Når folk i disse dage nyder sommerens flygtige solstråler ved ”Sculpture by the Sea” følger de reelt en fin gammel aarhusiansk tradition.
Ønsker du at opleve Sculpture by the Sea, kan det ske om bord på den tidligere Livø-færge M/S Bertha. Færgen sejler fra Marselisborg Marina og lægger til ved Ballehage.
Smukt ved strand og skov
I mere end 250 år har stranden og Marselisborgskovene været et yndet udflugtsmål for byens borgere. Det hele begyndte, da skovarbejderne og folkene i skovmøllerne begyndte at servere smuglerbajere og andre forfriskninger for skovens gæster. Senere kom mere officielle traktørsteder til, og på lune sommersøndage skete det, at byens konditorer opsatte telte, hvorfra de solgte kager og andet mundgodt.
Siden slutningen af 1700-årene har der i Marselisborgskovene været steder, hvor en vandringsmand eller skovtursgæst kunne nyde en forfriskning eller to. Thors Mølle er bland de ældste af disse steder. Foto ca. 1890.
Dampselskabet Turisten A/S
De mange udflugtsgæster kom til hest, i vogn eller på gåben, men fra omkring år 1900 blev det de to små dampskibe ”Turisten” og ”Marselisborg”, der var det foretrukne transportmiddel. De to skibe var ejet af Dampselskabet Turisten A/S, hvis formål var at sikre ”en billig og bekvem befordring” til byens nærmeste kyststrækninger. Den første sejlads fandt sted 2. Pinsedag 1896 med ”Turisten”, der i avisen blev beskrevet som en ”En fiks og vims lille Ting.” med plads til 70-80 passagerer.
“Marselisborg” stævner ud
Meget lig de skibe, der i disse dage bringer udstillingsgæster frem og tilbage mellem lystbådehavnen og skulpturerne ved Ballehage, sejlede de fordums skovbåde på strækningen fra havnen, ved Toldboden, og ud til det sted, hvor Ørnereden ligger i dag. I perioder sejlede skibene også til Risskov og helt ud til Moesgaard Strand.
Kæmpe succes
Interessen var overvældende, og på kajen i Aarhus så man ellers ordentlige folk begynde at puffe til hinanden i deres bestræbelser på at komme om bord. En overgang blev det så slemt, at politiet så sig nødsaget til at postere en betjent for et dæmpe gemytterne.
Ganske beruset af aarhusianernes entusiasme for at opleve Marselisborgskoven fra søsiden besluttede selskabet bag ”Turisten”, at der skulle skaffes endnu et skib. ”Marselisborg” blev indsat i maj 1897 og var næsten dobbelt så stor, som det oprindelige flagskib. Selv med denne betragtelige forøgelse i kapaciteten besluttedes det, at ”Turisten” skulle udskiftes med en endnu større damper, nemlig en Turisten version 2, med plads til hele 400 passagerer. Successen fortsatte og omkring århundredskiftet befordrede de små dampere i sæsonen 150.000 glade gæster.
Der kunne være godt fyldt op om bord på skovbådene – især når større selskaber og foreningen skulle på skovtur. Her er det jernbanefolkenes sangforening med familier ved Ørnereden
Skovtur til vands
På bådene var der et mindre sortiment af forfriskninger, men for de fleste gæster, var det de små traktørsteder langs ruten, hvor man indtog sit måltid eller slukkede tørsten. Ved Ørnereden havde den driftige skovfoged Peder Rasmussen bygget et primitivt lille etablissement, hvorfra skovfogedfruen Marie diskede op med en kop kaffe og en ostemad. Var man heldig, kunne man ud ad bagdøren også købe en håndbajer. Stedet var noget af en guldgrube, og det hævdedes at den gode skovfoged kunne supplere sin faste indtægt med ca. 4000-5000 kr. (mere end en kvart million i nutidspenge). Rundt om i skoven lå andre gamle udskænkningssteder, f.eks. ved Silistria, Hørhaven og Thors Mølle.
Med den omsætning var det naturligt, at kommunen ønskede at overtage forretningerne i skovene, og derfor planlagde man i 1908 at opføre to skovpavilloner ved skovbådenes populære anløbssteder. Begge pavilloner blev tegnet af arkitekt Eggert Achen, der også havde stået for ombygningen af Hotel Royal. Det fornemme Varna stod færdigt i 1909 og det mere folkelige traktørsted Ørnereden kom til i 1910.
Første stop på ruten var broen ved Varna. Herfra gik turen videre ud til Ørnereden og evt. også Moesgaard Strand
Nedgang og afslutning
Frem mod Anden Verdenskrig kom skovbådene ind i en kedelig udvikling. En række uheld og vinterskader på skibenes anløbsbroer betød, at der måtte bruges mange penge. Samtidigt forårsagede en række regnfulde sommersæsoner et faldende passagertal. Økonomien rakte ikke længere, og selvom selskabet bag bådene flere gange fik økonomisk hjælp af kommunen, så det sort ud for de to små dampere. Den tyske besættelse af Danmark i 1940 satte en endelig stopper for skovbådene.
”Turisten” blev solgt til Tyskland, hvor den forsvandt i løbet af krigsårene, mens ”Marselisborg” måtte tåle den ydmygelse at blive ophugget og anvendt som brændsel. Skibets dampmaskine blev genbrugt som drivmaskine ved brunkulsproduktion.
Skovbådenes genkomst
Bortset fra en enkelt festuge eller to, er skovbådene indtil nu forblevet noget, der hørte fortiden til. Men hvem ved – måske er sejladsen i forbindelse den tilbagevendende event Sculpture by the Sea en ny begyndelse for en fin gammel aarhus-tradition?
Litteratur:
Jensen, Bernhard & Peder: Marselisborgskovene – Historie og begivenheder gennem århundreder. Aarhus 1974.
Jensen, Bernhard: Med skib til skoven – af de århusianske skovbådes historie. Aarhus 1977-78.