Djævelen ligger i detaljen!

Vikingernes By, som er det første gæsterne møder under jorden. Til højre et bulhus med tilpassede planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget. Huset til venstre er en kombination af lodrettet stolper og bindingsværk, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Den Gamle By åbnede den 12. april 2017 en udstilling om Aarhus bys historie, Aarhus Fortæller. Udstillingen begynder i vikingetiden, Vikingernes By, og fører publikum op gennem byens historie frem til i dag.

I afsnittet om vikingetiden kan gæsterne komme helt tæt på blandt andet huse, brønde, stakitter, kærrer og en plankevej af egetræ, som Den Gamle Bys håndværkere har skabt. Ved at gæsterne kan se og røre ved konkrete genstande forsøger vi at fortælle historie med sanserne.

I denne blog vil tømrer Christian Rønne Larsen fortælle om tømrerhåndværket.
Som forberedelse til arbejdet har tømrerne grundigt studeret metoder, teknikker og materialer, som man også har anvendt i vikingetiden. I alt er der bygget tre huse i afsnittet Vikingernes By.

 

Håndværk som i vikingetiden

En del detaljer er ikke synlige for gæster i udstillingen, fordi de er dækket af andre materialer i den færdige version, eller fordi de sidder på indersiden af husene. Det gælder låse- og lukkemekanismer, tovværk af lindebast og et undertag af birkebark. Disse finesser understreger og understøtter vores ønske om at skabe en udstilling på et højt håndværksmæssigt niveau og i en troværdig udførelse.

Inspirationen til de tre huse i Vikingernes By kommer fra dels et besøgpå Ribe VikingeCenter, arkæologiske studier fra Hedeby samt indsamling af viden om værktøj fra tiden og brugen af dette. Det er tre huse, der vidner om forskellige byggemetoder.

Billedet viser låsemekanismen på bagsiden af døren i hus to. Delene er lavet af kløvet egetræ ligesom resten af huset.
Låsen her er et eksempel på en primitiv skydelås, som kan flyttes med en nøgle udefra.

 

Hængslet til revledøren er baseret på arkæologiske fund fra Hedeby.

Det samme gælder naglerne med firkantet sømhoved, der låser emnet fast. Det firkantede hoved kan suppleres med en kile fra den modsatte side, hvor revlen (vandret planke på billedet ovenover) fastholdes med denne teknik. Teknikken med at sammenføje to emner kan sammenlignes med en moderne bolt og møtrik.

I vikingetiden har man brugt et tov til at fastholde lægterne til spærene på et hus. Tovværk fra den tid har formentlig været lavet på mange forskellige måder. Materialet kan være trærødder, uld, hestehår, sælskind el. lign. Vi har valgt at bruge tov af lindebast, og vi har fået hjælp fra den dygtige rebslager på Roskilde Vikingeskibsmuseum. Først fælder man lindetræer, høster barken, lagrer barken i vand og skiller basten fra barken. Til sidst slår man rebet. Overfladen på rebet er lækkert og blødt, men dog en anelse stift at binde med.

Reb af lindebast. Lindebast laves ved, at man skiller bast og bark fra lindetræet.

 

Hus et er et lerklinet hus, hvor leret er pudset på et fletværk af pil og hasselkæppe. Plankedøren er opbygget af svære egeplanker med revler på bagsiden (i baggrunden skimtes hus tre).

Hus to (til højre) er et bullhus med tilpassede vandrette planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget.
Hus tre er en kombination af lodrette stolper, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Undertaget for græstaget på hus tre er lavet af birkebark. Birkebarken har et naturligt olieindhold, der er med til at forhindre regnvandet i at trænge igennem og forebygger råd. Og ja, vi har brugt moderne papsøm til at holde barken fast.

 

På Stuegang i Aarhus – historien om byens hospitaler.

Ny, stor bog, der fortæller historien om Aarhus’ hospitaler, er udkommet i slutningen af november 2016. Læseren tages med fra de blot 20 senge på det lille hospital i midten af 1800-tallet og frem til i dag – og endda lidt ind i fremtiden.

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Foto: Hammerschmidt Foto

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen.
Foto: Hammerschmidt Foto

Aarhus Kommunehospital er det ældste hospital i Aarhus, der fortsat er i brug. Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Her var én overlæge, cirka 30 øvrige medarbejdere og i alt 160 sengepladser. Difteri, tyfus og tuberkulose var nogle af de hyppigst forekommende sygdomme på hospitalet sidst i 1800-tallet.

 Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958. Foto: Børge Venge

Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958.
Foto: Børge Venge.

Tuberkulose var i første halvdel af 1900-tallet en af de helt store dræbere – også i Aarhus. Mange folk boede i dårlige boliger, og smittespredningen var stor. Takket være en stor og systematisk indsats lykkedes det at få tuberkulosen bekæmpet. Billedet er fra 1958, og viser elever på Skovvangsskolen i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet.

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975. Foto: Hans Bølcho

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975.
Foto: Hans Bølcho

Hjertesygdomme blev i årene efter 2. Verdenskrig den helt store dræber. I takt med at velstanden steg, sneg også mageligheden sig ind på mange danskere. Flere fik bil, kontorarbejde og tv, og for mange førte det til en mere stillesiddende tilværelse. Samtidig nød mange både alkohol og røg, og livsstilen kom nu i fokus. I 1975 undersøgte overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen.

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne. Foto: Ukendt

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.
Foto: Ukendt.

Langt op i 1900-tallet var hospitalerne små verdener med en mandlig overlæge øverst i hierarkiet. Når lægen gik stuegang, fulgte det øvrige personale andægtigt med. Før lægens ankomst til den enkelte sengestue, havde sygeplejerskerne været der på forhånd for at anrette patienterne. Dynerne var blevet lagt pænt, og gardinerne var også blevet rettet til. Her er der stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014. Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014.
Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er her fotograferet i 2014. Første spadestik var i 2009, og efter planen er hele komplekset klar i 2019.

Forside på bogenBaggrunden for bogen er, at Aarhus Universitetshospital i de kommende år flytter under ét tag i Skejby. Det betyder, at de gamle hospitaler i Aarhus lukker. Men for ikke at deres lange historie skal glemmes kontaktede Aarhus Universitetshospital Den Gamle By. Man spurgte, om museet kunne være med til at sikre historien – at samle historien op. Det kunne Den Gamle By, og igennem knap tre år har museet haft historiker Doron Haahr ansat til at skrive bogen om hospitalernes historie. Bogen udkom i november 2016.

Du kan læse en anmeldelse af ”På Stuegang i Aarhus” her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE9169323/de-hvide-kitlers-parade/

Du kan læse mere om bogens forfatter, historiker Doron Haahr, her:

http://aarhushistorier.dk/om-doron

 

Fra Domkirken til Dokk1

Med åbningen af multimediehuset Dokk1 i juni 2015 har Aarhus fået Skandinaviens største bibliotek. Dokk1 er foruden en udvidelse også en videreudvikling af Hovedbiblioteket i Mølleparken med fokus på at gøre mangfoldigheden af nutidens videnskilder tilgængelig for den enkelte.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Udlån af bøger i domkirken
Det moderne biblioteksvæsen har sine rødder tilbage til 1821, da dørene blev slået op til Aarhus Stiftsbibliotek, byens første offentlige bibliotek, som havde til huse i domkirkens to nordøstre kapeller. Bogbestanden var foræret til biblioteket af det aarhusianske borgerskab og kunne lånes mod en årlig betaling på 2 rigsbankdaler (lig med 184 skilling, en arbejdsmands dagløn var ca. 32 skilling), dog var det gratis for mindre bemidlede. Selvom bogbestanden voksede, var der tilsyneladende ikke det store udlån, måske appellerede de indsamlede bøger ikke til almindelige aarhusianeres læselyst. Den manglende interesse og det at mange af bøgerne gik til i de to uopvarmede og fugtige kapeller førte til, at Stiftsbibliotekets endte med at indgå i Katedralskolens Bibliotek i 1881. Hertil var der ikke offentlig adgang.

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.  Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.
Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Folkebibliotek
Siden 1868 kunne aarhusianerne imidlertid låne bøger på Aarhus Folkebibliotek, der var indrettet i lokaler i Paradisgade Skole. Biblioteket, der havde åbent to aftener om ugen, var etableret for privat midler og igen var bøgerne doneret af byens borgere. Oprindelig kunne enhver, der var konfirmeret, være låner; men da ”de ganske unge lærlinge gjorde sig skyldig i gentagne uordener” fandt bestyrelsen det nødvendigt at hæve alderen til 20 år.

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.  Fotograf Børge Venge 1962

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.
Fotograf Børge Venge 1962

Da lokalerne i Paradisgade Skole blev for trange, flyttede biblioteket til større lokaler i Borgerskolen i Vestergade 23. Her var der plads til den voksende bogsamling, der i 1893 talte ca. 3.000 bind, hvoraf hovedparten var skønlitteratur af tidens forfattere og resten var lettere faglitteratur.

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By. Fotograf: Ukendt

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By.
Fotograf: Ukendt

Fra 1917 var åbningstiden indskrænket til lørdag aften mellem kl. 19 og 21. Bogbestanden var da kun øget til ca. 4.700 bind og lokalerne var nedslidte, og bøgerne snavsede.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.  Fotograf ukendt.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.
Fotograf ukendt.

En væsentlig årsag til stilstanden på Folkebiblioteket skyldes åbningen af Statsbiblioteket på Vester Allé i 1902. Her fik byen den ordning med Statsbiblioteket, så dets læsesal og udlån var åbent for byens borgere om aftenen, mod et betydeligt tilskud til Statsbiblioteket, en mulighed, som mange benyttede sig af. Den ordning måtte imidlertid ophøre, da Universitetet blev oprettet i 1928, og Statsbiblioteket skulle være dets videnskabelige bibliotek.

Aarhus Kommunes Hovedbiblioteket
Det gav stødet til, at folkebiblioteket i Aarhus blev moderniseret. I 1934 flyttede biblioteket ind i en bygning i Mølleparken, der var opført og indrettet til formålet.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.  Fotograf ukendt.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.
Fotograf ukendt.

Det nye bibliotek blev taget så godt imod af aarhusianerne, at det snart viste sig, at bygningen ikke kunne håndterere den massive tilstrømning. For at afhjælpe problemet begyndte man at opbygge et net af filialer med biblioteket i Mølleparken som hovedbibliotek. Først i 1964-1967 gennemgik hovedbiblioteket en omfattende ombygning. Der blev opført to nye fløje, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket  Fotograf ukendt.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket
Fotograf ukendt.

Oprindelig var bibliotekets primære opgave at give aarhusianerne mulighed for læseoplevelser; men i takt med udviklingen af videnssamfundet, udvidede biblioteket med formidling af musik, film og af de digitale muligheder, som f.eks. den digitale bog. Ligesom biblioteket også kom til at danne ramme for en lang række forskellige kulturelle arrangementer. Det betød, at huset i Mølleparken ikke længere slog til, og det blev besluttet at bygge Multimediehuset Dokk1 ved havnefronten.

Havnearbejdernes varmestue – et levende minde sat til salg

Havnearealerne tæt på byen, der engang var aktive og pulserende arbejdspladser, omdannes til boligområder, åbne pladser, kulturhuse og studiesteder. Hermed forandrer byens identitet sig. Den synlige fortælling om at Aarhus er blevet landets andenstørste by, meget på grund af sin havn, er flyttet ud af aarhusianernes øjesyn. Ud på Østhavnen.

Havnen er fortællingen om Aarhus, der tager teten og rykker fra de andre byer, og om alle de mænd og få kvinder, der har fået gang i hjulene ved at arbejde hårdt på havnen. Én bygning er i særlig grad med til at fortælle om havnens historie. Det er havnearbejdernes varmestue, der ligger på Mindet 4.

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940. Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt. Foto: Agge Fredslund Andersen

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940.
Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Siden 1935 har ”Den flade” varmestue huset havnearbejderne, når der var pauser og fri fra det hårde arbejde på havnen. Inden døre emmer bygningen af historie. Havnearbejderne selv værner om stedet, holder det i live ved at bruge det, selvom varmestuen egentlig lukkede for 12 år siden.
Nu er Mindet 4 sat til salg, for al aktivitet rykker ved årsskiftet ud i Østhavnen, hvor der bliver bygget fælles personalefaciliteter for alle de ansatte på havnen.

Havnearbejderne håber, at nogen vil købe stedet og skabe nyt liv med afsæt i det gamle. Restaurant, forsamlingshus, kulturelle aktiviteter – ideerne er mange. Interiøret oser af historie, og vil kunne give nogle helt fantastiske oplevelser i fremtiden, samtidig med at historien om fortiden fortsat fortælles.

Mindet er oldnordisk og betyder mundingen, altså lige der, hvor Aarhus Å løber ud i bugten. Det er lige her, at Aarhus vugge ligger.

Fra børnebiblioteket i Dokk1'en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger. Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Fra børnebiblioteket i Dokk1’en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger.
Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes "Den flade". "Den høje" varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned, til fordel for en åben pladsdannelse. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes “Den flade”. “Den høje” varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned til fordel for en åben pladsdannelse.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer. En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen, betyder at MIndet 26 er blevet til Mindet 4. Foto: Aage Fredslund Andersen

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer.
En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen betyder, at Mindet 26 er blevet til Mindet 4.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne  er næsten som krus. Omkring 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne er næsten som krus. Omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen, Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum eller forsvinde.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

"2 kaffe og en ostemad, tak". Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

“2 kaffe og en ostemad, tak”. Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940'erne eller også har man "arvet" Fiskerihavnens møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 - med præcis disse borde og stole. En ting er der ikke ændret på: Muligheden for at spille billard. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940’erne eller også har man “arvet” Fiskerihavnens varmestues møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 – med præcis disse borde og stole.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Man kan stadig spille billard på varmestuen. Foto: Aage Fredslund Andersen, omkring 1940.

Billard har altid været og er fortsat et fast element på “Den flade” varmestue, Mindet 4. Der er spænding om udfaldet af spillet, omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen.

De første høje huse i Aarhus

“Man kan se Himmelbjerget og hele Århus-bugten fra højhuset på Langenæs” Sådan skrev Demokraten 19. juni 1959 efter at have været til rejsegilde på et af de tidligste højhusbyggerier i Aarhus, Langenæshus, der med sine 15 etager og 46 meter i højden altså har kunnet prale af ovenstående udsigt.

I slutningen af 1950’erne manglede Aarhus Kommune plads til at bygge boliger, for at imødegå befolkningstilvæksten. Det betød at de måtte bygge i højden, og Aarhus fik sine første høje huse. Tre af de første højhuse er BP-huset, Langenæshus og Marselisvænge.

bp-huset

-BP-huset set fra hjørnet af Europaplads og Havnegade september 1960. Foto: Hammerschmidt Foto.

BP-huset. Byens første højhus

BP-huset er det første højhus i Aarhus, dog var denne bygning aldrig tænkt som beboelsesejendom, men et kontor- og forretningshus der med sine rene og lige flader skulle stå som et udtryk for en moderne tid. I september 1959 skrev Demokraten om BP-huset: “Opførelsen af huset har kostet 8 mill. kr., hvilket er næsten 2 kr. pr. kg, idet huset vejer i alt 4,6 mill. kg. Højhusets mange vinduer giver naturligvis et venligt “ansigt” udadtil, og man bør vel nævne, at der findes 496 vinduer i hele huset.”

De første firmaer rykkede ind i den 40 meter høje bygning netop omkring september 1959.

langenaeshus

-Augustenborggade nr. 21. Rejsegilde på Langenæshus 18. juni 1959. Foto: Børge Venge.

Langenæshus

Langenæshus er opført af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for ældre og enlige. Den første beboer flytter ind i vintermånederne 1959. Snart efter fulgte mange andre nye lejere, der alle har kunne glæde sig over den fred og fordragelighed, der har måttet findes i bygningen: “Husets lydisolering vil blive særlig fin. Man ønsker, at der skal være ro i huset. Den ene beboer skal ikke kunne høre, når den anden går på WC.” (Demokraten 19/6 1959)

Marselisvænge

Marselisvænge, som Marselis Boulevard nr. 28 blev kaldt, kunne byde sine første beboere velkommen omkring maj måned 1961. Da stod de første lejligheder klar til indflytning, men hele højhuset var da endnu ikke færdigt, det var det først omkring september måned 1962. Med sine 14 etager og 42 meter var det en særdeles markant bygning i området.

marselisvaenge

-Højhuset “Marselisvænge” under opførelse set fra Dalgas Avenue d. 7. januar 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen

Desværre var et par af højhusets beboere ikke helt tilfredse med deres nybyggede lejligheder. Beboeren på 6. etage lejlighed 1 beklagede sig i marts 1962 over, at der nu i et ½ års tid var trængt regnvand ind i lejligheden. En fejl i husets ydre væg var skyld i miseren, der ødelage både maling og tapeter, samt afgav lugt i regnvejr. I juni 1962 klagede beboeren på 5. etage lejlighed 1 over, at han kun kunne åbne sit ene vindue nogle få centimeter, da et nedløbsrør var uhensigtsmæssigt placeret foran det.

Aarhus Rådhus – Tårnet der slet ikke var meningen

Tårnet på Aarhus Rådhus er et ikon i byens skyline. Og det til trods for, at de berømte arkitekter bag rådhuset, havde tænkt sig en tårn-løs bygning. Men borgere og meningsdannere ville det anderledes.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

I 1937 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence og ønskede sig en: ”…udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Men ikke alle var glade for vinderprojektet. En heftig debat i den lokale presse og blandt borgerne brød ud. Der manglede et tårn.
Og så synes man heller ikke, at bygningen var pompøs nok.
Arkitekterne vendte tilbage til tegnebrættet og præsenterede et nyt forslag om et rådhus beklædt med marmor og et 60 meter højt tårn. Det vandt genklang.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Samme år hvor borger nummer 100.000 blev født, og hvor Aarhus havde 500 års jubilæum som købstad.
Rådhustårnet er i dag en del af bybilledet. Men da det var nyt, sagde århusianerne drillende om det, at håndværkerne havde glemt at pille stilladset ned. I dag kan vi ikke forestille os tårnet anderledes, og det indgår jævnligt i præsentationer og fortolkninger af Aarhus.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.