Om Christian Rasmussen

Museumsinspektør i Den Gamle By

VM i sejlsport og kapsejlads i 1866

Hempel VM i Sejlsport Aarhus 2018 er netop afsluttet. Det var to gode uger med masser af liv, vigør og sejlere fra hele verden på Aarhus Ø og Aarhus Bugt. Status på VM blev, at den danske sejler Anne-Marie Rindom hev en bronzemedalje hjem i Laser Radial bådklassen.

Men det er langt fra første gang, at internationale kapsejladser finder sted på vandet ud for Aarhus. Faktisk trækker sporten tråde helt tilbage til 1866 her i byen. Danmarks første internationale kapsejlads fandt nemlig sted lige her i Aarhus. Den blev afholdt den 29. august 1866. Det er samtidig også den første kapsejlads i Aarhus, vi kender til.

Komiteen bag kapsejladsen lod følgende invitation udsende i aviserne:Fartøjer fra England, Danmark og Norge deltog i kapsejladsen. Svenskerne var også indbudt, men de ankom aldrig. Den danske kutter “Caroline” vandt foran den norske skonnert “Viking”. En af arrangørerne bag kapsejladsen var Overingeniør Frederick James Rowan. Han spiller en nøglerolle ved denne første aarhusianske kapsejlads – og det er blandt andet også på grund af ham, at kapsejladsen kan kalde sig international.

Illustration af den første internationale kapsejlads i Aarhus i 1866. Lavet af Carl Baagø

Frivillig i Den Gamle By og jernbanehistoriker Asger Christiansen vidste, at der var en forbindelse mellem englændere, som var i Danmark i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i Jylland, og de første kapsejladser i Aarhus.

Sammen gik vi på opdagelse i gamle aviser og bøger og fandt, at navnlig tre englændere; brødrene Frederick James Rowan og Robert Rowan samt William Angel Scott, har en finger med i spillet omkring de tidlige aarhusianske kapsejladser. Alle tre var ansat ved det engelske entrepenørkonsortium Peto, Brassey and Betts, som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland.

Billede af Overingeniør Frederick James Rowan. Medarrangør af de første kapsejladser i Aarhus

I perioden 1860-1869 anlægger Peto, Brassey and Betts jernbanestrækninger på Jylland og Fyn. Knap 500 km strækning i alt. De har en lille enklave af engelske ansatte med, som i samme periode bosætter sig rundt om i landet. F. J. Rowan bosætter sig lidt uden for Randers og W. A. Scott nede omkring Kolding. De har naturligvis taget nogle af deres fritidsinteresser med sig fra England, så når de ikke lige bygger jernbane vil de for eksempel meget gerne ud og sejle.

Faktisk er en af Rowan brødrende og W. A. Scott tilstede i Nyborg, da en kapsejlads finder sted her blot et par måneder før den første i Aarhus. Men her får de ikke lov at sejle med. Det er kun fartøjer under dansk flag, som må deltage. Kapsejladsen i Nyborg er faktisk begyndelsen på en gylden tid for kapsejladser i Danmark. Den har til formål at fremme interessen for sejlsport og sejlads. Men her er det altså kun danske fartøjer, som må sejle med.

Det har uden tvivl været afgørende for, at englænderne går sammen med det bedre borgerskab i Aarhus og får arrangeret en kapsejlads her i byen. Som medarrangør er de med til at bestemme, at “hvert Flag har adgang”, som der står i aviserne. Og da både engelske, danske og norske fartøjer dyster med i kapsejladsen får Aarhus dermed sin allerførste kapsejlads og Danmark sin første internationale kapsejlads.

Illustration fra Kapsejladsen på Aarhus Bugt i 1866. Lavet af Carl Baagø

Året efter i 1867 er der igen kapsejlads på Aarhus Bugt. Det er de samme initiativtagere, som fra året før. Derfor er dette også en international kapsejlads. Men så allerede fra 1868 forsvinder det internationale. Nu er det Dansk Forening for Lystseilads som arrangerer kapsejladserne i Danmark – nu kun for fartøjer under dansk flag.

De første høje huse i Aarhus

“Man kan se Himmelbjerget og hele Århus-bugten fra højhuset på Langenæs” Sådan skrev Demokraten 19. juni 1959 efter at have været til rejsegilde på et af de tidligste højhusbyggerier i Aarhus, Langenæshus, der med sine 15 etager og 46 meter i højden altså har kunnet prale af ovenstående udsigt.

I slutningen af 1950’erne manglede Aarhus Kommune plads til at bygge boliger, for at imødegå befolkningstilvæksten. Det betød at de måtte bygge i højden, og Aarhus fik sine første høje huse. Tre af de første højhuse er BP-huset, Langenæshus og Marselisvænge.

bp-huset

-BP-huset set fra hjørnet af Europaplads og Havnegade september 1960. Foto: Hammerschmidt Foto.

BP-huset. Byens første højhus

BP-huset er det første højhus i Aarhus, dog var denne bygning aldrig tænkt som beboelsesejendom, men et kontor- og forretningshus der med sine rene og lige flader skulle stå som et udtryk for en moderne tid. I september 1959 skrev Demokraten om BP-huset: “Opførelsen af huset har kostet 8 mill. kr., hvilket er næsten 2 kr. pr. kg, idet huset vejer i alt 4,6 mill. kg. Højhusets mange vinduer giver naturligvis et venligt “ansigt” udadtil, og man bør vel nævne, at der findes 496 vinduer i hele huset.”

De første firmaer rykkede ind i den 40 meter høje bygning netop omkring september 1959.

langenaeshus

-Augustenborggade nr. 21. Rejsegilde på Langenæshus 18. juni 1959. Foto: Børge Venge.

Langenæshus

Langenæshus er opført af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for ældre og enlige. Den første beboer flytter ind i vintermånederne 1959. Snart efter fulgte mange andre nye lejere, der alle har kunne glæde sig over den fred og fordragelighed, der har måttet findes i bygningen: “Husets lydisolering vil blive særlig fin. Man ønsker, at der skal være ro i huset. Den ene beboer skal ikke kunne høre, når den anden går på WC.” (Demokraten 19/6 1959)

Marselisvænge

Marselisvænge, som Marselis Boulevard nr. 28 blev kaldt, kunne byde sine første beboere velkommen omkring maj måned 1961. Da stod de første lejligheder klar til indflytning, men hele højhuset var da endnu ikke færdigt, det var det først omkring september måned 1962. Med sine 14 etager og 42 meter var det en særdeles markant bygning i området.

marselisvaenge

-Højhuset “Marselisvænge” under opførelse set fra Dalgas Avenue d. 7. januar 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen

Desværre var et par af højhusets beboere ikke helt tilfredse med deres nybyggede lejligheder. Beboeren på 6. etage lejlighed 1 beklagede sig i marts 1962 over, at der nu i et ½ års tid var trængt regnvand ind i lejligheden. En fejl i husets ydre væg var skyld i miseren, der ødelage både maling og tapeter, samt afgav lugt i regnvejr. I juni 1962 klagede beboeren på 5. etage lejlighed 1 over, at han kun kunne åbne sit ene vindue nogle få centimeter, da et nedløbsrør var uhensigtsmæssigt placeret foran det.