For meget and eller gås?

I aften er det Mortens aften – og jeg glæder mig.

Så er gåsestegen parat

Gåsen er stegt, og bordets glæder venter

Følger man de gamle traditioner, bør vi alle spise ande- eller gåsesteg i aften. Vi kan dermed let komme til at sætte lidt mere til livs, end godt er. Det kan sagtens give problemer med fordøjelsen. Det er der dog råd for. Her er en række meget fornuftige regler, der kan være med til at undgå slige problemer, hvis man glæder sig meget til ande- eller gåsesteg.

Sundhedstidende 1778

Sundhedstidende 1778

De gode råd har jeg hentet fra Sundhedstidende, indeholdende fattelige Oplysninger og nyttige Efterretninger om Livs og Helbreds Farer og Redningsmidler. I tidsskriftets nummer 19, som udkom onsdag den 11. november 1778, står følgende at læse og ihukomme:

Hvad skal den giøre som har ei kunnet imodstaae den Lyst til at spise Andesteg eller Gaasesteg, og nu frygter at faae Ondt deraf?

Mangfoldige Personer, endogsaa af dem som have læst deres Epictet og holde sig selv for praktiske Philosopher, have ei Sindsstyrke nok til at kunne lugte disse Retter uden at nyde dem. Overalt troer man at være kommen meget langt i en god Diæt, naar man er bleven Mester af sine Øine og sin Tunge: men man glemmer at Næsen alt for ofte forfører de øvrige Sandser. Lad den Siel, som boer i Ganen, hundred Gange forsværge Kaffe: naar den, som sidder paa Udkik i Næsen, fornemmer den fortryllende Lugt, saa maae den Anden bryde sit Løfte. Løgsaucer spises aabenbart allene for Næsens Skyld.

Men foruden disse Forførere, som boe i os alle, har Middelstanden at stride med den gamle Slange – Levemaaden. Dette tyranniske Dyr vil at den, som beværter os, anseer os som forsultede, skibbrudne eller nødlidende Folk, der yderligen trænge til et got Maaltid, eller som umættelige Slughalse, dem han har veddet at kunne fylde: at han bestandigen lader som han frygtede at tabe Veddemaalet: at Giæsterne lade sig villigen stoppe som Kapuner og æde sig en Helsot for at hædre Kokkepigen.

Ingen Under da at mangen én af mine Læsere paa denne Tiid sukker:

Video meliora proboque.

Deteriora sequor

 

Naar de bare ville give Sandhed den Ære og tilstaae deres Skrøbelighed; saa skal jeg ei heller nægte dem mit ringe Raad, imod denne Skrøbeligheds onde Følger.

Meget mindre har man at frygte af Gaasesteg og Andesteeg i henseende til Fordøielsen, naar man iagttager følgende Poster.

  1. Aldrig burde man spise slige Retter om Aftenen.
  1. Ved de feede og seie Stykker bør man ei røre.
  1. Den brune Smørsauce giør tit allene den Skade, som vi sætte paa Kiødets Regning.
  1. Den feede, tunge, deiagtige Fyldning forværrer ogsaa det Onde. Æbler og Svedsker derimod ere tienlige.
  1. Overalt ere slige deiagtige Spiser i Følgeskab med disse Slags Steg skadelige. De ligge længe i Maven, de løses aldrig ret op og de forøge en paafølgende Kolik, for saavidt de stoppe og hindre en fri og hastig Udkastelse. Butterdei og saadan Steg kunne forvolde en dødelig Mavepine.
  1. Opblæsende Retter, saasom Kaal, Roer, Kartøfler, graa Ærter, burde aldrig ledsage And og Gaasesteg. Røde Beder ere de bedste Følgesvenne.
  1. Rød Viin maae være meget god for ei at skade: bedre er det at den bliver borte. Hviidt Øl, og især engelsk Øl, blæser op. Gandske koldt Vand kan komme det Feede til at styrknes. En slurk Brændeviin skal styrke Maven, men ofte forøger den Flauheden. En Koppe Kaffe oven paa Maaltidet er en god Mavemedicin.
  1. Sennep er langt fra at være saa tienlig til at kryde denne rørige Steg, som Peber.
  1. Nogle Timer efter Maaltidet at tage en Theeskee fuld Polychrestsalt med Theevand uden Melk har jeg funden af stor Nytte, til at forekomme Brækning og Kolik efter alle saadanne Slags Spiser.

For en god ordens skyld skal jeg måske lige nævne, at det latinske citat selvfølgelig er hentet fra Ovids bog Metamorphoser, hvad ingen vel kan være i tvivl om i disse oplyste tider. I dansk oversættelse betyder det: Jeg ser og godkender det for mig tjenlige – men følger det for mig skadelige.

Polychrestsalt er et nu obsolet lægemiddel og skal være noget i retning af kaliumsulfat dannet ved en fusion af natronsalpeter og svovl.

Med disse ord fra 1778 in mente burde vi alle være godt rustede til aftenens med længsel ventede måltid.

Velbekomme!