Aarhus Stories – byens historie fortalt på Aarhus’ største lærred

Om en måned åbner Aarhus Fortæller i Den Gamle By. Denne ambitiøse permanente udstilling om Aarhus’ historie er Den Gamle Bys største bidrag til kulturhovedstadsprogrammet.

I denne uge kan nogle af de historier, som udstillingen fortæller om, allerede opleves. Det sker med projektet Aarhus Stories, der er skabt af Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra den 15. marts til og med den 18. marts bliver byens historie fortalt gennem projektioner på et gigantisk lærred: Aarhus Domkirkes sydvendte facade. De animerede film fra M2 Film er akkompagneret af nyskrevet musik af DJ Static og Nicolai Absalon. To aftener bliver musikken også fremført live af de to musikere sammen med strygere, blæsere og sangere.

Billedfortællingen kommer til at vare 25 min og er opdelt i fem mindre film. Her er nogle af historierne bag Aarhus Stories og eksempler på scener fra filmen.

Den sidste Viking

Den første historie foregår i vikingetiden og fortæller om en dreng, der tager afsted med sin far, som drager på togt. Hjemme i Aros, som byen hed dengang, både savner drengen faderen og træner til, at han selv engang kan komme i kamp.

Fortællingen er inspireret af sporene af byens voldanlæg og af en hændelse, som er omtalt af krønikeskriveren Adam af Bremen. Han skriver om den mægtige norske konge Harald Hårderåde, der regerede i midten af 1000-tallet, at han “hærgede alle danernes kyster med ild og sværd: dengang blev kirken i Århus stukket i brand og Slesvig udplyndret”.

Det er ikke meget at bygge på, men mon ikke den omtalte kirke er den første kirke i Aarhus; Skt. Nikolaj kirke. Den lå, hvor Vor Frue kirke ligger i dag. Det vil sige lige uden for Aarhus’ beskyttende voldanlæg. Det er kun kirken, der nævnes af Adam af Bremen. Det kunne være fordi, volden og aarhusianernes forsvar holdt kongen ude af selve byen?

En biskops drøm

Den næste historie er sat til at foregå i året 1482. Det var det år, hvor biskop Jens Iversen Lange døde og også samme år, at han betalte for den fornemme og meget veludførte altertavle, der den dag i dag kan ses i Aarhus Domkirke.

I fortællingen betaler biskoppen for den prægtige altertavle, går til ro og får en urolig søvn, hvor han både ser hans egen livshistorie passere forbi og skuer frem mod den tid, der måske kommer.

Altertavlen i Aarhus Domkirke var en personlig donation fra Jens Iversen Lange og afsluttede en lang række markante bidrag til kirken, der var sket i hans bispeperiode. Hans eget sydvendte gravkapel var blevet bygget, kirkeskibet blev forhøjet og tårnet fik hele fem etager og et himmelstræbende spir.

Jens Iversen Lange fik med udbygningen af domkirken sat sit præg på Aarhus og var en af de mægtigste og rigeste mænd, der har været i byen. Han havde lånt kong Christian 1. penge, og som modydelse fik han Aarhus i pant. Det vil sige at skatteindtægter fra byen nu tilfaldt biskoppen, og at det også var ham, som måtte udpege dommerne til byens ting. En meget magtfuld mand med støtte af det mægtige system, som den katolske kirke var i slutningen af 1400-tallet. Bare et halvt århundrede senere, ved reformationen i 1536, mistede kirken og biskopperne meget magt.

Hårde tider

Den næste film i Aarhus Stories handler om 1600-tallet. Filmen starter med at en kærre med varer, der nærmer sig den lille by, som ligger bag sit plankeværk. En rotte hopper af vognen, finder et hul i plankeværket og går på opdagelse i den krigs- og sygdomshærgede by.

Plankeværket i filmen er inspireret af, at der fra 1660 og i forskellige perioder frem til 1851 var afgift på de varer, som bønder og handlende bragte til købstæderne. Varerne skulle derfor komme ind gennem byportene, i Aarhus’ tilfælde ni byporte, men plankeværket rundt om byen var ikke altid helt tæt – hverken for rotter eller varer.

Der beskrives en by, der havde det hårdt. Ulykkerne var også mange i 1600-tallet. Mellem 1572 og 1620 rammes Aarhus flere gange af pesten. Der var også flere krige, som nåede byen. I 1627 trak Christian 4 ’s tropper sig op i Jylland efter kongens mislykkede forsøg på deltagelse i Trediveårskrigen, og fra 1627 til 1629 plyndrede både danske og udenlandske tropper Aarhus. I 1644 besatte svenske soldater Aarhus under Torstenssonkrigen, og byen blev også involveret i Carl Gustavkrigene 1657-1660.

I 1659 bombarderede en svensk flåde byen, og det svenske angreb af Aarhus blev først bragt til ophør, efter byen havde betalt svenskerne for at stoppe det.

1600-tallet var også et århundrede med voldsomme afstraffelser. Den sidste hekseproces i Aarhus fandt sted i 1687. Hekseafbrændingerne foregik uden for byen, men inde midt på byens torv var der offentlige afstraffelser. Ved det nuværende Store Torv stod galgen, gabestokken og pælen. Et eksempel på en type afstraffelse, som filmen refererer til, var straffen ved en retssag fra Aarhus i 1640, hvor seks kvinder blev idømt piskning for hor. “De fem havde hver fået tre børn og den sjette fire imod kongens forordning” skrev den samtidige købmand Thestrup om kvindernes forbrydelse.

For fuld damp

Det næste afsnit begynder i 1862 og varer frem til 1945. Et lokomotiv kommer ind til byen, og arbejderne går forbi havnen med skibe og mod fabrikkerne. Det er en tid med arbejde, fart og virketrang.

Aarhus voksede i 1800-tallet fra at være landets femtestørste by til at være den andenstørste by og med et godt stykke ned til nummer tre, Odense. En meget vigtig grund til den store vækst var jernbanen, der kom til Aarhus i 1862. Med jernbane og en havn, der var sejlbar året rundt, steg handlen og mange fabrikker kom til.  Aarhus blev også en stor garnisonsby, og folk flyttede til byen fra landet.

Dette afsnit i Aarhus Stories slutter med Besættelsen, der som så mange andre steder i Danmark startede relativt fredeligt, men som i Aarhus i krigens sidste 18 måneder var præget af meget sabotage og mange gengældelsesbombninger og mord fra grupper tilknyttet nazisterne.

Godt på vej

Det sidste afsnit i filmen foregår i 2050. Det er et bud på fremtidens Aarhus og er en tur gennem byen fra Dokk1 til Ceresgrunden. Kommer det til se at se sådan ud? Næppe, men det er de valg, der sker lige nu og vores brug af byen, som afgør hvilken by, der er om 23 år. Hvad bliver revet ned eller bevaret, og hvad er der brug for af byrum, nye bygninger og referencer tilbage til byens historier.

En anden type fortælling

En permanent udstilling på 800 kvm som Aarhus Fortæller og en storladen billedfortælling på 25 minutter i det offentlige rum som Aarhus Stories er naturligvis helt forskellige måder at formidle en bys historie på.  Aarhus Fortæller bliver en tidsrejse, som den besøgende selv kan bestemme over, hvor der både er mulighed for at stoppe op og fordybe sig og hastigt gå videre til det næste, der må pirre øjet eller nysgerrigheden. Aarhus Stories er derimod en meget styret fortælling, der ikke forsøger at fortælle mange historier, men som dramatiserer enkelte situation, og skal give en kort koncentreret oplevelse af stemning, hændelser og personer til de forskellige perioder.

Aarhus Stories er et projekt, som kun har kunnet lade sig gøre, fordi Aarhus 2017 fra starten bakkede op omkring det og gav midler til, at det kunne gennemføres. Projektet er skabt i et tæt samarbejde mellem Aarhus 2017, Filmby Aarhus og Den Gamle By. Fra første færd bød folk fra de tre organisationer ind med ideer, og sammen fandt vi M2 Film, som en god samarbejdspartner til at skabe og skære historierne til og så bagefter at få dem animeret på en måde, så de griber beskueren. Musikerne DJ Static og Nicolai Absalon har bidraget meget væsentligt til projektet med at lave det rigtige musikalske spor til oplevelsen.

Jeg håber, at mange har lyst til at komme forbi Bispetorv i denne uge, og at vi sammen vil opleve en tur gennem historien, mens DJ Statics rytmer og tunge bas rammer os alle.

Og hvis man efter oplevelsen vil se mere – ja, så åbner Den Gamle Bys kommende permanente udstilling, Aarhus Fortæller, 12. april 2017.

Aarhus Stories vises på Bispetorv:
Onsdag 15/3 og torsdag 16/3 klokken 20, 21 og 22.
Fredag 17/3 og lørdag 18/3 klokken 21, 22 og 23.
Det er gratis og hver forestilling varer cirka 25 minutter.

Fredag og lørdag klokken 21 spilles musikken live af Dj Static og et hold af udvalgte musikere og solister.
Musikken er tilgængeligt på LP fra den 22. april.

Aarhus Stories er skabt i et samarbejde mellem Den Gamle By, Filmby Aarhus og Aarhus 2017 og projektet er støttet af Spar Nord Fonden, Aarhuus Stiftstidendes Fond, C.A.C. Fonden og Vilhelm Kiers Fond.

Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk aarhusiansk handicaporganisation

Med overskuddet fra de grønne koncerter er det lykkedes Muskelsvindfonden både at skabe en fest i flere af landets byer gennem mange år, og at sætte et godt liv med muskelsvind på dagsordenen. Her er historien om den rebelske Aarhus-baserede handicaporganisation, der skabte en landsdækkende musikbegivenhed, som nu har eksisteret i 30 år.

Grøn koncert har været en markant musikbegivenhed i Danmark gennem tre årtier. Foto: Anders Harborg.

Muskelsvind og musik – en oplagt kombination!

Muskelsvindfonden, der i dag ligger på Kongsvangs Allé i Århus, stiftedes i et cykelskur i Vestervang i 1971 af bl.a. Evald Krog, der selv har muskelsvind. Formålet var at skabe fokus på en sygdom, som de fleste læger dengang anså for håbløs. Evald Krog har siden stået i spidsen for organisationen – og gør det stadig. Og musikken var med fra starten.

Evald Krog fortæller: ”Fra dag ét har der i mit sind været indbygget musik i Muskelsvindfonden. Vi ville gerne adskille os fra de røvkedelige handicapforeninger, som vi ellers kunne sammenligne os med.”

Evald Krog har altid haft stor kærlighed til musik. Her er han omgivet af Gnags, Thomas Helmig og One Two ved Grøn Koncert i 1990. Foto: Klaus Holsting.

Tangkrogsfestivaler var forløbere
”Vi begyndte i det små med “værtshusholder for en dag”, hvor vi lånte aarhusianske værtshuse for en dag, satte en koncert op og fik overskuddet på indtjeningen. Så lavede vi Tangkrogsfestivaler, og vores initiativer bredte sig, indtil den skønne dag, hvor Tuborg havde brug for nogen med sans for den udendørs tamtam, som vi havde specialiseret os i”, fortæller Evald Krog.

Første Tangkrogsfestival var i august 1977. Omkring 10.000 festivalgæster strømmede til. Tangkrogsfestivalen afholdtes igen de følgende fire år – med vekslende økonomisk fortjeneste, men altid med en sikker PR-gevinst. Og samtidig fik Muskelsvindfonden erfaring i alt det praktiske med at opbygge en festival og mobilisere frivillige. Dette førte til et samarbejde med Bryggeriet Tuborg, som i 1980 stod og manglede nogen til at stå for det praktiske ved en koncert på Tangkrogen i Aarhus.

Den første Grønne Koncert
Både Muskelsvindfonden og Tuborg kunne straks se, at rockmusik kunne sælge øl, så en landsdækkende koncertturne kom på tale. Og med den første Grøn Koncert i 1983 var der skabt en ny måde at organisere udendørs turnerende rockkoncerter.

Plakat fra den første Grøn Koncert i 1983. Frede Fup og Sneakers var på programmet.

 

Frede Fup optrådte ved de første grønne koncerter i 1983. Foto: Jens-Kristian Søgaard

 

T-shirt fra Grøn koncert 1984. Klaver på forsiden og koncertprogrammet på bagsiden.

I nært samarbejde med Tuborg afvikledes i 1983 seks koncerter med Frede Fup og Sneakers – seks dage i træk i seks forskellige byer. Scene og alt øvrigt grej flyttede fra det ene sted til det næste i løbet af de seks dage. Det gik så godt, succesen blev gentaget den følgende sommer.

Evald Krog fortæller om den første grønne koncert:

”Den ultimative prøve var i 1983, da vi afviklede den første grønne koncert. Jeg glemmer aldrig Sanne og Frede Fup, der gav den gas i Botanisk Have i Århus. Vi havde fire-fem varevogne, der sørgede for scenen og alt det andet til hele turnèen, og 40 frivillige. Dengang var der ingen billetter, så vi solgte bare en masse øl – der er billeder af bjerge af tomme ølflasker. Det var før fustagerne gjorde vores liv noget nemmere.”

56.000 besøgende og 40 aarhusianske frivillige stod dengang bag. I dag rejser 600 frivillige rundt i de 8 grønne koncertbyer.

Gnags og Thomas Helmig er blandt de mange Aarhus-navne, som har optrådt ved flere grønne koncerter gennem årene. Gnags har været med 5 gange, mens Helmig har optrådt 9 gange. Foto: Lasse jørgensen, 1990.

”Aarhus er i vores DNA”
Evald Krog ser i dag tilbage på sine 42 år i spidsen for Muskelsvindfonden og sine 30 år med Grøn Koncert:

”Det er ikke længere en skam at have muskelsvind. Det har Grøn Koncert og Muskelsvindfonden sørget for. Med tiden voksede vi os større, og jeg er mange gange blevet skoset for – også af andre handicaporganisationer – hvorfor vi ikke placerer vores hovedkvarter i København. Men Aarhus er i vores DNA. Det er vores hjem. I de mange år, hvor jeg har stået for åbningen på Grøn Koncert har det altid været mig en særlig glæde at sige ”Det er dejligt at komme hjem!”, når karavanen ramte byen.

Det har også altid glædet mig, at vi har været med til at promovere mange af de aarhusianske artister og bands. Aarhus har utrolig meget god musik. København skal ikke have det hele!”

Aarhus har været rigt repræsenteret på de grønne koncerter gennem årene. Her er det Nephew i 2006. De var også med i 2007 og 2012. Foto: Jacob Boserup.

TV-2 tager prisen, som det band, der har optrådt flest gange ved Grøn Koncert. Hele 10 gange, har de været med: I 1986 samt hvert andet år i perioden 1997-2011. Foto: Jacob Boserup, 2009.

Tak til Muskelsvindfonden fordi de åbnede deres arkiv for Den Gamle By!
Historien indgår i arbejdet med Aarhusrockens historie til Den Gamle Bys kommende udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”.

Links

Liste over de navne, der har spillet på Grøn Koncert gennem årene

Følg Aarhus-rockens historie på Facebook

Læs mere om udstillingen “Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”

Kilder

Sophie Alvi, Jane Schelde og Evald Krog, Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfondens fotoarkiv.