Aarhus Rådhus – Tårnet der slet ikke var meningen

Tårnet på Aarhus Rådhus er et ikon i byens skyline. Og det til trods for, at de berømte arkitekter bag rådhuset, havde tænkt sig en tårn-løs bygning. Men borgere og meningsdannere ville det anderledes.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

I 1937 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence og ønskede sig en: ”…udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Men ikke alle var glade for vinderprojektet. En heftig debat i den lokale presse og blandt borgerne brød ud. Der manglede et tårn.
Og så synes man heller ikke, at bygningen var pompøs nok.
Arkitekterne vendte tilbage til tegnebrættet og præsenterede et nyt forslag om et rådhus beklædt med marmor og et 60 meter højt tårn. Det vandt genklang.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Samme år hvor borger nummer 100.000 blev født, og hvor Aarhus havde 500 års jubilæum som købstad.
Rådhustårnet er i dag en del af bybilledet. Men da det var nyt, sagde århusianerne drillende om det, at håndværkerne havde glemt at pille stilladset ned. I dag kan vi ikke forestille os tårnet anderledes, og det indgår jævnligt i præsentationer og fortolkninger af Aarhus.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

 

Kirkegården ved Jydske Asyl (Psykiatrisk Hospital i Risskov)

Nordøst for Psykiatrisk Hospital i Risskov ligger en kirkegård, der ikke længere er i brug. På kirkegården ligger lige rækker af cementsten med navne og årstal som minde over afdøde patienter. De grå sten gør ikke meget væsen af sig, men de fortæller historien om mennesker, der alle har kæmpet med svær psykisk sygdom og som i årevis har været patient på det psykiatriske hospital, hvorfra de også døde. Andre typer gravsten på kirkegården vidner om, at også overlæger og ansatte, der har haft deres arbejde på Psykiatrisk Hospital i Risskov, er blevet begravet her.
Der hersker en fredfyldt stemning på den lille kirkegård med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten. Nærmest som en slags mindelund. En mindelund over en række udstødte skæbner, for engang betød psykisk sygdom ofte, at man blev sendt væk på dårekister og senere sindssygeanstalter, til langvarige og ofte uvirksomme behandlinger. Her blev de ”gemt og glemt”. Det var her de endte deres dage.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Kirkegårdens historie:
Siden 1857 har der været knyttet en kirkegård til Psykiatrisk Hospital eller Jydske Asyl, som det oprindeligt hed. Den sidste begravelse skete i 1962, selvom kirkegården officielt var blevet nedlagt i 1957. Der var ikke længere brug for kirkegården, for behandling med psykofarmaka har siden 1950’erne givet reelle muligheder for behandlinger af psykiatriske patienter.

Kirkegården blev indviet 20. november 1857. Den er landets ældste kirkegård knyttet til et psykiatrisk hospital. Og der var et stort behov, da det 4 år gamle Jydske Asyl i 1856 blev udvidet til 400 pladser fra de oprindelige 130. Det skete fordi man nedlagde dårekisterne ved Frue Kirke i Aarhus. Fra 1861 blev Jydske Asyl endvidere pålagt at modtage uhelbredeligt og kronisk syge, så endnu flere patienter endte deres dage på hospitalet.

Behandlingsmetoderne var dengang som regel uvirksomme og højst lindrende, det betød indlæggelse i årevis, hvor patienterne enten døde af alderdom eller anden sygdom på hospitalet. Vejlby Kirkegård kunne ikke tage imod de mange døde, så en hospitalskirkegård var påkrævet.

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879.  Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879. Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Kirkegårdens udformning:
Kirkegården blev anlagt som en 150 m lang og 50 m bred kile umiddelbart nord for hospitalsområdet. Oprindeligt hængte kirkegård og park mere sammen, hvor kirkegården var inspireret af barokkens mere stramme og symmetriske parkanlæg, modsat parkens mere romantiske og løse udtryk. I dag er de adskilt af nyere bygninger og træer, der hænger ind over kirkegårdens rum.

Anlægget var omtrent korsformet, med et cirkelformet anlæg, der hvor akserne krydsede hinanden. Her blev flere af hospitalets læger begravet, blandt andet overlæge Harald Selmer. I akserne var der stier, ligesom der var stier langs kanten af anlægget.
I 1889 fik kirkegården sit eget kapel. Det blev revet ned omkring 1970, for at give plads til en vendeplads. Den vestlige del af kirkegården eksisterer derfor ikke længere.

Kirkegården i dag:
Et besøg på kirkegården december 2014 afslører, at det cirkelformede anlæg stadig anes i overlægernes gravminder, der står med ryg mod hinanden under en forvokset stedsegrøn busk. Stisystemet er næsten væk, men gravstedernes placering og mellemrummene i mellem dem, viser, hvor stierne har været.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Hovedparten af kirkegården fremstår som en samlet græsflade, hvor gravminderne, på lige rækker, er inddelt i sektioner. Den østlige ende, der skråner ned mod Aarhus Bugt, snævrer til og munder ud i et fint kig til Aarhus Bugt.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen "Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet" af Bodil Selmer.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet” af Bodil Selmer.

I den østlige ende er det tydeligt, at kirkegården ikke længere er i brug. Efterårets løvfald har samlet sig i striber på græsset og afslører lave fordybninger i græstæppet. Her er kisterne sunket sammen under jorden, hvilket har skabt de svage hulninger. Dette fænomen ses sjældent på moderne kirkegårde, hvor man enten foretager genbegravelser eller på anden måde forhindrer sammensynkning.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Et minde over de døde og deres skæbner:
Over 2000 mennesker er igennem tiden blevet begravet på hospitalskirkegården, hvoraf 235 gravminder er bevaret den dag i dag.

Gravminderne er for hovedparten cementsten, der oprindeligt lå i græsset, men som er blevet skråtstillet for ca. 10 år siden, så de ikke skulle forsvinde helt. I forbindelse med denne genopstilling er navnetrækkene blevet malet op og de står stadig tydeligt. En undersøgelse[1] viser at de døde for manges vedkommende har været mennesker, der på en eller anden måde var udstødte eller marginaliserede i deres samtid. Nogle har haft endog brutale skæbner. Personer, der var indlagt på psykiatriske institutioner, har kulturhistorisk set været meget udsatte og skrøbelige.

Kirkegården har for længst udlevet sin rolle som begravelsesplads for afdøde patienter. Men på sin vis fungerer kirkegården fortsat som mindested over skæbner, der måske har været udstødt af samfundet eller at de har været så syge, at de ikke kunne være andre steder end på hospitalet. Det er nogle af samfundets allersvageste, hvis historie her bliver husket.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Fremtiden:
Psykiatrisk Hospital skal flytte ud til Aarhus Universitetshospital i Skejby og en epoke på mere end 160 år slutter snart. Området er solgt, og lige nu gennemfører Aarhus Kommune en forundersøgelse med henblik på en lokalplan for området. I kulturhistorisk redegørelse i Aarhus Kommunes kommuneplan 2013 er området udpeget som kulturmiljø. Det omfatter bygningerne, parken og kirkegården som helhed. Man er altså opmærksom på, at her er en stærk kulturhistorisk fortælling om et unikt sted, hvor synet på psykisk sygdom for alvor ændrede sig. Bygningerne vidner til fulde om dette, og kirkegården er vidnesbyrdet om, at der har været skæbner, der har været med til at bane vejen for den moderne psykiatri. De levede og døde på det psykiatriske hospital i Risskov.

 

Vil du vide mere:
Tim Flohr Sørensens artikel ”Kirkegården ved Jydske Asyl – betragtninger over æstetik, stoflighed og forfald” i Det skjulte Aarhus, Fra bjerget til byen 3, 2008.
Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007.
Bodil Selmer: “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet”. Fiskeri-og Søfartsmuseets Forlag 2010.
”Kulturhistorisk Redegørelse 2013”. http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Kulturhistorisk-redegoerelse-2013.aspx

[1] Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007. Alle gravsteder er identificeret og placeret på oversigtskort. Der findes endvidere en database, hvor samtlige gravminder er knyttet til de enkelte patienters historie.

 

Gå på opdagelse i 80.000 Aarhusfotografier og oplev udvalgte fra 1974 i Den Gamle Bys nye billedarkiv

Den Gamle By markerer i dag officielt åbningen af museets billedarkiv, der rummer mere end 80.000 historiske Aarhusfotos. Fra i dag kan gæster også opleve fotoudstillingen ”1974”, der viser byen, mennesker og situationer fra Aarhus i året 1974.

I sommerens løb er det gule gartnerhus på  Eugen Warmings Vej 10 blevet renoveret og indrettet til billedarkiv. I billedarkivet kan alle interesserede komme og kigge i det rige materiale, hvad enten det er Festugen gennem tiden, barndomshjemmet i Mejlgade eller billeder fra Centralværkstedet fra starten af århundredet, der søges.

Aarhus i 1974 – fotoudstilling i billedarkivet

I billedarkivet kan man finde fotos fra 1800-tallet og frem til i dag. Der er billeder med motiver af alle slags, både taget af pressefotografer og af private. Billederne i udstillingen 1974 er udvalgt i tråd med Den Gamle Bys nye 1974-bydel og er således en række øjebliksbilleder, der tager os tilbage til dette år. Billederne er udvalgt af Jyllandspostens fotochef Brian Karmark og Den Gamle Bys fotoansvarlige Kitt Boding-Jensen, ud fra fotografisk kvalitet og motiverne historiske karakter.

Miniudstillingen viser 1974 i glimt. Fra en overfyldt parkeringsplads ved Bilka til en gruppe engelske skolebørn på skibstogt, som ankommer til Aarhus, tager billederne os med på en tidsrejse til trompetbuksernes og rockmusikkens storhedstid. Samlet set fremviser billederne en erindringsmosaik af året 1974, hvor nye sammenhænge opstår på tværs af motiverne i vores møde med dem.

 

Texaco, 1974

Et af de billeder, der emmer af 70’er stemning, er billedet af en Texaco tankstation, på Ormslevvej. Det taler næsten for sig selv. Der sker ikke noget vigtigt på billedet, alligevel er det et uforligneligt ”tidsbillede”. Især bilen og benzinpumperne er med til at understrege periodens særkende.
Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Flere billeder viser dagligdagen som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Billedet er på en gang umiddelbart aflæseligt som hvad man kunne kalde ”typisk 70er agtigt” i sin udstråling og motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling som vækker vores nysgerrighed. Man føler man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt at der blev fortalt gode historier henover stakkittet.  Fotograf: Kurt W. Sørensen

Flere billeder viser dagligdagen, som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling, som vækker vores nysgerrighed. Man føler, man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt, at der blev fortalt gode historier henover stakittet.
Fotograf: Kurt W. Sørensen

 

Aarhus Banegård 1974

Et tog ruller bort mod den disede baggrund. Dette billede fra Aarhus Hovedbanegård har en næsten filmisk kvalitet. Det fremstår som en afskedsscene. 1974 var også året, hvor DSB indførte Intercity-togdriften. En kioskvogn, hvor man kunne få en forfriskning, blev samme år standard på disse strækninger. f.eks. mellem Aarhus og København. Nu 40 år senere har DSB netop trukket i bremsen for denne service og har igen afskaffet salgsvognen i togene. Fotograf: Torben Stroyer

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er nok stadig i dag det disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik som slår an i 70ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Poul Dissing under koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er stadig i dag det, disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik. som slår an i 70´ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Povl Dissing under en koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Indlægget er skrevet af billedarkivets medarbejder Stig Asbjørn Vestergaard.

Billedarkivet har åbent hver tirsdag og torsdag fra 11.00 til 16.00. Den første torsdag i måneden til 18.00. (Dog ikke på helligdage eller i julen).

Den Gamle Bys billedarkiv ligger på Eugen Warmings vej 10

Se mere på: www.dengamleby.dk/museum-aarhus/billedarkivet 

Jazzbar Bent J – aarhusiansk jazzhistorie kommer på museum

Når Jazzbar Bent J åbner i Den Gamle By i sommeren 2015, kommer et unikt stykke Aarhus-historie på museum. Bent J var ikke kun et værtshus med stamgæster, bartendere og billige bajere. Det var også en institution i det danske jazzmiljø. 

Netop nu indsamler Den Gamle By historien om Jazzbar Bent J, der lå på Nørre Allé 66 fra 1973 til 2008. Det sker blandt andet med hjælp fra de stamgæster, bartendere og jazzmusikere, som selv er kommet der gennem tiden. Det er et unikt stykke af den aarhusianske jazzhistorie, som dermed bliver bevaret og udstillet, og samtidig er det første gang her i Danmark, at et helt værtshus kommer på museum.

Bent i baren_LOW

Bent i baren – det er sådan, Jazzbar Bent J huskes af mange. Bent J. Jensen drev jazzbaren i Nørre Allé i Aarhus i perioden 1973-2008. Foto: Albert Meier.

Et værtshus med hjertevarme

– ”Der var højt til loftet.”

– ”Der var ikke nogen, der så skævt til nogen. ”

Sådan beskrev en række tidligere kunder, bartendere og musikere samstemmende den legendariske Jazzbar Bent J – i daglig tale ”Bent J” -, da de forleden var samlet i det lokale, hvor vi netop nu er ved at genskabe jazzbaren. Bent J åbner i sommeren 2015, så arbejdet med genskabelsen har allerede været i gang et stykke tid.

Jeppe Halkier Hansen og Lisbeth Skjernov fra Den Gamle By

Projektleder Jeppe Halkier Hansen informerede de fremmødte om status på indretningen, mens jeg selv efterlyste fotos, materiale og erindringer fra Bent J.

I Den Gamle By har vi lang tradition for at samarbejde med personer, grupper og fagfolk med særlig viden og ekspertise, når nye butikker, værksteder og lejligheder skal indrettes. Det gælder selvfølgelig også, når det er et værtshus, der skal indrettes. Netop derfor havde vi inviteret en forsamling af Bent J-kendere indenfor, så vi både kunne spørge dem til råds og blive klogere på jazzbarens historie og indretning.

– ”Alle kunne komme på Bent J lige fra direktører til havnearbejdere, ludere og lommetyve” fortæller Herbert Meinke – bedre kendt som Herbie. I 18 år stod han bag baren i Jazzbar Bent J. Og det tog ham da heller ikke mange minutter at finde sin gamle plads ved den gamle bardisk, som på dagen var sat et tilfældigt sted i lokalet, hvor den var mindst i vejen for de håndværkere, der er i gang med at sætte inventaret op.

28. okt. 2014 (49)

De to tidligere bartendere, Esther Brakl og Herbie, følte sig straks hjemme bag baren.

Flere af de fremmødte benyttede desuden lejligheden til at tilbyde Den Gamle By forskelligt materiale – fotos, udklip mv. – som vi tog imod med kyshånd.

Bassisten Jeppe Tange og guitaristen Alex Olesen havde medbragt deres instrumenter og sørgede således på smukkeste vis for at genskabe den helt rigtige jazzede Bent J-stemning, så man et næsten glemte alt byggerodet og bare følte sig hensat til de gode gamle dage på Bent J. Jeppe Tanges egen musikerkarriere begyndte netop med de berømte jamsessions på Bent J.

Jeppe Tange og Alex Olesen

Bassisten Jeppe Tange og guitaristen Alex Olesen sørgede for den rette jazz-stemning på trods af byggerodet.

Små stjernefrø og store verdensstjerner

Udover den særlige stemning blandt kunder og bartendere, var det især jazzmusikken, der fyldte meget i de fremmødtes erindring om Jazzbaren.

Mange nævnte specifikt de mange store verdensstjerner, der gennem årene har spillet på den lille jazzbar; navne som Benny Golson, James Moody og Lee Konitz og mange andre, der ellers var vant til at spille på større og langt mere fashionable scener rundt om i verdens metropoler.

Benny Golson_LOW

Saxofonisten Benny Golson er en af de store internationale jazzstjerner, der har lagt vejen forbi den lille jazzbar gennem tiden. Foto: Albert Meier.

– ”Det var Bent’s internationale kontakter, der fik de store navne til at komme til byen og optræde på Bent J” forklarer Herbie. Det imponerende kontaktnetværk havde Bent J. Jensen i stort omfang opbygget igennem 1950’erne og 60’erne som koncertarrangør i Aarhus Studenterjazz. Bent brændte nemlig for jazzen gennem hele sit liv.

Samtidig med koncerterne med de store jazzstjerner fungerede jazzbaren også en rugekasse for nye unge talenter, fortæller Esther Brakl, der arbejdede som bartender i Bent J fra 2001 til 2007:

– ”De ringede ofte og spurgte, om de måtte komme og spille gratis. På den måde fik de erfaring med at optræde for et publikum. Det var også sådan, jeg selv begyndte med at synge”.

Niels Lan Doky

Jazzbar Bent J var et samlingspunkt for det danske jazzmiljø. Her lytter gæsterne opmærksomt til Niels Lan Doky og Niels Henning Ørsted Pedersen. Foto: Albert Meier

At Bent J var et omdrejningspunkt for ikke bare det aarhusianske, men hele det danske jazzmiljø, vil også blive afspejlet i den fremtidige formidling i udstillingen. Det er en klar ambition for Den Gamle By, at den genskabte jazzbar skal gøres levende, så man på udvalgte dage skal kunne nyde en øl ved stambordet og i et vist omfang høre livejazz.

Mange af de fremmødte bartendere gav udtryk for, at de hellere end gerne stillede sig bag baren igen for at lange både øl og Bent J-historier over disken til Den Gamle Bys gæster.

Jazzbar Bent J åbner i sommeren 2015
Det var en livsdrøm, der blev realiseret, da Bent J. Jensen åbnede sit jazzværtshus i 1973. Og det livsværk, han skabte, overdrog han selv til Den Gamle By, da han efter 35 år valgte at lukke stedet i 2008.

2

Det var Bent selv, der foreslog Den Gamle By at overtage hans livsværk. Han bidrog med oplysninger og skrev blandt andet musikernes navne bag på de koncertbilleder, der hang over stambordet.

Trods sygdom bidrog han med oplysninger om nogle af genstandene, da Den Gamle Bys medarbejdere rykkede ind efter lukningen. Lokalet blev grundigt opmålt, genstandene blev registreret og nedpakket, og museets håndværkere nedtog så meget som muligt af det faste inventar – herunder baren, bordene og bænkene. Efter syv år i en container, bliver det hele nu sat op igen.

For Jeppe Halkier Hansen, der er projektleder for indretningen, er det en drøm at være en del af projektet. Han er selv jazzmusiker og kom på Bent J gennem flere år frem til lukningen i 2008. Det er ham, der sørger for, at håndværkerne sætter de mange inventardele korrekt op.

”Det er noget af et puslespil at få alle inventarbrikkerne til at passe sammen. Men det skal nok lykkes!” forsikrer Jeppe.

Når Jazzbaren genopstår i Den Gamle By, bliver det i et lokale der ligner det originale, så indretningen bliver så tæt på det oprindelige, som overhovedet muligt. Indenfor bliver placeringen af både scenen, vindfanget, baren, plakatvæggen, stambordet og de øvrige borde og bænke, som det stod oprindeligt. Udvendigt bliver facaden den samme med den velkendte grønne bræddebeklædning, røde markiser og gule vinduesruder.

Interiør Jazzbar Bent J

Indretningen i det genskabte Bent J bliver så tæt på det originale, som overhovedet muligt. Så når jazzbaren genopstår næste år, kommer det til at fremstå som da det lukkede i 2008.

Selvom lokalets dimensioner er stort set identiske med det oprindelige i Nørre Allé, er der dog alligevel enkelte steder, hvor vi må ”hugge en hæl og klippe en tå”.

Et enkelt sted bliver vi for eksempel nødt til at sætte et ekstra lille stykke træ ind, og her gælder det for museets malere om at ramme den rigtige nikotin-patinerede farvenuance, som man ser på det originale træværk.

Og da vi desværre ikke har det originale hus – det står nemlig stadig i Nørre Allé – har vi været nødt til at tilpasse et andet hus til inventaret, og det har derfor været nødvendigt at foretage to markante ændringer. For det første placeres toiletterne anderledes. Og for det andet kommer man ikke direkte ind fra gaden, men går op ad en lille trappe i opgangen, inden man træder ind via det vindfang, som mange vil kunne huske – det tog nemlig en del af udsynet mod scenen.

Louis Armstrong-plakat_LOW

Plakaten med Louis Armstrong, der reklamerer for et afføringsmiddel, kommer selvfølgelig op på toiletdøren. Toiletterne kommer dog til at ligge i den modsatte ende af lokalet i forhold til den oprindelige indretning.

Bortset fra disse få ændringer, vil jazzbaren blive genskabt som den var ned i mindste detalje. Dermed vil stamgæster, bartendere og musikere kunne føle sig helt hjemme, mens nye gæster vil få mulighed for at opleve stedet for første gang.

Selvom jazzbaren kommer til at ligge i Den Gamle Bys 1974-kvarter, bliver der ikke tale om at føre den tilbage i tid i indretningen. Det stod klart allerede da vi hentede inventaret i 2008, at den skulle genopstå som da den lukkede. Ellers ville man mangle en væsentlig del af stedets historie og en stor del af inventaret ville være for nyt. Så vi har valgt at bibeholde det som det så ud den sidste aften i 2008.

Bent J facade

Den Gamle By tog også facadebeklædningen med, da jazzbarens inventar blev hjemtaget. Den er netop nu ved at blive sat op på hjørnehuset fra København, hvor Bent J indrettes.

Vi efterlyser fortsat historier og materiale

I forbindelse med Den Gamle Bys genopførelse af inventaret fra Bent J, efterlyser vi alt lige fra historier og viden til fotos, lyd-/video-optagelser, udklip og andet scrapbogsmateriale fra Bent J, så historien kan blive dokumenteret og bevaret i museets arkiv for eftertiden. Dermed kan historien om Bent J leve videre sammen med udstillingen i mange år frem.

Så hvis du ved noget, har noget liggende eller kender nogen der har, så kontakt os meget gerne på mail@dengamleby.dk

Ud over dokumentation, skal materialet også bruges til at formidle historien om Bent J i selve udstillingen, ikke mindst af hensyn til de af museets gæster, der ikke kender den i forvejen.

Desuden planlægger vi en artikel om jazzbar Bent Js historie, som vil blive tilgængelig på museets hjemmeside. Det er museets journalist Dorte Søholm, der vil skrive artiklen i serien Made in Aarhus.

Links

Læs mere om Jazzbar Bent J i Den Gamle By

Følg Jazzbar Bent J på Facebook

Læs mere om hjørnehuset fra København, som Bent J indrettes i 

Se webartiklerne i Den Gamle Bys Made in Aarhus–serie

Den Gamle By samarbejder med NorthSide om aarhusiansk musikhistorie

Der er gratis entré i Den Gamle By til NorthSide festivalens gæster i den kommende weekend. Festivalen og museet er gået sammen om at dokumentere NorthSide gennem billeder, som vises i museets nye udstilling.

Musikfestivalen NorthSide er med 35.000 gæster den største musikbegivenhed i Aarhus. Og den er også en del af Den Gamle Bys nye udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”. NorthSides gæster kan selv komme med på udstillingen ved uploade deres billeder på Instagram med hashtagget #ns14. Det sker nemlig på en skærm i udstillingen, som er direkte opkoblet til hashtagget på Instagram.

ns13 skaerm i Aarhus rocks

Skærm i Aarhus rocks! udstillingen, der viser instragram billeder fra NorthSide 2013

Sidste år gik Den Gamle By og NorthSide også sammen om at opfordre gæsterne til at dokumentere deres festivaloplevelser på Instagram. Over 11.000 billeder blev dengang uploadet til #ns13. Materialet viser, at der er omtrent lige så mange billeder fra festivalen, der primært forestiller venner og godt selskab som billeder af musikere på scenen.

Det understreger en pointe, der også ses andre steder i udstillingen Aarhus rocks!, nemlig at livekoncerter ikke kun er selve musikken, men at stemningen og den fælles sociale oplevelse er mindst lige så vigtig.

Også i år er Den Gamle By på NorthSide, og denne gang vil museet følge op på resultaterne af sidste års undersøgelse ved at interviewe gæsterne om, hvorfor de er på festival, hvilke fotografier om festivalen de deler på sociale medier og hvorfor de gør det. Der er ikke lavet mange undersøgelser af den type, og den vil kunne være med til at vise, hvordan musik bliver brugt i dag, og hvilken betydning en stor musikbegivenhed har for de enkelte besøgende.

NorthSide-gæster kommer gratis i Den Gamle By

Den Gamle By samarbejder også med festivalen om at udvikle ekstra oplevelser til gæsterne. De billeder, NorthSides gæster deler på Instagram, bliver samtidig en del af museets udstilling Aarhus Rocks! Det vil vi gerne kvittere for med gratis adgang til museet for alle med NorthSide-armbånd under festivalen.

NorthSides gæster kan komme forbi og dykke ned i byens musikhistorie, herunder nogle af de musikere fra Aarhus, der også spiller eller har spillet på festivalen, f.eks. Lars H.U.G., Nephew og Shaka Loveless.

Kliche rum

Et set up i Aarhus rocks! som Lars H.U.G., en af årets NorthSide navne, vil kunne genkende. Kliches oprindelige scenografi inkl. en plastikomsvøbt guitar.

Festivalmenu på museet

Museet har også lavet en særlig festivalmenu til NorthSide-gæsterne, der kan nydes før turen går til Ådalen og dagens koncerter. Den Gamle By er glad for at kunne støtte op om NorthSide og vil gøre sit til, at de armbåndsgæster, der kommer forbi museet, får nogle endnu bedre dage i Aarhus.

Links

Læs mere om NorthSide Festival

Læs mere om udstillingen Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014

Følg Aarhus-rockens historie i Den Gamle By på Facebook.

Se billeder fra NorthSide 2014 på Instagram her

johnfogde ns13 billede

Et af de #ns14 billeder der allerede er uploadet. NorthSides talsmand John Fogdes billede af den kommende P6 BEAT scene.

 

Ingen skolegang for aarhusianske børn – 1året for den landsdækkende lockout af lærerne

Banneret med dukken i lænke var en af de spændende ting, vi fik under den 25 dage lange lærerlockout i april sidste år. Sammen med få andre ting og et større antal fotografier dokumenterer det den aarhusianske side af konflikten.

Skødstrup Skole

Banneret var egentlig på vej i skraldespanden efter at have udfyldt sin rolle på demonstrationer i Aarhus og København under lockout af lærerne i april 2013. Det er lavet af to lærere på Skødstrup Skole.

Lockouten (1.-26. april 2013) af lærerne blev en langtrukken affære, som fik stor bevågenhed i offentligheden. På den ene side stod lærerne overfor KL. På den anden side stod børn, forældre, bedsteforældre, arbejdsgivere og attraktioner i Aarhus, der alle gjorde en ihærdig indsats for at få hverdagen til at hænge sammen for børn og forældre.

Med en efterlysning på Den Gamle Bys Facebook side og i et indlæg i Stiften satte vi os for at indsamle billeder af, hvordan lockouten blev oplevet i Aarhus. Ikke bare på konfliktniveauet med de lockoutede læreres aktioner, men også hvordan hverdagen udspillede sig for børn, forældre, bedsteforældre og kolleger på skolen, der var uden for lockouten.

Det var især lærere, der henvendte sig med billeder, der kunne vise deres kamp. Banneret med en lærer i lænke er bare en af fortolkningerne af, hvad lærene kunne vente sig med udspillet fra KL om, at loftet med maksimalt 25 undervisningstimer skulle gives frit, og fordelingen af undervisnings- og forberedelsestimer i stedet varetages af skolelederen.

 

Menneskekæde fra Harald Jensens plads og hele vejen langs den inderste ringgade. Her står Tilst skole tæt ved T krydset ved Møllevang Skolen og ønsker det arbejdende folk godmorgen. Mandag den 22. april 2013 lavede lærerne menneskekæder over hele landet. Fotograf: Nønne Bindsted

 

Tilst Skole laver banner til demonstration foran Aarhus Rådhus med en opsang til Borgmester Jacob Bundsgaard “Borgmester Jacob. Sover du? Hører du ej klokken?”. Fotograf: Nønne Bindsted.

Få hverdagen til at hænge sammen

Det blev et puslespil for mange forældre at få passet og aktiveret deres børn i de 25 dage konflikten varede. Ferie, -fridage blev brugt, bedsteforældre hidkaldt og mange arbejdspladser åbnede for, at børn kunne komme med på arbejde. Også i Den Gamle By havde vi en hel del unge hjælpere, mens konflikten stod på. I biografen Øst for Paradis arrangeredes LOCKOUT-bio. For en 20er var der film og klippe-klistre.

I biografen Øst for Paradis blev der holdt lockout-bio. For en 20er kunne børn klippe-klistre og vælge mellem tre film til børn i forskellige aldre.

For at sikre den rette stemning, blev der serveret frugt og farvet saftevand. Der blev arbejdet koncentreret samtidig med at der blev hygget.” , skrev Anette Holm, som er mor til en pige i 7.c. (nu 8.c.) på Rosenvangskolen. Forældrene havde arrangeret hjemmeundervisning af klassens piger i de to sidste uger af konflikten. Dansk, idræt, natur & teknik, engelsk og matematik var på programmet men også hyggeligt samvær.

 

I 7.c. på Rosenvangskolen tog forældre initiativ til at give klassens piger hjemmeundervisning. Her ser de en video om Brasilien og skal skrive et brev hjem om deres oplevelser.

Regeringen bryder ind

Den 25. april 2014 var konfliktens sidste dag. Forhandlingerne var brudt sammen 25 dage tidligere mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. De kunne ikke nå til enighed, og regeringen brød ind med et lovindgreb. Det har virkning fra august 2014. Det betyder blandt andet, at skolederen nu kan tilrettelægge lærernes arbejdstid. Tidligere var der loft over forholdet mellem undervisningstimer og forberedelsestimer.

Indsamlingen en succes

Vi fik over 200 billeder ind og knap 10 henvendelser. Det kunne have været mere omfattende, men vi er tilfredse. En stor tak til alle bidragsydere. Vi har fået materiale, der viser aarhusianeres side af konflikten, både fra lærere – lockoutet og ikke lockoutet – forældre og børn. Materialet adskiller sig fra det medierne tog fat i, ved at gå mere bag facaden og fortælle om, hvad konflikten betød i dagligdagen.

Vi gør det derfor gerne igen!

Den Gamle By har ansvar for Aarhus´ historie helt op til i dag. Dokumentation af samtiden er derfor central. Skulle du sidde med billeder fra konflikten sidste år, er vi fortsat interesserede i at modtage dine billeder og minder om de knap fire ugers konflikt. Billederne kan sendes til E-mail: foto@dengamleby.dk

Det med småt: Sender du et billede til os overdrages rettighederne til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling. 

 

Børnehaveklassen på Samsøgade Skole havde fuld skema, da deres lærer var tjenestemand – og derfor uden for strejken. Det var en tom skole, de færdedes på, men til gengæld fik de lov til ting – bla. at løbe på løbehjul – som til hverdag ikke var muligt i skolegård med mange børn.

 

Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk aarhusiansk handicaporganisation

Med overskuddet fra de grønne koncerter er det lykkedes Muskelsvindfonden både at skabe en fest i flere af landets byer gennem mange år, og at sætte et godt liv med muskelsvind på dagsordenen. Her er historien om den rebelske Aarhus-baserede handicaporganisation, der skabte en landsdækkende musikbegivenhed, som nu har eksisteret i 30 år.

Grøn koncert har været en markant musikbegivenhed i Danmark gennem tre årtier. Foto: Anders Harborg.

Muskelsvind og musik – en oplagt kombination!

Muskelsvindfonden, der i dag ligger på Kongsvangs Allé i Århus, stiftedes i et cykelskur i Vestervang i 1971 af bl.a. Evald Krog, der selv har muskelsvind. Formålet var at skabe fokus på en sygdom, som de fleste læger dengang anså for håbløs. Evald Krog har siden stået i spidsen for organisationen – og gør det stadig. Og musikken var med fra starten.

Evald Krog fortæller: ”Fra dag ét har der i mit sind været indbygget musik i Muskelsvindfonden. Vi ville gerne adskille os fra de røvkedelige handicapforeninger, som vi ellers kunne sammenligne os med.”

Evald Krog har altid haft stor kærlighed til musik. Her er han omgivet af Gnags, Thomas Helmig og One Two ved Grøn Koncert i 1990. Foto: Klaus Holsting.

Tangkrogsfestivaler var forløbere
”Vi begyndte i det små med “værtshusholder for en dag”, hvor vi lånte aarhusianske værtshuse for en dag, satte en koncert op og fik overskuddet på indtjeningen. Så lavede vi Tangkrogsfestivaler, og vores initiativer bredte sig, indtil den skønne dag, hvor Tuborg havde brug for nogen med sans for den udendørs tamtam, som vi havde specialiseret os i”, fortæller Evald Krog.

Første Tangkrogsfestival var i august 1977. Omkring 10.000 festivalgæster strømmede til. Tangkrogsfestivalen afholdtes igen de følgende fire år – med vekslende økonomisk fortjeneste, men altid med en sikker PR-gevinst. Og samtidig fik Muskelsvindfonden erfaring i alt det praktiske med at opbygge en festival og mobilisere frivillige. Dette førte til et samarbejde med Bryggeriet Tuborg, som i 1980 stod og manglede nogen til at stå for det praktiske ved en koncert på Tangkrogen i Aarhus.

Den første Grønne Koncert
Både Muskelsvindfonden og Tuborg kunne straks se, at rockmusik kunne sælge øl, så en landsdækkende koncertturne kom på tale. Og med den første Grøn Koncert i 1983 var der skabt en ny måde at organisere udendørs turnerende rockkoncerter.

Plakat fra den første Grøn Koncert i 1983. Frede Fup og Sneakers var på programmet.

 

Frede Fup optrådte ved de første grønne koncerter i 1983. Foto: Jens-Kristian Søgaard

 

T-shirt fra Grøn koncert 1984. Klaver på forsiden og koncertprogrammet på bagsiden.

I nært samarbejde med Tuborg afvikledes i 1983 seks koncerter med Frede Fup og Sneakers – seks dage i træk i seks forskellige byer. Scene og alt øvrigt grej flyttede fra det ene sted til det næste i løbet af de seks dage. Det gik så godt, succesen blev gentaget den følgende sommer.

Evald Krog fortæller om den første grønne koncert:

”Den ultimative prøve var i 1983, da vi afviklede den første grønne koncert. Jeg glemmer aldrig Sanne og Frede Fup, der gav den gas i Botanisk Have i Århus. Vi havde fire-fem varevogne, der sørgede for scenen og alt det andet til hele turnèen, og 40 frivillige. Dengang var der ingen billetter, så vi solgte bare en masse øl – der er billeder af bjerge af tomme ølflasker. Det var før fustagerne gjorde vores liv noget nemmere.”

56.000 besøgende og 40 aarhusianske frivillige stod dengang bag. I dag rejser 600 frivillige rundt i de 8 grønne koncertbyer.

Gnags og Thomas Helmig er blandt de mange Aarhus-navne, som har optrådt ved flere grønne koncerter gennem årene. Gnags har været med 5 gange, mens Helmig har optrådt 9 gange. Foto: Lasse jørgensen, 1990.

”Aarhus er i vores DNA”
Evald Krog ser i dag tilbage på sine 42 år i spidsen for Muskelsvindfonden og sine 30 år med Grøn Koncert:

”Det er ikke længere en skam at have muskelsvind. Det har Grøn Koncert og Muskelsvindfonden sørget for. Med tiden voksede vi os større, og jeg er mange gange blevet skoset for – også af andre handicaporganisationer – hvorfor vi ikke placerer vores hovedkvarter i København. Men Aarhus er i vores DNA. Det er vores hjem. I de mange år, hvor jeg har stået for åbningen på Grøn Koncert har det altid været mig en særlig glæde at sige ”Det er dejligt at komme hjem!”, når karavanen ramte byen.

Det har også altid glædet mig, at vi har været med til at promovere mange af de aarhusianske artister og bands. Aarhus har utrolig meget god musik. København skal ikke have det hele!”

Aarhus har været rigt repræsenteret på de grønne koncerter gennem årene. Her er det Nephew i 2006. De var også med i 2007 og 2012. Foto: Jacob Boserup.

TV-2 tager prisen, som det band, der har optrådt flest gange ved Grøn Koncert. Hele 10 gange, har de været med: I 1986 samt hvert andet år i perioden 1997-2011. Foto: Jacob Boserup, 2009.

Tak til Muskelsvindfonden fordi de åbnede deres arkiv for Den Gamle By!
Historien indgår i arbejdet med Aarhusrockens historie til Den Gamle Bys kommende udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”.

Links

Liste over de navne, der har spillet på Grøn Koncert gennem årene

Følg Aarhus-rockens historie på Facebook

Læs mere om udstillingen “Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”

Kilder

Sophie Alvi, Jane Schelde og Evald Krog, Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfondens fotoarkiv.

JAKA on the label – best on the table! Muntre reklamer til det engelsktalende marked

Selvom den århusianske konservesfabrik JAKA lukkede i 2008, kan man stadig købe JAKA bov, der er skinkekød på dåse. Faktisk spiste danskerne i 2009 cirka 127 tons JAKA bov, og den er fortsat at finde på de danske hylder. Og det endda helt uden markedsføring. Tulip, der i dag står bag produktionen af JAKA bov, retter alene deres markedsføring mod udlandet. For markedsføring skal der til, og i udlandet gør det en forskel modsat i Danmark.

JAKA’s produkter er altid blevet markedsført i en humoristisk tone. I slutningen af 1950’erne hyrede man nogle af tidens største komikere: Dirch Passer, Keld Petersen og Osvald Helmuth til at sætte fokus på JAKA’s mange produkter.

Billedet af de tre spasmagere Dirch Passer, Keld Petersen og Oswald Helmuth dannede endevæg på en af JAKA’s salgsstande i 1957.

Men kampagnerne rummede også tegnede elementer, hvor Jolly Jack var en gennemgående figur. Og lystige grise, der både blinker og ser fornøjede ud solgte produkterne. Størstedelen af JAKA’s produktion har altid gået til det udenlandske marked.

Jolly Jack hed den tegnede figur, der skulle være med til at sælge JAKA’s produkter i udlandet. Han kom til at hedde Jack, fordi det mindede lidt om JAKA.

Der er fart over feltet på dette reklameskilt, der må have været beregnet til at stille i butikkerne. Det kunne bukkes om forneden, lige til at stille op foran dåserne. Jolly Jack har et godt greb i halen på grisen, og minder kunderne om at de skal huske JAKA skinken.

Julehilsenen fra 1959 blev derfor også udført på engelsk. Og motivet er ret fantastisk. En juleuro med en lang række af JAKA’s mange produkter, engle og julekugler. Om den nogensinde har været produceret i virkeligheden, er nok tvivlsomt. Men den alternative juleuro i en tidstypisk streg fortæller et og andet om markedsføringsholdet på JAKA. De har haft smilet som salgsargument.

Denne fantastiske juleuro, har nok aldrig været andet end en tegning. I 1959 var den forsiden på en julehilsen fra JAKA.

Den underfundige stil, som var JAKA’s kendetegn i 1950’erne og 1960’erne er smittende. Derfor er en indkøbt JAKA bov blevet iklædt en specialstrikket nissehue. Den står nu på Aarhus-kontoret i Den Gamle By, til pynt og latter i denne søde juletid .

Rigtig glædelig JAKA jul.

Julestemning gennem Børge Venges kameralinse

Gadebelysningen agerer nærmest ledestjerne på Børge Venges smukke vinterbillede fra Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Naturligvis skal I have en lille julehilsen fra Aarhus-bloggen. Billederne her er taget af pressefotografen Børge Venge (1918-2012) omkring 1960 og beviser, at der rent faktisk var hvid jul i ”gamle” dage.

I Den Gamle Bys byhistoriske fotodatabase findes denne lille juleserie, hvori Børge Venge på fineste vis har fanget lidt af den stemning, der kendetegner en by op mod jul.

 

Ulykke under opsejling Bruuns Bro? Børge Venge

 

Julerejsende samles op ved københavnerbåden? Børge Venge

En enlig ”cafegæst” fanget på det lille torv på hjørnet af Nørregade og Paradisgade, Børge Venge

Med sin kameralinse viser Børge Venge os mange interessante og flotte detaljer, der i dag er med til at give os alle et spændende indblik i den nære fortids vejr og byliv. Giver man sig tid til at studere billederne nærmere er det ikke overraskende, at fotografen i løbet af sin karriere modtog flere priser.

Børge Venge nåede i sit 93-årige lange liv at arbejde som pressefotograf på både Demokraten og Stiften. Da han gik på pension i 1980 havde han dokumenteret en menneskealders aarhusianske begivenheder og fotograferet stort set alle, der var værd at forevige – lige fra Louis Armstrong til Grauballemanden.

Da Cut’n’Move satte Aarhus på det musikalske verdenskort

Var du en af dem, der gav den gas på diskotekerne i 1992 til dance-hittet “Get Serious”? Det var der i hvert fald mange, der gjorde. Både i Danmark og i udlandet.
Aarhus-gruppen Cut’n’Move fik et internationalt monsterhit og markerede begyndelsen på en ny æra i byens musikhistorie. 
Vi har opsøgt sangerindenThera Hoeijmans, for at få historien.

Albummet Get serious fra 1991. Hittet af samme navn var forinden blevet udgivet som single i Danmark med titlen “Take no crap”.

1980’ernes rock var rullet fra Aarhus
Under overskriften “Rocken er rullet fra Århus” kunne man i 1991 læse i Berlingske Tidende, at byens tid som rockby nu var slut.

Jesper Bay, der selv var ansat på Gnags’ pladeselskab Genlyd udtalte dengang i avisen at “Der er stort set ikke noget, der hedder rock mere”. Men til gengæld var nye genrer på vej: “Hip-hop scenen i Århus ser lovende ud” sagde han og nævnte i den forbindelse specifikt den nye Aarhus-gruppe Cut’n’move som et bud på noget af det, der var på vej frem.

International eurodance
Og det fik han ret i. Cut’n’Move var et af de første Aarhusbands, der ikke blot brød igennem i Danmark, men også fik betydelig international succes. Bandet var blandt de allerførste herhjemme inden for den såkaldte eurodance-genre, der var inspireret af hiphop og dansevenlig teknomusik.

Thera har doneret sine sko fra tiden med Cut’n’Move til Den Gamle By: “Vi optrådte jo gerne i sådan noget flower power-agtigt tøj. Men de var dødubehagelige at have på.”

Ved udgivelsen af debut-CD’en i 1991 udtalte gruppen selv til musikbladet GAFFA:
“Det er nu, den danske dansescene begynder at rykke, om et eller to år vil den overskygge den traditionelle danske rock”.

At gruppens numre til dels var baseret på små samplede bidder af gamle hits, var blot en del af stilen, selvom det forargede mange i det etablerede musikmiljø. Thera fortæller i dag om det dancemiljø, der opstod i Aarhus dengang som alternativ til det traditionelle rockmiljø:

“Vi var jo egentlig ikke rigtigt involveret i musikmiljøet. Vi var en del af et dancemiljø, som handlede meget om dj’s. Det var mere diskoteksmiljøet, vi færdedes i, end det var i øvelokaler. Miljøet i Aarhus har været vigtigt. Jeg tror, at der var plads til at lege og udvikle sig.”

Gennembruddet i 1992
Det var MC Zipp, der stod for rap-delen i gruppens numre og Thera Hoeijmans var sangerinde. Thera fortæller, at hun kom med i bandet, fordi manager John Aagaard tilfældigt havde spottet hende på gaden. Et par uger senere stod hun  i ARP Studiet i Aarhus og indsang “Get Serious”, som røg direkte ind på førstepladsen på de danske hitlister. Sangen kastede hele tre Grammyer af sig ved prisuddelingen i 1992.

Thera Hoeijmans har fundet Grammy-statuetten frem fra gemmerne i anledning af Den Gamle Bys besøg. Den rummer mange minder fra en hektisk, men sjov tid.

Thera fortæller om Grammyfesten: “Det var jo fuldstændig fantastisk, at vi gik derfra med tre priser. Men det hele var simpelt hen så overvældende, at jeg slet ikke kunne tage det ind. I dag kan jeg faktisk ikke huske ret meget fra den aften – ud over at jeg fik en snak med Peter Belli, og han var virkelig sød”.

Genhør hittet “Get Serious” på YouTube fra Monte Carlo i 1992

Aarhus-musik på verdenskortet

Sangen nåede også højt på de fleste europæiske hitlister. Efterfølgeren “Give it up” blev desuden også et internationalt kæmpehit, der nåede helt til tops på hitlisterne i bl.a. Australien.

I modsætning til den traditionelle rock, var den nye musikstil engelsksproget og med et klart internationalt sigte.

– “Herhjemme bliver vi opfattet som et regulært pop-navn. Men i USA bliver vi opfattet som dyb undergrund” udtalte de til GAFFA i 1993 efter det store udenlandske gennembrud.

Cut’n’Move var på forsiden af GAFFA i 1993.

Thera: “Det, der står for mig som den største oplevelse, jeg har haft med Cut ‘n’ Move – og også den mest surrealistiske – det var, hvor vi skulle til Monaco på World Music Award, som var sådan en event, hvor Europas førende musikere blev inviteret.”

Cut’n’Move er siden blevet set som forløber for bl.a. 1990’ernes kommercielt set mest succesfulde danske popgruppe, AQUA. Cut’n’Move markerede samtidig begyndelsen på en ny æra i det aarhusianske musikliv, hvor kunstnerne rettede karriereblikket målrettet mod udlandet og sang på engelsk, og hvor hiphop’en for alvor begyndte at røre på sig.

I 1992 blev Cut’n’Move udvidet med endnu en sangerinde, Zindy Laursen. Thera Hoeijmans forlod imidlertid gruppen allerede nytårsaften 1993, men gruppen fortsatte med Zindy, som sangerinde frem til opløsningen af Cut’n’Move i 1995.

Thera fik efter lynkarrieren i Cut’n’Move en alsidig teater-, kunst- og TV-karriere. Hun har i de senere år atter kunnet opleves som sangerinde, men nu i den mere jazz’ede genre.

Links

Den Gamle By indsamler historier og effekter til dokumentation af musiklivet i Aarhus

Følg Aarhus-rockens historie i Den Gamle By på Facebook

Thera Hoeijmans hjemmeside

Kilder

“Rocken er rullet fra Århus”, artikel af Ebbe Rossander i Berlingske Tidende 14.4.1991
Interview med Thera Hoeijmans v. journalist Dorte Søholm, Den Gamle By
“Rock i Aarhus. Brudstykker af en rockhistorie”, red. Jørgen Nielsen
GAFFA, 1991/2 og 1993/3
Thera Hoeijmans scrapbog