Juleaften, o hvor er du sød…

I aften er det juleaften. De sidste forberedelser skal lige klares. Har alle gaver nu også fået et Til-og-Fra kort? Og hvor er mon hæfterne med julens dejlige salmer og sange? Når anden nu skal langtidssteges, og gerne skal være færdig klokken 19, hvornår mon den så skal i ovnen? Ja, og inden da skal den jo først lige tjekkes efter, og dernæst fyldes med æbler og svedsker. Den søde ris á l’amande byder ikke på problemer i dag, da den blev lavet færdig i går aftes.

Mens alle ser Disney’s Juleshow, begynder der at sprede sig en herlig duft af and. Nu er det altså lige før…

Jernbane, ugeblade og tv er de tre væsentligste årsager til, at Danmark er blevet bundet så tæt sammen, som landet egentligt er. Vi følger de samme traditioner. Vi fejrer alle sammen jul på den samme måde. Eller gør vi nu også det? Der er faktisk store forskelle imellem den måde, vi danskere fejrer julen på, når man kigger julen nærmere efter i sømmene. Lad os kigge på lidt julestatistik… (og for en stund glemme sætningen Jeg tror ikke på en statistik, som jeg ikke selv har forfalsket, som sir Winston Churchill menes at have sagt i 1946).

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

Lad os starte med den traditionsrige andesteg, der netop nu syder i ovnen. Her gik man og troede, at alle danskere spiste and juleaften. Sådan forholder det sig slet ikke. Den stegte and står på 84 % af alle danske juleborde i aften. Nogle steder får anden følgeskab af en flæskesteg, der spiser med velbehag af 74 % af os. Gåsen er jo den traditionelt set ’ægte’ julespise. Ikke desto mindre står der kun gås på bordet hos 5 % af vi danskere juleaften. Det kan der være flere forskellige årsager til. Vigtigst er vel, at en gåsesteg altså er ret stor. Og sidder man kun fire personer omkring julebordet, så… Andre steder hører der også stegt medisterpølse til julemenuen. Hele 39 % af alle fynboer har også medisterpølse på bordet juleaften. Sjællændere og bornholmere er ikke så vilde med medisterpølse juleaften, så kun 10 % her nyder en god medisterpølse i aften.

Et u-undværligt tilbehør til den stegte and - hos nogle af os

Kun 50 % af alle sjællændere er enige i, at franske kartoffel-chips er et u-undværligt tilbehør til andestegen

Hvad er så tilbehøret? Traditionelt set hører både hvide og sukkerbrunede kartofler samt franske kartofler til på julebordet. Statistik kan bruges til lidt af hvert. Statistikken fortæller os således, at 97 % af danskere spiser sukkerbrunede kartofler juleaften, 92 % af os får også hvide kartofler. Og så er der jo lige det med de franske kartoffel-chips som tilbehør. De deler vandene lidt. 50 % af alle sjællændere bruger franske kartoffel-chips som tilbehør juleaften. Tallene for Sønderjylland siger 75 %, for Midtjylland 78 %, for Fyn 79% og for Nordjylland hele 87 %.

Ris a la mande står på bordet i 97 % af alle danske hjem i aften

I 97 % af alle danske hjem står ris á l’amande står på bordet  i aften

Desserten? Hvad med den? Her er vi danskere mere enige. Hele 97 % af alle danskere spiser ris á l’amande juleaften. Risengrød er der efterhånden kun et forsvindende antal danskere, der sætter til livs juleaften. Blot 3 %!

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

Og juletræet! Er der her forskelle? Jo da! 3 % har slet ikke noget juletræ. 47 % af os fælder det selv i skoven, mens resten køber juletræet i en forretning, eller hos en velgørende institution.

27 % af os møder denne mand juleaften

27 % af os møder denne mand juleaften

Efter dansen omkring træet, som kun 9 % af alle danskere ikke deltager i, er det tid til uddeling af julegaver. I godt en fjerdedel af alle danske hjem, nærmere bestemt 27 %, kommer julemanden på besøg.

Vaniljekranse sættes i ovnen

48 % af os bager selv vore småkager til julen

Når alt dette er overstået, er det tid til en kop kaffe eller et glas vin, alt imens vi lige skal smage på småkagerne eller på marcipankonfekten. Der er en vis chance for, at småkagen er købt hos bageren eller i supermarkedet. Blot 48 % af os bager selv vore julesmåkager. Og konfekten? 56 % køber marcipankonfekten, og vi er således kun 44 %, der – og det med fryd – selv laver konfekten.

46 % af os fjerner juletræet før nytårsaften

Og når julen er overstået, fjerner vi alt julepynten. Men hvornår gør vi det? 54 % af danskere lader julepynten hænge til ind i det nye år, mens 46 % af os fjerner det inden den 31. december.

Hele 100 % af alle danske børn og barnlige sjæle glæder sig i denne tid…

Selvom vi fejrer julen på vidt forskellige måder, kan vi da alle blive enige om, at ’Juleaften, o hvor er du sød…’

 

For meget and eller gås?

I aften er det Mortens aften – og jeg glæder mig.

Så er gåsestegen parat

Gåsen er stegt, og bordets glæder venter

Følger man de gamle traditioner, bør vi alle spise ande- eller gåsesteg i aften. Vi kan dermed let komme til at sætte lidt mere til livs, end godt er. Det kan sagtens give problemer med fordøjelsen. Det er der dog råd for. Her er en række meget fornuftige regler, der kan være med til at undgå slige problemer, hvis man glæder sig meget til ande- eller gåsesteg.

Sundhedstidende 1778

Sundhedstidende 1778

De gode råd har jeg hentet fra Sundhedstidende, indeholdende fattelige Oplysninger og nyttige Efterretninger om Livs og Helbreds Farer og Redningsmidler. I tidsskriftets nummer 19, som udkom onsdag den 11. november 1778, står følgende at læse og ihukomme:

Hvad skal den giøre som har ei kunnet imodstaae den Lyst til at spise Andesteg eller Gaasesteg, og nu frygter at faae Ondt deraf?

Mangfoldige Personer, endogsaa af dem som have læst deres Epictet og holde sig selv for praktiske Philosopher, have ei Sindsstyrke nok til at kunne lugte disse Retter uden at nyde dem. Overalt troer man at være kommen meget langt i en god Diæt, naar man er bleven Mester af sine Øine og sin Tunge: men man glemmer at Næsen alt for ofte forfører de øvrige Sandser. Lad den Siel, som boer i Ganen, hundred Gange forsværge Kaffe: naar den, som sidder paa Udkik i Næsen, fornemmer den fortryllende Lugt, saa maae den Anden bryde sit Løfte. Løgsaucer spises aabenbart allene for Næsens Skyld.

Men foruden disse Forførere, som boe i os alle, har Middelstanden at stride med den gamle Slange – Levemaaden. Dette tyranniske Dyr vil at den, som beværter os, anseer os som forsultede, skibbrudne eller nødlidende Folk, der yderligen trænge til et got Maaltid, eller som umættelige Slughalse, dem han har veddet at kunne fylde: at han bestandigen lader som han frygtede at tabe Veddemaalet: at Giæsterne lade sig villigen stoppe som Kapuner og æde sig en Helsot for at hædre Kokkepigen.

Ingen Under da at mangen én af mine Læsere paa denne Tiid sukker:

Video meliora proboque.

Deteriora sequor

 

Naar de bare ville give Sandhed den Ære og tilstaae deres Skrøbelighed; saa skal jeg ei heller nægte dem mit ringe Raad, imod denne Skrøbeligheds onde Følger.

Meget mindre har man at frygte af Gaasesteg og Andesteeg i henseende til Fordøielsen, naar man iagttager følgende Poster.

  1. Aldrig burde man spise slige Retter om Aftenen.
  1. Ved de feede og seie Stykker bør man ei røre.
  1. Den brune Smørsauce giør tit allene den Skade, som vi sætte paa Kiødets Regning.
  1. Den feede, tunge, deiagtige Fyldning forværrer ogsaa det Onde. Æbler og Svedsker derimod ere tienlige.
  1. Overalt ere slige deiagtige Spiser i Følgeskab med disse Slags Steg skadelige. De ligge længe i Maven, de løses aldrig ret op og de forøge en paafølgende Kolik, for saavidt de stoppe og hindre en fri og hastig Udkastelse. Butterdei og saadan Steg kunne forvolde en dødelig Mavepine.
  1. Opblæsende Retter, saasom Kaal, Roer, Kartøfler, graa Ærter, burde aldrig ledsage And og Gaasesteg. Røde Beder ere de bedste Følgesvenne.
  1. Rød Viin maae være meget god for ei at skade: bedre er det at den bliver borte. Hviidt Øl, og især engelsk Øl, blæser op. Gandske koldt Vand kan komme det Feede til at styrknes. En slurk Brændeviin skal styrke Maven, men ofte forøger den Flauheden. En Koppe Kaffe oven paa Maaltidet er en god Mavemedicin.
  1. Sennep er langt fra at være saa tienlig til at kryde denne rørige Steg, som Peber.
  1. Nogle Timer efter Maaltidet at tage en Theeskee fuld Polychrestsalt med Theevand uden Melk har jeg funden af stor Nytte, til at forekomme Brækning og Kolik efter alle saadanne Slags Spiser.

For en god ordens skyld skal jeg måske lige nævne, at det latinske citat selvfølgelig er hentet fra Ovids bog Metamorphoser, hvad ingen vel kan være i tvivl om i disse oplyste tider. I dansk oversættelse betyder det: Jeg ser og godkender det for mig tjenlige – men følger det for mig skadelige.

Polychrestsalt er et nu obsolet lægemiddel og skal være noget i retning af kaliumsulfat dannet ved en fusion af natronsalpeter og svovl.

Med disse ord fra 1778 in mente burde vi alle være godt rustede til aftenens med længsel ventede måltid.

Velbekomme!