I 2020 har Den Gamle By etableret et nyt smedelaug med frivillige, der kan komme og kombinere deres interesse for essesmedning med formidling for museets gæster.
Nyt smedelaug i Den Gamle By
Den Gamle Bys museumssmed Johannes Bengtson Copmann har blandt andet brugt coronaåret 2020 på at etablere et helt nyt smedelaug i museets gamle smedje. Han kan prale med en gennemsnitsalder på under 30 år for de i alt 5 frivillige, der har været i gang i årets løb.
Lige før jul gik jeg en tur forbi smedjen for at finde ud af, hvorfor en ung fyr på 29 år har valgt at bruge 10 fridage om året som frivillig smed på et museum.
Søren Hammer Sørensen er 29 år og vild med at essesmede. Til daglig arbejder han i en ungdomsskole:
– ”Jeg er selvlært, for man kan ikke uddanne sig til essesmed i Danmark. Så jeg har bygget min egen smedje inde midt i Hobro, hvor jeg bor.”
Søren har været i gang i 2½ år nu og brugt i hvert fald over 1.000 timer på at essesmede. Han fortæller, at han har fået interessen, da han lidt tilfældigt prøvede det af:
– ”Jeg prøvede det, købte en ambolt og byggede en esse og kom i gang med at banke noget varmt jern. Og så blev jeg hooked! Og det er jo smart nok, for jeg har fået lov til at køre nogle smedehold i ungdomsskolen også, og har også haft soloundervisning, så nu underviser jeg også i at smede.”
Den Gamle Bys smedje er bemandet med frivillige i udvalgte weekender. Kan smedelauget få lidt flere medlemmer til den kommende sæson, vil det blive muligt at øge antallet af bemandingsdage.
Mulighed for at smede på gammeldags manér
– ”Da jeg så på Facebook, at Den Gamle Bys museumssmed var ved at starte det her smedelaug op, hvor man kunne komme og smede på gammeldags manér, var det meget tiltalende for mig. Derhjemme går man jo alene og smeder, men her står man typisk to sammen. Så er der både noget socialt i det, og man kan lære af hinanden.”
– “Og så er der jo publikum på. Det er måske lidt en form for pres, hvis tingene ikke rigtig går, som de skal, og der står 20 mennesker og kigger. Men så får publikum sig også nogle gange et grin. Og så må man jo forklare dem, hvorfor det ikke gik efter planen”, siger Søren med et smil.
I Sørens egen smedje derhjemme er der strøm til at bruge maskiner og elektrisk værktøj som fx vinkelsliber, og essen kører på gas. Men i Den Gamle bys smedje foregår arbejdet på ægte gammeldags manér. Der bliver fyret med kul i essen, og alt skal gøres med håndkraft, for der er ikke strøm til arbejdsredskaber.
– ”Man lærer lynhurtigt, at jo tættere, man kan smede det på den færdige størrelse, jo lettere er det, og du sparer simpelt hen så meget tid. Det er en ting, som jeg har lært ved at komme her som frivillig.”
For at komme i betragtning til smedelauget, skal man kunne noget på forhånd. Man skal sende billeder af noget af det, man har lavet, og derefter kan man blive kaldt ind til optagelsesprøve i smedjen af museumssmeden Johannes. Men man skal ikke nødvendigvis kunne det hele eller være ekspert:
– ”Smedelauget bærer præg af, at vi allesammen er i gang med at lære.” fortæller Søren.
– ”Selvom vi alle har noget erfaring, så er vi her for at blive bedre og hjælpe hinanden. Det er rigtig godt socialt, fordi folk, der smeder, typisk er meget passionerede omkring det, og så er det fint, at man har nogen, man kan dele det med. Man udveksler ideer og går og hyggesnakker. Det er også rigtig godt at have en makker, som man kan gå og ping-pong’e med i forhold til publikum.”
Sæsonen i smedelauget løber fra marts og året ud. Som frivillig i smedelauget skal man som udgangspunkt komme og arbejde i smedjen 10 dage om året, men man må gerne komme oftere.
– ”Vi kører med et tema pr. sæson. I år har vi kørt et tema med basisværktøj, fx mejsler og tænger, som smede jo skal kunne lave. Det forlyder, at næste års tema bliver skærende værktøj, bl. a. økser.”
Søren viser noget af det værktøj frem, han selv har lavet. Fordelen er, at man som essesmed kan blive ved med at tilpasse det og forbedre det. Så man får et meget personligt forhold til sit værktøj.
Formidling er en stor del af det at være frivillig i smedelauget
Søren vil også gerne udvikle sig formidlingsmæssigt gennem arbejdet i smedelauget, så kontakten til publikum i Den Gamle By gør det særligt attraktivt at være frivillig:
– ” En af de rigtig fede ting ved at være frivillig i smedelauget er at se, hvordan både unge og gamle bliver fascinerede. Formidling er faktisk en stor del af det for mig. For når jeg står derhjemme i smedjen, så livestreamer jeg ofte til nettet. Så det er en rigtig god mulighed for mig også at få lov til at komme her og formidle smedehåndværket i en museumskontekst, hvor folk står her fysisk. Det er bare på en helt anden måde, end hvis man viser det over nettet.”
Livestream med essesmedning er ikke så usædvanligt, som man lige skulle tro. Selvom det traditionelle essesmedehåndværk stort set forsvandt som erhverv i 1970’erne, har essesmedning faktisk fået lidt af en revival blandt de yngre generationer, og der er kommet mange nye hobbysmede til de senere år. Det skyldes ifølge Søren primært internettet, hvor det er let at finde andre med samme interesse:
– ”Jeg snakker med smede fra hele verden næsten dagligt. Hvis man skal bruge hjælp til noget, så er der altid lige en klar til at komme med et par tips.”
Der er også en del af gæsterne, som spørger interesseret til, hvordan man selv kommer i gang. Så fortæller Søren om, at man godt kan bygge sin egen essesmedje derhjemme.
– ”Det er faktisk også noget, vi snakker med gæsterne om – hvordan kommer man i gang derhjemme, hvor kan man gå hen, hvor er der nogle ressourcer, man kan bruge. Vi er desværre så uheldige, at når man går på Teknisk Skole for at blive smed nu om dage, så er der ikke længere noget, der hedder varmsmedning eller essesmedning. Det har de sorteret fra. Og det er der faktisk rigtig mange, der er skuffede over. En ting, jeg gør rigtig meget ud af at nævne er, at der faktisk findes en smedeskole. Den ligger bare i Sverige. Men man kan godt tage SU’en med. Og der er også danskere, der tager derover. Museumssmeden Johannes er fx uddannet på smedeskolen i Sverige. Så det er også en del af den formidling, vi laver.”
Den Gamle Bys smedje lokker nemt både store og små til med lyden af slag på ambolten og lugten af kulrøg. Børnene vil ofte gerne blive længe og kigge på, mens det som regel er forældrene, der efter noget tid siger: ”Nu skal vi vist videre, skal vi ikke…?”.
Efter min snak med Søren, går han i gang med dagens arbejde. Han begynder med at lave et par søm for at blive ”varmet lidt op”, inden han skal i gang med dagens projekt. Og allerede efter ganske få slag på ambolten kommer der flere familier hen til smedjen for at kigge på.
