Nissegrotten

Det er ikke første gang, jeg griber fat i nisselandskaberne. Allerede den 7. december 2013 var der her på julebloggen et indlæg med titlen Fjern-synet er pyntet med watt. Her redegjorde jeg ganske kort for historien bag begrebet nisselandskaber. Jeg foreslog, at inspirationen til vore tiders nisselandskaber kunne stamme fra forretningernes vinduesudstillinger med nisselandskaber, der greb om sig i 1920’erne.

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Gentofte

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Hellerup

Siden da har Den Gamle By som gave i oktober 2015 modtaget et prægtigt nisselandskab, som jeg vil se lidt nærmere på i dette indlæg. Takket være denne gave må vi nu rykke dateringen af de første nisselandskaber endnu længere tilbage i tid.

Nissegrotten, som landskabet blev kaldt, blev påbegyndt i 1917 af giverens morfader, kontorchef Hans Christensen (1882-1952), og færdiggjort af giverens fader i slutningen af 1950’erne.

Nissegrotten  med lys i

Nissegrotten med lys i

De ældste dele af nisselandskabet er nissegrotten med huset stående ovenpå. Disse dele er fremstillet af et fyrretræ, der blev fældet i en have på Ahlmanns Allé i Hellerup.

Dernæst fulgte konstruktionen af kirken, som skal forestille Gentofte kirke, og en firelænget gård, der er en kopi af gården Ellegården, som lå i Ugerløse ved Tølløse. Giverens familie besøgte ofte denne gård, og giver har som barn selv været flittig gæst på gården. På den tid hørte der til en større gård ofte også både landarbejderbolig og aftægtshus. Modeller af disse bygninger ses yderst til venstre på billedet herunder. Jeg tror, gården i dag kan være nedrevet, men vejnavnet Ellegårdsvej kan måske give minder om stedet. Nisselandskabets yngste dele er de tre store kasser, som det hele står på, der er lavet af giverens fader sidst i 1950’erne.

Der er i øvrigt indlagt elektrisk lys både i grotten, i det store hus, i kirken og i de mindre huse.

Gentofte kirke og Ellegården

Gentofte kirke og Ellegården til venstre

Nissegrotten har siden 1917 været i familiens eje. Landskabet er gået lidt på omgang i giverens familie, alt efter hvor der var børn, og hvor der havde plads. Hele opstillingen fylder ca. 100 x 100 cm.

I indlægget i december 2013 bragte jeg en illustration fra bladet Vore Damers Jul årgang 1926 med en vidunderlig tegning af et nisselandskab beregnet til placering midt på bordet. I samme blads julenummer 1927 er der en kort gennemgang af legetøj, som børnene selv kunne lave. Det hedder her:

Selvfølgelig kan I lave mange andre forskellige Ting af det Materiale, vi her har talt om, og I kan sammensætte det, saa I faar en hel By ud af det med større og mindre Huse, med Raadhus, Kirke og Mennesker paa Gaden.

 

Barn Jesus i en krybbe lå

Velkendt er ordene fra Lukasevangeliet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

Versene 11 og 12 fra Lukasevangeliets 2. kapitel danner baggrunden for begrebet julekrybber. En julekrybbe er en tableauopstilling, som viser det nyfødte Jesusbarn i en stald ved byen Betlehem. De faste elementer er Jesus i krybben med Maria siddende og Josef stående ved krybben. Ovenover lyser Betlehems-stjernen. Der er også får, okser og æsler til stede. Det samme er englen, som fortæller hyrderne om Jesu fødsel. De tre hellige konger med hele deres følge er også med.

Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet

Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet

Traditionen med opstillingen af julekrybben kan variere fra sted til sted. Det nyfødte Jesusbarn ses enkelte steder i krybben allerede ved den første afsløring af krybben, men ret beset skal han jo først anbringes i krybben julenat. Ligeledes kan de hellige tre konger være på scenen lige fra starten, som regel første søndag i advent, andre steder bliver de opstillet betydeligt senere, og andre steder igen dukker de først op ved helligtrekonger.

I de katolske lande opstillede man først de forskellige julekrybber inde i selve kirken, men senere er de også blevet flyttet ud foran kirken eller i selve byrummet. På Den spanske trappe opstiller Roms kommune hvert år ved juletid byens største julekrybbe.

Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (da.wikipedia.org)

Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (en.wikipedia.org)

Fremstillingen af julekrybber og dyrkelsen af dem går tilbage til middelalderen. Over hele den kristne verden blev der opført krybbespil. Den kendteste julekrybbe med levende figurer blev opstillet til midnatsmessen juleaften 1223 af den hellige Frans af Assisis i Greccio i Italien. Midtpunktet var Jesusbarnets fattigdom, uskyld og ydmyghed. Det er denne opstilling, der gjorde julekrybber kendt langt ud over Italien. De første opstillinger med eller gengivelser af julekrybber er dog nok i virkeligheden langt ældre, fra det 3. århundrede, og hænger sammen med de første forsøg på billedligt at gengive Jesu fødsel.

Dansk julekalender fra midten af 1970-erne.

Dansk julekalender fra midten af 1970-erne, der landskabsmæssigt set kun dårligt passer til de stenede marker omkring Betlehem

Julekrybber er hovedsageligt et katolsk træk. Heraf følger, at julekrybber med tiden forsvandt ud af billedet i de reformerte lande. I dag er der næppe et hjem i de katolske lande, som ikke har en julekrybbe.

Den katolske skik bredte sig i slutningen af 1800-tallet til Nordtyskland og dermed til det nuværende Sønderjylland. Først efter 2. verdenskrig slog julekrybberne an for alvor i Danmark. I dag arrangerer flere danske kirker hvert år krybbespil.

Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)

Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)

Selvom skikken med at opstille julekrybber hovedsageligt er en fænomen fra 1900-tallet i Danmark, støder man af og til på forløbere for denne krybbetradition.

Således i 1896, hvor der i tidsskriftet Husmoderens Blad er et lille indlæg med titlen Et Forslag til Ordning af Juleaften. Her hedder det om det festligt pyntede juletræ blandt andet Udklippede Guirlander af kulørt Papir slynger sig fra Gren til Gren, og disse ere behængte med smaa Figurer, som forestiller Adam og Eva, Faar og Lam, lavede af Vat, o.s.v. Ved Foden af træet er der en Krybbe med det lille Jesusbarn. Bemærk sidste linje i citatet. Brugen af julekrybber var så sandelig ved at blive kendt i Danmark.

Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)

Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)

Kan man slet ikke få nok af julekrybber, er et besøg i Rom nok værd at overveje. Her har man ligefrem et julekrybbemuseum Museo Tipologico Internazionale del Presepio, i daglig tale blot kaldet Museo del Presepio, hvor man kan beundre mere end 3.000 julekrybber og krybbefigurer.

Julerosen

De fleste af vore prydhaver er ved juletid sandt at sige ikke noget blomstrende syn. Mange buske står frysende uden deres sædvanlige bladpragt. For længe siden har jeg klippet stænglerne med de små, blå drenge af mine lavendelbuske. Nej, haven ved juletid er ikke det bedste, jeg ved.

Julerose og sne (dailyflower.yakolh.com)

Julerose og sne (dailyflower.yakolh.com)

Og dog er der lysglimt hist og her i den dystre vinterhave. En lille flok af planter har fået en helt særlig plads i vort danske juleunivers. Det skyldes, at de faktisk spreder glæde ved at blomstre netop her i vintermørket. Deres blomster giver minder om svundne sommerdage, men erindrer os samtidigt om, at andre blomster i haven blot venter på lidt mere sol og varme for at vågne op til dåd.

Julerosen er ubetinget en af mine favoritter i december måned. Der står den uden at kere sig om kulde og frost med sine fine, hvide blomster. Julerosen er en flerårig plante med læderagtige blade og 15-30 cm høje stængler med ofte hængende blomster. Min julerose har hvide blomster, men blomsterne kan alt efter art også være grønlige og rødlige.

Julerosen er en gammel kending i de danske haver. Navnet julerose blev givet til planten allerede i middelalderen, netop fordi den blomstrer ved juletid. Planten var meget yndet først som lægeplante, senere som prydplante.

En ægte lægeplante

En ægte lægeplante

Lægeplante, ja. Julerosen, der på latin hedder noget så flot som Helleborus niger, er nemlig en gammel lægeplante. Planten blev grundet rodens glimrende egenskaber dyrket som sådan i alle danske apotekerhaver. Vender man sig mod de gamle danske farmakopeer og lægebøger er der nærmest ingen ende på de dårligdomme, som julerosens rod virkede imod.

Julerosens rod blev således brugt imod for eksempel bugvattersot, epilepsi, fnat, gigt, gulsot, hjertebesvær, hududslet, hysteri, hård mave, kløe, koldfeber, nervøse lidelser i endetarm og kønsdele, parasitter, skab, skurv, spedalskhed og utøj. Læg dertil, at den pulveriserede rod fremmede afføring, galde, mavesaft, menstruation, opkast og urin.

I den helt nye interaktive formidling af apoteket og apotekerhaven i Den Gamle By er julerosen en af de lægeplanter, hvorom skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen og Den Gamle Bys gartnere så herligt levende beretter.

Skuffe til den pulveriserede rod fra julerosen. Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn

Skuffe til juleroserod (Rad: Ellebor: Nigr: = Radix Hellebori nigri). Skuffen var, som signaturerne antyder, tvedelt, så der også var plads til fennikelrod (Rad: Foeniculi = Radix Foeniculi). Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn, ca. 1723

Om den virksomme juleroserod træffer man ofte på sætninger som den efterfølgende i de gamle lægebøger:

Og med Velsignelse bruges til at opløse og ved Stolgang udføre al sej Slim og Orm af Maven og alle Lemmer.

Julerosens folkelige navn er nyserod, da den tørrede og pulveriserede rod blev brugt som nysepulver, der skulle være i stand til at rense hjernen.

Når alt dette er sagt om rodens vidunderlige egenskaber, skal man dog ingenlunde forglemme, at julerosens rod i sandhed er meget giftig. Mit råd er derfor: Nyd synet af planten, men brug ikke roden.

I den lune vindueskarm skuer katten ud over det kolde landskab.

I den lune vindueskarm skuer katten ud over det kolde landskab. Ved dens side står urtepotten med en julerose

Som motiv er julerosen blevet flittigt brugt i det danske juleunivers. Julerosen optræder for eksempel som en del af motivet på Bing & Grøndahls juleplatte fra 1908 og Den Kongelige Porcellainsfabriks juleplatte fra 1970. Den optræder ligeledes på de danske julemærker, se blot mærkerne fra 1904, 1909, 1911 og 1984, eller 1910 som herunder. Bing & Grøndahl lod i 1936 et helt stel med navnet Julerose fremstille. Det er af hvidt porcelæn med den velkendte dybe og blå farve, alt dekoreret med juleroser.

Julekort afsendt de, 23. december 1910 fra Vejle

Julekort afsendt den 23. december 1910 fra Vejle

Og så kommer vi vel slet ikke uden om den gamle og meget smukke julesalme En rose så jeg skyde. Salmens rose forbindes i dag oftest med en julerose – og ikke en ægte rose.

Salmen fra omkring 1600 er egentligt en af de tyske Mariaviser, sange til jomfru Maria, som både beskriver og lovpriser den hellige jomfrus dyder og fremtræden. Den tyske tekst er oversat til dansk så sent som i 1920 af Thomas Laub.

I første vers finder vi således ordene

Den rose spired’ frem

midt i den kolde vinter.

Børnenes Julehus

Tirsdag den 1. december! Så er det da langt om længe blevet tid til at lukke den første låge i årets julekalender op.

Den julekalender, som jeg har fundet frem til i dag, er en herlig tredimensionel julekalender ved navn Børnenes Julehus.

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge 24

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge nummer 24

Kalenderen er formet som et rektangulært hus med saddeltag. De oplukkelige låger er anbragt rundt omkring på huset, så de dækker både vinduer, døre og altandøre. To nisser arbejder med indpakkede gaver. Ved fordøren står en smilende julemand i det traditionelle kostume med en stor, brun gavesæk. Størrelsen på kalenderen er ca. 25,5 x 17 x 13,5 cm.

Bagsiden med travle nisser

Bagsiden med travle nisser

Indvendigt er der klæbet tyndt, hvidt papir med de farvestrålende tegninger, der åbenbarer sig dag for dag, efterhånden som man nærmer sig den store aften. Den ene af museets to udgaver af Børnenes Julehus viser utvetydigt, at der indvendigt i huset har været anbragt et lille, levende lys. Lysskæret igennem de tynde, kolorerede små tegninger må have givet en ganske vidunderlig stemningsskabende, men sikkert ikke helt ufarlig effekt.

Snedækkede tage kan være glatte

Snedækkede tage kan være glatte. Foroven ses de to metalklemmer, der holder taget samlet

Julekalenderen er ganske anonym. Der er intet firmamærke. Bladrer man imidlertid igennem tidsskriftet Heimdal, udgivet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København, så finder man snart denne julekalender både afbilledet og omtalt.

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

I Heimdal Posten 1940 får kalenderen følgende ord med på vejen: Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus… Børnenes Julehus blev udsolgt paa et altfor tidligt Tidspunkt sidste Aar. Vi har derfor trykt et nyt Oplag, hvoraf vi nu kan ekspedere indkomne Ordrer… Børnenes Julehus maaler 25½ cm i Længden, er 17cm højt og 13½ cm bredt. Nr. 3206. Pris pr. Ekspl. Kr. 1,50 – 33 1/3 % og 11/10.

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

I samme tidsskrift årgang 1941 står: Desuden har vi – opmuntret af tidligere Aars Sukces – trykt BØRNENES JULESKIB og BØRNENES JULEHUS i nyt Oplag. – Vi haaber derfor i Aar at kunne tilfredsstille Efterspørgslen efter disse populære Julekalendere. Prisen var i 1941 den samme som i 1940.

En af gavlene til Børnenes Julehus

En af gavlene til Børnenes Julehus

Kalenderen Børnenes Julehus blev, igen ifølge Heimdal Posten, også genoptrykt til julen 1945, hvor prisen dog var steget til 1,75 kr.

Alt i alt kan Børnenes Julehus tidligst dateres til 1939. Man kan kun tolke 1940-teksten Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus som et bevis på, at Børnenes Julehus var årets kalender i 1939. Efter 1945 nævnes julekalenderen ikke mere i firmaets tidsskrift. Bevarede kalendere må altså være fremstillet i årene 1939-45.

Første december - og dagens låge er åbnet

Første december – og dagens låge er åbnet

Og hvad skjuler der sig så bag den første låge? En underskøn koloreret tegning af en dreng, der er i fuld gang med at samle Børnenes Julehus, mens mor og søster nøje følger med. At dømme ud fra det halvcirkulære vindue over døren ser drengen dog godt nok mere ud til at være ved at pille ved låge nummer 24!

Drengen piller ved låge 24 - og det har vi så sandelig da også gjort

Låge nummer 24? Dén har vi så sandelig da også pillet ved!

Juleskeen igennem 100 år

Brochure fra A. Michelsen 1970

Brochure fra A. Michelsen, 1970

Hofjuveler A. Michelsen i København udsendte den første juleske i 1910. Skeen var designet af N. C. Dyrlund, der i årene 1901-11 var kunstnerisk medarbejder hos Michelsen.

Skeens motiv er julestjernen over Betlehem. På begge sider af skaftet lyser stjernen op med sine stråler i forgyldt arbejde i positivt relief på sølvgrund. På en særdeles elegant måde har Dyrlund fået tilpasset motivet, så dekorationen faktisk er blevet en integreret del af skaftets form, som netop ender i en stor stjerne med ordet JUL.

Den første juleske fra 1910.

Vi kender jo stjernen fra Matthæusevangeliet, hvor de vise mænd fra Østerland fulgte stjernen, indtil den stod stille over det sted, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskere hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.

1910-skeen, der faktisk ikke bærer noget årstal, var egentligt blot tænkt som en engangsforeteelse, men successen var ganske overvældende. Den store succes medførte en ny juleske i 1911 og igen i 1912. En ny juletradition var dermed skabt, og juleskeen blev igennem de næste hundrede år både et elsket folkeeje og et yndet samlerobjekt.

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Der blev hvert år valgt en ny kunstner til at tegne årets motiv. I begyndelsen var det især kunstmalere, men senere har både arkitekter og smykkedesignere arbejdet med juleskeerne. Som regel var det unge lovende, endnu ikke helt etablerede kunstnere, som blev tilbudt opgaven.  Der var frit valg angående motiv, farvevalg og form. Derfor er der selvfølgelig stor variation i skeernes dekoration. Fra 1925 var der emaljedekoration på stort set alle juleskeer. Det kan ingenlunde undre, da emaljearbejder netop var et af kendetegnene for A. Michelsen. Ens for alle skeer er kun, at de er fremstillet af sterlingsølv med forgyldt laf.

I årene 1910-2005 blev der også udsendt en julegaffel med samme motiv som årets juleske. Såvel en kagegaffel som en teske med samme dekoration blev fremstillet i årene 1980-91. Skeerne 2003-09 er leveret af firmaet Georg Jensen i København. Juleskeen 2009 blev den sidste i rækken. 100 juleskeer nåede således at se dagens lys, inden den ikoniske serie blev indstillet.

Den sidste juleske i serien udkom i 2009.

Seriens sidste juleske blev som nævnt udgivet i 2009. Kunstneren var Kim Buck. På en meget fin måde lykkedes det ham at samle flere små hjerter og hjertestykker til et større hjerte i en særdeles gennemtænkt og vellykket komposition. Skeens titel var Hjertens kær – for julen er som bekendt hjerternes fest.

Udformningen af alle skeer har trofast fulgt den til enhver tid herskende kunstneriske stilart. De første skeer udkom i den periode, hvor den toneangivende stilretning var skønvirke. I 1930’erne skiftede stilarten til den såkaldte funktionalisme, hvor der fokuseredes på tingenes funktion på bekostning af dekoration. Juleskeerne blev i 1950’erne meget mere figurative end set før, og der blev lagt mere vægt på juleminder end bibelmotiver. Fra starten af 1970’erne eksploderede motiverne nærmest ud i et både fortællende og festligt univers, mens skeerne fra og med 1990’erne blev mere og mere abstrakte og fantasifulde.

Motivvalget er meget varieret. Som hovedregel er det motiver, der på en eller anden måde relaterer sig til både den folkelige og den religiøse fejring af julen. Emner som julestjernen og juleneget, kristtjørn og julelys, juletræet og markens hyrder, julemanden og julebukken taler således deres eget tydelige sprog. Af og til dukker der en bid Danmarkshistorie op i valget af motiv: Således i 1919 (Fred på jord) og 1920 (Genforeningen).

Juleskeen 1920 markerer Genforeningen.

Især 1920-skeen er ganske politisk i sit udsagn. Skeen er tegnet af Harald Slott-Møller. På skeen danner møllens vinger et kors i en cirkulær ramme med teksten JULEN MCMXX. Møllen refererer tydeligvis til det stærkeste danske motiv i landsdelen overhovedet, nemlig Dybbøl Mølle. Midt på skaftet finder vi Flensborgs byvåben og ordene TRODS ALT. Herunder er Slesvigs byvåben med tårn mellem måne og sol. Mange danske var dybt skuffede over, at Sydslesvig ved afstemningen forblev tysk. Mange havde den indstilling, at i al fald den gamle havne- og handelsby Flensborg burde høre Danmark til. Kunstneren Harald Slott-Møller har med sin ske tydeligt givet udtryk for sin personlige holdning hertil.

Juleskeerne har altid været populære samlerobjekter, og det bliver de såmænd nok også ved med at være en rum tid endnu. De fortæller på en særdeles elegant måde både Danmarkshistorie, religionshistorie, stilhistorie og julehistorie – på en og samme tid!

I dag er især genstande fra 1970’erne meget efterspurgte af den yngre generation. Det har medført, at selv juleskeerne fra dette årti atter er blevet fundet frem fra glemselens skuffe og kommet på mode. Skeerne ligger, sammen med juleplatterne, ikke længere blot gemt hen, men bliver brugt på bordet i ny og næ.

Alle juleskeerne vil fra den 14. november 2015 være udstillet i det nye julemuseum på Torvet i Den Gamle By.

Bag den frosne rude

Et af Danmarks meget få originale bidrag til den internationale juls historie er begrebet juleplatter.

Den første juleplatte i verden

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, grundlagt april 1853 i København, fremstillede i 1895 verdens første juleplatte. Juleplatten blev kun produceret i 400 eksemplarer, hvorefter formene blev destrueret. Platten er i dag særdeles sjælden. Firmaets juleplatter er verdens mest berømte serie inden for dette specielle område. Platterne har lige siden starten i 1895 været betragtet som yndede samleobjekter verden over.

Bing & Grøndahls fabrik på Vesterbrogade i København 1856

Ideen til den første juleplatte blev fostret af Harald Bing, der i 1885 havde overtaget porcelænsfabrikken som eneejer. Hvor fik han ideen til denne første juleplatte fra? Ingen ved det med sikkerhed i dag. En teori er, at den havde sin rod i de små skåle eller platter med lidt godter eller småkager, frugter eller nødder, som herskabet ved juletid uddelte til tyendet. Efter brug anvendte nogle tjenestefolk så skålen eller platten som pynt på kommoden eller på væggen. En anden teori går ud på, at juleplatten var inspireret af de lejlighedsplatter, som Den kongelige Porcelainsfabrik som den første fabrik udsendte allerede i 1888 i forbindelse med den store nordiske udstilling i København.

Den svenske maler Frans August Hallin, der i 1895 blev udnævnt til kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl, fik til opgave at skabe verdens første juleplatte. Hallin var født 1865 i Sverige, men flyttede i en alder af 20 år til København.

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Hallin valgte som motiv den københavnske silhuet med byens mange tårne under en stjernebestrøet nattehimmel. Det har været fremme, at motivet kunne hænge sammen med den 30-årige Hallins ungdom, som han skulle have tilbragt i Frederiksberg Slotshave, ganske nær porcelænsfabrikken i Vesterbrogade. Den københavnske skyline er netop set herfra og mod øst. Det meste af platten er dækket af isblomster, og titlen på platten Bag den frosne rude er da også valgt med omhu. Øverst står JULE=AFTEN 1895. Plattens diameter er 17,4 cm.

På bagsiden er det stempel, som porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl brugte i årene 1895-97:

Danish China Works

COPENHAGEN

B. & G.

798.

Alle Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med børstet koboltblå, der giver de mange fine nuancer under glasuren. Motiverne er både meget danske og meget konventionelle. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Peter Fabers julesang Sikken voldsom Trængsel og Alarm fra 1847, hvor det i sangens sidste vers netop hedder Rør blot ikke ved min gamle Jul.

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Der sælges stadig juleplatter, som her hos Skovs Antik i Silkeborg (silkeborgantik.dk)

Det var ikke den eneste juleplatte, som Frans August Hallin modellerede for Bing & Grøndahl. Også juleplatterne 1896 og 1897 var han ansvarlig for.

Takket være en velvillig bevilling fra C.A.C. Fonden er det i år lykkedes at få Den Gamle Bys samling af Bing & Grøndahls juleplatter gjort komplet. Den nyindkøbte juleplatte fra 1895 vil hele julesæsonen igennem være at se i Den Gamle Bys nye julemuseum.

Der er flere oplysninger om juleplatterne fra Bing & Grøndahl på juleblokken 20. november 2014.

Den første juleplatte i verden blev som nævnt fremstillet i 1895. Samme år udsendte Bing & Grøndahl i øvrigt det stel, der i 1950’erne ofte blev omtalt som Danmarks nationalstel, nemlig Mågestellet, da det stod på bordet i rundt regnet 10 % af alle danske hjem – men dét er selvfølgelig en helt anden historie!

Fra skov til skrald

Af og til støder man på illustrationer, der fortjener at blive set af andre. I tidsskriftet Børnenes Julegave, årgang 1902, er en serie tegninger, som under et kaldes for Juletræets Historie i Billeder. Tegningerne er lavet af Paul Steffensen (1866-1923). Herunder kommer otte af disse pragtfulde og meget stemningsfyldte tegninger. Vi følger her juletræets liv, fra det bliver fældet i den sneklædte skov, til det står ude i den kolde have og venter på skraldevognen.

1 Juletræet fældes - Kopi

Juletræet fældes.

Der er travlt i skoven, og det ene træ efter det andet bliver fældet og lagt på vognen, klar til transport ind til de mange kunder i byen.

 

Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ

Juletræet købes.

I København foregik salget som regel fra Højbro Plads, hvor frugtsælgerskerne måtte rømme pladsen og overlade stenbroen til nærmest en tæt skov af grantræer. Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ. Mens pengene findes frem, står børnene parat med slæden.

 

Juletræet bringes hjem

Juletræet bringes hjem.

Så er juletræet kommet op på slæden, og nu går det mod hjemmet. Postbuddet har travlt med at udbringe juleposten.

 

Juletræet pyntes

Juletræet pyntes.

Træet pyntes efter alle kunstens regler. Som toppynt er brugt en engel med en stjerne. Læg mærke til de mange Dannebrogsflag og kræmmerhuse på træets grene. Det er overraskende at se, at der ikke bruges hvide lys, men kun blå og røde lys på træet. Hvad mere spændende er: Foroven på træet og i æsken på bordet yderst til højre kan man tydeligt se et par flettede julehjerter. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter er fra ca. 1901.

 

Julesalmen synges

Julesalmen synges.

På klaveret spiller moderen en julesalme. Den ældste datter finder salmens tekst i salmebogen.

 

Rundt om juletræet

Rundt om juletræet.

Bedstemor er kommet, og nu går dansen rundt om træet. De blå lys er ikke med på denne tegning. Der er sket et skred i trykprocessen her, så lysene nu ligner rød/hvide lys, men det er altså kun røde lys. Bemærk det fine rød/hvide flettede julehjerte ret over den mindste piges hoved. Læg også mærke til, at der ingen gaver er at se – hverken på træet eller rundt omkring juletræsfoden.

 

Julegaverne

Julegaverne.

Så kom forklaringen på de manglende gaver på eller under træet. De er alle anbragt på et bord ved siden af træet. Det var ingenlunde unormalt at have gaverne liggende på et bord i stedet for at have dem hængende på træets grene eller liggende omkring juletræsfoden. Sønnen får et par nye skøjter, mens pigen til venstre er ved at få en herlig dukke. Den lille pige til højre venter spændt…

 

Juletræets endeligt

Juletræets endeligt.

Julen er overstået. Juletræet er nu atter blevet til et almindeligt grantræ. Det står ude i den snedækkede have. H. C. Andersen kunne sikkert have spundet en underfundig og tvetydig dialog mellem juletræet og snemanden! I vinduet kigger et par børn ud på det, der for et par dage siden var et festligt pyntet juletræ.

Det mest overraskende ved disse vidunderlige tegninger er tilstedeværelsen af det flettede julehjerte. Man har tidligere antaget, at de flettede julehjerter så småt begynder at dukke op på de danske juletræer omkring år 1900. Det tidligste fotografi af et flettet julehjerte kan, ud fra de personer der er til stede omkring juletræet, dateres til ca. 1901.

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895.

Afbildninger af det flettede julehjerter – og dermed også udspredelsen af hjertet – kan dog trækkes længere tilbage i tiden. I hæftet Børnenes Juleroser er der i udgaven fra 1895 en lille vignet, der med al tydelighed viser et flettet julehjerte hængende på en grangren.

I 1891-udgaven af Børnenes Juleroser er der et meget fint og lille digt af J. Helms med titlen Juletræets Farvel. De to første vers lyder

Men Juletræ! Hører du! Bliv, hvis du kan!

Vi holder saa meget a’ dig!

Hvor vil du dog hen? Og hvorfor skal han,

den ækle Skraldemand, ha’ dig?

 

Du tror vel, han bryder sig om dig? Pyt!

Han kaster dig ude i Skarnet.

Du var saa dejlig, den Gang du som nyt

stod pyntet for Jesusbarnet.

 

Juletræets Farvel, 1891

Juletræets farvel, 1891.

Digtet ledsages af denne tegning fra 1891 af Alfred Schmidt (1858-1938). Tegningen viser to børn, som holder hinanden i hånden, og noget chokeret kigger op i skraldevognen. Her ligger et næsten totalt plyndret juletræ, børnenes juletræ. Men på selve topgrenen sidder endnu stjernen –  og på en gren hænger et meget tydeligt og meget nydeligt flettet julehjerte!

Nisserier

Selvfølgelig findes der nisser!

Oprindeligt var nissen en hedensk husgud, der nød stor velvilje, fordi han hjalp til med gårdens drift, hvor han arbejdede året rundt. Han kunne være lidt af en hidsigprop, og skulle derfor behandles med stor forsigtighed og megen respekt.

Nissen tager sig af alt forhåndenværende arbejde

Nissen tager sig af alt forhåndenværende arbejde. Tegnet af H. C. Ley til bogen Eventyr om Nisser fra 1849.

Første historie fra Skandinavien om en nisse stammer fra år 981. På bondegården Gilja på Island boede der i en stor klippe en årmand, som han blev kaldt dengang, der gav gode råd om alt til bonden Kodran og hjalp til på gården hele året. Han blev dog fordrevet fra stedet af den kristne biskop Frederik, som sang en salme og strintede lidt helligt vand på stenen – så var årmanden væk!

Det ældst kendte billede af en nisse.

Det ældst kendte billede af nisser. Fra Olaus Magnus’ Historie om de nordiske folk, 1555.

I sidste halvdel af 1700-tallet erstattede sund fornuft efterhånden folketro, overtro og vantro. Hermed svandt også respekten for gårdboen eller gårdbukken, som nissen blev kaldt den gang. Omkring 1800 var man ligefrem kommet på fornavn med ham. Man kaldte ham selvfølgelig Nis, der var et af datidens mest udbredte drengenavne.

Den første rigtige julenisse blev klippet og malet af kunstneren Constantin Hansen til julefesten 1836 i danskerkolonien i Rom. Første gang ordet julenisse optræder er i Henrik Scharlings berømte roman Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegård fra 1862, påbegyndt i Strasbourg og færdigskrevet på en sejltur på Nilen i Ægypten. Der må være noget med sydlige himmelstrøg – og så danske nisser!

I løbet af 1800-tallet ændrede nissen personlighed og blev nu især knyttet til julen. Hans hedenske oprindelse har dog ingenlunde hindret, at han den i dag er den vigtigste figur i det kristne Danmarks fejring af Jesu fødsel.

Det lykkelige nisse-ægtepar anno 1858

Det lykkelige nisse-ægtepar anno 1858.

Efter i århundreder at have været ungkarl blev nissen gift omkring 1858. Senere kom der endog nissebørn til. Det hjalp alt sammen på nissens humør. Den lille, vrisne gårdbo blev til julenissen med smilerynker, røde æblekinder og venlige øjne – selvom han dog stadig ynder at lave spilopper!

Julenissen hjælper ikke længere til med gårdens drift, men bruger i dag al sin tid på at lave julegaver til artige børn. Nisserne bringer gaverne meget hurtigere frem end deres internationale konkurrent, julemanden, der jo skal rejse helt fra Grønland med gaverne. Det er altså nissernes fortjeneste, at danske børns julegaver er klar under træet allerede den 24. december efter aftensmaden, mens børnene i mange andre lande pænt må vente til næste morgen.

Nissen elsker et stort krus øl og en stor skål risengrød med smørklat i, og får han ikke, hvad han skal have, så bliver han meget knotten. Og driller man nissen, kan han blive ret så arrig – og dét er ingenlunde behageligt!

Nisser kan være ret voldelige - også mod hinanden

Nisser kan være ret voldelige – også mod hinanden.

Her er fire små, meget opbyggelige og ganske sandfærdige historier om nisser.

Nissen og gårdskarlen

Der var en nisse i Svegård. Da gårdskarlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og madmoder ville køre til Thisted og af sted før daggry, stod nissen hos ham og så på. Mens han stod der, lavede han nogle fæle grimasser med munden.

Endelig sagde nissen til karlen: Har du nogensinde set sådan en grim mund før? I det samme havde gårdskarlen dyppet smørepinden i tjærekanden, og nu jog han den i gabet på nissen med det spørgsmål: Og har du nogensinde set sådan en mundfuld tjære før?

Den spas blev dog snart hævnet. Allerede da gårdskarlen næste nat lå og sov, tog nissen ham og bar ham ud på den tilfrosne sø, og der vågnede han omsider, fordi han drømte en meget kold drøm.

Nissen og karlen og pigen

På Viumgård ved Ulfborg var en karl og en pige kærester. De lavede alskens løjer med gårdens nisse. Ja, de fandt på at stjæle hans grød, og engang ved vintertid lykkedes det endda for karlen med en snebold at skyde nissens hue af!

Endelig blev nissen gal i hovedet og ville hævne sig. Karlen og pigen havde nu for skik at trække deres linned af om natten – fordi der var så varmt, sagde de. Så lå de da en skønne morgen ude i gården ved siden af hinanden på en stige lagt tværs over brøndkarmen og var lige så splitternøgne, som da de første gang kom til verden. De lovede så fuldt og fast aldrig mere at fornærme nissen – og siden da fik han lov til at være i fred.

Hvis bare nissen får sin grød, er alt fryd og gammen

Hvis bare nissen får sin grød, er alt fryd og gammen. Tegnet af Vilhelm Pedersen (1820-59) som illustration til H. C. Andersens eventyr fra 1853 Nissen hos spækhøkeren.

Nissen og den uartige lillepige

Grøden til nissen var bedre end den grød, som tjenestefolkene fik. En gang, da lillepigen i Lumby syd for Odense selv havde drukket øllet og spist grøden til nissen, kom hun noget ganske andet i krus og fad. Hun satte anretningen frem til nissen, mens hun på klingende fynsk sagde: Pis i pot’ og ski’ i fa’ – det ska’ lille nisse ha’!

Det blev den lille nisse naturligvis smækfornærmet over og ville hævne sig. Men han kunne ikke få sig selv til at slå hende ihjel, da hun var alt for lille. Derfor trak nissen hende snart i håret, snart i benene – hele natten igennem, men dét blev hun ikke meget større af. Om morgenen sagde lillepigen, at hun ville hjem til sine forældre, for sådan en nat ville hun ikke igennem en gang til. Og så gik hun.

Nissen som morder

Et sted havde de en nisse, der altid sad på brønddiget. En dag, da drengen vandede kreaturerne, sad nissen der som sædvanlig. Da tog den kåde dreng et ris og gav nissen et ordentligt svirp over benene med riset, så det rigtig sved. Haha, håhå, lo nissen, det kan vel blive betalt, når du mindst venter det!

Så blev det vinter. Da hændte det sig en nat, at drengen stod op af sengen og gik ud for at tisse. Så var nissen der straks, greb drengen, og stoppede ham langt ind i foderet i laden – og først hen på foråret fandt man hans lig.

Det var kun fire små nissehistorier. De viser dog med al tydelighed, at man skal vare sig for at drille nisser!

Den platte…

Bing & Grøndahls juleplatte 1985 er verdens første juleplatte

 I 1895 udsendte porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl i København verdens første juleplatte. Juleplatten blev blot fremstillet i 400 eksemplarer og er i dag særdeles sjælden.

Andre firmaer har også udsendt platter med julemotiver. Mest kendt nationalt og internationalt af dem er nok Den Kongelige Porcellainsfabrik, som siden 1908 har udsendt specielle juleplatter. Andre danske og udenlandske firmaer har nærmest stået i kø for også at markedsføre deres juleplatter.

Det er dog navnet Bing & Grøndahl, jeg først og fremmest forbinder med ordet juleplatte. Firmaets juleplatter er verdens ældste og mest berømte serie inden for dette specielle område.

Juleplatter blev betragtet som et fornuftigt investeringsobjekt, og priserne bare steg og steg. I midten af 1970’erne blev der produceret så mange platter, at platte-ballonen sprang. Der var ganske enkelt ikke købere nok til de mange platter. Siden da er priserne raslet ned på de mest almindelige platter. I dag kan man hos marskandisere landet over købe Bing & Grøndahls juleplatter fra 1970’erne til under 10 kr. Dette forhindrer ingenlunde, at Bing & Grøndahls juleplatter er og bliver umådeligt charmerende.

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941

Betlehemsstjernen ses igennem staldens bagerste vindue, 1941.

Det er kendetegnende for Bing & Grøndahls juleplatter, at de især tager den folkelige danske jul under behandling. Fokus er ikke på den kristne jul. Når religiøse motiver forekommer på platterne, er det hovedsageligt Betlehemsstjernen, der til gengæld også indgår som et del-motiv på mere end 30 platter. Andre kristne motiver forekommer kun sporadisk. Således er de tre vise mænd motivet i 1901, hyrderne på marken i 1911 og landsbyen Betlehem i 1922.

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget Ved Fredericia. 1949

Den tapre landsoldat i Fredericia udgivet i 100-året for Slaget ved Fredericia, 1949.

Flertallet af motiver på de Bing & Grøndahl’ske juleplatter er som nævnt den folkelige danske jul. Vi ser billeder af snelandskaber befolket med harer, fasaner, rådyr, spurve og krager. Kirker set udefra og indefra. Familiehygge med og uden juletræ. Kendte danske bygninger. Julens transportmidler som rutebil, tog og færge. Julepyntede gader. Julens post. Julemanden og nissen forekommer også et par gange.

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953

Kongeskibet Dannebrog i Grønland, 1953.

Glimtvis træder dele af Danmarks historie ind som motiv. Det gælder for eksempel Lillebæltsbroens indvielse i 1935, Sorgenfri slot i 1944, hvor Christian X nærmest blev holdt interneret, Korset i Nyhavn 1946 for danske søfolk omkommet under 2. verdenskrig, statuen af Den tapre landsoldat i Fredericia 1949. Enkelte platter er helliget Grønland, for eksempel årene 1928, 1953 og 1972.

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips

Trin 1: Motivet er skåret ud i gips.

Men hvordan laver man egentligt en juleplatte?

Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med en børstet koboltblå farve, der giver de mange nuancer under glasuren. Inskriptionen er på alle platter JULE-AFTEN efterfulgt af årstallet.

Den Gamle By har et sæt på ni Bing & Grøndahl-juleplatter, alle årgang 1994, hvortil kommer skumgummi og klude brugt til aftørring af den overskydende farve.

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjte på hele overfladen

Trin 4: Den koboltblå farve er sprøjtet på hele overfladen.

Til sammen illustrerer disse platter fremstillingsprocessen fra den hvide reliefskårne platte uden blå farve frem til platten, som den ser ud umiddelbart efter den sidste brænding, blankbrændingen.

1. Efter kunstnerens tegning af årets motiv skærer modelløren motivet ned i en gipsmodel.

2. Over gipsmodellen formes porcelænsmassen (en blanding af kvarts, feldspat og kaolin) til en platte. Motivet fremstår i lavt relief.

3. Platten brændes ved ca. 900o i en ovn. Platten er nu hærdet i en sådan grad, at den kan tåle den videre bearbejdning, men stadig så porøs, at den kan suge farve til sig.

4. Den blå farve sprøjtes ud på hele plattens forside. Bing & Grøndahls måde at bruge den blå farve på har været berømmet siden Verdensudstillingen 1889 i Paris, hvor den blå underglasurfarve for første gang blev anvendt til at gengive naturalistiske motiver. Før da var den blå farve kun i brug ved traditionelle stelmønstre som Musselmalet.

Trin 6: Farven er delvist blevet aftørret

Trin 5: Farven er delvist blevet aftørret.

5. Den blå farve aftørres med skumgummi eller filtklude, hvilket får nuancerne i motivets fordybninger og forhøjninger til at træde frem. Det er dette samspil mellem skæring og dekoration, som gør den danske juleplatte enestående.

6. Efter dekorering dyppes platten i den uigennemsigtige glasurmasse, der helt dækker plattens flader.

Trin 5: Den koboltblå farve aftørres med skumgummi og klude

Små skumgummistykker og klud brugt i trin 5.

7. Platten anbringes i en form af karborundum, der tåler høje varmegrader og beskytter platten mod ilden. Den brændes i to døgn ved ca. 1400o. Porcelænsmassen sintrer og bliver tæt og stærk. Glasuren smelter til et blankt, glasklart lag over farverne, som forvandles til de kendte bløde nuancer. Dekorationen under glasuren er nu helt beskyttet imod slitage.

8. Platterne sorteres. Alle platter med fejl kasseres og destrueres. Fejlene er hyppigt jernpletter, fejldekoreringer, bobler i porcelænet og revner i glasuren. Op mod halvdelen af en årsproduktion må kasseres.

Det færdige resultat efter den afsluttende brænding

Trin 8: Juleplatten efter den afsluttende brænding.

Der er ikke bare blevet fremstillet juleplatter. Emnerne er så godt som legio: Kongeplatter, påskeplatter, Mors dags platter, Fars dags platter, flyplatter, skibsplatter, logeplatter, kirkeplatter, olympiadeplatter, jubilæumsplatter, måneplatter, kunstnerplatter, børnehjælpsplatter og lejlighedsplatter af enhver tænkelig og utænkelig art – men de er heldigvis ikke mit emne i dag!

 

Saa er Julen til Ende

I dag står nytårsaften for mange som den endelige afslutning på julen. Sådan har det ikke altid været. Før i tiden fortsatte julefestlighederne ind i det nye år. Der blev festet igennem. I ældre tid sluttede julen først 5. januar om aftenen, helligtrekongers aften.

Stage med tre lys. Peters Jul, udgivet 1866.

I Peters Jul hedder det om afslutningen på julen:

See, nu er da Julen strax forbi,

Det er Helligtrekongersaften!

Saa ender den rare Jul, men vi

Er glade, at vi har havt den.

Tre Lys har vi tændte, tænk engang,

For Kongerne, de som bragte

Jesusbarnet en Julepresent;

Vi veed det, for Faer har sagt det.

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

Helligtrekongerslys.

Et ægte helligtrekongerslys havde tre grene og én stamme. Hvor de tre grene forenede sig med stammen, var der ofte anbragt en lille krudtladning. Når de brændende væger nåede krudtet, eksploderede det. Lyset gik ud – og julen var slut!

Helligtrekonger i Ravenna, Basilica Sant’ Apollinare Nuovo, 526 e.v.t.

Navnet helligtrekonger viser hen til de vise mænd fra Østerland, der kom for at tilbede det nyfødte Jesus-barn. Antallet af vise mænd fremgår intetsteds i bibelen. De medbragte guld, røgelse og myrra (og ikke guld, ragelse og myrekryb, som børnehavebørn med fryd synger i dag), og derfor mente man i oldtiden, at tre gaver måtte være ensbetydende med tre mænd. Ej heller nævner bibelen, at de tre vise mænd skulle være konger. Her er der både en bibelsk og en folkelig forklaring. I Salmernes bog kapitel 72 vers 11 hedder det: Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham. I den folkelige opfattelse kunne man ikke forestille sig, at vise mænd eller magere eller stjernetydere ville komme ud fra Østerland, nej det måtte da være konger, der kom for at tilbede kongernes konge.

I Danmarks katolske fortid havde fejringen af de hellige tre konger stor betydning. Vigtigst var et fakkeloptog ført an af præster efterfulgt af en stjernebærer med en høj stang med en påsat stjerne, mens udklædte mennesker afsluttede optoget, der endte i kirken, hvor der var både krybbespil og stjernemesse.

Et folkeligt helligtrekongers optog. Tegnet af B. Dahlerup, efter original i Dansk Folkemindesamling.

Efter reformationen i 1536 blev de katolske skikke kasseret – men ikke helt glemt. Fattige, skolebørn og studerende kunne gå syngende fra hus til hus i by og på land for at tjene en skilling.

Christen Dalsgaard: De Hellige Trekonger besøger et Jysk Bondehjem, 1862.

Med tiden udartede helligtrekonger sig til en folkelig fest, der mange steder gik aldeles over gevind. Der blev drukket og bandet og horet og uddelt øretæver, når optogets deltagere turede rundt. Det blev Kirke og Stat for meget. I 1770 kom Struensees helligdagsforordning, der med et pennestrøg fjernede både tredje juledag og helligtrekongers dag som helligdage. Begrundelsen var den simple, at disse to dage mere blev anvendt til lediggang med dertil hørende flydende og kødelige laster end til from og alvorlig gudsdyrkelse.

I vor tid er markeringen af helligtrekonger som julens afslutning så godt som forsvundet. Enkelte steder lader man det pyntede juletræ stå frem til helligtrekongers aften. Andre kender stadig til de tre lys, som nævnes i Peters Jul. Helligtrekonger er dog aldrig helt gået i glemmebogen. Selv i vor verdslige kalender anno 2014 står der Helligtrekonger ved den 6. januar.

Initialer og årstal skrevet med kridt på indgangsdøren.

I juleevangeliet nævnes de vise mænds navne slet ikke. Først langt senere fik de af kirkemænd navnene Caspar, Melchior og Balthasar. I mange katolske lande vil man, oftest i landsbyer, se bogstaverne C M B flankeret af to tal skrevet med kridt på eller over indgangsdøren. Bogstaverne viser hen til de tre vise mænds initialer, men de tre bogstaver står også for bønnen Christus Mansionem Benedicat (Kristus velsigne dette hus).