Brev fra en kollega

En af mine kolleger har gjort sig nogle tanker om, hvordan året vil gå i Frk. Wahlstrøms have, og her er begyndelsen af hans brev, resten følger inden så længe.

Året er nyt, og vinteren ligger over landet. I skove, i hegn og i haver er træer og buske bare og nøgne. Når vi her i januar forestiller os årets gang i haverne, ved vi jo så nogenlunde, hvad vi kan håbe på; der er nu engang grænser for, hvor store udsvingene kan være, men somme tider bliver vi alligevel overraskede, f.eks. hvis vinteren trækker længe ud med sne og frost, eller hvis foråret kommer tidligt og pludseligt. Nogle år står prydplanterne bedre end andre år, og nogle år giver frugtbuske og –træer større udbytte end andre år, men vi håber jo altid på mange og smukke blomster og en god avl, ikke kun i store og pragtfulde haver, men også i små og ydmyge. Frk. Wahlstrøms have hører til de mere ydmyge, men der er meget at glædes over i årets løb. Selv om helheden ikke er prangende, kan man tit finde noget smukt og opmuntrende i detaljen – det lønner sig ofte at gå en tur gennem haven og holde øje med, hvad der sker.

Januar

En kold og tåget januar-morgen kan virke grå i dobbelt forstand og uden formildende omstændigheder. Der er tilsyneladende ikke stort at vente af haven, selv om det en dag skulle blive sommer, hvad vi somme tider kan have svært ved at forestille os.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms have en januarmorgen

Men på hasselbuskene er der for længst afsat rakler, som endnu er korte og kompakte og grønne. De ser ikke ud af meget, men senere bliver de lange og gule og afgiver gult blomsterstøv, der føres bort af vinden; så må man håbe, at noget af det sætter sig i hunblomsterne, men foreløbig kan vi se dem en våd januar-morgen og håbe på, at de varsler en god høst af nødder sidst på året.

SONY DSC

Umodne rakler på hasselbusken

 

I vanddråberne kan vi se nabohuset, nemlig dampvæveriet, men det står på hovedet.

SONY DSC

Dampvæveriet set i en vanddråbe

Og selv om vi bare ser på en våd kvist, kan vi være heldige at finde noget pudsigt, en vanddråbe, hvori Frk. Wahlstrøms hus står på hovedet.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus i en vanddråbe

Men måske bliver januar ikke så mørk og grå, måske får vi et lag hvid sne til at lyse op, hvem ved?

SONY DSC

Hasselrakler en snevejrsdag

Skrevet af Lorents Larsen

 

Jul i gartneriet

Vinteren er atter om Den Gamle By, og med den er julen også kommet. Hele byen er fyldt med lys, gran, julemusik, dejlig mad og godt humør. Ved gartneriet byder vi jer ind i varmen til blandt andet juledekorationer, juleplanter og julens frugter.

Planter

Vi har et stort sortiment af potteplanter, passet og plejet og næsten alle til salg. I denne tid har vi stor fokus på gamle juleplanter. Du vil kunne se planter som Juletop, Julekaktus, Julerose, Hyacinter, Juletulipaner, Stuegran og mange flere.

DSC01527ny

Det store drivhus som det ser ud her i julen

DSC01543ny

Store julekaktusser klar til at springe ud i blomst

Dekorationer

Vi laver selv forskellige julekranse og julebuketter til salg. Derudover kan du købe mistelten, zinkhjerter til fuglene, pyntegrene til hjemmet, kurve og meget mere.

DSC01531ny

Salg af Zinkhjerter, Mistelten og Julebuketter lavet af gartnerne

DSC01528ny

Køb julegrene af forskellige slags til at pynte hjemmet

DSC01539ny

Salg af mindre dekorationer som forskellige slags kogler

Frugter

For børnene har vi julens søde frugter. Kom ind og se vores kæmpe kvæder, æbler af mange slags, clementiner, samt tørrede dadler og figner.

DSC01529ny

Kvæder af den største slags – fra Tyrkiet

DSC01545ny

Store saftige og søde figner og dadler

Juletræer

Udenfor finder man vores forskellige juletræer, beskåret og klargjort til dig.

DSC01548ny

Salg af forskellige slags juletræer, placeret rundt om drivhuset

Hvor finder du os?

Den Gamle Bys gartneri finder du ved at dreje til venstre efter indgangen, og ligger efter den gule bygning og toiletterne. Husk det kun er det store drivhus der er åbent i julen.

Der er altid mindst én gartner til stede og vi vejleder gerne om planterne og deres pasningsvejledning. Der kan både betales med kontanter og dankort.

Vi holder åbent alle dage i julen:

  • Hverdagen: 11:00 – 16:00
  • Weekenden: 10:00 – 18:00

Vi håber at se jer her i julens skønne tid. Vi holder den sidste åbningsdag fredag d. 23 December.

Læs om andre juleaktiviteter i Den Gamle By

Skrevet af Erik

 

Efterår i Den Gamle By

Så er sommeren atter forbi men det betyder ikke at vi gartnerne kan slappe af. Der er fart på med at gøre klar til vinteren, plante til foråret og så skal byen nu pyntes op til den kommende jul.

Der skal flyttes planter over til det lille drivhus, som bliver gjort klar til vinteren med ekstra isolering og varme på.

IMG_0039

Gitte er her i gang med at isolerer vinduerne i drivhuset

Mange forskellige tulipanerne bliver lagt i jorden, så de kan blomster til foråret med deres mange smukke farver.

IMG_0035

Her ses Mikkel i gang med at plante tulipaner

Julen er snart på vej og her skal hele Den Gamle By gøres klar, både indenfor og udenfor. Indenfor laver vi dekorationer, som passer til den tid bygningerne stammer fra.

IMG_1191

Forskellige juledekorationer, klar til at blive sat ind i husene

Udenfor skal der hænges granguirlander op og juletræer skal klargøres og stilles op rundt i byen.

20161110_113447

Frank er her i gang med at hænge granguirlander op

IMG_0080

Selv juletræets fod er vigtig, da den skal passe med årstiden i huset. Hvilken tid skal dette juletræ stamme fra?

Den Gamle By har et arkiv med gamle billeder af hvordan man pyntede op i gamle dage for hvordan dekorationerne så ud. Disse bruges hvert år til at kopirer samme design.

1975-827 01B563

I gamle dage hang granguirlanderne således foran butikkerne

Julen starter den 19. November i Den Gamle By, med nisseleg, æbleskiver og meget mere. Se programmet her. Vi glæder os til at se jer!

Skrevet af Erik

En midt 1800tals-have anlagt i 2012

I øjeblikket forbereder jeg et foredrag om anlægningen af tre af Den Gamle Bys haver, så derfor gennemser jeg et stort billedmateriale for at finde de helt rigtige billeder. Den Gamle Bys frivillige hjælper Asger Christiansen har for nogle år siden scannet en stor mængde fotografiske glasplader, og se hvad jeg fandt i dag!! Et spændende vinterbillede af Kerteminde Skole fra 1942. Hvor heldig kan man være? Huset var blevet genrejst i Den Gamle By i 1935, og nu her i 1942 var der byggearbejde i gang for at gøre klar til købmandsgården. Bagved ser man de røde boligblokke, der blev bygget på den anden side af Viborgvej i 1930.

Scannet fotografisk glasplade fra 1942.

Scannet fotografisk glasplade fra 1942.

Billedet herunder viser Kerteminde Skole i 2011, før vi udviklede den nye have. Stakittet afgrænser købmandsgårdens prydhave fra Kerteminde Skoles område.

 

SONY DSC

Da havestien bag om byen blev anlagt bag Kerteminde Skole i 2012, blev der behov for nytænkning af skolelærerens område ved Kerteminde skole. Tidligere var den kun en smal sti bag om skolen; men nu kunne vi regne med mere færdsel den vej. Den Gamle Bys gartnerformand Gitte Røn og jeg samarbejdede derfor om at nytænke området med en ny have ved Kerteminde Skole, således at vi der kunne fortælle om haven ved en byskole i midten af 1800tallet. Det var interessant at dykke ned i litteraturen og se, hvordan skolelærerne havde brugt skoleeleverne som gratis arbejdskraft til anlægs- og lugearbejdet i deres private have. Lærer Jørgen Henrik Nielsen ved Sdr. Højrup Skole skriver for eksempel i 1823 om anlægsarbejdet:

”Denne Jordvold har jeg vel ikke selv opført; men alt Følgende er enten gjort ganske af mig selv, eller blot ved mine Skolebørns Hjelp i deres Fritimer.” (Citat fra Aage Conradsen og Jacob Bang Jensen, 1981).

Og man kan se, at det blandt andet drejer sig om udjævning af en bakke ved gravning morgen og aften. Plus at lærer og børn kørte jorden væk på trillebør til en anden del af haven, der skulle planeres. Når man tænker på, at trillebøre på den tid var fremstillet af træ og temmelig tunge, ville man i dag nok ikke overveje at lade børn tage del i den slags arbejde. Samtidig var skolelærerne foregangsmænd, der underviste i podning af frugttræer. Sdr. Højrup Skole lå på landet; men citatet her kan alligevel fortælle os noget, om lærernes rolle i lokalsamfundene:

”Min Hensigt med mit Arbeide har været og er, at ville vise Bondestanden, hvilken Nytte en vel anlagt og veligeholdt Hauge kan foreskaffe, for derved om muligt, at give denne Stand mere Lyst til Haugedyrkning end i Almindelig[hed] haves her i Egnen.”

På grund af det skrånende terræn bag Kerteminde Skole var det nødvendigt at anlægge bede som terrasser med trækanter til at holde på jorden. Desuden valgte vi at anlægge en indhegnet have til grønsager højre for skolebygningen, og vi fik plantet frugttræer og bærbuske. Det ser bedre og bedre ud år for år; men vi har opdaget, at gæsterne er tilbøjelige til kun at opfatte den lille indhegnede urtehave som skolelærerens have, selv om den altså også ligger bagved, så vi flytter sikkert rundt på havens skilt til efteråret.

Her er et dejligt sommerbillede, hvor man kan se, hvordan haven i terrasser bag skolen er kantet af monbretia. Emil Jensen fortalte nemlig om Rude Skoles have:

”Havens skønhed, smukt anlagt i romantisk, engelsk stil med snoede grusgange mellem de store græsplæner, hvor de højstammede frugttræer og de geometrisk formede blomsterbede med gamle planter som f. eks. Montbretia og Iris, gav haven en særlig karakter”. (Fra Kvangård til Humlekule, nr. 20, 1990).

montbretia

Se også:

http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/2013/05/02/rappe-rabarber-2/

og

http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/2013/06/10/skolelaererens-sveskeblommer-og-stikkelsbaer/

 

Min første bisværme fangst

20160531_133120

Bisværmen hængene i træet

En oplevelse skrevet af Erik – Gartnerelev hos Den Gamle By.

Den anden dag kom jeg gående ned forbi drivhusene da jeg blev orienteret om en bisværm, hængene i et af træerne. Den hang højt oppe i et stort træ på en stor knækket gren. Knækket pga. biernes vægt. Bi samlernes forening blev kontakten og vi fik hurtigt besøg af John. John er en af dem fra foreningen som passer museets tre bistader. Hans teori var at én af vores bistader havde splittet sig og at den ene halvdel nu hang i træet. Han fortalte også at denne sværm når som helst kunne flyve videre så hvis den skulle fanges skulle det være nu.

20160531_145600

På stigen med teleskopsaksen, klar til klipningen

Siden sværmen var højt i træet kunne den ikke nemt fjernes. Planen blev at, for at nå den, måtte vi bruge en stige og en teleskopsaks (en meget lang saks, brugt til at klippe grene af høje træer). Grenen skulle klippes over for at få sværmen ned. Jeg blev valgt til opgaven. Mellem faldepunktet og stigen var en tjørnehæk, som John mente nok skulle beskytte mig. Det var skam ikke nok. Jeg kravlede op på stigen og strakte min lange saks ud for så at klippe grenen. Cirka halvdelen faldt til jorden mens resten landede på grenen nedenunder. En kæmpe sværm af bier formede sig foran mine øjne og siden jeg stod deroppe i blandt dem var jeg et let offer. Jeg glemte vist at nævne at vejret var fantastisk og jeg blot stod i T-shirt og shorts, så ja jeg blev stukket. Jeg klippede atter igen i træet og flere bier faldt til jorden. Flere stik blev modtaget.

20160531_150601

Nu i bi-dragt og klar til endnu en omgang

Jeg blev nød til at forlade stigen og tage bi-dragten på da jeg blev stukket ansigtet et par gange. Imens jeg gjorde det stod John ved faldepunktet hvor han havde placeret en kurv på hovedet på jorden. Han lagde de faldne grene ved siden af den og bierne kravlede langsomt derind. Målet var at få dronningen derind, så resten automatisk ville følge med. Desværre skulle jeg atter igen op på stien da dronningen formegentligt stadigt sad på træet i en kugle af bier. Jeg klippede og daskede til bierne til kun en lille kugle var tilbage. Jeg trak mig igen da flere stik blev givet, på hænder og ben. John mente at dronningen nok var kommet ned så vi satte os med the og kaffe og nød det skønne vejr mens bierne langsomt samlede sig i kurven. Vi kunne se at de sidste bier på træet langsomt gav slip og fløj ned til de andre. Det betød at dronningen var i kurven. Jeg kunne glæde mig over at arbejdet for mig var færdigt og at det blot havde kostet mig ti stik.

Bonus tip: Når et bistik skal fjernes, brug din negl til at kradse brodden ud af huden. Ved at bruge to fingre trykker du broddets hoved og mere gift vil blive udløst i huden.

Kurven er nu ved at blive fyldt med bisværmen

Kurven er nu ved at blive fyldt med bisværmen

Som vi blev færdige med vores kaffe og the havde bierne samlet sig. John hentede en kasse som mindede om et lille bi-hus. Denne skulle være biernes midlertidige hjem. Han åbnede toppen og ‘hældte’ bierne fra kurven derned, uden besvær. Derefter lukkede han den og ventede til de sidste havde kravlet derind. Kassen tog han med sig hjem og vi ville hører fra ham når de var klar til om flytning igen.

Jeg havde fanget min første bisværm og samtidigt lært om biernes forskellige roller, dronningen og stik. Med solen stadigt højt på himlen cyklede jeg smilene hjem fra arbejdet, dog med lidt hævelser her og der.

Et bonus billede af John mens han får bierne ind i kurven, uden dragt og uden frygt.

John i en sværm af bier

John i en sværm af bier