Hallo? Nu genindfører Den Gamle By fastnettelefonerne

Mens alle andre i disse år dropper fastnettelefonen til fordel for dens moderne trådløse afløser, mobiltelefonen, går vi stik imod trenden her i Den Gamle By!

Telefon i bagerbutik 1974

Den Game Bys Telefonlaug består af tidligere TDC/Jydsk Telefon-ansatte. Her er Frank Larsen og Niels Jesper Andersen i gang med installationsarbejdet i bagerbutikken i 1974-kvarteret.

Som en del af 1974-projektet vil Den Gamle By også gerne vise historien om den nu fuldkommen forældede fastnettelefoni. Det gør vi med tidstypiske telefoner i lejlighederne og på sigt med en telefonboks ude på fortovet. Målet er at genskabe fastnettelefonien med fungerende telefoner, så gæsterne kan ringe, som man gjorde i 1974, dvs. dreje et nummer, ”lægge røret på”, lytte til klartonen osv.

Installering af fastnettelefoni i 1974-bydelen er blevet mulig takket være en gruppe frivillige tidligere TDC/Jydsk Telefon-folk, der nu mødes ugentligt i Den Gamle Bys Telefonlaug. De indsamler alt nødvendigt materiel, hvilket er på høje tid, så installationerne både ude og inde kan fremstå så korrekt, som overhovedet muligt. Netop nu arbejdes der i hjørneejendommen Tårnborg, som snart åbner for publikum.

Telefonerne testes.

Hallo? Jo, der er hul igennem! Test af telefoner er Kjeld Erik Bøjesens speciale.

Desuden tester de telefonapparaterne for fejl og justerer frekvensen på nummerskiverne – for det hedder nemlig ikke drejeskiver, hvis det skal være helt korrekt. I lejlighederne er det også de kyndige fagfolk fra Telefonlauget, der sætter telefonstik op og trækker telefonledningerne.

Bakkalit telefonstik

Niels Jesper Andersen fremviser resultatet af sine anstrengelser: Et telefonstik af bakkalit til fællestelefonen i det kommende kollektiv i Tårnborg.

– ”Det føles helt som at være tilbage i 1974, når vi installerer telefoner i 1974-lejlighederne. Ja, altså lige bortset fra knæene, de er ikke helt så gode længere. Og brillerne er også kommet til siden dengang…” beretter Niels Jesper Andersen med et glimt i øjet.

For at få det helt rigtige 1974-udtryk også i det udvendige, skal kablerne føres på ydersiden af gårdfacaden. Her samlede man abonnenternes linjer i en fordeler på muren oppe i 1. sals. højde.

”- Så kunne man ikke så let fuske sig til en gratis telefonforbindelse eller lave aflytning”, fortæller Frank Larsen, der selv arbejdede som telefonmontør i 1970’erne.

 

Frank Larsen laver de udvendige installationer. Abonnenternes linjer trækkes ud fra hver lejlighed og samles i en fordeler på muren mod gårdsiden.

Telefonerne i 1974-kvarteret kobles ikke til det offentlige telefonnet, men derimod til vores eget lukkede anlæg. På den måde kan man nemlig gøre det muligt at benytte seks-cifrede telefonnumre, præcis som man gjorde i 1974.

At inddrage frivillige fagspecialister som bl.a. telefonmontørerne her, giver nogle helt særlige muligheder, vi som museum kan bruge til at løfte kvaliteten, når vi arbejder med at genopbygge fortiden. Ikke blot får vi de kompetente fagfolks vurdering af, hvilket materiel, der var mest korrekt – noget, vi som museumsfolk ikke har tilstrækkelig ekspertise til selv at klare – vi får også dokumenteret et gammelt håndværk, der er ved at forsvinde, hvilket netop altid har været et kerneområde for Den Gamle By.

Telefonmontørernes arbejde dokumenteres

Telefonmontørernes arbejde dokumenteres med både foto og filmoptagelse. Her er det John Jacobsen, der fortæller om fastnettelefonien i 1970’erne.

Tårnborg åbner 20. juni 2013, og telefonmontørerne arbejder på højtryk for at få telefonerne klar til åbningen – vi håber det lykkes! Telefonlauget installerer løbende fastnettelefoner i 1974-kvarterets lejligheder, efterhånden som byggeriet skrider frem og husene bliver færdige.

Læs mere om Tårnborg i Den Gamle By

Med hjælp fra Post & Tele Museets frivillige etablerede vi for få år siden et fungerende telefonanlæg med telefoncentral i Den Gamle Bys 1927-kvarter.

Læs mere om telefoncentralen 1927-kvarteret

Tobaksreklamen er tilbage i bybilledet – i hvert fald i Den Gamle By

Hvornår har du sidst set en tobaksreklame i bybilledet? Det er sikkert længe siden, for de er nemlig forsvundet helt fra gadebilledet.

I 2002 vedtog politikerne “Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer”. Og den lov gælder både husgavle, reklamesøjler, blade og aviser.

Den Gamle Bys nye bydel er fra en tid, hvor det var almindeligt og smart at ryge, og billeder af smukke mennesker med hvide smil sagde ”jeg er også gået over til Prince”.

Slogan med et tvivlsomt rim

Så selvfølgelig skal Den Gamle By også have en tobaksreklame, og den bliver ganske markant, fordi den får en permanent plads i selve bybilledet som en kæmpe gavlreklame. Men det bliver ikke et cigaretmærke, som løber med opmærksomheden. Det er pibetobakken Virginia Rose, der bliver eksponeret i en størrelse på 8×10 meter på gavlen på bygningen, hvor Pouls Radio har forretning.

 

Anne Mette viser skitsen til tobaksreklamen

Det er ikke hverdagskost for maler Anne Mette Sørensen at kopiere gavlreklamer. Når skitsen bliver blæst op på gavlen ved Pouls Radio, vil størrelsen blive cirka 8×10 meter.

Virginia Rose – i den fikse pose

Man kan fundere lidt over, om manden, der beder ekspedienten om pibetobakken Virginia Rose udtaler navnet på engelsk eller dansk. Den første mulighed har forfatteren til sloganet nok ikke tænkt på, for så vil rimet ikke fungere.

Et fotografi af gavlreklamen er forlægget for malerens arbejde. På et foto vil motivet fremstå en smule buet. Og det gør kopieringen ekstra svær.

 

Visuelt fungerer rimet dog, og det har nok vejet tungest. Vi fandt denne gavl i Egebjerg ved Horsens. Overfladen var temmelig afskallet, men det betyder ikke så meget, når man skal kopiere billedet.

Stort maleri – stort arbejde

Lige nu er det forberedelserne til det store gavlmaleri, der optager malerne.

Den største udfordring for malersvend Anne Mette Sørensen er at få overført fotografiet af det kæmpemæssige maleri til papir i størrelse 1:1.

”Når man står på et stillads, er det nemt at miste overblikket, hvis ikke der på forhånd er en helt klar optegning af bogstaver og motiver”, siger Anne Mette Sørensen.

Det er ikke helt let at skalere motiver op til et kæmpe format. Anne Mette bruger lommeregner og lineal, når hun laver mål til skitsen.

En professionel håndværker som Anne Mette Sørensen kan godt få lidt kvaler med at kopiere andres måske knap så professionelle håndværk. Det gælder for eksempel afstanden mellem bogstaverne i reklamen.

”Jeg skal slå knuder på mig selv for at tegne bogstaverne så tilfældigt, som de står på gavlen – spatieringen er meget ujævn”, siger Anne Mette Sørensen.

Et foto af en flad facade vil ofte gengive overfladen en smule buet. Også her får Anne Mette en udfordring med at jævne bogstaverne ud, når hun måler og skalerer op. De største bogstaver bliver 80 cm i højden, når de males op på gavlen.

Anne Mette vurderer, at det kommer til at tage mere end tre uger at overføre fotografier af maleriet til skitser, som igen skal danne grundlag for en nøjagtig arbejdstegning. I hvert fald tager det længere tid end selve maleriet.

Når malerne går igang med at male den store gavlreklame, vil vi følge det på denne blog.

Læs artiklen om butiksfacader og gademiljø i 1974 af historiker Jesper Bækgaard