Julens Glæde

Julen varer længe, koster mange penge

Vi kender godt de to linjer fra Peter Fabers udødelige julesang Højt fra træets grønne top. Det er så sandt, som det er sagt. Julens glæde koster. Derfor blev der i slutningen af 1800-tallet landet over oprettet lokale spareforeninger med navnet Julens Glæde. Til de ældste foreninger hørte Rudkøbing (1884) og Silkeborg (1891). Foreninger med navnet Julens Glæde fandtes over hele landet. Mange eksisterer stadig.

Formålet med spareforeningerne var at fremme sparsommeligheden blandt småkårsfolk. Ved frivillige ugentlige indbetalinger i årets løb sparede medlemmerne op til julens glæde.

Udsnit af helark med 5-kroners sparemærker fra Julens Glæde

Udsnit af helark med 5-kroners sparemærker fra Julens Glæde, 1950’erne.

Pengene blev indsamlet på den måde, at et bud aflagde et ugentligt besøg hos foreningens medlemmer og modtog det beløb, som medlemmerne så sig i stand til at undvære. Ifølge vedtægterne måtte det ugentlige beløb ikke være mindre end 10 øre. Det modtagne beløb blev behørigt noteret ned i medlemmets sparebog. Beløbet blev skrevet med blæk eller stemplet i bogen. Også sparemærker blev brugt til angivelse af det indbetalte beløb. Med sparebogen foran sig kunne et medlem hele tiden følge med i opsparingen.

Regning til Julens Glæde i Søndre Mølle 1918 (fabech-holm.dk)

Regning til Julens Glæde i Søndre Mølle, Grenå, 1918

Buddet overlod hver uge det indsamlede beløb til foreningens kasserer, som straks satte pengene i sparekassen. Buddet fik løn for indsamlingsarbejdet. Ifølge vedtægterne for Foreningen ’Julens Glæde’ af N.I.O.G.T., Aarhus, vedtaget 1. januar 1925, kostede et medlemskab af foreningen årligt 1,50 kr. Heraf modtog buddet 1 kr. og kassereren 30 øre, mens der gik 20 øre til administration.

Forsiden af sparebog for Julens Glæde 1931

Forsiden af sparebog for Julens Glæde, 1931.

Sparebogen i illustrationen herover er fra 1931 og har tilhørt Hr. Mogensen med medlemsnummer 2483. Det fremgår, at Hr. Mogensen som regel indbetalte 2 kr. om ugen. For sine indbetalinger på hele 96 kr. i løbet af 1931 skulle Hr. Mogensen have fået udbetalt i alt 95,44 kr. Dog fremgår det af bogen, at udbetalingen af uransagelige årsager androg hele 102,44 kr. Regnskabet ses herunder.

Regnskabet 1931. Det står hen i det uvisse, hvorfor Hr. Mogensen fik udbetalt hele 7 kr. mere end det indbetalte beløb.

Regnskabet 1931. Det står hen i det uvisse, hvorfor Hr. Mogensen fik udbetalt hele 7 kr. mere end det indbetalte beløb.

Læg mærke til, at sparebogen her er tilknyttet Aarhus-afdelingen af afholdslogen N.I.O.G.T. Danmarks første afholdsloge blev grundlagt i København i 1880 som en underafdeling af logen Independent Order of Good Templars (I.O.G.T.). Foreningen blev splittet i 1892, da en gruppe medlemmer, der mente, at indtagelsen af lyst øl ikke burde være bandlyst, stiftede deres egen forening under navnet Nordisk Independent Order of Good Templars (N.I.O.G.T.). Dette førte hurtigt til, at de to afholdsloger af folkeviddet blev døbt vandlogen og øllogen.

Kvindernes kamp mod ægteskabets svøbe, ca. 1874

Kvindernes kamp mod ægteskabets svøbe, ca. 1874 (Wikipedia.dk).

Julens Glæde var meget populær – ikke mindst hos kvinder gift med mænd, som ikke altid gik den lige vej hjem med ugelønnen. Her var der ofte kun lige til dagen og vejen, og der var ikke plads i budgettet til nogen form for opsparing til den dyre juletid. Den opsparede kapital, som blev udbetalt i første halvdel af december, blev typisk brugt til indkøb af fødevarer og julegaver.

Julens Glæde var i mange små hjem med til at sikre i al fald den materielle julefred.

Og skal vi så ikke slutte med et lille digt? Til Vore Damers Jul årgang 1926 skrev P. Sørensen-Fuglholm et digt med titlen Julens Glæde. Af digtets seks vers er det her værd at notere sig vers 5, hvori det hedder

Naar sidste Krone er betalt til “Julens Glæde”s bud,

saa drager jeg det sidste Suk og aander lettet ud.

Den ugentlige Krone var i Sandhed ikke let,

men se, nu er det bleven til en Bunke paa et Bræt.

En glad og yndig Jul for disse Penge skal vi ha’,

saafremt Kasseren ikke denne Gang er stukket a’.