonden. Jeg fik næsten dagligt større eller mindre beløb med posten, gæsterne gav mig stadig ekstra drikkepenge, og så åbnede jeg altså min egen konto til pengene til De Små Glæder. Og hvert år hen mod juletid kunne jeg så overrække professor Krebs en bankbog, så han havde penge at købe gaver til børnene for.”

Giver stadig penge

De Små Glæders Legat eksisterer fortsat. Udover uddeling af gaver sender man i dag kræftsyge børn på hyttetur til Norge en gang årligt. Børnene ledsages af sygeplejersker og læger.

Den Gamle By skriver i øjeblikket på en bog om Aarhus’ hospitaler og deres historie. Bogen er et samarbejde mellem museet og Aarhus Universitetshospital og Aarhus Stadsarkiv. Bogen forventes at udkomme i efteråret 2016.

Tjener Lille P_pers_b775100-CD0564-132114

 

Den førerløse sporvogn på Trøjborg

For 100 år siden kunne folk på Trøjborg opleve en førerløs sporvogn i fuld fart ned ad Trøjborgvej. Det er én af de historier informant John Nielsen fortalte i et interview om dengang, der kørte sporvogne i Aarhus. Historier der skal indgå i udstillingen Aarhus Story.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Det var den 13. november 1915 vognstyrer Peter Rahbek havde vendt sporvogn nr. 13 ved endestationen på Tøjborgvej og var klar til næste tur mod byen. Derfor havde han ikke sat en stopklods foran hjulet. Da der endnu var lidt tid før afgang, smuttede han ind til købmanden for at købe skrå.

Da Rahbek kom ud af butikken, så han til sin rædsel, at sporvognen var begyndt at rulle ned ad Trøjborgvej. Sporvognen fik hurtigt så meget fart på, at det ikke lykkedes vognstyren at løbe den op og få den standset.

Vognen fortsatte i høj fart ned ad Trøjborgvej, kom rundt i svinget ved Skovvejen uden at vælte og fortsatte i endnu højere fart ned ad Skovvejen. Heldigvis var der ingen passagerer med den.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Fra Østbanetorvet afgik en anden sporvogn mod Trøjborg. Da vognstyren opdagede den løbske sporvogn komme lige imod ham i høj fart, sprang han ud af sporvognen og råber samtidig til den enlige passager i vognen, at han skal skynde sig at komme ud.

Det nåede han ikke, før de to sporvogne ramlede sammen med så stor kraft, at den løbske sporvogn blev afsporet og flere meter skinne blev revet op. Den uheldige passager slap fra sammenstødet med knubs overfladiske skrammer.

Bremsen blev løsnet

Undersøgelser af den forulykkede sporvogn viste, at det ikke var den manglende bremseklods, der var skyld i ulykken, men at bremsen var løsnet. Det var ikke vognstyrer Rahbek, der havde glemt at trække bremsen, men en nysgerrig dreng, der havde sneget sig ind i den tomme sporvogn og var kommet til at løsne bremsen.

Da sporvognen til hans store forskrækkelse var begyndt at køre og den panikslagne dreng ikke kunne standse sporvognen, sprang han af og løb sin vej,

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

 

Én overlæge på Aarhus Kommunehospital

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

I år 2019 står det nye Aarhus Universitetshospital klar. Til den tid vil de gamle hospitalsbygninger være helt forladt og overtaget af andre. Selvom der kommer nyt liv i bygningerne, vil historierne fortsat hænge ved, for nogle steder har der været hospital i mere end 100 år.

Aarhus Kommunehospital blev grundlagt i 1893, og blev på det tidspunkt bygget uden for byen. Det kan være svært at forestille sig, men sådan var det også med Marselisborg Hospital, da det blev indviet i 1913 og Aarhus Amtssygehus på Tage-Hansens gade i 1935.

Aarhus Kommunehospital

Aarhus Kommunehospital blev i 1893 indviet. Dengang lå det udenfor byen

Er der plads til to overlæger?

De første hospitaler var på mange måder anderledes end hospitalet, vi kender i dag. I 1893 var der 34 medarbejdere på Kommunehospitalet, og der var kun én overlæge. Da Marselisborg Hospital blev indviet havde man også tænkt sig kun at ansætte én overlæge, men den medicinske udvikling nødvendiggjorde at ansætte to.

Mange var bange for, at dette ikke ville gå, for overlægen var normalt øverstbefalende, og når der nu skulle være to, hvem skulle så bestemme? Det viste sig ikke at blive et problem, og siden er der kommet mange flere medarbejdere til på hospitalerne i Aarhus.

Medarbejderne boede på hospitalet

Til gengæld skal hospitalet også behandle langt flere patienter. I 1894 havde Aarhus Kommunehospital 1.045 indlæggelser i de 160 senge hospitalet rådede over. Mange patienter lå i ugevis og endda månedsvis.

De var omgivet af sygeplejersker, portører og læger. Næsten alle medarbejdere boede på hospitalet, og sygeplejersker og portører måtte i 1900-tallets første årtier ikke stifte familie, da man mente, at børn og ægteskab ikke kunne forenes med arbejdet.

I dag er der knap 10.000 medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. De skal blandt andet tage sig af cirka en million ambulante patienter om året.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.